Ekstra Bladet - Tipsbladet

GARETH BALE

-

Født 16.juli 1989 i Cardiff, Wales

Hvordan skal man opsummere Gareth Bales karriere siden seneste EM-deltagelse i sommeren 2016? På den ene side har han afgjort en Champions Leaguefina­le med et forrygende saksespark­smål og blandt andet scoret 16 mål i La Liga i 17/18-saesonen, og på den anden side har han de senere år kaempet med skader og svingende spilletid i Real Madrid. Saerligt i denne saeson har Bale vaeret langt fra den stjernesta­tus, han tidligere har haft i klubben, for det er skrivende stund blot blevet til spilletid i 14 ligakampe med to mål til følge. Forholdet mellem ham og klubben nåede et lavpunkt i efteråret, hvor han meldte afbud til Real Madrid-kampe i samme periode som han spillede landskampe for Wales. Hele seancen markerede han selv efter EM-kvalifikat­ionen kom i hus, da han fremviste et banner med påskriften ”Wales. Golf. Madrid. In that order.”

Alt tyder derfor på et farvel til den spanske hovedstad til sommer, og i den sammenhaen­g kan EM-slutrunden blive et fint udstilling­svindue for waliseren, der altid har praesteret godt i nationaldr­agten. Siden debuten som 16-årig (den yngste waliser i historien) i 2006 er det blevet til 83 landskampe og 33 mål med 2016 som det historiske højdepunkt med en EM-semfinale og i alt 11 kampe og syv scoringer. På alltime-listen over spillere med flest landskampe for Wales placerer det Gareth Bale på en aktuel sjetteplad­s, og han overhaler snart Gary Speed på femteplads­en, mens der er i Top 4 er tre af hans nuvaerende holdkammer­ater i form af Chris Gunter (96), Wayne Hennessey (89) og Ashley Williams (86).

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark