Ekstra Bladet - Tipsbladet

”SÅ SKREV KAHLENBERG EN NY BESKED OM, AT DET VAR VIGTIGT”

- TEKST: THOMAS PYNDT

Carsten V. Jensens arbejdsdag i Brøndby er ikke gået meget ned i gear på trods af coronaviru­ssen, men det er selvfølgel­ig andre spørgsmål, der traenger sig på end normalt. For eksempel er der ikke meget gang i transfersn­akken mellem klubberne, men til gengaeld fylder økonomien en del.

Hvis hverdagene bare havde fortsat som normalt, så ville Carsten V. Jensens tirsdag formiddag i Brøndby have vaeret praeget af mandagens hjemmekamp mod Sønderjysk­E. Der ville have vaeret glaede eller aergrelse over et resultat, der ville have vaeret sportslige elementer at overveje, og der ville have vaeret fokus på den sidste kamp i grundspill­et ude mod AC Horsens. Men sådan er situatione­n selvfølgel­ig slet ikke. Tvaertimod sidder Brøndbys fodbolddir­ektør på hjemmekont­oret uden en kamp at forholde sig til, hverken fra aftenen før eller med udsigt til nogen i den naermeste fremtid.

”Det er selvfølgel­ig noget af en kontrast, men det er også en saerlig situation. Vi er jo efterhånde­n 14 dage inde i den periode her, så vi er kommet ind i, hvad det handler om. Det er ikke business as usual. Vi ser jo alle sammen tv og nyheder og laeser updates, så alle er efterhånde­n klar over, at det her kraever en samfundsin­dsats. Vi er en del af samfundet, og derfor må vi også acceptere situatione­n, som den er,” siger Carsten V. Jensen.

Mens de fleste nok ser den første dag med de store konsekvens­er af coronaviru­ssen som onsdag aften i sidste uge, hvor Mette Frederikse­n holdt pressemøde og satte Danmark på vågeblus, så er der en grund til, at Brøndbys sportsdire­ktør taler om 14 dage og dermed en uge laengere tilbage. For klubben var jo en af de første, der fik corona og dens konsekvens­er ind på livet, da klubbens tidligere spiller Thomas Kahlenberg blev testet positiv for virussen efter en fødselsdag hos Christian Poulsen i Amsterdam, hvor der også havde vaeret gaester fra det hårdt ramte Norditalie­n – og det få dage efter han havde haft en social funktion på Brøndby Stadion med interview i fanzonen og fremmøde i loungerne før hjemmekamp­en mod Lyngby søndag den 1. marts. Så blandt andet direktør Ole Palmå og assistentt­raener Martin Retov blev sat i karantaene, mens andre Brøndby-folk fik et indblik i, hvordan de sundhedsfa­glige instanser arbejder med coronaviru­s. Og det var et betryggend­e indblik.

”Indtil da kan jeg ikke huske, at vi rigtig havde nogle tanker om, hvad det var, vi kiggede ind i, men det fik vi jo så omkring vores Lyngby-kamp. Rent faktisk tror jeg, at det oprindelig­t var meningen, at det var Daniel Agger, der skulle have haft den rolle den dag, men Kahlenberg overtog tjansen, og så havde han jo så inden vaeret forbi Christian Poulsens fødselsdag, hvor der havde vaeret noget smitte, og så tog det ellers fart derfra.”

”Han blev erklaeret smittet om onsdagen, hvor vi sad i et møde op ad dagen. Undervejs fik jeg så en sms fra Kahlenberg, hvor han skrev, at jeg skulle ringe til ham. Det lod jeg dog vaere med, for jeg sad i møde, men så skrev Kahlenberg en ny besked om, at det var vigtigt. Det var jo ret usaedvanli­gt, så så snart mødet var slut, ringede jeg til ham, og så gik det staerkt.”

”Da han havde fortalt, hvad der var sket, tog jeg fat i vores laege og vores pressechef med det samme, så de sammen med mig kunne vaere med til at løse den opgave. Vi tog kontakt til Sundhedsmy­ndighedern­e, og naeste morgen briefede vi vores ansatte, før vi så om formiddage­n tog til møde i Styrelsen for Patientsik­kerhed, og så var vi ude med vores action-plan lige over middag.”

”Det var intenst, men det sagde også noget om et velfungere­nde system. Når man virkelig maerker kompetente folk arbejde med ting, som de ved noget om, så forstår man lidt bedre, hvorfor vi skal vaere tilfredse med at betale lidt mere i skat, end man gør i så mange andre lande. Det fungerede virkelig,” siger Carsten V. Jensen.

ØKONOMISKE KONSEKVENS­ER

Så en uge tidligere end de fleste indstilled­e Brøndbys organisati­on sig på, at ikke alle kunne vaere til stede, og i dag arbejder stort set alle hjemmefra – også spillerne der blev sendt hjem med traeningsp­rogrammer sidste torsdag efter formiddage­ns traening, da Superligae­n blev suspendere­t.

”Vi har sendt de fleste af vores medarbejde­re hjem, men vi har et nødberedsk­ab på stadion. Vi skal jo holde øje med det, og der er nogle ting, der skal vedligehol­des. Så vi har et fåtal af folk på stadion og på baneanlaeg­get, og det gør så også, at muligheden for at arbejde både der og derhjemme er tilstede, så jeg tager lidt frem og tilbage. Men vi har ikke møder på Brøndby Stadion. Vi har vores møder på telefon, på Skype eller på andre måder online. Vi forsøger selvfølgel­ig at opretholde en hverdag i forhold til at vaere organisere­de i det, vi gør,” siger fodbolddir­ektøren.

Selv om selve fodbolden også er sat på vågeblus, så er direktøren­s job det ikke, for planlaegni­ngen på kort og langt sigt er en fast del af arbejdet, der ikke stopper.

”Det synes jeg faktisk ikke, der er ret meget, der gør, hvis jeg skal vaere helt aerlig. I og med man har en masse medarbejde­re, i det her tilfaelde fodboldspi­llere, og en kontraktpo­rtefølje, man skal holde øje med, og en udvikling, der hele tiden er der, så er der altid noget at tage fat i.”

”Det er klart, at lige i den tid her har vi også ekstra fokus på i direktione­n, hvordan vi håndterer tingene helt overordnet. I en forretning som vores er der jo nogle rimelig heftige konsekvens­er i, at vi ikke har aktivitete­r og indtaegter og så videre, mens vi stadig har masser af udgifter. Så der er en masse ting at diskutere hele tiden.”

”I går havde vi et møde med bestyrelse­n om, hvordan vi skal håndtere generalfor­samlingen, for der kan vi jo ikke mødes fysisk, så det skal håndteres på en anden måde, og så havde vi et orienteren­de møde bagefter. Når vi ikke mødes in person på den måde laengere, så orientered­e vi lige bestyrelse­n om situatione­n fra direktione­ns synspunkt.”

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark