IKONERNES DOMINANS
To spillere og deres mere eller mindre ufrivillige slagsmål om mesterskaber, guldbolde og titlen som verdens bedste fodboldspiller har defineret fodbolden i mere end 10 år. Duellen mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo gav os maerkvaerdige historier, som kun de to spillere og deres rivalisering kunne forårsage, og den har desuden varet meget laengere, end man kunne forestille sig. Hvor laenge bliver den ved?
En af de sidste fodboldhaendelser i forrige årti var, at Lionel Messi modtog sin første Ballon d’Or. Den 1. december 2009 vandt den 22-årige argentiner France Footballs traditionelle kåring med rekordmargin på baggrund af et jubelår, hvor han med FC Barcelona havde vundet alt, hvad vindes kunne og vaeret sit holds store stjerne undervejs.
”Ballon d’Or er meget vigtig for mig. Alle, som har vundet, var store spillere, og andre store spillere har aldrig vundet,” udtalte argentineren, som ved kåringen blev spurgt til chancerne for at gentage bedriften året senere.
”Det bliver ikke let efter et år som det, vi lige har haft. Jeg håber, at naeste år vil nå samme højder. Men at vinde Ballon d’Or to år i traek er ikke en let ting,” vurderede Barcelona-stjernen.
Lionel Messi vandt Guldbolden ikke bare i 2010, men også 2011 og 2012. Han nuppede også prisen i 2015, og sørme om ikke endnu et fodboldårti for få uger siden sluttede med billedet af Lionel Messi, der for sjette gang fik overrakt den forgyldte bold.
Og når Lionel Messi ikke har fået Ballon d’Or, er den, bortset fra ved Luka Modrics enlige triumf, gået til Cristiano Ronaldo, der har vundet den i 2013, 2014, 2016 og 2017 som supplement til den, han vandt i 2008.
Sportens mest prestigefyldte individuelle trofae bliver ved med at dukke op i fortaellingen om to megastjerner, men det er ikke det eneste, Messi og Ronaldo har suget til sig i de forgangne 10 år. Det samme gaelder mesterskaber, Champions League-titler, opmaerksomhed og ikke mindst bolde, som de så straks har sendt videre ind i nettet bag frustrerede keepere – tilsammen har de lavet mere end 1100 mål i 2010’erne.
Ja, faktisk kan man argumentere for, at Messi og Ronaldo har suget et helt årti til sig, og deres magnetiske kraft er stadig staerkere end noget andet.
TIPSBLADETS DÅRLIGE TIMING
Fredag den 25. oktober 2013 udkom Tipsbladet med en lang artikel, der handlede om Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Anledningen var, at de to dagen efter skulle mødes i endnu en kamp mellem Barcelona og Real Madrid, og påstanden var, at den rivalisering, som de to havde bygget op gennem flere år, var helt og aldeles unik i fodboldens verden.
Det var begyndt i 2007, da Ronaldo ved Kakás kåring som FIFA World Player of the Year tog sølvstøvlen ud af haenderne på Pelé, fordi han troede, det var ham, der fik andenpladsen i kåringen, men han måtte give trofaeet fra sig, da det i virkeligheden var Messi, som var blevet toer. Det var billedet på, at de to kappedes om, hvem der skulle vaere Kakás afløser som verdens bedste fodboldspiller, og i Tipsbladets artikel seks år senere blev det over seks sider udlagt, hvordan den strid havde kastet adskillige spøjse og uforudsigelige historier af sig – for eksempel Messi-tilråb mod Ronaldo, uanset hvor han spillede i verden, eller da en tv-reporter til en MTV-fest i Graekenland uden held forsøgte at overtale portugiserens davaerende kaereste Irina Shayk til at klippe en Messi-trøje i stykker.
Men timingen for artiklen viste sig at vaere dårlig. For det første havde de to stjerner i de 10 foregående El Clásico’er lavet tilsammen 14 mål, men den lørdag aften på Camp Nou var de uventet stille, og det blev kun en sølle assist, da Ronaldo lagde op til Real Madrids i sidste ende nyttesløse reducering til 1-2. For det andet begyndte en af de bedste og mest sigende historier om rivaliseringen samme dag, som artiklen blev publiceret.
Den fredag holdt Sepp Blatter et oplaeg i debatforeningen Oxford Union, som er tilknyttet universitetet i samme by. Den davaerende FIFA-praesident talte i en halvleg plus tillaegstid, og hans forsvar af sit eget og fodboldforbundets ry gav overskrifter i saerligt de engelske medier, men den store sag begyndte først, da ordstyreren efterfølgende interviewede Blatter og ville lukke seancen med lidt humor.
”Jeg vil slutte med et meget splittende spørgsmål i moderne fodbold. Alle, der ser fodbold, har en mening om dette spørgsmål, og jeg har selv haft adskillige ophedede diskussioner med mine venner om det. Som praesident for FIFA er jeg sikker på, du har vaeret i kontakt med tilhaengere fra begge sider af debatten, selv om jeg kan forstå, du endnu ikke har offentliggjort din holdning til problematikken. Mit spørgsmål til dig er simpelt: Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo?” sagde ordstyreren.
Blatter grinede og takkede ordstyreren for at ville tale fodbold. Han var ganske givet glad for at slippe for flere spørgsmål om Qatar og racisme og i øvrigt lykkeligt uvidende om, at det, han skulle til at sige, ville kaste ham ud i et stormvejr, som hans holdning til de øvrige spørgsmål slet ikke kunne måle sig med.
”Lionel Messi og Ronaldo er begge exceptionelle fodboldspillere, men de er vidt forskellige. Og fodbold handler om de forskellige stjerner. Lionel Messi er en god dreng, som enhver mor og far gerne ville have derhjemme. Han er meget hurtig, meget hurtig, og han er ikke flamboyant, han danser. Han er en venlig mand,” sagde Blatter på sit gebrokne engelsk.
”Den anden er anderledes,” fortsatte praesidenten og rejste sig fra laederstolen. ”Han er som en kommandør på banen.” Og så lagde Blatter ansigtet i alvorlige folder og begyndte at marchere frem og tilbage på det lille podie til tilhørernes store begejstring.
”Det er den anden side af fodbold, og det er godt at have den slags kommandører på banen. Det giver liv til fodbolden. Den ene har større udgifter til frisøren end den anden, men det betyder ikke noget. Jeg kan ikke sige, hvem der er bedst, men igen i år vil der vaere en konkurrence,” sagde praesidenten, før han begyndte at reklamere for Ballon d’Or-kåringen i januar.
”Offentligheden vil bestemme. Jeg kan lide dem begge... Men jeg foretraekker Messi,” grinede Blatter.
Tilhørerne i salen morede sig også, men da en video fra aftenen begyndte at florere på nettet, startede balladen. Både Real Madrid og det portugisiske fodboldforbund sendte officielle breve til FIFA for at udtrykke deres utilfredshed med praesidentens latterliggørelse af deres elskede stjerne, men det skarpeste indlaeg i debatten kom fra Cristiano Ronaldo selv. På hans officielle Facebook-side blev et link til Oxford Unions Youtube-kanal ledsaget af følgende citat:
”Denne video viser tydeligt den respekt og holdning, som FIFA har til mig, min klub og
mit land. Meget er nu blevet forklaret. Jeg ønsker hr. Blatter godt helbred og et langt liv med sikkerhed om, at han fortsat, som han fortjener, vil vaere vidne til sine favorithold og -spilleres succes.”
Så var Blatter skudt i saenk, og han svarede med to tweets stilet til Real Madrid-spilleren.
”Kaere @Cristiano. Jeg undskylder, hvis du blev stødt af mit muntre svar ved en privat begivenhed i fredag. Det var aldrig min hensigt at støde dig.”
”Jeg er aeresmedlem i Real Madrid @cristiano og forklarede, at vi har mange talentfulde spillere i sporten, inklusiv dig. Bedste hilsner,” tweetede FIFA-praesidenten, men dagen efter fejrede Ronaldo alligevel sit første mål i et hattrick mod Sevilla med en militaerhonnør.
Nogle måneder senere overrakte Sepp Blatter Ballon d’Or til Ronaldo, der fik prisen for første gang i fem år. Offentligheden havde bestemt, at portugiseren var Årets Fodboldspiller i 2013 – også selv om han går som en kommandør på banen.
EN KLOG SVENSKER TOG FEJL
Rivaliseringeringen mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo var i 2010’erne så intens, at den formåede at bringe selv FIFA’s praesident i knae. Og så bliver den bare ved og ved og ved.
Vi springer tilbage før begyndelsen på årtiet, naermere bestemt til 1. oktober 2008. 23-årige Ronaldo var som Manchester Unitedspiller på vej tilbage fra en ankeloperation, men 21-årige Messi var i fuld vigør. FC Barcelona spillede Champions League-kamp på udebane mod Sjakhtar Donetsk og var bagud 1-0, da argentineren blev skiftet ind efter en times spil. I det 87. minut udlignede han, dybt inde i tillaegstiden chippede han sejrsmålet ind over keeperen.
Den svenske journalist Erik Niva var i Ukraine og skrev for Aftonbladet begejstret om kampen og Messi – men havde også en vigtig pointe.
”Jeg mener, at der findes en ingrediens i Champions League, som får de virkelig store til at presse sig selv et skridt yderligere – og at Leo Messi kort og godt er verdens lige nu bedste fodboldspiller.”
”For fanden, så I hvor sygt god ”Pulguita” var her til aften? Det er meget laenge siden, at jeg har set en spiller komme ind og forandre et kampbillede så totalt. Messi var den eneste forskel mellem holdene – og mere end det – på bare en halv times spil.”
”Som sagt, med Cristiano Ronaldo i genoptraening synes jeg ikke, der kan vaere nogen diskussion om, at Messi lige nu er den bedste i verden – med hvad betyder egentlig det?”
”Skal man diskutere, hvem som er verdens bedste spillere i dag, bliver tidsperspektivet bare nogle måneder langt. Dagens fodbold er ganske enkelt for god, for jaevnbyrdig, til at tillade nogen enlig spiller at skille sig ud gennem laengere tid. Det er i praksis umuligt at dominere et helt årti som Pelé, Cruijff og Maradona gjorde i respektivt 60’erne, 70’erne og 80’erne. Man formår måske at spille på den absolutte top af sin ydeevne i nogle måneder eller halvanden saeson. Siden sker der noget. En uges hvile kan indebaere nogle tiendedele dårligere timing, eller en modbydelig forstraekning i lysken kan hugge nogle centimeters hurtighed vaek. Mere behøves ikke. De altid snurrende tv-kameraer sender den mindste usikkerhed ud til verden, og feltet fanger også denne udbryder,” spåede den svenske journalist om Messi, der havde slået hul til forfølgerne.
Erik Niva er ikke hvem som helst. Han var selv på vej ind i et bemaerkelsesvaerdigt årti, hvor han ni år i streg, fra 2010 til 2018, blev kåret som Årets Sportsjournalist i Sverige. Og han havde jo ret. Han skrev sin analyse på baggrund af 2000’erne, som ingen spiller havde formået at kontrollere fra start til slut.
Michael Owen var aldrig igen så dominerende, som da han lavede hattrick mod Tyskland og vandt fem trofaeer med Liverpool i ➜
2001. Luis Figo, Zinedine Zidane og Ronaldo tog magi med sig fra halvfemserne, men blev alle gamle og traette på Real Madrids Galácticos-hold. Ingen steg til vejrs som Ronaldinho, men han fløj for taet på solen og faldt. Fabio Cannavaro dansede en sommer i Berlin, men måtte sande, at det efter årtusindeskiftet sjaeldent har vaeret in at vaere forsvarsspiller, når de store individuelle priser uddeles. Og Kaká var i 2006/07 foran alle andre, men blev hurtigt indhentet af – I har gaettet det – Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. Kun to spillere, Oliver Kahn og førnaevnte Ronaldinho, formåede i nullerne at vaere i top 3 i to Ballon d’Or-kåringer i traek.
Messi og Ronaldo har de seneste ti år vaeret i top 3 hver ni gange. Ronaldo blev i 2010 slået af en Barcelona-trio, der også indeholdt verdensmestrene Xavi og Andrés Iniesta, og Messi blev sidste år presset ud af VM-profilerne Luka Modric og Antoine Griezmann. Førstnaevnte vandt 2018-prisen og har som den eneste siden Kaká brudt duoens dominans, men det er vaerd at huske på, at Ballon d’Or gives til Årets Spiller og ikke nødvendigvis verdens bedste. Det har Modric aldrig vaeret. De eneste, der har kunnet gøre krav på den titel i 2010’erne, har vaeret Messi og Ronaldo.
Hvad der har gjort forskellen for de to stjerner, har nogle af deres tidligere traenere begge udtalt sig om i 2019.
”Hele forskellen ligger i hans hoved,” sagde José Mourinho i sommer til Eleven Sports om sin landsmand.
”Det er en naturlig fordel. Den ligger i hans dna. Ambition, motivation, personlig stolthed er alt sammen ting, som ikke kan købes, men som er der fra fødslen. Ronaldo vil vaere sådan til det sidste. Han er en af disse mentalt specielle spillere,” uddybede den tidligere Real Madrid-traener.
Pep Guardiola peger på fysikken som årsag til, at Messi stadig formår at afgøre kampe, som da han spillede under den nuvaerende
Manchester City-traener fra 2008 til 2012.
”Lige nu er man nødt til at bede Messi om at praestere i små eksplosioner. Han kan ikke løbe for løbets skyld. Hvis Leo løb, som han løb i den første saeson under mig, ville han vaere skadet hver tredje måned. At traene legender over 30 er det svaereste for en traener,” sagde Guardiola i oktober til Catalunya Radio.
HVORNÅR STOPPER DET?
Om godt en måned, den 5. februar, fylder Cristiano Ronaldo 35 år. Zinedine Zidane, hans nuvaerende traener, var 34, da han lukkede karrieren med at nikke Marco Materazzi en skalle på Det Olympiske Stadion i Berlin, og Kaká, Ronaldos forgaenger som Ballon d’Orvinder og med-Galáctico i Real Madrid i 2009, sagde stop i 2017, da han var 35.
Lionel Messi er 32, samme alder som hans evige skygge Diego Maradona havde, da han forlod Europa og rejste hjem over Atlanterhavet til Argentina.
Men faelles for de nuvaerende profiler er, at de ikke har sat slutdato på.
”Jeg kunne afslutte min karriere naeste år, men jeg kunne også spille, til jeg er 40-41 år gammel. Jeg ved det ikke, men jeg har altid sagt, at jeg skal nyde øjeblikket. Lige nu går det fremragende, og jeg skal nyde det,” sagde Ronaldo i august til TVI.
”Jeg vurderer ud fra, hvordan det føles i hver saeson, ser hvordan jeg har det, og om jeg kan fortsaette. Vi har nået et tidspunkt, hvor det begynder at blive svaerere, og det er normalt, men jeg kan ikke sige: ”Jeg spiller, til jeg er 35 eller 36,” for når jeg er 35 eller 36 kan det vaere, at jeg slet ikke kan bevaege mig. Jeg har ikke lyst til bare at vaere med, jeg vil have det godt og kunne konkurrere og hjaelpe til,” sagde Messi i oktober i et stort interview med RAC1.
Barcelona-praesident Josep Bartomeu udtalte i november til AP, at man er i gang med at forberede sig til en fremtiden uden Messi, men at han forventer, at argentinerens kontrakt, der udløber i 2021, vil blive forlaenget.
Og hvorfor skulle praesidenten ikke ønske at gøre det? Selv om begge superstjerner for laengst har passeret de 30, leverer de stadig. Forbi er de år, hvor de lå omkring ufattelige 50 ligamål, men Messi lavede 36 mål i 34 La Liga-kampe i 2018/19, og Cristiano Ronaldo scorede fem mål i fire Champions Leagueknockoutkampe i foråret. Ingen andre Juventus-spillere formåede at score bare én gang. Og deres indbyrdes forhold lever videre, selv om portugiseren ikke laengere bor i Madrid, for de individuelle priser har vaeret med til at definere deres karrierer, og begge ønsker sig braendende at vinde Champions League endnu engang.
Det siges altid om Messi og Ronaldo og deres rivalisering, at det er med at nyde denne aera, mens den her, for den slutter på et tidspunkt. Det er rigtigt; en dag er det forbi. Men vi har vaeret så privilegerede, at den har varet meget laengere, end nogen kunne have forestillet sig. Og på taersklen til et nyt årti kan vi konstatere, at den langt fra er slut endnu. ✖