SORGEN OG GLAEDEN SLUTTER IKKE HER
FC Midtjyllands Jesper Hansen vinder i sikker stil Det Gyldne Bur for anden gang i karrieren. Det kommer efter et år med store praestationer i FC Midtjyllands defensiv og en raedsom uge i maj, hvor lillebroren Thomas døde en uge før, Jesper Hansen blev helten i straffesparkkonkurrencen i pokalfinalen mod Brøndby IF.
FC Midtjylland har indkasseret 13 mål i 20 Superliga-kampe, er favorit til at vinde mesterskabet i foråret og var også laenge med i mesterskabskampen i sidste saeson; og så vandt de på dramatisk vis pokalfinalen over Brøndby IF på straffespark, en kamp alle husker for Jesper Hansens praestation en uge efter, hans lillebror var død.
Så det kom heller ikke som nogen stor overraskelse på redaktionen, at Jesper Hansen var en sikker vinder med mere end dobbelt så mange point som svenskerne Kalle Johnsson og Jacob Rinne, da stemmerne til Det Gyldne Bur 2019 blev talt op fra de 26 førstemålmaend i Superligaen og 1. division.
Jesper Hansen vandt også Det Gyldne Bur i 2012, efter FC Nordsjaelland havde vundet mesterskabet og spillet Champions League-gruppespil mod Juventus, Chelsea og Sjakhtar Donetsk, men at der er tale om en gentagelse her syv år senere gør ikke FCM-målmandens glaede mindre.
”Det er en pris, der betyder rigtig meget. Isaer fordi det er mine målmandskolleger, der stemmer på mig. Det er ikke et ekspertpanel med få personer, men i stedet de kolleger, man møder ude på stadion, og som man konkurrerer med. De har styr på detaljerne i målmandsspillet, og det er en pris, der betydet meget for mig. Det er fedt at få en pris for hele kalenderåret, en pris der betyder, at man har gjort det godt gennem laengere tid,” siger Jesper Hansen.
”Og så var det at vinde Det Gyldne Bur da også et af mine mål for saesonen, jeg skal ikke forsøge at lade som andet. Nu har jeg opfyldt dette første mål i saesonen,” siger Jesper Hansen forud for et 2020, hvor der er udsigt til den fjerde guldkamp i Superliga-karrieren, jagt på et i FC Midtjylland så eftertragtet europaeisk gruppespil, og ikke mindst et EM på hjemmebanen i København.
STAERKE KOLLEGER
De 13 indkasserede mål i Superligaen, heraf tre i sidste spillerunde mod AGF, overstråler, at FC Midtjylland og Jesper Hansen havde et par aergerlige europaeiske aftener mod Glasgow Rangers, der siden er gået videre fra Europa League-gruppespillet fra en staerk pulje med FC Porto, Feyenoord og Young Boys og igen begynder at naerme sig et niveau, hvor man kan udfordre FCM-anfører Erik Sviatchenkos tidligere klub Celtic.
Og Jesper Hansen giver sig allerede efter et minut i interviewet til at tale om holdkammeraterne, der ifølge målmanden har en stor andel i det bur, Tipsbladet fysisk overraekker til FCM-keeperen i en af de første hjemmekampe i Herning i forårssaesonen.
”Der er kommet meget fokus på vores defensiv, fordi vi har spillet mange kampe uden scoringer imod os. Det har set godt ud, så der er kommet mere fokus på os udefra. Det har kulmineret her i efteråret for mig og de fire forsvarsspillere, hvor vi er blevet virkelig svaere at score mod. Sjaeldent har det set så godt ud. Vi forsvarer målet med livet som indsats, og man kan se det, når vi spiller. Sviatchenko og Scholz er eksemplerne på det. De kaster sig ned i alt, de gør situationerne faerdige, og vinder naesten alt, der kommer i luften,” siger Jesper Hansen.
”Vi har et samarbejde, der fungerer saerdeles godt for tiden. Vi har skruet på nogle ting, og mentaliteten i forsvarsarbejdet er helt perfekt. Vi forsvarer det mål, som stod vores familie derinde,” siger Jesper Hansen.
Erik Sviatchenko blev i sidste uge kåret til Efterårets Profil i Superligaen af de 14 cheftraenere i bedste raekke. Selvom Sviatchenko og Alexander Scholz er henholdsvis seks og syv år yngre end Jesper Hansen, er de tre sammen med finske Tim Sparv de aeldste og mest erfarne på holdet og i truppen, og her i deres anden saeson sammen er samarbejdet ifølge Jesper Hansen mere eller mindre perfekt.
”Vi ser ekstra meget på hinanden, også fordi vi er tre af de aeldste spillere, som derfor skal tage ekstra ansvar. Vi kender hinanden rigtig godt, og vi ved, hvordan vi fungerer indbyrdes som de forskellige typer, vi er. De ved, hvornår jeg kommer ud, hvornår jeg spiller den kort til dem, og jeg ved, hvilke dele af målet, de skaermer af, når modstanderen er ved at komme til en afslutning. Vi er ikke usikre på noget, vi ved, vi kan stole på hinanden, og det gør det nemmere for mig som målmand. Jeg skal ud i faerre aktioner, end jeg har vaeret i tidligere perioder i klubben. Vi ved alle tre, hvad skal ske, når modstanderen naermer sig,” siger Jesper Hansen.
”Man har nogle aftaler til bestemte spillere. Som N’Doye og luftduellerne, eller Hedlund i Brøndby, der flakker rundt og skal spilles på en helt anden måde. Vi er derhenne, hvor det bare skal naevnes, hvem vi spiller mod, så har vi styr på aftalerne. En af fordelene ved at spille med Alexander Scholz og Erik Sviatchenko er også, at de er gode til konkret, konstruktiv kritik, så de får udnyttet, at de er to forskellige typer forsvarsspillere, og undervejs i kampene får lavet små justeringer,” siger Jesper Hansen.
Da Brian Priske i august tog over som cheftraener efter Kenneth Andersen, der bad om at komme tilbage og arbejde i ungdomsafdelingen, skiftede FC Midtjylland til et firemandsforsvar efter to år i en 3-5-2-formation.
Det har kostet en midtstopperplads i formationen, men det har ikke kostet defensivt, tvaertimod.
”Formationsskiftet har givet mig ekstra muligheder i
➜ opspillet, fordi backerne er naermere mit mål, hvor de før som wingbacks oftere var laengere fremme, mens jeg så havde tre midtstoppere stående lige foran mig. Jeg vil rose holdet for en glidende overgang til 3-5-2 for et par år siden, og så et gnidningsfrit skifte tilbage til en fireback-kaede. Der har ikke vaeret nogen tilvaenningsfase eller indkøring. Det er fedt at se, at vi sådan kan omstille os, og flot klaret af forsvarsspillerne,” siger Jesper Hansen, der i efteråret også mener at kunne se, at holdet er blevet staerkere til at tage modgang de sjaeldne gange, FC Midtjylland har mødt det i en overlegen halvsaeson.
”Efter så mange kampe, hvor vi holdt nullet, kunne man have frygtet for, hvad der ville ske, når modstanderen fik scoret, eller når vi kom bagud. Men der har ikke vaeret nogen usikkerhed. Hverken jeg eller holdet har ladet modstanderne få overtaget efter en scoring eller ladet de mål gå os på, og det har vaeret exceptionelt godt rent mentalt. Vi har vaeret taet på at vaere Europas bedste i ligaen set på mål imod sammenholdt med antal kampe,” siger Jesper Hansen.
”Vi startede exceptionelt godt, og jeg har haft nogle kampe i 2019, hvor jeg havde gode og afgørende redninger, hvilket nok har medvirket til, at jeg har fået stemmer. Og så er forsvaret blevet en betonmur, hvor jeg ikke har skullet ’shine’ så meget. Det forløb minder også om FC Nordsjaelland og det bur, jeg vandt i 2012, hvor vi også havde et meget staerkt forsvar med Patrick Mtiliga og Michael Parkhurst på de to backer. Det FC Nordsjaelland-hold var lidt anderledes end det, man forbinder FC Nordsjaelland med i dag, hvor det naermest udelukkende er unge spillere. Vi havde erfarne forsvarsspillere, som var vidt forskellige typer, men som fungerer perfekt sammen,” siger Jesper Hansen.
”Jeg havde et dygtigt makkerpar i Bjelland og Okore dengang, og man kan godt sammenligne det en smule med med Sviatchenko og Scholz. De er to dygtige midtstoppere, som har et godt samarbejde og har en klar rollefordeling med hinanden og i forhold til mig. Erik Sviatchenko er en fysisk staerk type, som Jores Okore er det, og så var Andreas Bjelland også meget dygtig til at forudsige spillet. Og ligesom i dag havde vi dengang spillet sammen gennem laengere tid og kendte hinanden saerdeles godt.”
EN VOLDSOM UGE
2019 bliver et år, der står ekstra staerkt i Jesper Hansens hukommelse og liv, og det har ikke ret meget med Det Gyldne Bur at gøre, selvom målmanden er tydeligt glad for kåringen.
For 2019 var året, hvor Jesper Hansen mistede sin lillebror Thomas i en trafikulykke, for så en uge senere at vinde pokalfinalen over Brøndby IF efter en stor individuel prae
station og matchvinder-status i straffesparkskonkurrencen.
Medspillere, modspillere og fans fra såvel FC Midtjylland som Brøndby IF hyldede målmanden, der med tårer i øjnene og en T-shirt med teksten ’’Min bror, vores Thomas’ gik med pokalen ud til FC Midtjyllands fantribune.
Også her syv måneder senere fylder den dag i Parken meget, og det er for det gode, fortaeller Jesper Hansen.
”Jeg husker den energi og motivation, jeg havde på dagen og i ugen op til finalen. Dagen efter, vi havde vaeret sammen i familien og sagt farvel, var energien der. Jeg var målrettet og ville spille den kamp. Det var faktisk allerede i timerne efter, at jeg sagde til mine venner og familie, at jeg ville spille,” siger Jesper Hansen om nogle voldsomme dage.
”Min lillebror havde sagt, at jeg bare skulle spille den finale, hvis han ellers havde haft mulighed for at sige det. Så min energi til den kamp var... Jeg taenkte da, om jeg skulle gøre det, og om det ville gå godt, men jeg var så stålsat og ville stå, koste hvad det ville, og uanset, hvad der ville ske,” siger Jesper Hansen.
”Tingene stod endnu klarere for mig end normalt, når jeg visualiserede kampen på forhånd. Det stod knivskarpt, at jeg ville lave redninger, og at jeg skulle stå med trofaeet i haenderne bagefter og have vundet det for min bror. Den energi var så stor i den uge og på dagen.”
”Jeg byggede så stor energi op, det var på et helt uforklarligt niveau. Jeg kunne ikke vaere helt sikker på, at jeg ikke ville spille en forfaerdelig kamp, det lå og lurede. Og så blev det forløst på den måde, det gjorde. Det er helt surrealistisk at taenke tilbage på. Jeg kan kun kigge op [Jesper Hansen kigger og peger op] og takke ham for, at han gav mig energien, og at jeg havde de to straffesparksredninger til sidst. At løbe ud til min familie og til hans kaereste bagefter, da de kom ned på banen, det var så vildt,” siger Jesper Hansen.
Thomas Hansen døde 10. maj 2019, 29 år gammel. Tilbage stod en chokeret familie, chokerede venner og den unge mands kaereste med deres dengang to måneder gamle datter. Og det var ikke første gang, Jesper Hansen og familien var ramt af et voldsomt, uventet dødsfald.
”Vi prøvede det desvaerre også med min far, da jeg var 13 år. Han fik en blodprop i hjertet, og der brugte jeg fodbold og mine venner der til at komme videre. Jeg havde den erfaring, hvor fodbold bragte mig videre, og det kunne jeg bruge igen denne gang. Fodbold har vaeret med til at forme mig til den, jeg er i dag, fordi jeg ikke har haft min far siden den dag,” siger Jesper Hansen.
”Jeg vidste, at jeg kunne bruge fodbold i min sorgproces. Jeg stod herude i Ikast to dage efter og ladede op til kampen. Nogle taenkte måske, at det var så vildt, at jeg stod her, og at de ikke selv havde vaeret i stand til det, hvis det var dem. Men jeg skulle ud og snakke med mine holdkammerater og med folk i klubben. Jeg skulle bruge dem. Jeg skulle vaere med til traening, jeg skulle snakke og bearbejde, at han var død, og så tunede jeg ind til forberedelserne til kampen. Der var ikke noget at rafle om, jeg var fuldstaendig overbevist om, at det skulle vaere sådan,” siger Jesper Hansen.
I straffesparkskonkurrencen fik han først venstre arm på Dominik Kaisers spark, og på Brøndbys fjerde forsøg nåede målmanden ned med højre hånd til Josip Radosevic’ hårde, flade skud ud mod højre side, hvorefter Awer Mabil og Alexander Scholz skød pokalen til Herning.
”Det var så vildt, at kampen så formede sig, som den gjorde. En straffesparkskonkurrence, hvor jeg blev helten. Det var vildt. Det er helt klart med glaede, jeg husker den dag. Det er maerkeligt at taenke tilbage på den uge, hvor vi gik fra, at han døde, til jeg stod med alle de store følelser og havde vundet pokalfinalen. Sorgen var ikke vaek, men der var plads til, at alt gik op i en højere enhed med ham i tankerne. Det bliver naermest helt overtroisk og religiøst, men det føltes som om, han var med. Jeg tror også, at det var en hjaelp midt i sorgen i familien. Vi fik noget, vi kunne give lidt tilbage, og vi kunne aere og minde ham den dag. Det var et kaempe højdepunkt i min karriere,” siger Jesper Hansen.
”Jeg er også blevet så meget staerkere af det mentalt. Der skal virkelig meget til, mange ting, der går galt, før det går mig på. Der er jo så meget andet, der er vaerre i livet. Jeg fik nogle store, store følelser helt ind på livet, og det var en fantastisk følelse at stå bagefter og have vundet pokalen, og at kunne dedikere den til min bror. Hele stemningen, at have mine holdkammerater omkring mig, det var så rørende,” siger Jesper Hansen, der med familie og venner begravede lillebroren to dage efter pokalfinalen.
IDYLLISKE FRANKRIG
At Jesper Hansen er tilbage som vinder af Det Gyldne Bur efter et stort og følelsesladet 2019 er ikke overraskende, og det er det heller ikke med tanke på, at Hansen blev nummer to i afstemningen i 2018 efter Sten Grytebust, og at han i 2016 og 2017 gjorde et flot comeback i Superligaen med bronze og gode praestationer for oprykkeren Lyngby.
Siden Tipsbladet skabte prisen i 1984, er det ellers ikke set, at der er gået syv år mellem første og anden kåring. Jimmy Nielsen er taettest på i AaB med titler i 1998 og 2004, mens Lars Høgh vandt i 1986, 1989 og tre år i streg fra 1992 til 1994.
Men årene mellem det første bur i FC Nordsjaelland i 2012 og den aktuelle kåring er blevet brugt godt, selvom der har vaeret nedture undervejs.
”Det var fedt at vaere i Frankrig i tre år efter mesterskabet og det efterfølgende gruppespil i Champions League med FC Nordsjaelland. Det var fedt at prøve som målmand, og jeg kan savne det af og til, isaer livet i Frankrig. Vi stiftede familie dernede. Det er hårdt på en anden måde end i Danmark. Bastia i det sidste halve år var svaert, fordi jeg vidste, at jeg naeppe kom til at spille, fordi min konkurrent gjorde et flot stykke arbejde, men det var en oplevelse og erfaring, jeg ikke ville vaere foruden. Der var en masse problemer uden for banen, det var. som man forestiller sig Syditalien med en helt anden indstilling til fodbold, og det var noget, jeg laerte en masse af,” siger Jesper Hansen.
Isaer årene i Evian står som noget saerligt. Byen og fodboldklubbens opland er et af landets mest billedskønne og rige områder, hvilket ikke siger så lidt, når man taler om Frankrig, og det aergrer Jesper Hansen, at selve klubben og det sportslige arbejde ikke var mere professionelt, end det var.
”Vores traeningsanlaeg var så idyllisk. Vores baner lå et stykke oppe ad bjerget med udsigt til Genevesøen og med vinmarker lige ved siden af. Det var som at se en turistbrochure for Frankrig. Vi boede ti minutters kørsel derfra oppe over Evian by, i Neuvecelle, som også var fantastisk smukt. Vi savner det sted og glaeder os til at komme tilbage på ferie og gå tur der med børnene og møde de søde mennesker, der bor i byen,” siger Jesper Hansen.
”Der sker så ikke ret meget i området, og vi skulle køre en time for at spille vores hjemmekampe i Annecy, hvor stadion lå. Det var, som det nu var. Der var et potentiale til at skabe en god klub, og man var ved at snakke med nogle af de mange store firmaer, der ligger ovre i Schweiz på den anden side af søen. Evianfabrikken lå selvfølgelig i området, Danone lå der også og var inde over klubben, og der var så vidt jeg forstår penge til et godt budget i Ligue 1, hvis man havde fundet det rigtige sted til et stadion. Det er aergerligt, det ikke gik,” siger Jesper Hansen om klubben, som bogstavelig talt gik rabundus i sommeren 2016.
”Hvis bare der havde vaeret en rød tråd i arbejdet med spillerne og en idé om, hvordan man ville udvikle såvel spillerne som hele holdet. Det var der bare ikke. I FC Nordsjaelland var der en masse selvtraening og muligheder for at arbejde på svagheder. Det var der absolut intet af i Evian eller Bastia. Det var halvanden times traening, og så skulle vi ind. Der var ingen undtagelser, der skulle ikke løbes nogen risiko for at få skader. Jeg kom fra at styre meget selv, fra at jeg arbejdede ekstra med at blive dygtigere. Det var der ikke mulighed for,” siger Jesper Hansen.
”Det havde vaeret så spaendende at arbejde i en udenlandsk klub, hvor man havde gjort sig større tanker om at udvikle spillere og traene mere systematisk. Der var ikke noget forsøg på eller nogen sammenhaengende idé om, at holdet skulle rykke sig et bestemt sted hen. Det er ikke som man kender FC Nordsjaelland eller FC Midtjylland her i Danmark, hvor folk har en tydelig strategi for, hvordan man spiller eller uddanner talenterne. Og min fornemmelse er, at det gaelder for mange klubber i udlandet. Det var aergerligt i Evian, for der var potentiale til at skubbe klubben laengere op i raekken.”
”Det handlede om at vinde, koste hvad det ville. Traeneren sendte os på banen med et held-og-lykke, og så vidste vi egentlig ikke rigtig, hvad gameplanen var, når vi stod derude. Skulle vi slå lange bolde eller hvad? Ingen vidste det rigtigt,” husker Jesper Hansen.
KREDIT TIL LYNGBY
Der blev løftet et øjenbryn eller to, da Hansen efter et forår på baenken i kaosklubben Bastia på Korsika i Middelhavet vendte tilbage til dansk fodbold og Lyngby.
For hvorfor tager til lille Lyngby, når han i flere omgange havde vaeret på eller taet på reservepladserne på landsholdet? David Nielsen, nuvaerende AGF-cheftraener og davaerende Lyngby-boss, var en stor del af forklaringen.
”Mange troede, det var et skridt tilbage, og det var det måske også. Men det var det helt rigtige at gøre for at komme to skridt frem igen. Jeg havde heller ikke så mange andre valg på hånden. Jeg havde ikke spillet saerlig meget gennem et stykke tid, det var naesten 12 måneder. Så er det svaert bare at vaelge frit, og det gjaldt også for mig,” siger Jesper Hansen.
”David Nielsen var en meget inspirerende traener, og det gjorde en stor forskel. Men jeg taenkte da også en ekstra gang over det, da jeg skulle tilbage til Danmark. Lyngby var lige rykket op. Men det kammeratskab, vi havde i omklaedningsrummet, det var helt saerligt. Det bar os igennem den saeson. Vi havde fine spillere, og vi havde det godt sammen. Det sammenhold kunne ses på banen, og vi spillede med bolden. Hver mand lagde 10-15 procent på. Jeg fik vist mig frem og fik hurtigt selvtilliden igen. Jeg havde 15 clean sheets i løbet af saesonen, og vi vandt bronzen i den afgørende kamp i Herning mod FC Midtjylland,” siger Jesper Hansen om en kamp i foråret 2017, hvor FC Midtjylland til hjemmepublikums meget store utilfredshed blev kørt rundt på banen af Lyngby, der vandt 3-0.
Den kamp sendte bronzen til Lyngby, hvorefter FCM’s førstekeeper Johan Dahlin skiftede til Malmö FF, mens FCM bestemte sig for at betale taet på fem millioner kroner for Jesper Hansen, der dermed også var med til at give Lyngby nogle tiltraengte millioner i en stadigt dårligere økonomisk situation, der naer havde kostet klubben livet saesonen efter.
➜ ”Jeg ved ikke, om jeg skal laegge noget i, at de tre klubber, jeg var i fra 2013 til 2017, alle hang med røven i vandskorpen og i både Evian og Bastias tilfaelde blev opløst og tvangsnedrykket, mens Lyngby heldigvis klarede den, efter de var gennem en hård kamp. Det er mystisk, at der ikke er noget hold at følge i hverken Evian eller Bastia,” siger Jesper Hansen.
”Jeg kunne have afventet situationen og ventet på, at der et sted i Europa blev en fri plads til mig, eller at nogen ville have en målmand ind til en konkurrencesituation. Jeg valgte det sikre for at kickstarte min karriere, og jeg er så glad for, at jeg traf det valg. Det var det helt rigtige at gøre. Jeg var der vel kun 10 måneder, men den stemning var så speciel. Vi gik ud som underdogs og overraskede i weekenden. Vi vandt mange kampe på det sammenhold, og jeg mener også, det er noget af det samme, der hjaelper den nuvaerende Lyngby-trup til fornuftige resultater. Det undrer mig slet ikke, for de har en god ånd derude, og man må ikke afskrive dem.”
RO
Det er nogle gode fodboldår, Jesper Hansen har at se tilbage på, og et stort savn af lillebroren, der fylder meget, isaer her hvor fodboldåret er slut med 39 kampe i bogen i 2019 for FC Midtjylland, og det er tid til jule med familien.
Jesper Hansen springer ikke højere eller reagerer hurtigere, end da han i 2012 vandt Det Gyldne Bur for første gang, men årene og erfaringerne sidder i målmanden, der er glad for sit CV.
”Jeg er en rolig målmand, og jeg skaber ro omkring mig. Jeg er også et eksempel på, at man kan nå langt med hårdt arbejde. Jeg var måske ikke det mest indlysende målmandstalent i en tidlig alder, og jeg har arbejdet hårdt for det, jeg har opnået. Jeg debuterede i Superligaen, lige før jeg fyldte 23 år, røg ud igen [til Nenad Novakovic] og kom så på holdet, hvorefter det for alvor tog fart med vores pokalfinale-sejre over FC Midtjylland i 2010 og 2011. Jeg har vundet mesterskabet, vaeret i udlandet, vaeret omkring landsholdet i syvotte år, og det har givet mig så meget, også når jeg har vaeret tredjemålmand og nogle gange taet på at vaere andenmålmand. Jeg har en masse erfaring og har en ro, der smitter af på de andre. Og så traener jeg, som om jeg er 22 år. Jeg holder mig i form og er skarp, og håber på at blive ved, til jeg er 40 eller derover. Det er en lille milepael, en personlig målsaetning, jeg har sat. Jeg bliver ved, så laenge jeg har kvaliteten, det er sjovt, og kroppen kan følge med,” siger Jesper Hansen.
Målmaends kvaliteter er et naturligt omdrejningspunkt i de interview, der følger med Det Gyldne Bur.
I de senere år har Sten Grytebust og Lukas Hradecky vundet trofaeet efter flotte praestationer, hvor selv de mindst målmandskyndige kunne se, hvor dygtige de to er i reaktionerne, og når der skal hives point i land til holdet med flotte redninger.
For Tipsbladets udsendte minder Jesper Hansen mere om Nicolai Larsen, der vandt i AaB i 2014 og nu står for Jesper Hansens tidligere klub FC Nordsjaelland, og det er ikke kun på den nordsjaellandske dialekt, de to kan minde om hinanden.
For ligesom Nicolai Larsen er Jesper Hansen en afdaempet og nem person at omgås, og ikke typen, der 20 gange om dagen brager ind i et lokale med friske bemaerkninger skudt fra hoften. Kan det oversaettes til spillet på banen? Langt fra i alle tilfaelde, men roen uden for banen er i Jesper Hansens tilfaelde også noget, der går igen i spillet.
”Jeg har altid vaeret underspillet i mit spil og min stil. Sidder bolden langt oppe i hjørnet, og du skal straekke dig efter den, så gør jeg jo det og laver den tv-redning, de andre driller mig med. Men kan man gå derover med et ekstra skridt og pille bolden ned, vil jeg hellere gøre det og vaere underspillet. Jeg synes ikke selv, jeg har de helt vanvittige redninger. Jeg forsøger at gøre tingene simple og at gøre tingene rigtigt. Så kan det komme til at se nemt ud, selvom det måske ikke er det,” siger Jesper Hansen.
”Grytebust, der har vundet Det Gyldne Bur de to seneste år, har haft nogle vanvittige redninger, hvor man sidder tilbage og taenker, hvordan i alverden han får den reddet. Han har haft nogle fantastiske redninger nede på stregen og bolde hentet helt oppe i hjørnet. Jeg har ikke haft så mange af de redninger, jeg kan faktisk ikke huske en specifik bold, jeg har hentet oppe i hjørnet. Jeg er slet ikke så spektakulaer i redningsspillet, og sådan ser mange mig. Jeg er afdaempet. Men jeg er der hver gang, og man ved, hvor man har mig. Og så vil jeg gerne ses. De ved altid, hvad de får fra mig, og så vil jeg selvfølgelig også gerne levere de pointgivende redninger,” siger Hansen.
Den ro får FC Midtjylland brug for igen til foråret, hvor man i 16 kampe på tre hektiske måneder spurter om kap med FC København om det danske mesterskab, og denne gang med FC Midtjylland som favorit med alt det ekstra pres, der følger med den rolle.
Det pres kan ikke ryste Jesper Hansen, mens adskillige af holdkammeraterne også har en guldmedalje fra 2018, enkelte endda også fra 2015, til at minde om, at FC Midtjylland ikke laengere er en klub, der taber mesterskaber eller pokalfinaler, som dengang Jesper Hansen og FC Nordsjaelland i både 2010 og 2011 som underdogs vandt over netop trofaeløse FC Midtjylland.
Og så er der et VM, der venter. Kollegaen og konkurrenten Frederik Rønnow har fået nogle kampe de seneste to måneder, mens Jonas Lössl endnu ikke får lov at spille i Everton, selvom frustrerede fans har efterlyst at se danskeren i aktion i en saeson, der har vaeret svaer for Englands førstevalg Jordan Pickford.
Jesper Hansen er ikke typen, der ønsker at opnå noget via andres udfordringer. Han vil spille sig til EM via FC Midtjylland.
”Det EM er virkelig en af de begivenheder, jeg meget gerne vil saette flueben ved. Det er mål for mig, noget jeg virkelig jagter til sommer. Det vil vaere noget af det mest fantastiske for mig personligt, ud over at vi har et stort forår forude med klubben. Så vil jeg gøre alt for, at det bliver en fantastisk sommer. Jeg skal opleve en slutrunde. Jeg er så småt ved at komme op i alderen, så der er ikke så mange slutrunder tilbage. Jeg skal til en, efter jeg lige nøjagtigt gik glip af EM 2012 og VM sidste år, hvor jeg blev sorteret fra i sidste øjeblik. Jeg har vaeret med i efteråret, og jeg håber på at tage en billet i foråret via hårdt arbejde. Jeg tager intet for givet, men jeg vil vaere blandt de tre, det er en klokkeklar målsaetning,” siger 34-årige Jesper Hansen, da med kåring til Årets Målmand i Danmark allerede har fået opfyldt den første af saesonens målsaetninger. ✖
For anden gang på halvandet år er Mikel Arteta langt fremme i opløbet om at blive ny manager i Arsenal, men hvem er den 37-årige spanier egentlig, og hvorfor er London-klubben så interesseret i en mand, der kun har haft en enkelt kamp i spidsen for et hold – som endda overraskende blev tabt på hjemmebane?
Egentlig var der ikke nogen grund til alt det hemmelighedskraemmeri. De engelske medier havde nemlig lige fra starten noteret, at Manchester City-assistenten Mikel Arteta var favorit til det ledige managerjob i Arsenal efter fyringen af den kuldsejlede Unai Emery, og Arsenal-ledelsen havde haft rig lejlighed til at snakke med City-folkene søndag eftermiddag. Her var City nemlig på besøg på Emirates, hvor man udklasserede hjemmeholdet med 0-3, hvilket kun bekraeftede, at Fredrik Ljungberg ikke var en løsning, der kunne holde resten af saesonen.
Men i stedet for en snak på de bonede gulve valgte Arsenal-ledelsen at flyve mod nord efter City-truppen inklusiv Arteta, og klokken 1:20 om morgenen engelsk tid fik en standhaftig paparazzo-fotograf belønning for ventetiden, da han fangede Arsenal-cheferne Vinai Venkatesham og Huss Fahmy på vej ud af Artetas hus i Manchester-forstaden Didsbury. Og den åbenbart uautoriserede kontakt var Manchester City selvfølgelig ikke helt tilfreds med – også fordi det var ganske unødvendigt.
”Mikel har vaeret aerlig over for mig. Arsenal? Vi var der for to dage siden, og de snakkede med vores sportschef og vores administrerende direktør uden at sige noget. Jeg ved ikke, om mødet var, fordi de ville undgå offentlighed, men i sidste ende blev det jo offentligt.”
”Nogle gange kan det vaeret svaert at håndtere de situationer. Vi kan ikke afvise, at alle klubber i verden tager den første kontakt bag kulissen for at forsøge at undgå den klub, der kan bestemme, så de ikke ved det, og medierne ikke ved det. Det er en normal proces.”
”Men det eneste, jeg kan sige, er, at Mikel har vaeret åben over for mig, og det er det,” sagde City-manager Pep Guardiola tirsdag, hvor han heller ikke lagde skjul på, at det ville aergre ham at miste sin 37-årige spanske assistent.
”Han snakker med Arsenal, og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske og hvornår, men Mikel er en fantastisk person. Vi var så smarte at samle ham op, og nu er der andre, der vil have ham, hvilket ikke overrasker mig. Han er en god manager, og det er derfor, at han har gjort det godt for os.”
”Men han er også et voksent menneske, der kan tage sine egne beslutninger om, hvad han vil,” sagde Guardiola, der kom til Manchester City i sommeren 2016 og som sin første ansaettelse til staben omkring sig netop valgte Mikel Arteta, der passede perfekt til rollen som førsteholdstraener – og ikke kun fordi han var spanier med en fodboldopvaekst på La Masia.
For modsat Guardiola, der kom fra tre succesfulde år i Bayern og før det fire i Barcelona, kendte han også Premier League ind og ud efter et i starten af seniorkarrieren omtumlet fodboldliv fandt sin plads med 11½ saesoner i den bedste engelske raekke.
”Han hjalp mig meget, specielt i det første år. Han kendte Premier League – for eksempel hvordan det var at spille mod Stoke. Han kan fortaelle mig om de spillere, vi skal op imod, fordi han selv har spillet mod dem,” som Guardiola sagde det tilbage i september, da snakken gik på, om Arteta var en potentiel afløser for City-manageren, hvis aktuelle kontrakt udløber i sommeren 2021.
”Det er jeg ret sikker på, ja. Han vil helt sikker få succes. Han besluttede sig for at blive her – og tak for det – men alle har en mening om, hvad han vil gøre i fremtiden. Før eller siden vil det ske. Han er en ung manager, han er 37 år, men han har allerede erfaring i at håndtere store spillere og hold, og når det sker, så sker det,” sagde Guardiola, der i øvrigt i sommeren 2018 opgraderede Artetas rolle i traenerhierarkiet fra førsteholdstraener til manager-assistent, da Artetas første kontakt med Arsenal-ledelsen ikke endte med det job, der stod ledigt, efter Arsene Wenger havde sagt stop oven på 22 saesoner i London-klubben.
Men hvem er manden ved siden af Guardiola på City-baenken, og hvorfor bliver han sat i forbindelse med de største engelske klubber, når han rent faktisk ikke har leveret nogle offentlige traener-resultater endnu?
PÅ STRANDEN MED XABI ALONSO
Mikel Arteta Amatriain blev født og voksede op i San Sebastian, hvor fodbolden fyldte, og hvor drengen hurtigt blev fyldt af drømmen om at tørne ud for den lokale stolthed Real Sociedad. Men vigtigt nok havde han også en ligesindet, der kunne hjaelpe med at løfte talentet, for han voksede op i samme nabolag som den jaevnaldrende Xabi Alonso, der modsat Arteta kom ud af en fodboldfamilie. De to drenge mødtes på stranden og udfordrede hinanden, og selv om de gik på hver deres skole, kom de i den samme klub, da lokale Antiguoko inviterede dem ind på akademiet. Her udgjorde de sammen en suveraene midtbane, der førte til titler og turneringssejre, som man ikke var vant til i den del af San Sebastian, men trods mange års fornemt samspil endte det ikke med Real Sociedad – i hvert fald ikke for dem begge to.
For Mikel Arteta blev som 15-årig opdaget af Barcelona og sagde mange tak til pladsen på La Masia, mens Xabi Alonso tog den samme vej som sin far og storebror, og efter et par år på akademiet blev han rykket op og i løbet af kort tid gjort til anfører på Real Sociedad-holdet, selv om han stadig var teenager.
Helt så hurtigt gik det ikke for Mikel Arteta, der godt nok debuterede for Barcelonas reserver som 16-årig, endda som indskiftet for Pep
Guardiola, men ikke var i stand til at åbne døren til førsteholdet. Så i december 2000 blev den 18-årige midtbanemand sendt på lån til Paris Saint-Germain, der ikke var den samme klub dengang som i dag.
Derfor var der god plads til det spanske talent, der blev rykket en tand frem på midtbanen og fik en mere offensiv rolle i godt selskab med profiler som Ronaldinho, Nicolas Anelka og Jay-Jay Okocha, mens Mauricio Pochettino var en sikker sidste skanse i centerforsvaret. Arteta fik også debut i Champions League-turneringen og gjorde det så godt, at PSG først forlaengede lånet og siden også ville udnytte klausulen om et køb, hvilket dog ikke lykkedes, da skotske Rangers bød mere. Og så røg den nu 20-årige Arteta til Glasgow.
Det blev også en succes med en treble af titler i den første saeson, men så skruede Rangers ned for det økonomiske blus, Celtic gik forbi, og i juni 2004 fik Arteta endelig opfyldt sin barmdomsdrøm, da Real Sociedad købte ham hjem for at gendanne fortidens farlige midtbane med Xabi Alonso. Men duoen kom aldrig i kamp sammen. Seks uger efter genforeningen blev Alonso hentet til Premier League af Liverpools nye spanske manager Rafael Benitez, og så forsvandt planen med Arteta, der seks måneder senere rejste samme vej som sin gamle ven – dog ikke til den røde del af havnebyen ved Mersey-floden.
I stedet var det Everton, der havde brug for en ny midtbanemand, da man havde solgt Thomas Gravesen til Real Madrid, og den plads passede perfekt til Mikel Arteta, der endda også rykkede i lejlighed lige ved siden af Xabi Alonso nede på Albert Dock. Og mens Xabi Alonso vandt Champions League-finale med Liverpool og blev fast mand på det spanske landshold, der vandt både EM i 2008 og VM i 2010, så blev Arteta en stor profil på Goodison, blandt andet ved i sin første halvsaeson at vaere med til at styre holdet til en
sjaelden placering foran Liverpool i tabellen.
”Så snart jeg mødte ham, vidste jeg, at vi havde fået os en klassespiller. Han var en fornøjelse at traene. Alt hvad han gjorde i Everton, gjorde han så godt som han overhovedet kunne. Han var perfektionist. I omklaedningsrummet råbte han aldrig højt, men alle respekterede ham,” som den gamle førsteholdstraener i Everton Andy Holden fortalte det til The Times i weekenden.
Mikel Arteta blev da også to gange kåret til Årets Spiller i Everton, men Liverpool-klubben vandt nu aldrig noget, og midtbanemanden fik heller ikke opfyldt sin store ambition om at debutere på det spanske landshold. For selv om han havde spillet 42 kampe for forskellige spanske U-landshold, så kunne han ikke tage det sidste skridt ind. Og han kunne heller ikke spille for England, selv om Fabio Capello forsøgte med en henvendelse, der også blev vel modtaget af Arteta, for U-landskampene var dengang nok til at spaerre midtbanemanden fra at skifte landsholdsnationalitet. Så han måtte se til fra sidelinjen mens hans gamle ven Xabi Alonso fejrede store triumfer med spillere som Xavi, Andres Iniesta og Sergi Busquets.
”Det aergrer mig da, men jeg forstår fuldstaendig hvorfor, for der har vaeret nogle fantastiske midtbanespillere, måske den bedste midtbane i fodboldhistorien, og jeg accepterer, at de nok er bedre end mig,” som Arteta sagde det i maj 2016, da hans karriere var ved at løbe ud.
Men den løb ikke ud i Everton. Efter seks et halvt år i klubben fik han nemlig mulighed for at skifte til Arsenal, og det gjorde han, hvilket også betød, at han endelig fik et par trofaeer mere på cv’et udover de skotske, for som anfører på holdet var han med til at føre Arsenal til et par tiltraengte sejre i FA Cuppen efter mange års titeltørke.
”Da jeg var yngre, var det min drøm at spille for Barcelona, men hvis du havde spurgt mig, da jeg kom til Storbritannien, så ville jeg have svaret Arsenal, og det er rigtigt. Den måde de spillede på, det hold de havde, filosofien med offensiv fodbold. De spillede, som jeg kan lide at spille, og nu hvor jeg er kommet hertil, er jeg meget stolt,” som Arteta sagde det i et interview med Arsenal.com i maj 2014, der er blevet meget citeret i de seneste par uger.
For her saetter han nemlig også ord på en fremtid som traener, hvilket virkede ganske logisk, når nu Wenger gjorde ham til anfører på holdet og dermed sin forlaengede arm på banen, mens medspillerne i Arsenal også gav ham tilnavnet ”coach”.
”Jeg ville elske at vaere manager for en trup af spillere og traenere. Det har jeg helt sikkert i mig, og det er noget, jeg gerne vil,” sagde Arteta dengang i 2014, hvor han også fortalte, hvilke fodboldfolk der havde inspireret ham undervejs.
”Der er selvfølgelig Arsene Wenger. Han har en filosofi, som han aldrig vil aendre på, fordi han virkelig tror på den. Det er det allervigtigste, for hvis man ikke rigtig tror på noget, så aendrer man tingene efter et dårligt resultat, og så bliver ens spillerer vanvittige. En anden er Pep Guardiola, som jeg har kendt, siden jeg var 15. Den måde han ser fodbolden på ved altid at kigge fremad og så endnu laengere fremad i jagten på konstant forbedring.”
”Og så er der Mauricio Pochettino, der var min anfører i PSG, og som jeg altid vidste ville blive manager. Han er meget påvirket af Marcelo Bielsa, der var hans traener i Argentina. De snakkede meget sammen, og nu kan man se, at hans hold er virkelig aggressive, både offensivt og defensivt. Han tager mange risici, hans spillere kan lide at spille for ham, hans beslutninger er altid fornuftige, og han har en god personlighed. Jeg har beundret Pochettino, siden jeg var ung, og han passede også på mig, da jeg var i PSG,” lød det fra Arteta på Arsenal.com et par år før hans aktive karriere løb ud.
Og efter som 34-årig at have faeldet et par tårer i sin sidste kamp for Arsenal oven på et par skadesplagede saesoner stod Guardiola altså klar med et jobtilbud og en start på det naeste liv i fodboldens verden.
ARSENAL VALGTE FØRST EMERYS ERFARING
Hvor meget Arteta så har betydet for Manchester Citys dominerende rolle i engelsk fodbold over de seneste saesoner er lidt svaerere at ➜
➜ finde ud af, for Guardiola fylder så meget i billedet, men hist og pist finder man også spillere, der har sagt ord om Artetas indsats undervejs.
”Mikel Arteta har vaeret så afgørende for mig. En af grundene til, at jeg blev i Manchester City, er, fordi han så kvaliteterne i mig, og at han vidste, at jeg kunne udfylde den rolle, de ville have mig til,” sagde for eksempel Fabian Delph fra den engelske VM-lejr i Rusland i sommeren 2018, hvor han var med i truppen som både back og midtbanespiller, for han havde laert at spille det første i City.
Og så får Arteta altså også masser af ros fra sin chef, hvilket ikke er det vaerste skudsmål, man kan få. Da Guardiolas Manchester City første gang skulle i kamp mod Arsenal i efteråret 2016, overlod manageren endda også ansvaret for traeningen og taktikken til Arteta, for han kendte jo modstanderen meget bedre end Guardiola, hvilket også endte med tre point.
Så da Wenger i april 2018 sagde, at en aera var slut, var det på mange måder ganske logisk, at hans gamle anfører Mikel Arteta var inde i billedet som afløser, selv om han kun var 36 år gammel og havde begraenset erfaring i traenerfaget.
”Da Arsene blev udnaevnt, var der ikke mange mennesker, der kendte ham, og vi skal igen vaere modige i vores valg,” sagde Arsenaldirektør Ivan Gazidis, da man begyndte på det umulige job at finde den første nye manager i Arsenal siden oktober 1996.
Gazidis var også meget stemt for at satse på den unge Arteta efter nogle staerke ansaettelsessamtaler, men den øvrige del af ansaettelsesudvalget endte med at stemme for det sikre valg i den mere rutinerede Unai Emery, så Arteta måtte vende tilbage til Manchester City og en forfremmelse til manager-assistent, mens saesonens første kamp selvfølgelig var på Emirates mod Arsenal i Emerys Premier League-debut.
Den kamp vandt gaesterne med 2-0, og der var masser af knus til Arteta fra Guardiola og resten af staben på baenken, da Bernardo Silva scorede det afgørende mål.
”Kan I huske søndagens kamp, da Pep gav Mikel et knus efter det andet mål? Det var, fordi Mikel havde sagt til Mendy: ”Lad vaere med at slå høje indlaeg, når du kommer til baglinjen, slå den hellere skråt tilbage langs jorden.” Og det var sådan Bernardo scorede. Han havde også snakket med Mendy og Sterling om at lave et-to kombinationer på kanten, hvilket de også gjorde før den afgørende skråpasning,” fortalte forfatteren Marti Perarnau, der har skrevet to bøger om Guardiola, således til podcasten 93:20.
Til gengaeld gik det skidt for Arteta, da han en måned senere stod i spidsen for Citymandskabet, som skulle åbne Champions League-saesonen med en hjemmekamp mod Lyon. Guardiola havde nemlig karantaene efter at have skaeldt ud på dommeren i den tabte kvartfinale mod Liverpool saesonen før, så nu var det op til Arteta at vise talentet, men det lykkedes slet ikke.
For Lyon vandt overraskende 2-1, mens City-spillerne leverede en usammenhaengende indsats.
”Jeg kan ikke sige, om vi ville have vundet 5-0 med Pep på sidelinjen. Det er et hypotetisk spørgsmål,” lød det fra en skuffet midlertidig manager efter kampen.
På den måde er der stadig en smule usikkerhed om, hvor Arteta står henne, hvad angår at have ansvaret for et hold, hvilket altså også var med til, at Arsenal for halvandet år siden valgte Unai Emery i stedet. Men på den anden side har han laert fra nogle af de bedste, og både Wenger og Guardiola har altid talt varmt om ham, mens der heller ikke er nogen tvivl om, at hans fodboldfilosofi vil glaede en demoraliseret Arsenal-fanskare, hvis det ender med et gensyn med Arteta på Emirates. For dengang i 2014 i interviewet med Arsenal.com sagde han nemlig:
”Min filosofi kommer til at vaere klar. Først og fremmest skal alle vaere 120 procent dedikerede. Hvis man ikke er det, spiller man ikke for mig … Så ønsker jeg, at fodbolden skal vaere udtryksfuld og underholdende. Jeg kan ikke have et koncept, der handler om modstanderen. Vi skal diktere kampen, vi skal tage initiativet, og vi skal underholde de folk, der kommer for at se os. De ting er jeg 100 procent overbevist om, og det tror jeg også, at jeg kan gøre,” lød det dengang fra Mikel Arteta, der utvivlsomt på et eller andet tidspunkt får muligheden for at gøre teori til virkelighed – og måske allerede i weekenden for Arsenal, der selvfølgelig skal en tur til Goodison i den tidlige kamp lørdag. ✖