Ekstra Bladet - Tipsbladet

HAM SAVNER VI

-

I starten var han kendt for kvaliteten mellem staengerne, der blandt andet var med til at gøre Italien til verdensmes­ter i 2006, men da Gianluigi Buffon også blev anfører for det italienske landshold efter VM i 2010, blev han ligeledes berømt for sin indlevelse i holdet, nationen og ikke mindst i afsyngelse­n af den italienske nationalsa­ng før kickoff.

Han var en legende, og selv om han naermede sig de 40 år, kunne han stadig levere varen i målet og skabe ro blandt sine holdkammer­ater. Men Buffon fik ikke lov til at slutte med en slutrunde, for i sin landskamp nummer 175 spillede Italien kun 0-0 i playoff-kampen til VM i 2018 hjemme mod Sverige, og så sagde målmanden stop.

”Jeg er ikke ked af det for mig selv, men for hele den italienske fodbold. Vi fejlede i noget, der også betyder noget på et socialt niveau,” sagde han ved den lejlighed.

Nogle måneder senere lod han sig dog lokke tilbage til en sidste kamp for at støtte et famlende landshold, men nu er det slut, selv om den 42-årige Buffon har spillet 10 kampe for Juventus i denne saeson.

Mancini har dog snakket om at give målmanden en afskedskam­p for Italien, så måske vil man en sidste gang kunne nyde indlevelse­n, de lukkede øjne og det afsluttend­e ”SI” fra en målmand, der er indbegrebe­t af det ellers alt for ofte benyttede ord ”legende.”

Og det vil også sende Italien godt af sted til den første slutrunde uden Buffon siden EM i 2000.

 ?? Foto: Giuseppe Cacace/AFP/Ritzau Scanpix ??
Foto: Giuseppe Cacace/AFP/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark