MULIGHEDERNE I MILANO
Allerede mandag eftermiddag så vi billeder af Christian Eriksen, der gennemlevede den vanligt hektiske oplevelse, det er at ankomme til en sydeuropaeisk lufthavn forud for en transfer. Og senere samme dag vinkede han ud til fansene og gav tommelfingeren op fra bygningen, hvor han gennemgik sit laegetjek. Han tog oven i købet en selfie med de fremmødte milanesere som baggrund. Så hvorfor blev handlen ikke offentliggjort, når vi nu alle vidste, at han var i Milano, og at den transfer, som vi har hørt om i efterhånden adskillige uger, var en realitet?
Ifølge websitet Football Italia, der henviste til Sky Sports og et par andre italienske mediekilder, skyldtes det, at Inter ville vente til tirsdag, ”fordi deres social media-afdeling vil forberede noget specielt.”
I dag vurderes fodboldklubber ikke kun på mål, point og titler, eller for den sags skyld de sorte eller røde tal på bundlinjen, men også på antallet af likes, delinger og retweets. Men alligevel: En transferannoncering, som blev udskudt, så den kunne slå bedst muligt igennem online? Det var da et signal om, at Inter regnede købet af Christian Eriksen som a big deal – bogstavelig talt.
Og der blev noget at vente på, for da Inter klokken 14.00 tirsdag eftermiddag oplyste, at 27-årige Christian Dannemann Eriksen havde skrevet under på en aftale gaeldende frem til 30. juni 2024, var nyheden illustreret med billeder af danskeren, der i et Hugo Boss-jakkesaet poserede i byens berømte operahus Teatro alla Scala – en praesentation, som de andre januar-tilgange, Ashley Young og Victor Moses, ikke fik. I Milano optraeder de store kunstnere i La Scala eller på San Siro, og en sådan regner Inter sit nyindkøb for at vaere. Det var tydeligt i den medfølgende tekst, hvor klubbens pressefolk på få linjer nåede at referere til en stor argentinsk forfatter og til en fynsk.
”At skabe plads hvor der ikke burde vaere noget. Osvaldo Soriano beskrev denne type fodboldspillere som spillets profeter og poeter. Christian Eriksen begyndte at skabe plads, at se det og designe det, som treårig, da hans far Thomas tog ham med ud på banen og lagde en bold for hans fødder i Middelfart, øen Fyn, Danmark, bare få kilometer fra Odense, en anden Christians by: Hans Christian Andersen.”
Den lettere tvivlsomme vurdering af fynsk geografi fik tankerne til at stryge tilbage til en grå og kold landsholdstraening i november, da Christian Eriksen quizzede de tilstedevaerende journalister i afstanden mellem Middelfart og Odense og endte med selv at give svaret: 45 kilometer. Det var en løssluppen indledning på en interviewsession, som ellers mest kom til at handle om Christian Eriksens usikre situation i Tottenham, hvor han var røget på baenken og stod foran kontraktudløb. Det sidste halve år i London blev hans dårligste, men nu har han fundet en ny klub og ny luft i Italien.
”Alle Inter-fans vil gerne benytte lejligheden til varmt og entusiastisk at byde ham velkommen og ønske ham alt det bedste i de nye eventyr i Nerazzurri-trøjen,” skrev Inter og sluttede så praesentationen med hashtagget #WelcomeChristian og links til annonceringen på kinesisk, japansk, italiensk, indonesisk og spansk, så handlens onlineappel og globale raekkevidde blev understreget.
Der gik halvandet døgn; så havde Christian Eriksen både vaeret i La Scala og på San Siro. Efter 66 minutter af onsdag aftens Coppa Italia-kvartfinale mod Fiorentina blev danskeren
skiftet ind til klapsalver i stedet for Alexis Sánchez. Efter 67 minutter scorede Nicolò Barella Inters sejrsmål til 2-1 – uden Eriksen i øvrigt havde nogen som helst indflydelse på det. Han tog bare et løb ind i feltet, men bolden blev headet ud igen, uden at han var i naerheden af den, og så flugtede Barella returen over stregen. Men der var dog et par klassiske Eriksen-øjeblikke i de godt 20 minutter, han fik på banen. Det første var af den dårlige slags: et frispark til venstre for mål, som han ikke fik nok højde på, og som nemt blev clearet til hjørne. Det andet var mere lovende; for Inter, for Eriksen og for angrebsduoen Romelu Lukaku/Lautaro Martínez. Danskeren fik bolden ved midterlinjen og spillede Lukaku, der straks gav sin nye holdkammerat bolden igen. Eriksen trak mod feltet og opsøgte forsvarets opmaerksomhed, hvorefter han så spillede Martínez fri til scoring. Da havde Eriksen vaeret på banen i 16 minutter, og det gav anledning til at mindes hans debut for Tottenham i september 2013, da han var 21 år gammel og lagde op til en scoring af Gylfi Sigurdsson mod Norwich, inden han havde haft trøjen på i en halv time. Der var dog én vaesentlig forskel: Martínez’ mål blev annulleret for offside. Men tegningen til en Interoffensiv, hvor en dansk midtbanespiller skal skabe chancer til en belgisk/argentinsk angrebsduo, var der. Og Eriksen fik ros for debuten.
”Han er i verdensklasse og vil haeve niveauet for hele holdet. Jeg håber, at han snart kan få San Siro til at eksplodere af glaede,” sagde matchvinder Barella efter kampen.
Eriksen har fundet en klub, hvor man fra start regner ham som en stor spiller og en af de profiler, der skal vaere med til at forfølge muligheden for den første Scudetto i et årti. Tillid og pres i lige store maengder.
Men hvorfor blev det egentlig Inter?
VILLE SPILLE MOD INTER HVER UGE
”Jeg føler, at jeg er et sted i karrieren, hvor jeg måske gerne vil prøve noget nyt,” sagde Christian Eriksen i landsholdslejren i juni 2019, og på sin egen stilfaerdige, forsigtige facon var det lidt af et jordskredscitat, for det var første gang, at dansk fodbolds største stjerne offentligt erklaerede, at han ville videre fra Tottenham.
Forinden var gået et år med snak om kontraktforlaengelse i London, og eftersom der ikke var sket noget, og Mauricio Pochettino virkede mere aergerlig over det end hans danske profil, lå det i kortene, at Eriksen skulle videre.
Dengang pegede pilen mod Spanien. I hvert fald havde det i flere saesoner vaeret Eriksens favoritdestination. I efteråret 2018, forud for Tottenhams Champions League-kamp mod FC Barcelona, skrev Tipsbladet en artikel om, hvordan Eriksen havde bejlet til den catalanske klub, siden han var teenager – og omvendt. Men artiklen endte også med at konkludere, at en anden spansk storklub var mere oplagt.
”I forbindelse med julis VM-ottendedelsfinale sagde Eriksen, at han ikke var dårligere end Modric, og han blev senere på sommeren naevnt som en mulig afløser for den nu 33-årige kroat, der blev meldt på vej til Inter. Der er staerke bånd mellem White Hart Lane og Santiago Bernabéu, eksemplificeret med handlerne af Gareth Bale og netop Modric, så måske er FC Barcelona ikke det bedste bud på en kommende spansk klub til Christian Eriksen. Måske er det Real Madrid,” skrev Tipsbladet, og det kommende år handlede de fleste af rygterne om en transfer til Bernabéu. Men sommeren 2019, hvor Eriksen offentligt erklaerede, at han gerne ville vaek, kom og gik uden en afklaring. Rygterne om Real Madrid blev aldrig konkrete. Og i denne uge skrev Madrid-avisen AS, at det var Zinedine Zidane, som ikke følte, han havde brug for danskeren, til trods for at denne have en forhåndsaftale med madrilenerne. Det havde han blandt andet ikke, fordi Luka Modric aldrig rejste til Inter – som så til gengaeld stadig manglede en midtbanespiller...
Mange muligheder var der ikke for Eriksen, der både ønskede at forlade England og samtidig tage et skridt fremad i karrieren (hvad der ifølge italienske medier er symbolikken i hans valg af rygnummer 24 i Inter mod nummer 23 i Tottenham – ét trin op). PSG blev naevnt, det samme gjorde Bayern München og Juventus, men det viste sig, at den rette mulighed åbenbarede sig i det Champions
➜ League-gruppespil i efteråret 2018, hvor det meste af opmaerksomheden ellers rettede sig mod Eriksens langvarige flirt med FC Barcelona.
For før Tottenhams europaeiske saesonåbner mod Inter spurgte La Gazzetta dello Sport de italienske spillere, hvilken modstander de ville fremhaeve, og den da- og nuvaerende Inter-spiller Matías Vecino valgte en dansker:
”Den spiller, jeg bedst kan lide fra Tottenham, er Eriksen. Han er spilleren med den sidste aflevering og en af de mest afgørende spillere,” sagde midtbanespilleren fra Uruguay.
Christian Eriksen levede op til hypen. I Milano scorede han det enlige engelske mål i et 2-1-nederlag, og i returkampen på Wembley blev han skiftet ind og lavede med 10 minutter igen opgørets eneste scoring. Uden den sejr ville Tottenham ikke vaere gået videre til knockoutfasen og derfra helt til finalen.
”Vi burde spille mod Inter hver uge – det er den eneste modstander, jeg kan score imod,” jokede Christian Eriksen efter kampen i et efterår, hvor han kun havde scoret to gange, begge gange altså mod den italienske klub.
Han kunne ikke spille mod Inter hver uge – men han kunne spille for Inter.
Ikke i 2018 og heller ikke i 2019, men så snart kalenderen viste 2020, blev det alvorligt. 2. januar skrev de italienske medier om interesse, og dagen efter fulgte Ekstra Bladet op med en historie om, at han ville skifte for mellem 150 og 180 millioner kroner. Det blev konkret på en måde, rygterne om de andre klubber ikke var blevet det. Inter-direktør Beppe Marotta udtalte, at danskeren var en interessant spiller; snart blev hans agent set i Milano, og til sidst fortalte den italienske lejr åbent om forhandlinger. Det kunne kun slutte på én måde: Med Christian Eriksen i et Hugo Boss-saet i La Scala.
BINDELED BAG ANGRIBERNE
For 20 millioner euro – cirka de 150 millioner kroner som Ekstra Bladet berettede om – fik Inter en ny midtbanespiller, der får San Siro som hjemmebane de naeste fire et halvt år.
Og han får en ny arbejdsgiver, der er på vej fremad igen. Den historiske Treble i 2010 – under Eriksens nu tidligere Tottenham-manager José Mourinho – var kulminationen på et halvt årti, hvor Milano-klubben havde domineret Serie A. Men Mourinho rejste, Inter dalede i hierarkiet og overlod førstepladsen i ligaen til de to klubber, det gjorde mest ondt at se vinde mesterskaber: Milan i 2011 og Juventus i alle årene siden. Ikke at Inter var en kandidat til titlen, for klubben er i de seneste otte saesoner gennemsnitligt blevet nummer seks i ligaen.
Men det går den rigtige vej, for både 2017/18 og 2018/19 gav fjerdepladser i ligaen og et comeback til Champions League, som klubben ikke havde deltaget i siden 2012. Og i Serie A er Inter under den notoriske vinder Antonio Conte, der kom til Milano i sommer, rykket helt op som mesterskabskandidat, aktuelt tre point efter Juventus og med et både et angreb og et forsvar, der er en snert bedre end konkurrenten vurderet på scorede og indkasserede mål.
Christian Eriksen skal hjaelpe med med det første. Eller rettere sagt: At binde midtbanen sammen med angrebet og kreere chancer til fronløberne. Mod Fiorentina blev han skiftet ind og erstattede Alexis Sánchez direkte som holdets trequartista, playmakeren lige bag angriberne Lukaku og Martínez. Bag sig havde han en firemandsmidtbane, hvor Matías Vecino og Nicolò Barella udgjorde den centrale midtbane, og nyindkøbet Ashley Young og Antonio Candreva agerede wingbacker. Kort efter Eriksens indskiftning blev Candreva udskiftet med den tredje januarforstaerkning fra Premier League, Chelsea-lejesvenden Victor Moses.
I Inter-truppen finder man også profilerede midtbanespillere som kroaten Marcelo Brozovic og den italienske landsholdsspiller Stefano Sensi, men begge er skadede, og ingen af konkurrenterne matcher Eriksens cv. Danskeren har spillet naesten 100 landskampe og har vaeret i en Champions League-finale, og han er vandt til at spille og praestere i store kampe uge efter uge i Premier League og i Europa. Som Tottenham-spiller har han scoret mod Manchester City, Chelsea, Arsenal, Manchester United, Real Madrid – og Inter. Og nu har han altså også spillet for sidstnaevnte, selv om det ikke helt var meningen, at han skulle på banen allerede onsdag.
”Vi havde ikke planlagt at bruge Eriksen så tidligt, eftersom han først traenede med os i går [tirsdag], men Matías Vecino og Barella var de eneste midtbanespillere, vi havde til rådighed,” sagde Antonio Conte til Rai Sport onsdag aften
”Eriksen har karakter og øger niveauet i truppen. Jeg håber, vi får flere spillere tilbage, for vi er ramt på midtbanen. Vi forsøgte et system med en trequartista i dag for at håndtere fravaeret af Stefano Sensi og Marcelo Brozovic. Eriksen kan spille et par forskellige positioner, og vi må se, det [3-4-1-2-formationen] kan blive en løsning, men vi skal arbejde meget mere med den,” uddybede Conte med sine første ord om Christian Eriksens muligheder i Milano.
Nu følger en indkøringsperiode for Christian Eriksen, men med spilletid efter bare én traening og med skader på midtbanen samt karantaene til Lautaro Martínez er det overvejende sandsynligt, at han også får minutter mod landsholdskollegaen Jens Stryger Larsens Udinese-hold på søndag, og ugen efter er der kamp mod byrivalerne fra AC Milan på San Siro.
En hektisk start for Eriksen, hvis liv og arbejde i Milano ikke laengere skubbes af hensyn til sociale medier.
Nu skal han bare spille fodbold. ✖