Lige nu tegner det vaerre end finanskrisen
Mange vil have hørt om sommerfugleeffekten. Den er billedet på kaos-teorien, at en lille påvirkning, et slag med sommerfuglens vinger, kan føre til en tornado flere uge senere i den anden ende af verden.
Udskifter vi sommerfuglen med en flagermus, naermer vi os roden til den epidemi, der med stor sandsynlighed begyndte ved den kinesiske millionby Wuhan og nu har ført til, at en stor del af verden er lukket ned med varierende grader af udgangsforbud og besked om at holde fysisk afstand til andre mennesker.
En mindre dødbringende men langt mere smitsom udgave af SARS-virussen var helt sikkert ikke på Superliga-klubbernes radar for to måneder siden, ja dårligt nok før for to uger siden. Laengere tid har det ikke taget.
Fra at vaere en vaekstbranche, hvor vi for få uger siden skrev om, hvordan en raekke Superliga-klubber leder efter nye investorer for at komme højere op i hierarkiet, har virussen og den medfølgende nedlukning af Danmark kastet Superligaen ud i en krise, der efter et par uger tegner til at vaere vaerre end finanskrisen. Ja Dansk Industri talte i begyndelsen af ugen om en recession på 6,7 procent i år, hvilket er mere end den negative vaekst i 2008 og 2009, de to år med negativ vaekst i finanskrisen i Danmark, til sammen.
Hvor laenge kommer nedlukningen til at vare? At det spørgsmål er så svaert at svare på understreger alvoren i en situation, hvor Superligaen er udsat på ubestemt tid.
Mesterholdet FC København og moderselskabet Parken Sport&Entertainment har sløjfet alle hidtidige meldinger om regnskabet, da Lalandia i Billund og Rødby er lukket. FC Midtjyllands ejer Matthew Benham lever i bogstavelig forstand af fodboldkampe og at analysere og placere vaeddemål på dem. OB har ligesom FC København store aktiviteter ved siden af fodboldklubben, som lider voldsomt i disse uger. Brøndby IF og AaB fattes penge, og i den tunge ende af Superliga-hierarkiet har isaer Hobro gjort opmaerksom på, hvor kritisk situationen er.
For kritisk er det. Ét er entreindtaegterne, der ikke fylder det store – helt anderledes alvorlig er situationen omkring de tv-penge, klubberne ikke får betalt, når der ikke spilles kampe.
Der er naeppe nogen på højeste niveau, der bukker under, men selv for nogle af de større klubber er situationen ubehagelig.
Der skal kontanter i kassen til at betale spillernes løn, og de kontanter kommer ikke i disse uger. Det er altså meget få fodboldklubber, der bare har tocifrede millionbeløb liggende frit på en bankkonto som indestående eller en aftalt kassekredit, så alene af den grund har klubbernes direktører og bestyrelser rygende travlt i disse dage.
Klubberne i Superligaen kan se frem til et transfermarked til sommer, der er en brøkdel af den forventede størrelse, og man må ikke lade sig forføre af tanken om, at det er godt og sundt, og giver en masse positive effekter på laengere sigt. Det døde marked er gift for FC Midtjylland, FC Nordsjaelland men også FC København, Brøndby IF og AaB, og det gør spørgsmålet om tv-pengene, kampene og afviklingen af den sidste del af Superligaen endnu vigtigere.
DBU-formand Jesper Møller opfordrede i sidste uges udgave af Tipsbladet tv-stationerne til at medvirke til en faelles løsning, men hvis den løsning skal vaere spiselig for kontant-hungrende fodboldklubber, er man nødt til at spille kampe.
Samtidig har Superliga-klubberne ikke råd til at gøre sig upopulaere blandt deres fans og i det samfund, der i de kommende uger skal finansiere millioner af kroner i løn for spillere og ansatte i Superliga-klubberne, der er blevet sendt hjem i forventning om, at også fodboldklubberne får andel i statens økonomiske redningspakker.
Hvad gør man så?
I udlandet har snart sagt alle klubber og ligaer samme problem som i Superligaen, og her er der flere steder stemning for at begynde igen så snart som muligt, også hvis det kraever at spiller uden tilskuere i laengere tid.
Buddet herfra er, at det samme kommer til at ske i Superligaen i en model, hvor klubberne straekker sig så langt som muligt for at gøre forholdene sikre for spillerne, og at man spiller kampe bag lukkede døre så tidligt som overhovedet muligt, også selvom det bliver upopulaert blandt mange i det danske samfund, hvis og når det sker samtidig med, at sygehusvaesenet er under ekstremt pres. Divisionsforeningen åbnede onsdag i denne uge for, at profklubberne i Danmark kan traene i mindre grupper og med en raekke foranstaltninger, der skal gøre det sundhedsmaessigt forsvarligt, og allerede her skal klubberne vaere ekstremt opmaerksomme på, at de ikke ender med at se usolidariske ud, alt imens de får millioner af statskassen i erstatning og regeringen varsler yderligere stramninger.
Finanskrisen sled i sin tid på fodboldverdenen fra 2008 til 2011/12, hvor der kom fart på markedet igen.
Fodboldklubberne er i dag langt større økonomisk end før 2008. Men hvis nedlukningen kommer til at vare adskillige måneder og en lang raekke lande bliver flået fra hinanden i dødsfald, sorg og politiske opgør, kan denne ekstremt smitsomme SARS-virus traekke verden ned laenge efter, graenserne, butikkerne og vores skoler og fodboldbaner er åbne igen.