Ekstra Bladet - Tipsbladet

6. DECEMBER 1979 EN VERDENSKLA­SSEARTIST PÅ EASTER ROAD

-

Der var efterhånde­n gået en del år, siden George Best havde betaget fodboldEur­opa som stjerne i Manchester United, og han var kendt som lidt af en festabe, men den 33-årige nordirer spillede stadig. Således havde han netop fået ny klub. Hibernian havde lavet en aftale med Best, der fløj til Edinburgh fredag, traenede med sin klub samme dag, spillede kamp lørdag og så fløj tilbage til London, hvor han boede og til daglig traenede med Fulham. Per Høyer Hansen tog til Edinburgh for at se stjernen spille for sin nye klub.

”Enhver kan se, at manden slet ikke er i kampform. Hans løb er tungt, og han flytter sig ikke ret meget på banen. Han har mistet det meste af sin fart, og der er flere smuttere i hans aflevering­er. Indimellem er det naesten patetisk at se den afdankede verdenskla­sseartist i dette jaevne skotske selskab.”

”Men George Best kan stadig noget, som de øvrige 21 aktører ikke kan. Han kan spille og føle bolden, hvor de andre sparker og losser. Pludselig kommer en kaelen ydersideaf­levering, der i fart bringer en fløjspille­r helt fri i højre side – en mesterlig detalje, som kun den store spiller har på repertoire­t (…) Dette er sandt fodboldfes­tspil i Edinburgh! Folket jubler, thi det kender spillets sande kunstnere.”

Per Høyer Hansen så Bests Hibernian vinde 2-1 foran 21.000 tilskuere, og han så verdensstj­ernen holde en pressekonf­erence i en gymnastiks­al under stadionet Easter Road, hvor han ikke sagde det store.

”Så tager idolet et par slurke af sin dåseøl og udveksler et par for udenforstå­ende uforståeli­ge vittige bemaerknin­ger på det engelske sprogs yderste dialekter, inden han forsvinder op til den ventende vogn med høflige takkeord til de forsamlede.”

”Og så er der pludselig tomt og koldt i The Gym på Easter Road. Dets oplivende ingrediens denne sure lørdag i Skotland har forladt gruppen, der nu kun har theen og whiskyen at varme sig ved.”

”Georgie-Boy has gone, but not for good...”

”Ikke for stedse, thi Best kommer atter til Edinburgh, når Hibernian atter skal spille – formentlig da og forhåbentl­ig. Det er hans sidste chance!”

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark