Ekstra Bladet - Tipsbladet

ALLE DE MANGE FODBOLDKAM­PE

-

Fodbolden rullede derudad i hele verden, og der var planer om, at der skulle blive meget mere af den. I en leder skitserede chefredakt­ør Troels Bager Thøgersen, hvor mange flere kampe der var på vej i de efterfølge­nde år: ”Sidste fredag vedtog FIFA’s øverste råd et klub-VM på 24 hold i juni 2021 som afløser for Confederat­ions Cup. Mine tidlige bud på en vaert er Kina eller Saudi-Arabien.”

”Man vedtog også, at VM 2022 skal udvides til 48 hold, hvis Qatar og FIFA finder en politisk og praktisk brugbar løsning, og FIFA’s 211 medlemmer stemmer forslaget igennem på kongressen i Paris 5. juni (hint: det gør et stort flertal, hvis de får chancen).”

”Infantinos Nations League er indtil videre udskudt til tidligst 2024, men lur mig, om ikke konceptet pludselig kommer tilbage på agendaen til Paris-kongressen, hvis VM i Qatar bliver udvidet til 48 hold.”

”Og så er der Champions League, som Europas storklubbe­r forsøger at presse og true UEFA til at skaere ned til 24 hold fordelt i tre divisioner med op og nedrykning. Om det ender sådan med Champions League er ikke til at sige endnu – nogle klubber vil gerne have forslaget eller en lignende indskraenk­ning af Champions League igennem allerede fra september 2021, mens jeg tror, at det er mere sandsynlig­t, storklubbe­rne får en udvandet version af deres liga med op- og nedrykning igennem fra 2024,” skrev redaktøren, der også forestille­de sig, hvordan Lionel Messi ville have det et par år senere:

”Du har spillet over 100 kampe på 17 måneder, og selvom der er blevet skåret lidt i sommer-opvisnings­kampene på andre kontinente­r, bliver det opvejet af, at hele spillerund­er i La Liga og Champions League nu bliver spillet i alt fra Los Angeles og Mexico City til Riyadh, Bombay, Shanghai og Melbourne.”

Den dårlige nyhed var, at flere nye turneringe­r var på vej, hvilket ville medføre en udvandet prestige og slidte spillere. Den gode var, at verden ikke stod til at løbe tør for fodbold lige foreløbig.

VI ER EN DEL AF VERDENS STØRSTE ONLINE SPORTSBETT­ING FIRMA.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark