EN AFTEN I RUHR
Han var lige flyttet med hele familien og spillede på et af Superligaens tophold, men så fik Michael Falkesgaard et tilbud, han ikke kunne modstå.
Tipsbladet brugte en fredag aften på 2. Bundesliga-fodbold i Bochum og så en underholdende kamp med flotte mål og en enorm baneløber på det gamle Ruhrstadion, der vakte minder om David Bowie, regnbuestribede halvfemsertrøjer og historien om en legendarisk t r ae nero g han tilfrosne straffesparksfelter.
N år danske fodboldfans rejser til udlandet i jagt på store oplevelser, går turene ofte til de store, traditionsrige klubber i England, til Barcelona eller Madrid og til andre Champions League-stadioner rundt omkring i Europa. Stjerner og glamour virker som magneter på fodboldfolket, men der kan såmaend vaere lige så meget stemning, fortaelling og underholdning i den naestbedste tyske raekke.
Tag for eksempel kampen mellem VfL Bochum og Hannover 96, der blev spillet sidste fredag. Det var en diset og våd aften i den gamle kulregion, men projektørne lyste op i aftenmørket og fortalte i flere kilometers omkreds, at der skulle spilles fodbold på Ruhrstadion. Stadionet er fra 1921, blev ombygget i slutningen af halvfjerdserne og renoveret for 22 år siden. Det er ikke nogen prangende superarena, og der er kun ét daek hele vejen rundt, men det er kompakt og intimt og har alligevel plads til små 28.000 tilskuere. Aarhus kunne godt overveje at sende en delegation, hvis de savner inspiration til en hjemmebane, der både har en passende størrelse og samtidig holder atmosfaeren inde under tagene – og så der er ingen løbebaner.
Ruhrstadion har også historie. Selveste David Bowie optrådte der i firserne, og der er såmaend også blevet spillet Champions League – bare ikke af Bochum selv. Klubbens bedste resultat er en ottendedelsfinale i UEFA Cuppen mod Morten Olsens Ajax-hold i 1997/98. Det er vaerd at finde højdepunkter fra den første kamp i Amsterdam på Youtube. Bochum chokerer ved at komme foran 2-0 mod giganterne, men Michael Laudrup scorer to mål og indleder Ajax’ comeback, der slutter med en 4-2-sejr, og desuden spiller tyskerne kampen i en absurd udebanedragt, der er blå i højre side og har regnbuestriber hele vejen ned langs venstre. Trøjen var inspireret af
Bochums davaerende sponsor, den lokale lottoudbyder Faber, hvis regnbue stadig kan ses på bandereklamer bag mål.
Tilbage til Champions League-kampen: Vintervejret i Moskva i 1992 var alt for barsk til europaeisk topfodbold, så gruppespilskampen mellem CSKA og Rangers FC den 9. december blev spillet i Ruhr. Kim Milton dømte, og 9.000 tilskuere så gaesterne fra Skotland slå gaesterne fra Rusland med 1-0.
Fredag aften i sidste uge var der ikke meget Champions League over Ruhrstadion. Men det betød ikke det store, for der foregik så meget andet.
DA FELTERNE PÅ CASTROPER STRASSE ISEDE TIL
Et par arkitektoniske detaljer trådte frem inden og uden for murene. Indenfor var det spillertunnellen, der bestod af to lemme, én til hvert hold, som åbnede op og åbenbarede trapperne di undergrunden og mo dom k la ed n in g s rum mene. Og udenfor varde t deva el dige søjler ved nordtribunen, der var prydet af portraetter af nogle af klubbens største profiler gennem tiderne.
Man spejdede forgaeves efter den enklave af danskere, Tommy Bechmann, Søren Colding, Peter Graulund, Peter Madsen og Peter Skov-Jensen, der alle spillede i klubben i nullerne, og dansk-spanieren Thomas Christiansen, som ellers blev Bundesliga-topscorer som Bochum-spiller i 2002/03, var heller ikke sådan at finde.
Til gengaeld spottede man Dariusz Wosz, profil i Bundesliga-tiden i halvfemserne og nullerne, Klaus Toppmöller, der som cheftraener førte Leverkusen i Champions Leaguefinalen i 2002, og ikke mindst Heinz Höher. Han døde i november, 81 år gammel, men hans lange liv med Bundesligaen er beskrevet i den fremragende bog ”Spieltage” af Ronald Reng, der også har skrevet ”Et alt for kort liv” om Robert Enke. Höher spillede i Bochum i tresserne og traenede klubben i halvfjerdserne, og én anekdote fra ”Spieltage” er nødt til
at komme med her:
I februar 1976 skulle Bochum spille lokalopgør mod Schalke, men kampen var i fare for at blive udsat på grund af dårligt vejr. Sagen var bare den, at man i Bochum ønskede, at kampen skulle udsaettes. Nogle uger senere skulle stadionet på Castroper Strasse nemlig udbygges, så en udsaettelse ville betyde, at stadionet ikke kunnes bruges til at afvikle derbyet, som derfor skulle flyttes til Westfalen i Dortmund – og der var der plads til 54.000 tilskuere mod kun 20.000 i Bochum. Et udsolgt stadion i Dortmund ville betyde op mod en halv million D-mark i klubkassen, så to dage før kampen og i ly af aftenmørket bar Heinz Höher sammen med to hjaelpere den ene spand vand efter den anden fra bruserummet op og til banen. I løbet af et par timer havde de haeldt nok vand på banen til at fryse begge straffesparksfelter, og da banen skulle vurderes, skøjtede inspektørerne rundt foran mål. Kampen blev flyttet til Dortmund, 41.000 tilskuere blev registreret i taelleapparatet, og 450.000 mark røg ind på VfL Bochums konto.
MÅLSCOREREN VISTE BICEPS
Mod Hannover var der 16.519 tilskuere på Heinz Höhers gamle hjemmebane. Det betød, at der nogle steder på Ruhrstadion var naesten tomt, saerligt i zonerne omkring de medrejsende Hannover-fans, der til gengaeld fyldte deres afsnit og i øvrigt op mod kampen havde skabt et vaeldigt liv og røre i bymidten. Men jo taettere man kom på Ostkurve bag det enemål, desto s tørrevar befolknings t aet heden. Og endetribun envar fyldt med larmende, ståendefans, der isam spilmed Hannover-supporternes k ab t een fed stemning omkring en fed kamp.
Og selv om der ikke laengere spilles europaeisk fodbold i Bochum, var det også en international kamp. På pressepladserne sad fire journalister fra Sydkorea, Finland, Sverige og Danmark på rad og raekke. Sydkoreaneren, finnen og svenskeren kunne finde nationale vinkler at rapportere takket vaere spillerne på banen; det kunne danskeren ikke, men der var dog spillere, som havde vaeret forbi disse breddegrader.
For eksempel var der duellen langs den ene sidelinje. 30-årige Cristian Gamboa er efter en lang karriere i Norge, Danmark (costaricaneren spillede én kamp for FC København i Europa League i 2011/12 og blev så udlejet til Rosenborg ), England og Skotland nu endt som højre back i Bochum, og han angreb adskillige gange Hannovers venstre back Miiko Albornoz, der er født i Stockholm af en finsk mor og en chilensk far og spillede et par gode saesoner i Malmö.
Den duel vandt Gamboa. Han spillede en nøglerolle, da Bochum efter 14 minutter kom foran 1-0 med et blaendende mål. Bolden blev spilletop fra bagkaeden, og efter to førs tegangs afleveringer med ha elen end tebolden hos costaricaneren, som spillede Manuel Wintzheimer. Han afsluttede på Ron-Robert Zieler, Kasper Schmeichels tidligere konkurrent i Leicester, og bolden strøg over keeperen og i mål.
Lige før den halve time blev det 2-0, da Simon Zoller flugtede til bolden efter en dødbold. Afslutningen var blød, men en holdkammerat hoppede over, og bolden gik i mål nede i det ene hjørne. Zoller smøgede det korte aerme på venstre arm op til skulderen, skubbede en holdkammerat vaek, så han havde plads til en indstuderet jubel, og fleksede så sin tatoverede biceps.
KONTROLLØRERNES KVALER
Bochum har ikke vaeret i den bedste raekke siden 2010 og ligger i den nederste halvdel af 2. Bundesligaen, så den flotte halvleg glaedede utvivlsomt traener Thomas Reis. Han er en rigtig klubmand, der spillede otte saesoner på Ruhrstadion og efterfølgende har traenet kvindeholdet, U/19-holdet og andetholdet, indtil han i sommer vendte hjem efter et par år i Wolfsburgs ungdomsafdeling og overtog førsteholdet som 45-årig.
Men Reiz måtte se sit hold få det svaert i anden halvleg. Vaek var de mange angreb og sikre opspil, og nedrykkerne fra Hannover, der lå placeret et par pladser over Bochum i tabellen, overtog spillet og voldte store kvaler for Bo c hum-forsvaret. Marvin Ducksch reducerede, og ind skifteren havde også en straffesparks appel, som dommeren dog vurdere til at vaere film og gav ham et gult kort i stedet for. Men der var pres på, og de eneste, der havde det svaerere end Bochums forsvarere, var kontrollørerne.
Midtvejs i anden halvleg vandrede et bjerg af en baneløber ind på banen, og vagterne kunne ikke få ham fra banen igen. En vaeltede i forsøget på at hive den store mand ud, mens baneløberen bare stod og grinede og forsøgte at faelde kontrollørerne med spark over skinnebenet. Så kom en tredje vagt til, og han fik på en eller anden måde overtalt manden til at gå med fra banen, hvorefter han bare satte sig på sin plads og først adskillige minutter senere blev ført ud af stadion.
Miiko Albornoz var taet på at udligne med fire minutter igen, men hans hårde venstrebensdrøn blev reddet af keeper Manuel Riemann-Lorenzen, som på opfordring fra stadionspeakeren straks fik en vaeldig hyldest fra tribunerne.
Den blev dog overgået nogle minutter senere, da slutfløjtet lød, og Bochum fejrede en sejr på 2-1. Bag mål svingede tilskuerne med deres halstørklaeder, og en spiller fra hjemmeholdet forsøgte i euforiens stund at losse kampbolden helt ud af stadion. Det lykkedes ikke. Taget var for højt, og bolden dumpede ned på graesset igen. Den duel tabte han til det gamle stadion, men han havde vundet kampen, og tilskuerne vandt sig en stor oplevelse i Ruhr og 2. Bundesligaen. ✖
H an spillede måske ikke så mange kampe i konkurrencen med Stephan Andersen, Michael Tørnaes og Lukas Hradecky, men ikke desto mindre var Michael Falkesgaard en vellidt mand blandt Brøndby-fansene og i truppen og klubben, ikke mindst efter han holdt nullet i den afgørende overlevelseskamp i Horsens i 2013.
I 2015 rykkede Michael Falkesgaard til OB for at kaempe sig til en startplads, men allerede en uge inde i august røg korsbåndet i en kamp mod AGF.
”Efter min korsbåndskade kaempede jeg mig tilbage på holdet, og jeg fik spillet de sidste kampe i foråret, da Sten Grytebust sad ude med en skade,” siger Michael Falkesgaard om de kampe, han fik i april og maj 2017 i Odense som afløser for den dobbelte norske vinder af Tipsbladets målmandskåring Det Gyldne Bur.
Michael Falkesgaards mor stammer fra Filippinerne, og det filippinske fodboldforbund havde allerede i begyndelsen af årtiet fanget, at der i Brøndby sad en ung målmand, der var spilleberettiget for landsholdet, så snart han fik et statsborgerskab.
Dengang betalte fodboldforbundet en billet, så Falkesgaard kunne komme med på en traeningslejr i Tyskland, men han takkede nej.
Da kontrakten i OB naermede sig udløb i sommeren 2017, meldte Bangkok United sig på banen, og nu var Falkesgaard så småt ved at vaere interesseret i et udlandseventyr i ordets egentlige forstand.
”Det første henvendelse fra Thailand kom, mens jeg stadig spillede i OB, men den var ret løs, så jeg valgte at skrive kontrakt med FC Midtjylland fra sommeren 2017,” fortaeller Michael Falkesgaard.
Men idéen levede videre, og den thailandske klub havde ikke taenkt sig at give op.
TOPFODBOLD I THAILAND
I både Asiens store klubturneringer AFC Champions League og AFC Cup, såvel som i mange ligaer i konføderationen, må man ud over et antal udlaendinge fra andre kontinenter også spille med en statsborger fra et andet land i den asiatiske fodboldkonføderation.
Det er forklaringen på, at der i de rige ligaer i Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien typisk er en spiller fra nogle af Asiens topnationer som Sydkorea, Australien og Usbekistan ved siden af den saedvanlige strøm af sydamerikanske og europaeiske spillere, og det samme gaelder i thailandsk fodbold.
Topklubben Buriram United, hvor Gilberto Macena spillede, har filippinsk-tyske Kevin Ingreso på holdet, andre thailandske klubber har vietnamesere, sydkoreanere og japanere, og Bangkok United ville have Michael Falkesgaard.
Bangkok United har som mange andre thailandske klubber en forkaerlighed for brasilianske spillere, så da klubben senere i 2017 igen var på banen, var en del af forslaget, at Michael Falkesgaard skulle vaere filippiner,
hvilket det filippinske fodboldforbund var helt med på, så målmanden fra Kastrup kunne taelle som Bangkoks asiatiske spiller.
”Efter en af de første kampe i saesonen på MCH Arena sad vi og spiste i loungen. Jeg får så et opkald fra min gamle målmandstraener i Brøndby, Sten Christensen, der spurgte, om han måtte give mit nummer til en udenlandsk sportsdirektør. Sportsdirektøren, der er tysker, havde snakket med Alexander Zorniger og Sten om mig, og havde bedt om at komme i kontakt med mig,” siger Michael Falkesgaard om et uventet opkald fra Sten Christensen, der som bekendt er far til landsholdets forsvarsspiller Andreas Christensen.
Tyskeren, der havde ringet og talt med Zorniger og Christensen, var Ernst Middendorp.
Han er bedst kendt for at vaere traeneren, der tog Arminia Bielefeld fra 3. til 1. Bundesliga i midten af halvfemserne, og siden har han vaeret vidt omkring som traener i Ghana, Sydafrika, Cypern, Iran og Kina.
I 2017 var han sportsdirektør i Bangkok United, der har tysk-brasilianske Alexandre Pölking som cheftraener, og Middendorp talte så varmt for sagen, at han fik Michael Falkesgaard overtalt til at forlade Danmark.
”På det her tidspunkt havde jeg lige flyttet hele familien fra Odense til Silkeborg, og det var højst sandsynligt, at vi ville blive i FC Midtjylland,” siger Michael Falkesgaard.
”Efter den første samtale med sportsdirektøren er det naeste, han fortaeller mig, at jeg er deres topprioritet i transfervinduet. At muligheden for at tjene rigtige mange penge er tilstede, og selvfølgelig muligheden for at vaere førstemålmand. Det var alt sammen noget, der tiltalte mig på det tidspunkt i min karriere,” siger Michael Falkesgaard, der havde vaeret reserve i otte år i Brøndby, OB og FC Midtjylland, og ikke havde udsigt til at slå Jesper Hansen af holdet i Herning.
Så Michael Falkesgaard nikkede ja til tilbuddet fra Thailand og Filippinerne, og så var det afsted.
”Da jeg fik mit filippinske pas og skrev under med Bangkok United, fik jeg min første officielle udtagelse til landsholdet; en traeningskamp mod Fiji og en sidste gruppekamp om at komme med til Asian Cup i januar 2019. En sejr var nødvendig for at sikre deltagelsen, og den kom med en 2-1 sejr hjemme, og så brød jublen løs. Det var den første deltagelse i Asian Cup for landet nogensinde,” siger Michael Falkesgaard om en afgørende sejr, hvor Filippinerne i de sidste 20 minutter vendte 0-1 mod Tadsjikistan til 2-1 på mål af angriberen og anføreren Phil Younghusband, som nogle enkelte i Esbjerg vil kunne huske som purung lejesvend i EfB i 2007.
