Ekstra Bladet - Tipsbladet

HAN KOM, HAN SÅ – OG HAN SCOREDE MASSER AF MÅL

- TEKST: THOMAS PYNDT

Selv om Brøndby rådede over Teemu Pukki, tilbageven­dte Johan Elmander og indlånte Ronnie Schwartz fra Guingamp, var der ikke nogen tvivl om, at angrebet manglede noget power dengang i januar 2016. Så derfor hentede man den polske angriber Kamil Wilczek, der lige var fyldt 28 år.

”Det er ikke nogen hemmelighe­d, at vi har ønsket at styrke vores offensiv. Vi har over laengere tid fulgt Kamil Wilczek, og han har bevist, at han kan levere varen, da han i sidste saeson blev topscorer i den polske liga. Nu skal han så bevise, at han kan levere varen for os, og det tror vi selvfølgel­ig på, at han kan,” sagde sportschef Troels Bech om angriberen, der havde kostet 1,5 millioner kroner i den italienske serie A-oprykkerkl­ub Carpi, hvor han aldrig havde fået chancen, efter han ellers havde scoret 20 mål for Piast Gliwice i 14/15-saesonen.

De 20 mål have Troels Bech godt noteret, men selv om Kamil Wilczek scorede i sin debut for Brøndby og dermed også sikrede 1-0 sejren over Hobro, blev han ikke en øjeblikkel­ig succes på Thomas Franks mandskab. Han scorede godt nok fem mål i foråret 2016, men det havde ofte tilfaeldig­hedernes praeg, som debutmålet han prikkede ind, da Hobro-keeper Jesper Rask parerede et Christian Nørgaard-langskud lige ud til ham, og han gled ikke uden videre ind i spillet.

Men så kom Alexander Zorniger til klubben med sit offensive presspil, og det løftede hele holdet – inklusiv den polske angriber. Den tyske traener naevnte ofte Europa League-kvalifikat­ionskampen ude mod skotske Hibernian som en vigtig sejr for spillernes tro på hans kaos-fodbold, for her scorede man allerede efter 15 sekunder. Bolden blev givet op, Brøndby sparkede langt, pressede højt og så tabte Hibernians-målmanden et langskud for fødderne af Wilczek, der ikke kiksede.

Det var starten på noget stort for Brøndby, og selv om Teemu Pukki blev topscorer med 20 mål, leverede Wilczek sit med 13, omend han gik i stå til sidst. Brøndby blev dog nummer to, og saesonen efter faldt alle brikkerne på plads i en fremragend­e saeson for holdet fra Vestegnen, der bare blev ramt af et FC Midtjyllan­d-mandskab, der lige var et hak bedre.

Pokaltitle­n kom dog i hus som et lille plaster på såret via to mål af Kamil Wilczek i finalen mod Silkeborg, og i det hele taget var polakken flyvende det forår med 16 mål i 19 kampe, hvilket bare ikke var nok til hverken mesterskab eller en plads i den polske VMtrup til Alexander Zornigers store forbløffel­se. Men han blev dog kåret til Forårets Profil i taet opløb med Viktor Fischer i Tipsbladet faste afstemning mellem Superliga-traenerne.

Det tabte mesterskab og afskeden med profiler som Christian Nørgaard, Teemu Pukki og Frederik Rønnow ramte Brøndby hårdt i den efterfølge­nde saeson, men Wilczek holdt dog fanen højt og fortsatte den imponerend­e målform, så da regnskabet for 2018 kunne gøres op, stod angriberen med vilde 32 mål i 42 kampe. Derfor var der også stor lettelse blandt Brøndby-folket, da topscorere­n lukkede året med at forlaenge sin aftale med klubben, så den nu løb til sommeren 2021 i stedet for kun at have et halvt år tilbage.

DEN SKY MÅLKONGE

Men angriberen trivedes også i klubben og i Danmark med sin familie, mens han blev mere og mere afgørende på Brøndby-holdet, så da Alexander Zorniger blev fyret, og Benedikt

Röcker mistede anførerbin­det i kamp på grund af manglende spilletid, var det naturligt, at Wilczek i stedet overtog det. Ikke at det fik ham til at fylde mere i mediebille­det, for polakken brød sig ikke om at tale med pressen, hverken efter kampene eller i større sammenhaen­ge. Men han fyldte, hvor det gjaldt – i truppen og i tilhaenger­nes hjerter.

”Hvis jeg først og fremmest skal tage udgangspun­kt i hans mål og de kvaliteter, Kamil har i og omkring boksen, så finder du dem ikke saerlig mange steder. Det er top-toptopklas­se i dansk Superliga, og det siger det hele omkring hans killerinst­inkt, hans vilje, hans offervilli­ghed og også hans mod. Det kraever noget mod at hoppe ind i de bolde, som han gør, og ofre sig for holdet som han gør. Når jeg som wingback/kantspille­r skal slå et indlaeg, så ved jeg, at hvis jeg ligger den i det område her, så kommer han flyvende, selv om den ikke lige ligger til hans pande. Det er noget af det, der gør, at man som holdkammer­at saetter så stor pris på ham. Man ved, at han er klar til at ofre det ekstra inde i boksen for at score det mål for ham selv og for os.”

”Det er også derfor, at han er anfører. Han har optjent den respekt som både spiller og som person. For Kamil er jo ellers en stille og rolig, sky mand, som ikke siger så meget. Han fokuserer på, hvordan han kan hjaelpe holdet ud fra det, han selv gør. Og de typer er også vigtige, også som anfører. Det er ikke sikkert, at man behøver at have en anfører, der går og råber og viser, at det er ham, man skal høre efter. Kamil gør det gennem hans måde at agere på på banen, og det er derfor, at vi stoler på ham,” som viceanføre­r Kevin Mensah sagde det i en snak med undertegne­de i november, da Wilczek havde scoret 69 mål i Superligae­n og dermed tangeret Ebbe Sands rekord for Brøndby.

Eller havde han slået den, for burde målet i playoff-kampen mod Randers om en plads i den europaeisk­e kvalifikat­ion ikke taelle med? Det mente statistike­rne ikke, og i sidste ende var det også ligegyldig­t, for han scorede nummer 70 i Parken, og skrev sig dermed ind i historiebø­gerne i Brøndby.

”Han har en sublim afslutning­steknik og skal bruge utrolig få chancer og får det på imponerend­e vis til at se let ud at score mål. En klassisk 9’er med en veludvikle­t målnaese, som jeg håber Brøndby kan holde på lang tid endnu. Stort tillykke med rekorden – den er meget fortjent,” sagde Ebbe Sand til 3point. dk, mens Wilczek på en sjaelden tur i mixed zone mere skaeldte ud over en offside-kendelse, der havde kostet et mål til Brøndby i kampen, som FCK vandt 2-1.

Men der var nu ingen tvivl om, at han var stolt over rekorden, som han i øvrigt fik udbygget med et mål mod Midtjyllan­d, så da året gik på haeld, lå Kamil Wilczek også til at tage sin første topscorert­itel i Danmark.

Det kan han stadig nå, for de 17 mål er fem flere end Ronnie Schwartz, men Wilczek kommer ikke selv til at score flere mål for Brøndby. En af de bedste afsluttere, Superligae­n har set, er nemlig rejst videre i karrieren i form af en aftale med tyrkiske Göztepe, mens Brøndby har fået syv til ti millioner kroner for den nu 32-årige angriber.

Det er alt sammen en del af den økonomiske genopretni­ng af klubben, og det er også en god mulighed for Kamil Wilczek, der i den grad leverede varen på Vestegnen med 92 mål i 163 kampe i alle turneringe­r, inklusiv playoff-kampen mod AGF. Men det efterlader selvfølgel­ig et stort spørgsmål i Brøndby: Hvem skal nu score alle de mål? ✖

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark