ALT ER PÅ BORDET
Superligaen, Champions League, redningspakker og en blanding af håb og frygt. DBU-formand Jesper Møller om den svaere tid, der venter forude for både klubber og landshold i Danmark og resten af Europa.
D a Tipsbladet fanger Jesper Møller på telefonen, har han kort tid forinden stået ved vinduet til et plejehjem og har vinket ind til et aeldre familiemedlem, som DBU-formanden af sundhedshensyn ikke vil gå ind til, uanset hvor meget han ellers har lyst til at gå ind og hilse på.
Den og lignende oplevelser og bekymringer deler rigtig mange danskere og europaeere i disse dage, og også professionelt har Jesper Møller haenderne fulde på grund af virussen.
”Mine kolleger i Serbien og Schweiz, Slaviša Kokeza og Dominique Blanc, og min japanske kollega Kozo Tashima er blevet smittet. Jeg har det selv helt fint, men som myndighederne og eksperterne siger, kan man jo sagtens føle sig helt rask og alligevel have coronavirussen og smitte,” siger Jesper Møller.
”Så jeg gør praecis, som myndighederne siger, og det samme gør vi i DBU. Alle blev allerede sendt hjem at arbejde i sidste uge, vi holder kontakten via video-møder og på telefon. Det her handler simpelt bare om, at vi skal bedst muligt igennem den her epidemi, og at så få som muligt bliver syge og dør,” siger Jesper Møller.
EM I KØBENHAVN
Coronavirussen er i faerd med at sprede sig til millioner af mennesker verden over, og mens sundhed i disse uger kommer øverst på dagsordenen i Europa, forsøger fodboldverdenen også at tilpasse sig den ny virkelighed, virussen på få uger har skabt.
Tirsdag i denne uge, praecis to uger efter at UEFA-praesident Aleksandar Ceferin manede til besindighed på UEFA’s kongres i Amsterdam, aflyste UEFA EM i sommeren 2020 og rykkede i stedet slutrunden til juni og juli 2021.
Det var blot en af de første brikker i en kaede af reaktioner, som UEFA, UEFA-medlemmer som DBU og klubber, ligaer og spillerforeninger i Europa håber giver mulighed for, at man kan spille de nationale ligaer faerdige før 30. juni, meget gerne med kampe allerede i april og maj.
Det er et enormt puslespil, Jesper Møller og hans kolleger i og uden for Europa er ved at laegge, og en af de første udfordringer er at få placeret kampene i 2021 og sikre sig, at København også kan vaere vaert til den tid.
”Der er intet, jeg hellere ville end at melde ud, at den er hjemme med fire EM-kampe i København i 2021. Men vi er nødt til at vaere sikre på, at vi har hotelkapaciteten til UEFA og fansene, traeningsfaciliteter, hoteller til de hold, der måtte vaelge at bo her, og vi har infrastrukturen, herunder den nødvendige kapacitet i Københavns Lufthavn,” siger Jesper Møller.
”Da vi blev en af vaerterne til EM 2020, havde arrangørerne i 2014 vaeret ude at sikre hotelvaerelser her i 2020. Det er altså seks år i forvejen. Nu må vi jo sige, at det hele skal genbekraeftes med et noget kortere varsel end seks år. Jeg har også hørt noget om, der er et cykelløb [Tour de France] i København i den pågaeldende periode i juni 2021. UEFA kommer til at have en stram deadline for det her, og jeg håber på, vi allerede før påske eller lige efter kan melde ud, at København er på plads som vaertsby for fire EM-kampe i 2021. Det er også det, UEFA har lagt op til,” siger Jesper Møller om flytningen, der altså var et af de første traek i en lang raekke manøvrer, der både skal give et godt EM og så ikke mindst skabe mulighed for, ligaerne i Europa kan spilles faerdig i år.
”Jeg skal vaere helt aerlig og indrømme, jeg ikke havde taenkt tanken om en flytning af Copa América før tirsdag. Men at CONMEBOL (det sydamerikanske forbund) samtidig flyttede Copa América fra 2020 til 2021 er jo også del af den her manøvre. Klubholdene kunne jo ikke have fået deres spillere fri, hvis de skulle have spillet Copa América for Argentina, Brasilien, Chile og de andre landshold, deltager i turneringen,” siger Jesper Møller.
”FIFA er også en vigtig medspiller i hele denne udfordring med kampkalenderen og er ved at se på, hvordan de kan flytte det nye klub-VM fra 2021. Vi i UEFA meldte jo også ud i går, at kvindernes EM og U/21-EM for herrer også skal udskydes. Det dur ikke, vi spiller de to turneringer sammen med EM i juni-juli i 2021, det havde vaeret respektløst overfor isaer kvindernes EM, som vi satser benhårdt på. Så det her kommer til at have enorm indflydelse på turneringerne,” siger Jesper Møller.
HÅBER PÅ AT SPILLE SUPERLIGAEN FAERDIG
Hele denne operation med EM-slutrunden, andre turneringer og den internationale kampkalender handler også i høj grad om, at ligaer som Superligaen skal have en chance for at blive spillet faerdig i de kommende måneder.
Mens et EM uden tilskuere til mange eller alle kampe er umuligt at forestille sig, er det immervaek nemmere at se for sig, at Superligarunder kan spilles for lukkede døre senere på foråret eller til sommer, og det er det, Jesper Møller og hans kolleger i Europa nu håber, de har skabt plads til.
”Vi plejer jo altid at vide, hvilke datoer, vi skal forholde os til, og det er noget af det, der gør den her situation så svaer. Vi ved simpelthen ikke, hvad bagkanten på den her epidemi er,” siger Jesper Møller.
”Vi vil jo gøre alt for, at ligaerne bliver spillet faerdig, og lige nu sidder folk i arbejdsgrupper her i landet og i resten af Europa og regner på forskellige scenarier. Vi skal vide, hvilke datoer, der er deadline for de forskellige scenarier, så vi er klar til at saette i gang, så snart myndighederne siger, at det er forsvarligt at spille,” siger Jesper Møller.
”Men vi har jo også en skaeringsdato, der hedder 30. juni. Der udløber mange spillerkontrakter, både i Danmark og resten af Europa. Det kan godt vaere, vi kan få en undtagelse forhandlet igennem, så vi kan spille 14 dage til. Men så heller ikke meget mere. Hvis myndighederne først siger, det er forsvarligt at spille 1. august, 15. august, ja selv 1. juli, så er det nok for sent for denne saeson. Så skal vi i gang med naeste saeson, og så har vi også en ny situation for den nuvaerende saeson, som vi på det tidspunkt skal tage stilling til,” siger Jesper Møller.
”Vores arbejdsgruppe i Danmark knokler i døgndrift for at få fastlagt, hvad seneste skaeringsdato for at saette den aktuelle saeson i gang igen er. Vi vil i DBU støtte enhver løsning, Divisionsforeningen og klubberne sammen når frem til i forhold til at afvikle turneringen, hvis det viser sig ikke at vaere muligt at spille samtlige kampe, som de er planlagt lige nu,” siger Jesper Møller.
PRESSET ØKONOMI
Onsdag fortalte FC Nordsjaelland, at man sender mange ansatte hjem, hvilket skete få timer før, at de indledende to ugers pause for Superligaen og de to divisioner nedenunder blev vekslet til en nedlukning på ubestemt tid.
Flere andre klubber i Superligaen og isaer 1. division har ligeledes kig på de støttepakker, den danske regering i øjeblikket er ved at behandle, og som muligvis kan hjaelpe sportsklubber med at betale en stor del af hjemsendte medarbejderes løn, hvis alternativet er at fyre dem.
”Nu hvor UEFA fik flyttet EM, er mit naeste store fokus netop klubberne. Jeg behøver ikke ringe rundt for at finde ud af, om der er grund til bekymring. Jeg ved, at der i den grad er grund til bekymring,” siger Jesper Møller.
”Vi i DBU vil gøre alt, vi kan, for at støtte og hjaelpe klubberne. DIF er vores repraesentant i forhold til at tale med ministre om fodboldklubbernes adgang til de forskellige statslige hjaelpepakker, og vores direktør Jakob Jensen kommer jo direkte fra Beskaeftigelsesministeriet og har fantastiske kontakter i Centraladministrationen, så han kan hjaelpe med at klaede Divisionsforeningen og dermed klubberne på,” siger Jesper Møller.
”Det helt afgørende er, hvornår vi kan spille fodbold igen. Vi håber og gaetter på, at det ikke varer så laenge, men det er jo bekymrende, at der reelt ikke er nogen bagkant,” siger Jesper Møller, der understreger, at bekymringen ikke kun er centreret omkring de største, professionelle klubber.
”Det her vedrører alle 1.600 breddeklubber, kvindefodbold, futsal, al fodboldaktivitet i hele Danmark. Vi arbejder taet sammen med lokalunionerne for at klaede alle vores klubber bedst muligt på i denne svaere situation,” siger Jesper Møller.
I denne uge meldte NENT og Discovery, de to rettighedshavere til Superligaen, at man ikke kan og vil betale tv-penge til klubberne, hvis der ikke bliver spillet kampe.
Samme diskussion kan også ses i Storbritannien omkring Premier League, hvor der alene i den britiske tv-pulje er over fem milliarder kroner tilbage for denne saeson, som tv-stationerne ikke har taenkt sig at betale uden kampe at vise på tv og andre skaerme.
Den melding fra tv-stationerne har ikke undsluppet Jesper Møllers opmaerksomhed.
”Jeg vil sige det på den måde, at jeg opfordrer alle parter, hvad end det er klubber, spillere, Divisionsforeningen eller tv-stationer, til at taenke sig rigtig godt om og søge en solidarisk, baeredygtig løsning. Jeg vil gaette på, at tv-stationerne også er interesseret i en baeredygtig løsning, der fungerer fremadrettet,” siger Jesper Møller.
”Som statsministeren har sagt det, skal vi stå sammen og hjaelpe hinanden. Jeg vil opfordre tv-stationerne til at bidrage solidarisk til en løsning, der er med til at passe på klubberne,” siger Jesper Møller.
TRANSFERVINDUET OG LICENSER
En anden pengestrøm, der ser ud til at tørre ud eller som minimum blive voldsomt forstyrret i år, er den fra transfermarkedet.
FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjaelland har ført an i spillersalg i Superligaen de seneste år, i AGF lignede Mustapha Bundu et kommende storsalg, men hvis bunden falder ud af verdensøkonomien, og der slet ikke kan spilles fodbold i op til adskillige måneder, kan transfermarkedet vaere forvandlet til ukendelighed.
Priser på spillere og verdensøkonomien er uden for Jesper Møller, UEFA og FIFA’s kontrol, men transfervinduets varighed kan Møller og kollegerne, isaer i FIFA, gøre noget ved.
”Norge er jo allerede ved at diskutere med FIFA, om deres transfervindue kan forlaenges, fordi deres turnering ikke er begyndt endnu. Det er FIFA, der skal tage beslutningen, men alt efter, hvor sent turneringerne kommer i gang, kan man jo se på, om datoerne for transfervinduet skal aendres. Vi er åbne for alt, men vi kan ikke svare, før UEFA og FIFA har lavet internationale løsninger,” siger Jesper Møller.
Et sted, hvor forbundene kunne gøre livet lettere for pressede klubber, er via nationale og UEFA-licensregler, der stiller en lang raekke krav til økonomien og organisationen i klubberne. UEFA vedtog licensregler for den kommende saeson på kongressen i Amsterdam 3. marts, men her to uger senere er det også et emne, der kan komme i spil. Licensreglerne haenger taet sammen med UEFA’s FFP-regler, der eksempelvis forbyder klubber at taelle direkte tilskud fra ejere med i det regnskab, UEFA skal godkende for at lade klubber stille op i Champions League og Europa League. Sejler økonomien i Europas klubber under en langvarig nedlukning, kunne disse regler også komme i spil.
”Ude i Europa diskuterer man, om det vil vaere en unfair konkurrencefordel, hvis der bliver åbnet op for tilskud til klubber, der ikke har vaeret fornuftige ved at opbygge en buffer til dårlige tider. Hvis der kommer statstilskud på banen i forskellige former, kan det også blive et EU-spørgsmål i forhold til den fri konkurrence,” siger Jesper Møller og kommer med det, der ligner en hentydning til Manchester Citys sag ved den internationale sportsdomstol CAS, hvor City forsøger at få omstødt to års udelukkelse fra Champions League for systematisk omgåelse af FFP-reglerne.
”Der er jo en sag ved CAS, hvor nogen gerne ser, man bruger den helt store hammer mod en klub, mens andre synes, det er at gå for vidt,” siger Jesper Møller.
”Jeg ved, der arbejdes hårdt på licensreglerne både i UEFA og i Divisionsforeningen, og på hvordan man skal håndtere. Det giver jo ingen mening, at vi om få uger kraever af klubberne, at de afleverer samtlige oplysninger i en licensansøgning, hvis klubberne ikke aner, om den nuvaerende ligasaeson kommer i gang igen eller ej,” siger Jesper Møller. ✖