OPLEVELSERNE
Fodbold i Thailand er domineret af brasilianske offensivspillere.
Selvom fodboldforbundet i landet satser benhårdt på isaer VM 2026, der som bekendt udvides til 48 hold med otte pladser til Asien, 3,5 flere end i dag, fortaeller Thailands problemer med at komme videre fra den aktuelle VM-pulje med Malaysia, Vietnam, De Forenede Arabiske Emirater og prügelknaben Indonesien en historie om, at fodbold i Thailand langt fra er på dansk niveau.
Men som oplevelse har tiden i Bangkok United og med det filippinske landshold vaeret fantastisk, fortaeller Michael Falkesgaard.
”De sidste to år i Bangkok har vaeret en fodboldkulturel oplevelse. Man skal laere at indordne sig under en anden kultur og samtidig gøre det, man gør som professionel fodboldspiller. Alt sammen har vaeret fantastisk at opleve indtil videre. Det betyder også noget, at det er Thailand og ikke et strengt muslimsk land, vi har bosat os i. Min familie trives, og vi har det rigtig godt i klubben og i byen,” siger Michael Falkesgaard.
Med landsholdet har målmanden spillet AFF Championship i november, en turnering for landsholdene i Sydøstasien, og Asian Cup i De Forenede Arabiske Emirater i januar i år, mens Cardiff-målmanden Neil Etheridge har taget over i VM-kvalifikationskampene i efteråret.
”Man rejser en hel del. Det skal man forberede sig på. Jeg tror, jeg har fløjet cirka 70 gange, siden jeg startede på landsholdet, hvis ikke mere. Men det ikke kun landsholdet. Vi flyver også til nogle udekampe i den thailandske liga,” siger den danske målmand, der tidligt på efteråret stod med Filippinerne på Stillehavs-øen Guam og derefter var Neil Etheridges backup på Maldiverne i november, hvorefter der fulgte en udekamp mod Syrien, som blev spillede i Dubai.
”Der er så mange oplevelser, at det svaert at pege kun én speciel ting ud. Men alle oplevelserne ved at spille på et fyldt stadion i Kina eller foran et vildt entusiastisk publikum i Indonesien og opleve deres passion for fodbold. Jeg kendte intet til fodbold i Indonesien, Vietnam eller alle de andre asiatiske lande. Men deres kaerlighed for fodbold er enorm. Så kan det godt vaere, at niveauet ikke er som topniveauet i Europa, men deres fans og deres passion er. Det er jeg virkelig taknemmelig for at have oplevet,” siger Michael Falkesgaard, der også havde den tidligere engelske landsholdsmanager og Lazio-boss Sven-Göran Eriksen som landstraener i tiden omkring de to store turneringer i november 2018 og januar 2019.
”Det var vildt spaendende at høre alle de historier, han har fra sin karriere. Han sagde også til mig en dag før en traening, at en svensk klub havde spurgt til mig. Så spurgte jeg ham, hvad han havde sagt til dem. Han svarede, at han havde sagt til dem, at de ikke havde råd til mig, og så grinede han på sin helt egen sjove måde,” siger Michael Falkesgaard.
I disse uger overvejer målmanden fremtiden, efter kontrakten i Bangkok United er udløbet. Han taler med klubben i den thailandske hovedstad om en ny kontrakt, der er også forespørgsler fra Europa, men han haelder mod yderligere saesoner langt hjemmefra sammen med sin bedre halvdel Sofie og deres to børn.
”Vi saetter i hvert fald meget mere pris på Danmark og den måde, man gør mange ting her i landet. Noget så simpelt som at saette pris på ren luft og ingen luftforurening, som der nogen gange kan vaere i Thailand. Det er lidt svaert, når man bor i Danmark, og tager det hele lidt for givet. Så menneskeligt er vi meget taknemmelige for at have oplevet noget helt andet mange tusinde kilometer vaek fra Danmark, for så at tage alle de gode ting fra begge verdener med ind i vores hverdag og få et større perspektiv, også i forhold til at give det videre til vores børn,” siger Michael Falkesgaard. ✖