TOPSCOREREN I PARMA
Efter forgaeves forsøg i Cardiff, Atalanta og Bordeaux lader det nu til, at Andreas Cornelius har fundet et sted i udlandet, hvor han kan score mål, som han kunne for FCK. Men hvorfor er det klikket for ham i Parma, hvad er ambitionerne for saesonen, og hvordan føles det at vaere blandt de yngste på et hold i en alder af 26?
Selvfølgelig vakte det opsigt, da Andreas Cornelius for et par uger siden steg til vejrs foran Cristiano Ronaldo og med et majestaetisk hovedstød udlignede for Parma på Allianz Stadium i Torino, men faktisk fik man et endnu bedre billede af den nuvaerende kvalitet ved at kigge på det hat-trick, han scorede på otte minutter mod Genoa tilbage i oktober. For det viste den danske angriber, som man husker ham, når han var bedst i FC København.
Først leverede han et hovedstød, som han siden i stil kopierede mod Juventus, og derefter slog han til med to skarpe hug med venstrebenet, så han på meget kort tid blev den første danske hattrick-skytte i Serie A i 55 år – den seneste var nemlig Harald Nielsen for Bologna mod Roma den 19. januar 1964, som den tidligere Tipsbladet-reporter Niels Jørgen Larsen gravede frem på Twitter.
Det var en imponerende bedrift, og det har altså vist sig ikke at vaere en enlig svale. For inden havde han åbnet sin målkonto i Parma mod Torino, og siden har Cornelius også scoret mod Roma, Lecce og Juventus, så han har allerede overgået de seks ligamål, han scorede i Cardiff, Atalanta og Bordeaux til sammen.
Efter at have vaeret presset af pris og skader i Wales, spillestilen uden indlaeg i Bergamo og en lyskeoperation i den franske vinby har 26-årige Andreas Cornelius for første gang på udenlandsk graes genfundet den angriber, der tog Superligaen med storm i 2012/13-saesonen, og i comebacket efter det grimme ankelbrud, da han i 16/17-saesonen scorede 21 gange i 49 FCK-kampe med de to pokalfinalemål mod Brøndby som et højdepunkt.
Men hvorfor flasker tingene sig for ham nu? ”For det første er jeg jo ved at vaenne mig mere til det. Det kraever jo lidt tilvaenning at gå fra at spille i Danmark til at spille hernede, hvor niveauet er højere. Og det er ikke kun niveauet, der er også en tilvaenning til den måde, som fodbolden bliver spillet på.”
”Men det synes jeg, at det første år i Atalanta forberedte mig meget godt på. Jeg kunne maerke, at jeg havde lidt mere styr på tingene, da jeg så kom her til Parma. Det har selvfølgelig givet en lidt lettere start.”
”Jeg synes også, at selve spillestilen her i Parma passer mig en smule bedre, den måde man skal bevaege sig på som angriber. Jeg har fundet min rolle på holdet og er komfortabel med det. Selv hvis man ser bort fra målene, synes jeg, at jeg har leveret en masse gode praestationer.”
”Og så betyder det selvfølgelig også meget, at jeg er skadesfri. Jeg har godt nok haft tre små fiberskader i baglåret, men dem kommer man sig hurtigt over. Det er ikke de der kroniske skader, hvor man render rundt hver dag og er begraenset. Det gør også en stor forskel, at jeg føler mig 100 procent fit,” siger en tilfreds Cornelius i telefonen fra Parma.
Og så har de hårdere tider i de tidligere udenlandske klubber også givet noget.
”Ja, selvfølgelig. Erfaring er vigtig. Jeg har jo laert noget alle steder af de forskellige oplevelser, og den erfaring tager jeg med både i hverdagen og inde på banen. Jeg har prøvet at tage de bedste ting med fra de steder, og det er helt sikkert også noget, jeg har laert meget af, og som jeg nu bruger til at praestere bedre,” lyder det fra den danske angriber, der nu lader til at have fundet den rigtige klub på det rigtige tidspunkt.
”Jeg ved ikke, om det decideret er en lettelse, men det er da fedt, at jeg nu har fundet et sted, hvor jeg føler, at jeg passer lidt bedre ind end de andre steder, og at jeg er skadesfri. At det på den måde kører.”
”Altså, det er klart, at inden jeg tog til Parma, vidste jeg ikke helt, hvad jeg kom til. Sådan er det jo. Jeg kendte ikke nogen i klubben, og jeg var lige kommet tilbage fra en lyskeskade og en genoptraeningsperiode efter en stor operation, så jeg var selvfølgelig lidt i tvivl om, hvad det lige skulle blive til fra starten af. Med de ting der ledte op til skiftet, er jeg selvfølgelig lettet over, hvordan det er gået – at det er gået godt, og at vi fandt et rigtig godt sted til mig,” siger Andreas Cornelius.
