DENNE GANG FIK LLORENTE CHANCEN MOD LIVERPOOL – OG HAN GREB DEN
Det stod ikke i nogen af forudsigelserne, at Marcos Llorente skulle blive helten, da Atlético Madrid onsdag aften vandt 3-2 på Anfield og sendte Liverpool ud af Champions League. For godt nok har hans familie store traditioner i turneringen, men de har vaeret klaedt i hvidt. Nu har også yngste medlem praesteret noget stort som foreløbig kulmination på en karriere, der ellers ikke er gået helt efter planen.
S idste gang Liverpool oplevede et traumatisk nederlag i Champions League, så Marcos Llorente på.
Det var i maj 2018, Llorente var Real Madrid-spiller, og hans klub mødte Liverpool i finalen i Kijev. Det var der, hvor Sergio Ramos rev Mohamed Salahs skulder i stykker, hvor Loris Karius fik en hjernerystelse og efterfølgende blev skurk med to drop, og hvor Gareth Bale lavede et vidunderligt mål på saksespark. Real Madrid vandt 3-1 og sikrede sig den store pokal for tredje gang i traek. Marcos Llorente var også med i jublen. Han var iklaedt sin spillerdragt og løftede pokalen, hvilket han lagde indtil flere billeder af på sin Instagram-profil, men den dengang 23-årige midtbanespiller havde en minimal indflydelse på sejren over Liverpool. Llorente fik ikke spilletid i Kiev; faktisk var han end ikke med på baenken. I hele turneringen havde han kun fået 21 minutters spilletid – som indskifter i den sidste puljekamp, en 3-2-sejr over Dortmund.
Onsdag aften, cirka et år og 10 måneder efter kampen i Kijev, sukkede de igen på Merseyside, og denne gang må det siges, at nu 25-årige Marcos Llorente, der i mellemtiden er skiftet til Real Madrids byrivaler fra Atlético, havde en finger med i spillet. Faktisk spillede han hovedrollen. På Anfield var Liverpool over 120 minutter det bedste hold og scorede i den forlaengede spilletid også det 2-0-mål, der ville have sendt de forsvarende mestre i kvartfinalen, men så dukkede Llorente op som en noget så usandsynlig helt. Han var blevet skiftet ind allerede efter en lille times spil, hvor han erstattede Diego Costa, og da et offensivt svagt Atlético-hold havde allermest brug for et mirakel, trådte han til og scorede to gange. Tilmed stod han også for tegne stregen i i’et, som Álvaro Morata satte prikken over ved at score til 3-2 på Llorentes oplaeg.
”Llorente revolutionerede holdet,” sagde Diego Simeone efter kampen.
”Jeg er meget glad på vegne af holdet og klubben. Det var en historisk kamp mod en ekstraordinaer modstander med stor intensitet og et smukt stadion. De pressede og holdt os, men vi afveg aldrig fra vores plan, og med alles indsats lykkedes vi. Det giver mig stor lykke, for selv om det virker simpelt, er det ikke simpelt at vinde,” sagde traeneren efter kampen på en aften, hvor sejren blev gjort mulig af en spiller, der egentlig skulle have vaeret en profil hos Atléticos arvefjender.
EN FAMILIE AF REAL MADRIDIKONER
Marcos Llorente blev født den 30. januar 1995 i Madrid og ankom direkte ind i en familie af store sportsfolk. Hans mor María Ángela har spillet basketball, og faderen Paco vandt tre spanske mesterskaber i fodbold med Real Madrid i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Laengere tilbage er der endnu større navne. Marcos Llorentes morfar hed Ramón Grosso og spillede 366 kampe for Real Madrid i tresserne og halvfjerdserne. En af kampene var Europa Cup-finalen i 1966, som spanierne vandt 2-1 over FK Partizan. Med den aften i Bruxelles var også en af alle tiders største Real Madridikoner. Francisco Gento er den legendariske wing, der spillede 18 saesoner i Real Madrid og vandt Europa Cuppen seks gange, hvilket ingen andre endnu har praesteret. Gento er Marcos Llorentes grandonkel; onkel til hans far.
”Han spiller fodbold bedre, end jeg gjorde, da jeg var på hans alder (...) Gennem årene har jeg set mange personer i fodboldens verden, og jeg tror ikke, jeg tager fejl, når jeg siger, at han bliver en stor fodboldspiller,” sagde Gento i 2014 i et interview på Real Madrids hjemmeside om den dengang 19-årige ungdomsspiller, der havde store planer om en fremtid på Real Madrids førstehold.
”At følge i min families fodspor er en stor aere og giver ekstra motivation til at nå dertil, hvor de nåede på deres tid,” sagde Marcos Llorente i samme artikel.
Han voksede op som fan af Real Madrid og blev en del af ungdomsafdelingen som 13-årig. Som 20-årig fik han sin debut på førsteholdet, og i 2016-17-saesonen havde han stor succes i sin første rigtige saeson i La Liga. Llorente var lejet ud til Alavés, hvor han blev fast mand på den defensive midtbane. Den saeson havde ingen spillere i den spanske liga flere bolderobringer end den 21-årige lejesvend, der sammen med sit hold også nåede finalen i Copa del Rey, som FC Barcelona dog vandt 3-1.
Så var Llorente klar til for alvor at prøve lykken i hjerteklubben, men Zinedine Zidane havde andre planer. I 2017/18 blev det kun til 13 kampe i La Liga, bare fem fra start, og som naevnt spillede han en minimal rolle i klubbens Champions League. Saesonen efter havde han faktisk en god periode med tre gange 90 minutter i traek under Santiago
Solari, men så blev Llorente skadet, og da han endelig blev helt frisk, sad Zinedine Zidane igen på Real Madrids baenk og kiggede den anden vej. Den unge midtbanespiller måtte videre.
DÅRLIG START I DEN NYE KLUB
Da Marcos Llorente efter 11 i år klubben forlod Real Madrid, behøvede han ikke at rejse langt. Atlético Madrid manglede en defensiv midtbanespiller, fordi Rodri stod til at skulle skifte til Manchester City, og Llorente arvede hans trøje med nummer 14, som tidligere var blevet båret af Gabi og såmaend også af hans nye traener, Diego Simeone.
Ved ankomsten blev det understreget, at nyindkøbet i forvejen havde bånd til den rødog hvidstribede del af byen, fordi far Paco i sin tid også havde spillet i begge klubber, men det var nu alligevel specielt at se en spiller med dén Real Madrid-arv skifte til rivalerne. For Llorente var det dog ikke en svaer beslutning.
”Jeg var sikker på én ting: Jeg ville til et ambitiøst projekt og først og fremmest til et sted, hvor de stoler og satser på mig. Her i Atlético får jeg begge dele,” sagde Llorente ved praesentationen, hvor han fik en femårig aftale.
Nyindkøbet startede saesonen som fast indskifter, men han greb ikke chancen. Praestationerne var sløje, og hans rolle udviklede sig mere og mere til fast reserve uden ret mange indhop – og kom han ind, var det ofte kun til et encifret antal minutter. Saúl, Thomas Partey, Koke og Héctor Herrera stod alle foran i køen, og i vinter var der endda tale om, at Manchester United forsøgte at lokke ham til Nordengland på en lejeaftale.
Hans situation aendrede sig i slutningen af januar. I den periode var Koke og Herrera skadet på på skift, og pludselig var Marcos Llorente i en kamp mod Leganés i startopstillingen for første gang i en måned. Der spillede han godt nok kun en halvleg, men ugen efter fik han fuld tid på den defensive midtbane i et 1-0-nederlag til de tidligere holdkammerater og nye rivaler fra Real Madrid. Han har vaeret med fra start i fem af de seneste syv ligakampe, og mod Valencia midt i februar scorede han oven i købet sit første mål i sin nye klub. I det opgør blev han prøvet laengere fremme på banen end i sin saedvanlige rolle som defensiv midtbanespiller, da han agerede højre kant fra kampens start og altså takkede for chancen med en scoring.
”Man skal vaere på det rette sted på det rette tidspunkt, og man skal have tro. Man går altid glad hjem, når man har scoret et mål – forhåbentlig kommer der flere,” sagde Llorente efter sin første scoring i den nye klub.
FØRSTE EUROPAEISKE SPARK INDEN FOR RAMMEN
Der skulle hjaelp til, før Marcos Llorente kunne blive en helt for Atlético på Anfield. For det første sørgede Jan Oblak for at holde spanierne inde i kampen, der kunne vaere blevet afgjort til de forsvarende mestres fordel allerede i ordinaer tid, havde det ikke vaeret for verdens måske bedste keeper. For det andet havde målmanden i den anden ende af banen ikke en lige så god aften. Afløseren for skadede Alisson, spanske Adrián, foraerede ved Atléticos første mål bolden til João Félix og så heller ikke godt ud ved Llorentes afslutning, men sparket var fint, og det samme var hans drev og afslutning, da han udlignede til 2-2. Og Adrián-fejl eller ej, Marcos Llorente var en ret uventet dobbbelt målscorer, hvilket adskillige statistikker fra aftenen viste. Inden onsdag havde kun én spiller scoret to gange i en forlaenget spilletid i Champions League – Cristiano Ronaldo for Real Madrid mod Bayern München i 2017.
At Llorente skulle blive den naeste, lå ikke lige for. Scoringen mod Valencia i februar var kun den defensive midtbanespillers tredje i hele karrieren, og før kampen på Anfield havde han kun afsluttet fire gange i alle sine Champions League-optraedener tilsammen – uden at ramme målet. Onsdag sparkede han to gange, ramte inden for rammen to gange og sendte bolden over stregen to gange.
”Jeg gav bolden til Marcos, men han gjorde selv resten. Han gjorde den vigtige del,” sagde João Félix efter kampen om sin assist ved det første mål, mens hovedpersonen dårligt nok kunne tro, hvad der var overgået ham.
”Jeg scorede, og det sendte os videre, og jeg kan ikke beskrive denne følelse. Alle har lykønsket mig. Jeg er meget glad, og vi er alle meget glade. Vi ved ikke, hvor vores loft er med hensyn til lidelse og udholdenhed. Vi forsvarede os til døden i aften. Det er, hvad der sker, når alle er involveret,” sagde Llorente.
Men det var ikke nok at forsvare. Liverpool scorede, og så måtte Atlético også gøre det. Det stod manden, der skulle have videreført familiens arv i Real Madrid, men nu i stedet har sendt arvefjenderne i en Champions League-kvartfinale, for. ✖