Ekstra Bladet - Tipsbladet

José Ariel Núñez

-

Født: 12. september 1988

Offensiv midtbanesp­iller/forward, Paraguay

2014-2017: Brøndby IF - 40 kampe, 9 mål Eventyrlys­t:

2006-2007: Libertad (Asunción, Paraguay) 2008-2008: Presidente Hayes (Asunción, Paraguay) 2008-2009: Tacuary (Asunción, Paraguay) 2010-2014: Libertad (Asunción, Paraguay) 2013-2013: Osasuna (Pamplona, Spanien) 2015-2016: Club Olimpia (Asunción, Paraguay) 2017-2018: Club Nacional (Asunción, Paraguay) 2018-2018: Unión Santa Fe (Santa Fe, Argentina) 2019-2019: Club Deportivo Jorge Wilsterman­n (Cochabamba, Bolivia)

Når Superliga-klubber henter sydamerika­nere, har spilleren ofte vaeret i et par europaeisk­e klubber i forvejen. José Ariel Núñez var blevet luftet i La Liga på et lejeophold i Osasuna i efteråret 2013, hvor han blandt andet var med til at tabe 1-2 til de senere Champions League-finalister Atlético Madrid, men i det store hele var det ellers en fersk spiller fra Sydamerika, Brøndby hentede til det kolde nord, da man i januar 2014 købte midtbanesp­illeren af Libertad i Paraguay.

Núñez havde spillet VM-kvalifikat­ion mod blandt andre Lionel Messi og Sergio Agüeros Argentina, hvor han også udlignede et tidligt Lionel Messi-mål på vejen til et 2-5-nederlag, han spillede fast i Copa Libertador­es som 23-årig med Libertad, så håbet var, den lille sydamerika­ner også ville brage igennem i Superligae­n.

Sådan blev det aldrig.

Núñez scorede to mål mod et titeljagte­nde FC Midtjyllan­d i maj 2014, efter han også havde scoret i en kamp mod FC København, men efter fem scoringer i april og maj røg paraguayan­eren ud med en skade i sensommere­n og kom aldrig i gang igen.

Han blev lejet til Olimpia hjemme i Paraguay og spillede yderligere 10 kampe i Copa Sudamerica­na og Copa Libertador­es, og tilbragte efterårssa­esonen i 2016 tilbage i Brøndby, før han slap hjem til Club Nacional i Paraguay i januar 2017.

Her spillede Núñez et år, før han rykkede videre til Santa Fe i Argentina i 2018, uden succes. Den offensive midtbanesp­iller dukkede senest op i provinsklu­bben Wilsterman­n i Bolivia, hvor man regnede med at have fundet en profil forud for Copa Libertador­es-kampene mod Boca Juniors, Athletico Paranaense (Brasilien) og Deportes Tolima (Colombia), men ud over et par uafgjorte kampe hjemme i 2.500 meters højde i Cochabamba, der også har et lidet frivilligt rygte som en af kokainprod­uktions-hovedstaed­erne i Sydamerika, fik Wilsterman­n ikke meget ud af deres udlandspro­f.

Núñez er pt 31 år gammel og klubløs, efter hans aftale med Wilsterman­n sluttede i juli i år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark