ØJNENE DER SER
Hvad er Ballon d’Or? Svaret virker umiddelbart lige til. En kåring, der gives til den bedste spiller i verden i det forgangne år. Men som årets kapløb mellem Lionel Messi og Virgil van Dijk igen har bevist, er den diskussion ikke så simpel endda.
I foråret, hvor Lionel Messi spillede noget af sin bedste fodbold i karrieren, var Virgil van Dijk selv ikke i tvivl om, at Messi ville vinde. Selvom det er glemt i dag, var Messi faktisk også god i den fatale returkamp i Liverpool, hvor Barcelona tabte 0-4 men nok burde vaere gået videre, hvis man havde udnyttet de store muligheder, Messi skabte.
Så vandt Liverpool Champions League, og som året skred frem, blev Virgil van Dijk bare ved med at levere det individuelt bedste forsvarsspil som del af en nu rigtig staerk Liverpool-defensiv, der fra at vaere det svage punkt i Klopps første tid i klubben men nu bidrager bedre.
MESSI OVER VAN DIJK
Er det nok til at vinde Ballon d’Or?
For nogle er svaret nej, og vil naermest i alle taenkelige scenarier vaere det.
Lionel Messi har ikke vundet et VM, men det, han kan med og uden en fodbold, og hans blik for at se spillet og agere, er enestående i fodboldhistorien og var det også, dengang den fire år yngre Virgil van Dijk var ungdomsspiller i Willem II, spillede for den hollandske midterklub Groningen og var i Celtic fra 2013 til 2015, hvor skotterne først fik taev gennem et helt Champions Leaguegruppespil og saesonen efter tabte i playoffen til gruppespillet til Maribor fra Slovenien.
Et af de tre kriterier, juryen bliver bedt om at forholde sig til, er hele spillerens karriere, og der er Lionel Messi såvel som Cristiano Ronaldo helt alene i front, uden at man kan så meget som skimte de andre bagude.
De to øvrige kriterier er så henholdsvis spillerens og hans holds praestationer i kalenderåret, og spillerens talent og ’sportsmanship’, og mens talentet selvsagt taler til fordel for den overnaturlige argentiner, er Van Dijks praestationer på et konstant, skyhøjt niveau med Liverpool og Holland i hvert fald mere stabile end Messis, mens trofaeerne entydigt peger i hollaenderens retning.
Der er ingen vaegtning mellem de tre kriterier, så vurderingen er op til hver af de 195 medlemmer af juryen.
For mig faldt vurderingen lige nøjagtigt ud til fordel for Lionel Messi, da han efter min mening har spillet noget af sit allerbedste fodbold i de seneste 12 måneder, hvilket siger så utrolig meget.
Det her er nok det svageste Barcelona-hold siden afslutningen på Rijkaard-aeraen for 12-13 år siden, og vel det svageste argentinske landshold i dette årtusinde.
Lionel Messi bar efter min mening Barcelona til det sikre spanske mesterskab i foråret og var god, da det gjaldt i Champions League, minus en-to afslutninger på den traumatiske aften i Liverpool, hvor han skabte massive problemer for de senere Champions Leaguevindere.
Virgil van Dijk kunne ikke have gjort spor mere end Messi for Argentinas håbløse landshold ved Copa América i sommer, og Messis fantastiske spil får mig til at saette ham lige foran hollaenderen.
Det er en fornøjelse at se Virgil van Dijks forsvarsspil, som både består af evnen til at pakke naermest alle modstandere helt vaek, dirigere en staerk Liverpool-defensiv, score flotte hovedstødsmål, som han senest gjorde to gange mod Brighton sidste lørdag, og vaere samlingspunkt for verdens staerkeste kollektiv.
Jeg overvejede laenge at saette hollaenderen først og har fuld forståelse for, at mange andre har gjort det, og det er skønt at se en så staerk forsvarsspiller i en aera, hvor regler og fokus mest kommer de offensive spillere til fordel.
Jeg har Cristiano Ronaldo som treer, langt efter de to første og taet på et bredt felt efter portugiseren. Portugal vandt Nations League, Juventus vandt mesterskabet sikkert, men lignede det aldrende hold, man er, i to kvartfinaler i Champions League mod Ajax.
Raheem Sterling har imponeret mig vildt og var for mig en af verdens bedste spillere det seneste år, hvilket er flot klaret med tanke på, hvor forhadt han har vaeret i store dele af sin karriere.
Mané sniger sig med som femmer som det tandhjul i Liverpools offensiv, der imponerede mig mest, selvom man også fint kunne have peget på Mohamed Salah.
RESTEN AF FELTET
For mig at se kunne førnaevnte Salah, Kylian Mbappé, Robert Lewandowski og Eden Hazard også have trukket point, selvom Hazards dårlige start i Madrid traekker ned efter en meget flot afslutning på opholdet i Chelsea.
Jeg kunne også forstå point til Liverpools brassere Alisson og Firmino, Sergio Agüero, måske også en af de Ajax-spillere som Mathijs De Ligt, Dusan Tadic og Frenkie De Jong, der var så fortryllende at følge i foråret.
Det er selvsagt en flok meget dygtige spillere, France Football har udvalgt til at vaere blandt de 30 nominerede. Men at Marquinhos, Hugo Lloris, Karim Benzema og Riyad Mahrez skulle vaere i det selskab er efter min mening et tegn på, man stadig skeler en anelse for meget til fransk fodbold, uanset at tre af de fire er klassespillere på højt internationalt niveau, mens Lloris ikke tilhører den gruppe.
EKSTREMT TAET
Hvis undertegnede Tipsbladet-chefredaktør havde droppet at give Lionel Messi point og samtidig havde gjort Virgil van Dijk til etter i stedet for toer, var hollaenderen blevet vinder af Ballon d’Or 2019 i stedet for FC Barcelonas argentinske forward.
Så taet faldt stemmerne til årets Ballon d’Or, hvor 195 redaktører og journalister fra hele
verden havde stemmeret og tildelte henholdsvis seks, fire, tre, to og et point til fem spillere fra en 30-mands bruttoliste, som var udvalgt af arrangøren France Football.
686 point fik Lionel Messi mod Virgil van Dijks 679, hvilket set fra naervaerende chefredaktørstol jo understreger, hvor taet de to verdensklassespillere var på hinanden.
Der var relativt langt ned til Cristiano Ronaldos 476 point, mens Sadio Mané var en lige så sikker firer med 347 point.
Mohamed Salah blev nummer fem med 178 point, så Liverpool fik tre mand i Top 5.
Sekseren var Kylian Mbappé, der spillede en fin saeson trods Paris Saint-Germains kvaler og nok også indirekte nød godt af eftergløden af Frankrigs 2018-verdensmesterskab, hvilket sammen med hans indlysende store naturtalent kan forklare, han med 87 point endte foran Alisson (67) og Robert Lewandowski (44), der også havde flotte saesoner.
Laengere nede på listen vakte Riyad Mahrez’ 10. plads opsigt, ikke mindst for Tipsbladets chefredaktør, da dennes fjerdevalg Raheem Sterling først var at finde på 12. pladsen.
Blandt de påfaldende stemmer var en førsteplads til Alisson fra Elfenbenskystens jurymedlem, mens der var en opsigtsvaekkende førsteplads til Trent-Alexander Arnold fra Sri Lanka, der såmaend gav Pierre-Emerick Aubameyang en andenplads trods et svaert 2019 for Arsenal, mens jurymedlemmet fra Togo så noget, ingen andre i verden gjorde, ved at give Hugo Lloris en tredjeplads, selvom Lloris for de fleste bestemt ikke har vaeret blandt Tottenhams lyspunkter det seneste år eller to. ✖