LANG KONTRAKT
Sidste saeson åbnede han som Atalanta-spiller, hvor han braendte det naestsidste straffespark i Europa League-playoffkampen i Parken mod FC København, før Denis Vavro afgjorde det hele. Derefter blev han udlånt til franske Bordeaux, hvor han igen kom op imod FCK i Europa League med nederlag og sejr til følge, mens han fik en del spilletid i Ligue 1, hvor han scorede tre mål, før han altså blev lyskeskadet i slutningen af februar måned og dermed mistede resten af saesonen.
”Bordeaux valgte så ikke at benytte sig af den frikøbsklausul, som de havde, for der var jo alt det der med, at jeg var lyskeskadet. Så var jeg så Atalanta-spiller igen, og så var det egentlig lidt atypisk, at det var klubberne, der kontaktede hinanden. Min agent og jeg blev så informeret om det og skulle tage stilling til det, og vi syntes også, at det virkede rigtig fint,” siger Andreas Cornelius om et skifte, der faldt på plads den 18. juli i form af først en to-årig lejeaftale, der så bliver konverteret til en treårig kontrakt i sommeren 2021.
Så angriberen ved, hvad han skal de naeste mange år, og det har han det fint med, selv om en fem-årig aftale lyder af meget.
”Tja, min erfaring er, at det ikke gør nogen forskel. Det kan gå hurtigt i fodbold, og det er ikke sikkert, at man skal vaere der fem år. I min alder kom jeg ikke til at lave en aftale, der var kortere end fire år, og så ved jeg ikke, hvor meget man skulle ligge og forhandle om det sidste år på kontrakten. Det gør ingen forskel for mig. Tingene går alligevel hurtigt alt efter, hvordan det går,” siger Cornelius, der i sin tid også fik en fem-årig kontrakt med Premier League-oprykkerne
fra Cardiff, men var tilbage i København igen efter et halvt år.
Sådan går det ikke denne gang, for angriberen er landet godt i Parma og har blandt andet fået sådan nogenlunde styr på sproget, hvilket han opdagede var vigtigt i Atalanta.
”Jeg er ikke flydende, men jeg kan godt begå mig. Jeg forstår alle de beskeder, der bliver givet, og når traeneren siger noget. Der er ikke noget, jeg misser.”
”Det er selvfølgelig et minus, hvis man ikke kan sproget, for der er ikke så mange hernede, der kan engelsk eller er så komfortable med at snakke det. Så hvis man kommer herned som en ny spiller, tror jeg godt, at man kan blive fravalgt på, at man ikke kan sproget, for så er de i tvivl om, hvorvidt man kan udføre det taktiske og sådan nogle ting,” siger Cornelius, der med sine syv mål er topscorer i Parma og derfor også får noget opmaerksomhed, uden det dog har ført et live tv-interview på italiensk med sig endnu.
”Nej, det burde jeg nok snart gøre. Vi lavede et interview direkte på tv, men jeg havde ikke lyst til at rode mig ud i at svare på italiensk, så jeg svarede på engelsk, men jeg fik spørgsmålene på italiensk, så på den måde var det uden oversaettelse. Det kørte lige, men jeg vil nok foretraekke, hvis det første interview på italiensk bliver med en avis,” siger han med et grin.
DET GAMLE HOLD
Og det kommer nok til at ske på et tidspunkt, for selv om Parma blot rykkede tilbage i Serie A for halvandet år siden, er det en klub, der fylder i det italienske med den fine historie fra saerligt halvfemserne.
Da Andreas Cornelius var et år gammel, kom Parma således på besøg i Parken for at spille finale i Europa Cuppen for pokalvindere mod Arsenal, og selv om de tabte 94-finalen, så vandt de den året før, mens Juventus blev slået i UEFA Cup-finalen i 1995.
Det var med spillere som Gianfranco Zola, Faustino Asprilla, Tomas Brolin, Roberto Sensini og Luigi Apolloni, mens stjernebesaetningen var endnu vildere i 1999-sejren over Marseille i UEFA Cuppen, hvor Parma i startopstillingen havde legender som Gianluigi Buffon, Lilian Thuram, Fabio Cannavaro, Dino Baggio, Juan Sebastian Veron, Hernan Crespo og Enrico Chiesa.
Trods de staerke hold via store investeringer fra den lokale fødevare-producent Parmalat blev det dog aldrig til mere end en andenplads i Serie A (1997) og en enkelt medvirken i Champions League-gruppespillet, og da Parmalat gik ned i 2004, gik fodboldklubben samme vej,
➜ omend man holdt sig i Serie A helt frem til 2014 bortset fra en enkelt saeson i Serie B. Men så gik det også helt galt. Klubben gik konkurs med en gaeld på 1,5 milliarder kroner og blev tvangsnedrykket til Serie D fra 2015/16-saesonen.
Her byggede man så til gengaeld hurtigt op igen og praesterede at rykke op tre saesoner i traek, så fravaeret i Serie A blev kort, omend udviklingen også har sat sit praeg på det hold, som Andreas Cornelius nu spiller på. Det består nemlig hovedsageligt at nyligt erhvervede spillere over 30 år med den portugisiske centerforsvarer Bruno Alves som alderspraesident med sine 38 år, mens man af andre kendte navne også bemaerker den 32-årige ivorianske kant Gervinho, den 32-årige slovakiske midtbanemand Juraj Kucka med en fortid i blandt andet AC Milan og den 30-årige back Matteo Darmian, der kom til fra Manchester United i sommer.
”Det er jo den sikre vej til succes at have et rutineret hold, hvor alle spillere ved, hvad de skal gøre, og det er jo også sikre investeringer, hvor man som klub ved, hvad man får. Jeg er jo naermest en af de yngste blandt dem, der spiller, men det er fint nok. Jeg synes, at vi spiller rigtig godt, og jeg synes faktisk, at det er en fordel.”
”Jeg kom fra noget helt andet i Bordeaux, hvor jeg synes, at der var alt for mange unge spillere. Hvis man har en masse unge, der ikke bliver guidet og får fortalt, hvad de skal gøre, så sejler det fuldstaendig til sidst. Her har vi både en god traener, der er meget
grundig med det taktiske, så alle ved, hvad de skal gøre, og samtidig har vi en masse rutinerede spillere, der har noget erfaring, som de kan overføre til banen. Så jeg synes, at det er en fordel, at vi har et hold, der har en høj gennemsnitsalder,” siger den danske angriber, der også har et par svenske holdkammerater.
Den 29-årige venstreback Riccardo Gagliolo er dog født i Italien og taler kun italiensk, men han har en svensk mor og har tidligere forsøgt sig i GIF Sundsvall, før han arbejdede sig op gennem raekkerne i Støvlelandet med en drøm om engang at komme på det svenske landshold. Og det lykkedes faktisk, for han fik debut i den sidste EM-kvalifikationskamp mod Faerøerne, i øvrigt lige som den 19-årige kant Dejan Kulusevski, der spillede et flot efterår i Parma som lejesvend fra Atalanta og nu er blevet købt af Juventus for 260 millioner kroner, omend han spiller saesonen faerdig med Parma.
ANGRIBER I BOBLEPLAST
Ingen af de to kan dog forstå den danske topscorer rent sprogligt, så på den måde er der ikke en skandinavisk klike at knytte sig til, men det går også fint uden for Andreas Cornelius i den gamle storklub, der med søndagens 2-0 sejr hjemme over Udinese nu naermer sig de europaeiske placeringer i toppen af raekken.
”På en måde kan man godt fornemme, at det er en klub, der er startet på en frisk. Der er for eksempel mange unge mennesker ansat i forskellige positioner i klubben. Men samtidig synes jeg sagtens, at man kan maerke, at der er nogle forventninger til holdet.”
”Tilhaengerne er lidt svaere at imponere i forhold til Atalanta-tilhaengerne for eksempel. Der var det det helt nyt for dem at vaere med oppe i toppen og spille i Europa, alle de ting. Der var en helt vild entusiasme og eufori omkring det, mens de her er mere forvaente.”
”Det er nu rigtig gode fans, det er ikke det. Der kommer også rigtig mange mennesker på stadion, og alle i byen går op i det, men man kan godt maerke, at det har vaeret en storklub. De har vaeret vant til de store resultater, så der skal mere til,” siger Cornelius fra syvendepladsen i Serie A og dermed kun én placering fra klubbens første tur ud i Europa siden 2007, hvor Parma blandt andet slog OB med 2-1 i Odense i UEFA Cup-gruppespillet, før man røg ud i 1/16-finalerne til portugisiske Braga.
Så der er et lille håb om Europa her 21 kampe inde i saesonen – også selv om både AC Milan og Napoli ligger laengere nede i tabellen stik imod de klubbers forventninger og økonomi.
”Nu ligger vi deroppe, à point med Cagliari der ligger sekser, som giver adgang til Europa, så selvfølgelig skal vi gå efter det, det er klart. Før saesonen var målsaetningen at blive i Serie A og blive et stabilt hold, men som saesonen nu har udviklet sig, skal vi begynde at gå efter de sidste europaeiske pladser,” siger Andreas Cornelius, der er blevet endnu vigtigere for holdet efter truppens anden angriber Roberto Inglese er gået ned med en fiberskade, der kan holde ham ude i tre måneder. Så før kampen mod Udinese snakkede cheftraener Roberto D’Aversa om at pakke den danske frontløber ind i bobleplast, for ham kan Parma slet ikke undvaere nu.
”Jeg skal bare prøve at holde mig skadesfri. Og så er mine forventninger til resten af saesonen selvfølgelig, at jeg kan opretholde det niveau, jeg har vist her i den første halvdel. Jeg kom jo lidt senere ind i opstarten, så jeg spillede hverken fast eller fra start, men jeg synes, at jeg står i en god position nu med mulighed for at spille en masse kampe. Jeg har spillet godt, så det skal jeg egentlig bare forsøge at fortsaette med,” siger Andreas Cornelius midt i sin bedste saeson i udlandet.
Og den bliver selvfølgelig kun endnu bedre, hvis Parma besejrer Cagliari lørdag aften på Sardinien. ✖