UBEGRIBELIGT ”
Først og fremmest var jeg glad for at høre, at manageren for den klub, som jeg holder med, taler til fornuft. Jeg kan godt lide hans udtalelser om, at fodbold er det vigtigste af det mindst vigtige. Det synes jeg faktisk er på sin plads at sige nu. Det er vigtigt at sige nu.”
”Jeg vil gerne tale om fodbold, men lige nu er der noget, der overskygger alt, og derfor synes jeg, at det rammer perfekt, når Klopp siger det, som jeg tror, at alle, der kan lide fodbold, føler nu. At det er det vigtigste af det mindst vigtigste.”
”Når det så er sagt, så er fodbolden vigtig. Den fylder meget, og Liverpool fylder meget, så det er en på mange måder vanvittig saeson, de er i gang med, også at vi står, hvor vi står nu. Man er havnet i en situation, hvor, Gud forbyde det, det kan ende med, at Liverpool ikke bliver kåret som mester. Jeg tør naesten ikke sige det, for jeg kan slet ikke saette mig ind i, hvor fuldstaendig vanvittigt det ville vaere.”
”Det er jo helt ubegribeligt, når en klub og dens fans har ventet i 30 år, og så sker det tilsyneladende i år, og så måske alligevel ikke efter den saeson, vi har haft. På mine mørkeste dage taenker jeg tanken, og det har jeg det ikke godt med, må jeg sgu vaere aerlig at sige.”
”Jeg er dog ikke så meget i tvivl om, at de selvfølgelig vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at få afsluttet turneringen og spillet kampene. Det er meget meget vigtigt for ligaerne rundt omkring.”
”Så kan det vaere, at det bliver kampe uden tilskuere. Det kan vaere, at Liverpool skal løfte et trofae, uden der er mennesker på stadion. Det vil jo først og fremmest vaere synd for fansene, og det vil vaere synd for spillerne, at de ikke får lov til at vise det frem. Det vil gøre ondt, og det vil vaere aergerligt.”
”Men når det er sagt, så tror jeg også, at når man kommer på afstand af det hele, og hvis det ender, som vi snakker om nu, så tror jeg godt, at jeg kan leve med det, fordi så har man spillet sig til det. For mig personligt vil det stå tilbage som, at det var en aergerlig måde, det hele sluttede på, men der er ikke nogen, der kan komme og sige, at det ikke var okay, at de fik den pokal og står som vindere af Premier League 19/20. Det er helt fortjent, det er dem.”
”Når jeg kommer nogle år frem, så vil det vaere tilfredsstillende for mig at kunne kigge tilbage på det, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Af en masse nødvendige onder, så ville jeg godt, ja sagtens kunne leve med det.”
”Jeg har jo venner, der er fans af Manchester United og af andre hold, og jeg ville få stikpiller, hvis Liverpool blev kåret som mester uden at skulle spille flere kampe. Det ville jeg. Men ved du hvad, jeg ville faktisk føle, at det sgu var fortjent nok, fordi de har den afstand, de har. Jeg er glad for, at de ikke ligger med et eller to point ned til Manchester City. Så var det en anden sag, der kunne aendre sig i løbet af en weekend.”
”Jeg siger ikke, at de ikke kan tabe mesterskabet, men det ville sgu vaere uden for min fantasi, at det skete. Så skulle det ske nu, at de lukker ned og giver dem mesterskabet, så vil jeg vaere aergerlig, men samtidig vil jeg sige, at det er fortjent, for de har vaeret de bedste over de runder, der er spillet. Og så må det vaere, som det er. Men det er bestemt ikke noget ønskescenarie,” siger Peter Kjaer.
Hvor utroligt det end lyder, så har de to unge norske fodboldfaenomener Erling Haaland og Martin Ødegaard kun spillet sammen i 80 A-landskampsminutter for
Norge.
Den 5. september 2019 spillede de begge fra start i en 2-0 sejr over Malta hjemme i EMkvalifikationen, uden nogen af dem dog kom på måltavlen, inden Haaland blev skiftet ud i det 66. minut, og tre dage senere måtte den davaerende Salzburg-angriber så nøjes med de sidste 14 minutter som indskifter i 1-1 kampen ude mod Sverige, hvor Norge gik mere defensivt til vaerks i en 4-2-3-1-formation. Siden har Haaland vaeret skadet i de to perioder, hvor der har vaeret landskampe, så mens fodboldverdenen forbløffet har set på, at den norske teenager uden problemer er skiftet fra Bundesligaen i Østrig til Tyskland og aktuelt står på 40 mål i 33 kampe i denne saeson, har nordmaendene ikke kunnet se deres nye stjerne i landsholdstrøjen.
Men nu var ventetiden endelig forbi. Torsdag den 26. marts skulle Norge spille mod Serbien i en playoff-semifinale på nationalarenaen Ullevål i Oslo, og fem dage senere skulle der så spilles finale i enten Oslo eller Beograd mod vinderen af kampen mellem Skotland og Israel. Og forventningerne til at se den offensive styrmand i Real Sociedad, 21-årige Martin Ødegaard, i samspil med målfaenomenet Haaland fra Dortmund var selvfølgelig enorme, og optimisme var der også masser af.
Den 20. januar blev der meldt alt udsolgt til kampen, og det norske fodboldforbund meldte også hurtigt ud, at man op til kampen ville skaerme den 19-årige Haaland mod pressen, så kun rettighedshavere kunne lave en-til-en interview med Dortmund-stjernen, mens angriberen også ville vaere med på pressemødet med Norges svenske landstraener Lars Lagerbäck før kampen.
Men så ramte coronavirussen Europa og satte alt på vågeblus, inklusiv fodbolden, så nu må nordmaendene vente med at se, om deres nye og spaendende landshold allerede kan blive forløst med en plads ved EM-slutrunden, der nu er blevet flyttet og programsat til sommeren 2021, mens playoff-semifinalen fra UEFA’s side foreløbig er placeret en ukendt dato i juni.
”Min søn er helt fortvivlet. Vi skulle jo have vaeret inde at se kampen mod Serbien i naeste uge. Det rammer ham hårdt, men voksne nordmaend, der normalt er vaeldig interesserede i fodbold, er mere praeget af en angst for blandt andet at miste deres job. For Norge er jo ramt af en kollektiv depression. Først kom corona, og så dykkede olieprisen. Men selvfølgelig er man triste over, at kampen er blevet udsat, for det er jo netop i sådanne perioder, at man traenger til noget at vaere glad over,” siger den norske journalist og forfatter Jon Hustad.
Til sidste fredags udgave af Weekendavisen skrev han en glimrende artikel om faenomenet Ødegaard/Haaland, som han sammenlignede med Laudrup/Elkjaer-epoken i dansk fodbold under overskriften ”Duksen og dyret,” og det beskriver også noget af fornemmelsen i Norge – at man måske er på randen af noget, der kan blive større, end man har oplevet rent fodboldmaessigt i mange år, praecis som danskerne havde det i starten af firserne, hvor brikkerne begyndte at samle sig under Sepp Piontek.
”Forventningerne til landsholdet har jo ikke vaeret saerligt store i mange, mange år – måske i 20 år. Men nu har Norge pludselig fire-fem vaeldig spaendende unge spillere, der er på vej til at komme op i europaeisk klasse, og det har Norge ikke haft laenge,” siger den tidligere norske angriber Arild Stavrum, der senest har forfattet en bog om den danske landstraener Åge Hareide.
”I mange år har folk vaeret vant til, at landsholdet ikke kvalificerede sig til nogen slutrunder, og man har taenkt, at det var okay – ”vi har et dårligt hold, vi har ikke noget at gøre der”. Men nu er der mere den indstilling, at hvis Norge kommer med til et EM, kan vi pludselig gøre det godt, som Island og Wales har gjort det. Så inden kampe mod Serbien blev udsat, taenker jeg, at forhåbningerne var vaeldig meget større, end de har vaeret i mange år.”
”Norge har aldrig før haft en spiller, der kan dominere kampe i Spanien, men det har vi nu i Martin Ødegaard, og så er der Haaland, der naermest scorer to mål i hver kamp. Det er også helt nyt for os. Det raekker ud over noget, som vi har haft før, og det er meget spaendende,” siger Stavrum.
GODE TEKNIKERE, FAERRE FORSVARERE
Men Norge er mere end de to unge stjerner, der for Haalands vedkommende traekker overskrifter hver uge, mens Ødegaard var der for nogle år siden, da han som 15-årig i 2014 blev yngste spiller og yngste målscorer i Tippeligaen, før han i en alder af 15 år og 253 dage også blev den yngste debutant på de norske landshold gennem tiderne. I 2015 blev han så solgt til Real Madrid med hurtig debut som den yngste nogensinde i klubben i en alder af 16½ år, før han siden er vokset til og blevet bedre og bedre som lejesvend i Heerenveen, Vitesse og aktuelt i Real Sociedad.
”Ja, vi har den her Celtic-stopper Kristoffer Ajer [21 år], som jeg tror kommer til at gå til en større klub snart. Han bliver også rigtig, rigtig god. Så taenker jeg også på Sander Berge [22 år], som spiller i Sheffield United nu og er ved at etablere sig i Premier League. Og United ligger jo nummer syv i Premier League og er et rigtig godt hold. Han er ung, fysisk og vaeldig staerk.”
”Og så er der vildskaben og styrken i Joshua King. Jeg så ham på Ullevål mod Spanien og Sergio Ramos i EM-kvalifikationen, og ham var han jo hård ved i perioder, hvor han løb fra ham og så videre. Joshua King er ikke så ung [28 år], men han har vaeret på vej i flere år, så på den måde er der nogle vaeldig, vaeldig spaendende spillere,” siger Arild Stavrum om en udvikling, der begyndte i 00’erne, hvor det norske fodboldforbund fokuserede traeningen af børn og unge på de tekniske aspekter.
”Det er ved at få effekt nu med lidt andre typer af spillere og også bedre spillere. Det tager jo vaeldig mange år, før man ser en forandring i et land,” siger Stavrum, der i sin tid nåede to landskampe for Norge og havde sin klubmaessige storhedstid som svensk mester og topscorer i Helsingborg i slutningen af halvfemserne og derefter en tid i Aberdeen under Ebbe Skovdahl, før han kortvarigt blev holdkammerat med Peter Kjaer i Besiktas.
Også Jon Hustad peger på indsatsen med de unge spillere, men han begynder sin analyse et andet sted.
”Vi fik Lars Lagerbäck fra Sverige som landstraener, og så var det back to basics. Det var 4-4-2 med en vaeldig flad forsvarsfirer, hårdt pres og sideforskydning. Det er jo på mange måder den model, som Egil ”Drillo” Olsen gennemførte på det norske landshold, og de to kommer også fra den samme skole.”
”Men forskellen på Lagerbäck og ”Drillos” landshold var jo, at ”Drillos” var baseret på forsvarsspillere. Rune Bratseth [norsk landsholdsanfører ved VM i 1994 og stor profil i Werder Bremens seneste storhedstid] var på sit allerbedste måske en af verdens bedste forsvarsspillere, og siden fik vi Ronny Johnsen og Henning Berg, der begge spillede for Manchester United. Det nye nu er, at vi mangler gode forsvarsspillere i Norge. Vi har ikke noget tilsvarende.”
”For 10-15 år siden lavede man en masse små hockeybaner med kunstgraes, som blev placeret rundt omkring på skoler, legepladser og i fodboldklubber. De baner har givet alle unge mulighed for at spille på en overflade, der er helt anderledes, end det jeg spillede på, da jeg var barn og ung. Og det har gjort, at vi er begyndt at få teknisk dygtige spillere frem,” siger Hustad.
”Så forskellen til det landshold, der spillede VM i USA og Frankrig, det er, at det var et landshold, der var bygget på et staerkt forsvar. Ole Gunnar Solskjaer var en god angriber, men han var helt afhaengig af at spille på et hold, der var dominerende, og som var godt. Den fik han aldrig mulighed for at gøre for Norge, for Norge var et defensivt hold. I United kunne han komme ind og score mange mål, fordi Manchester var dominerende i spillet, specielt i slutningen af kampene. Og så havde vi Tore André Flo, der spillede for Chelsea og var god der et par år, men Norge har egentlig aldrig haft gode offensive spillere.”
”Nu er vi i faerd med at få det, og så kommer Erling Braut Haaland... Han er jo mere en