1981: TAET PÅ TREBLE-TRIUMF
Fusionsklubben AZ 67 etablerede sig allerede i den bedste raekke i sin anden saeson, og fra midten af halvfjerdserne var man blandt de bedste i Holland med god hjaelp fra målkongen Kees Kist og den elegante 10’er-type Kristen Nygaard. Det kulminerede i 1980/81-saesonen, hvor holdet under ledelse af den tyske traener Georg Kessler blaeste al modstand af banen i en uortodoks 4-4-2-formation, i hvert fald i det 4-3-3-praegede Holland.
Selv om Kist røg på baenken i løbet af saesonen, scorede både Pier Tol og Kurt Welzl hver 20 mål, mens århusianske Nygaard lavede 14, så mesterskabet blev allerede sikret syv runder før tid med en 5-1 sejr ude over Feyenoord. Det var første gang i 17 år, at et andet hold end de tre store (Ajax, PSV og Feyenoord) sluttede øverst, og AZ endte endda hele 12 point foran Ajax – og det efter det gamle to-pointssystem. I alt scorede holdet 101 mål i AEresdivisionen og 158 i alle turneringer i saesonen (rekord til Ajax slog den i sidste saeson), og pokalen blev også sikret med en 3-1 sejr over Ajax.
Det var en stor triumf, men den kunne endda vaere blevet et hak bedre, hvis det ikke var for holdets suveraenitet. Mesterskabet blev nemlig sikret søndag den 3. maj, og allerede onsdag den 6. maj skulle man til Ipswich og spille den første kamp i UEFA Cup-finalen. Det gik ikke godt, for AZ tabte 3-0, og dermed så det ud til, at finalen var afgjort.
”Jeg vidste, det ville ske. Efter mesterskabet søndag gik jeg i seng klokken halv tolv, men kun Spelbos og Metgod gjorde det samme. De var forsvarere og dermed spillerne med den største ansvarsfølelse. Resten gik først i seng mandag morgen, og om tirsdagen jokede de stadig rundt til traening,” sagde Georg Kessler for nogle år siden til uefa. com.
Uden mesterskabstømmermaend havde AZ nu naer leveret det store comeback på Det Olympiske Stadion i Amsterdam, hvor man spillede de europaeiske kampe i den saeson. Godt nok bragte John Wark hurtigt Ipswich i front, men AZ kom tilbage og var foran både 2-1 og 4-2. Mere blev det dog ikke til, og så måtte man ”nøjes” med de hjemlige triumfer i det, der trods alt stadig blev en historisk saeson for Alkmaar-klubben.