Superliga-året der gik
FC Københavns mandagssejr over OB var den sidste af 251 Superliga- og playoffkampe i året 2019. Vendsyssel FF og Vejle Boldklub rykkede ned, Lyngby og Silkeborg IF rykkede op, FC København blev mestre, og nu venter en spaendende 2020-forårssaeson med tre nedrykkere fra Superligaen og en taet mesterskabskamp mellem FC Midtjylland og FC København.
Her er nogle af de historier i Superligaen, jeg tror vil saette dagsordenen i 2020.
FCK HAR CHANCEN, HVIS OFFENSIVEN KLIKKER OG FCM BREMSER LIDT OP
Trods to fine kampe mod Dynamo Kijev og en vis portion uheld i hjemmekampen mod Røde Stjerne i august emmer dette FC København-hold ikke just af Champions League i denne saeson, og selvom pointsnittet i Superligaen faktisk er respektabelt efter 20 runder, nytter det ikke meget, hvis FC Midtjylland holder dampen fra efterårssaesonen før sidste søndags AGF-kamp oppe.
Hvis man et øjeblik ser forbi tabellen og samtidig husker på, at FC København gennem hele 2019 har fire point mere end midtjyderne i Danmarks bedste fodboldraekke, er det dog for tidligt at sende mesterskabet til Herning og Ikast.
De to indbyrdes kampe i mesterskabsslutspillet er en åbenlys mulighed for at lukke hullet, og vinterpausen og et forår med mindre pres på kampkalenderen bør stille FC København bedre end i efteråret, hvor FC København spillede 11 kampe flere end FC Midtjylland.
For mig at se kraever det så også, at andre end Dame N’Doye rammer et stabilt, højt niveau. Michael Santos og Pieros Sotiriou skal nok score tilstraekkeligt på den anden angrebsplads, men kan Ståle Solbakken forme en dominerende midtbane ved siden af klassespilleren Zeca ud af Viktor Fischer, rekordkøbet Pep Biel, Rasmus Falk, Carlo Holse, Robert Mudrazija og Nicolaj Thomsen?
De tre førstnaevnte har skuffet i denne saeson, de tre sidstnaevnte har ikke spillet den store rolle i Superligaen, og det er absolut ikke umuligt at forestille sig FCK-aktivitet på denne del af banen i januar.
Og så er københavnerne afhaengige af, at FC Midtjylland ikke igen ligger omkring 2,5 point per kamp. Søndagens nederlag til AGF viser, midtjyderne ikke er uovervindelige, men selv med en let midtjysk opbremsning skal FCK finde mere stabilitet for at forsvare mesterskabet.
HVORDAN HÅNDTERER ÅRHUS MEDGANGEN?
I begyndelsen af denne saeson anede jeg nye problemer forude for AGF, og jeg tog såre fejl. Århusianerne er et lige så godt bud på en bronzevinder som Brøndby IF, og det er godt klaret på det halve budget af de gulblusede.
Overskriften her handler på ingen måde om de meget tyndslidte jokes om Champions League og århusianske jubeloptimister, men om hvordan AGF håndterer den nye situation, hvor spillere og cheftraeneren bliver eftertragtede.
Isaer på en fri transfer kunne det give god mening for FC Midtjylland at hente Mustafa Amini, hvis der ikke dukker større tilbud op, og Mustapha Bundu får højst lov til at spille 12 måneder til med så strålende kampe som i efteråret, før han bliver skibet ud for et tocifret millionbeløb.
Mest alvorlig er dog situationen omkring cheftraeneren. Den seneste uges spekulation om Malmö FF og David Nielsen ligner ikke et påfund, og timingen er interessant med et halvt år tilbage på kontrakten.
I Århus er de vant til at fyre cheftraenerne – vi skal tilbage langt før Letbanen, Aarhus Ø og milliondyre sloganer som ”Danish for progress” for at finde sidste mand på posten, der ikke blev bedt om at rydde skrivebordet før tid.
Optimismen bobler fuldt berettiget med den flotte placering og løftet om en halv milliard kroner i privat finansiering til et nyt stadion og tilhørende opland og faciliteter i Marselisborgskovene, og så bliver det interessant at se, hvordan man håndterer det uvante problem, at de større klubber i skolegården byder ind på Århus’ bedste folk.
HVILKEN VEJ, BRØNDBY IF?
Temaet har boblet i disse spalter, siden Brøndby mistede mesterskabet i maj 2018, og Troels Bech sagde stop fire måneder senere.
Er Brøndby et talentudviklingshold, der som andre ligesindede i Europa uddanner og give unge spillere fra egne raekker chancen og saelger dem dyrt til udlandet, eller sigter man efter at vinde så meget som muligt på kort og mellemlangt sigt?
Som flittige laesere på denne plads har bemaerket, vil jeg gerne gøre op med, at det første per automatik er bedre og mere moralsk og aerligt end det sidste.
Det er to forskellige strategier, som kan gradbøjes og blandes, og som har fordele og ulemper. Det handler om at vaere dygtig og heldig, også selvom brugen af unge spillere efter min mening tillaegges en til tider religiøs forherligelse, hvor enhver spiller under en vis alder tiltros en snarlig karriere hos en fast Champions League-deltager efter en transfer til 200-300 millioner kroner.
Nå, men det var Brøndby, vi kom fra. Her er det helt store problem, at der er himmelvid forskel på det, man har sagt i fem år om at satse på ungdommen, og det man så har gjort på fodboldbanen og transfermarkedet. Brøndby har de seneste år ligger i Europas top i brugen af udenlandske spillere hentet udefra, et resultat af at man benhårdt jagtede et DM her og nu under Alexander Zorniger og skruede budgettet op, mens man prøvede at bilde resten af Danmark ind, at man satsede på ungdommen og sparede markant.
Virkeligheden og regnskabspligten som børsnoteret virksomhed kan man ikke løbe fra, så med udløbet af Jan Bech Andersens nuvaerende økonomiske garanti i september 2020 spørger jeg igen: Hvem er I?
Man behøver ikke pinedød hacke Ajax’ server og stjaele plantegningerne til den berømmede talentskole De Toekomst for at komme i fodbold-himmeriget, men man er som minimum nødt til at vide, hvem man selv er, og hvordan man gerne vil nå frem til sit mål.
DEN BLIVER IKKE VED MED AT GÅ FOR HORSENS
Ingen i Superligaen scorede så sjaeldent som AC Horsens i 2019. Målt per kamp var selv de blodfattige nedrykkere Vejle og Vendsyssel mere spraelske, og trods deres håbløse situation i bunden af raekken har Silkeborg markant lettere ved at score end Horsens, selvom oprykkernes offensiv stor set kun består af Ronnie Schwartz.
Chanceskabelsen er blevet bedre i efteråret efter et frygteligt forår, hvor Horsens kun scorede otte mål og stort set ikke spillede til at få flere, men det nytter ikke meget, når mulighederne bliver braendt, og Horsens har den laveste udnyttelsesprocent af de 14 Superliga-hold.
Siden Kjartan Finnbogason har AC Horsens ikke haft en målfarlig angriber, selvom Bo Henriksen egentlig har gjort nogle på papiret fine forsøg på at løse problemet ved at hente Nicolai Brock-Madsen og Jannik Pohl, mens Kasper Junker, der tirsdag blev solgt til Bodø/Glimt efter et udlån i Stabaek, var et dyrt anskaffet fejlskud, man var dygtig og heldig med at saelge igen.
Horsens vaelger langt fra først på transfermarkedet, men i knivskarp duel om Superliga-pladserne i foråret kan det meget vel vaere et par ekstra millioner kroner vaerd at gøre et nyt forsøg på at finde en målscorer i januar.