HERTHA I BERLIN ER STADIG LANGT FRA STORKLUBDRØMMENE
Hvis verden og hverdagen var fortsat i den normale gaenge, havde sidste lørdag budt på det store lokalopgør i Berlin mellem Hertha og Union på et udsolgt Olympiastadion. Men som alt andet blev den kamp også aflyst, så hjemmeholdet fik ikke mulighed for revanche for efterårets 1-0 nederlag på Der Alten Försterei, mens den foreløbige konklusion på en sjaeldent kaotisk saeson for Den Gamle Dame fra Berlin også er udsat på ubestemt tid. For det har vaeret hektisk med gaeldsplagede Hertha som pludseligt førende i indkøb på januarmarkedet, mens Jürgen Klinsmann kun holdt 76 dage som traener på sidelinjen.
D et har altid virket både en smule malplaceret og over-optimistisk, at Hertha Berlin i de seneste år har haft ordene ”Die Zukunft gehört Berlin” som slogan. For selv om klubben er at regne som den største i metropolen Berlin, har den aldrig vaeret i stand til afgørende at flytte sig fremad og opad i det tyske fodboldhierarki.
Det er der mange grunde til. For det første har Berlin aldrig vaeret en fodboldby, for det har handlet om så mange andre kulturelle og politiske spørgsmål i byens nyere historie. Selvfølgelig er der også fodbold, men der har aldrig vaeret faelles fodslag om en storklub, der kunne tage kampen op med de største i Bundesligaen, dertil er den tyske hovedstad simpelt hen for opdelt i bydele og befolkningsgrupper.
Byen med de 3,5 millioner indbyggere har godt nok mange fodboldklubber (som man også kunne laese om i efteråret, da Tipsbladet var til kultkamp mellem Tasmania og BlauWeiss Berlin), men faelles opbakning har der aldrig vaeret. Og selv om Hertha historisk altid har vaeret blandt de allerstørste i byen med 127 års historie på bagen – deraf tilnavnet ”Die Alte Dame” – og tyske mesterskaber i 1930 og 1931, så blev tilhaengerne delt med muren gennem byen i 1961, da Herthas stadion lå på den vestlige side, mens en stor del af deres fanbase boede i stadig naerliggende men pludseligt østberlinske Pankow uden mulighed for at komme til hjemmekampene.
Og da muren faldt i 1989, flokkedes folk ikke tilbage til Hertha, for der var så meget andet at tage sig til med den pludselig åbning, mens hullet i fodboldhjerterne i de mellemliggende årtier var blevet fyldt ud af andre klubber. Derfor er Hertha en af de få klubber i Bundesligaen, der ikke kan melde udsolgt til de fleste hjemmekampe, tvaertimod føles der ofte halvtomt ude på det enorme Olympiastadion i Charlottenburg, selv om man sidder 40-45.000 tilskuere, for med plads til 75.000 og brede løbebaner rundt om kampbanen går intensiteten hurtigt fløjten.
Meget af det kunne selvfølgelig falde på plads, hvis Hertha Berlin havde haft sportslig succes, men det har også manglet. Efter muren faldt har en tabt pokalfinale i 1993, en tredjeplads i Bundesligaen i 1999 og en fin tur i Champions League saesonen efter vaeret sporadiske højdepunkter, så trods potentialet har Hertha laenge vaeret regnet som tysk fodboldmellemvare uden oplagt mulighed for forbedring med en rentebaerende gaeld på knap 900 millioner kroner og faste årlige underskud på regnskabet.
Men så dukkede Lars Windhorst pludselig op i sommer.
BIG CITY CLUB
Den 42-årige tysker er et kendt navn syd for graensen, hvor han i mange år har vaeret en stor forretningsmand, der dog også er løbet ind i spektakulaere nedture og historier om knap så fine aktioner. Han stiftede sit første firma – en computervirksomhed – som 16-årig og rejste som 18-årig med den tyske kansler Helmut Kohl til Vietnam i forbindelse med et erhvervsfremstød. Han var kendt som Tysklands Bill Gates, men i nullerne crashede han et par gange, før han i løbet af det forgangne årti fik oparbejdet en ny investeringsvirksomhed, der i juni måned gik ind i Hertha Berlin.
Klubben havde gennem tre år løbende solgt 36,3 procent af aktierne i fodboldselskabet til amerikanske KKR, der havde strømlinet driften og fået styr på de faste årlige underskud, men Hertha kunne købe aktiedelen tilbage for en laenge aftalt pris, hvilket de gjorde for 530 millioner kroner, hvorefter Windhorst straks og som planlagt overtog dem for 930 millioner kroner.
”I dag er en stor dag for Hertha,” sagde klubpraesident Werner Gegenbauer den 27. juni, da aftalen blev offentliggjort, og klubben med ét hug blev tilført 400 millioner kroner, mens der blev fremlagt planer om øgede investeringer i holdet, spillerne, den digitale strategi og markedsføringen, der skulle gøre klubben til en global spiller. Rent sportsligt lød ambitionen i første omgang på at komme op på de pladser, der gav adgang til europaeisk fodbold, hvor Hertha efter syv saesoners pause senest var forbi i efteråret 2017 med seks kampe i Europa League-gruppespillet, men for Lars Windhorst at se er der potentiale til endnu mere.
I pressemeddelelsen sagde han, at man nu var ”dedikeret på det lange sigte til at bygge på Hertha BSC’s succes, både på og uden for banen,” mens han var mere direkte til ugemagasinet Der Spiegel, der breakede historien.
”Der er mange lavt-haengende frugter i Hertha,” sagde manden bag det største enkeltstående aktiekøb i en tysk fodboldklub, der som bekendt opererer under 50+1 reglen, så majoriteten af en klub altid vil vaere ejet af selve den registrerede klub eller dens medlemmer, og derfor ikke kan opkøbes af rigmaend eller store udenlandske selskaber, som man har set det andre steder.
Windhorsts plan med aktiekøbet var og er selvfølgelig at få Hertha til at vokse både sportsligt og økonomisk, og i interviewet med Spiegel sammenlignede han klubben i Berlin med klubber i Madrid, London og Paris. Han vil gøre Hertha til en ”big city club”, som han sagde det, mens det i magasinet som eksempel blev påpeget, at Hertha Berlin tjener 50 millioner euro om året på hjemmekampe i form af blandt andet bandereklamer, merchandise og salg af mad og drikke på stadion, mens PSG tjener det firedobbelte, nemlig 200 millioner euro (1,5 milliarder kroner).
Og til det formål passer det selvfølgelig fint, at klubben siden slutningen af 2016 har arbejdet med planer om at bygge et nyt fodboldstadion uden løbebaner ved siden af Olympia med plads til 55.000 tilskuere for et foreløbigt beløb omkring 1,9 milliarder kroner. Lejeaftalen med Olympia udløber i 2025, så det nye stadion skulle gerne stå faerdigt til den tid, men indtil videre er aftalen med Lars Windhorst dog ikke blevet blandet sammen med stadionbyggeriet.
Sommeren op til saesonstarten blev faktisk heller ikke praeget af de mange penge, der pludselig var i klubben. Allerede i april havde
man besluttet, at samarbejdet med traeneren siden februar 2015, Pál Dárdai, ikke skulle forlaenges, og i hans sted blev den tidligere spiller og mangeårige reserveholdstraener Ante Covic forfremmet. Og på spillersiden var der taet på status quo.
Godt nok blev den spraelske Dodi Lukebakio købt i Watford for den klare klubrekord af 150 millioner kroner (den gamle var mere beskedne 60 millioner for angriberen Davie Selke), men det skyldtes lige så meget, at man havde solgt Valentino Lazaro til Inter for 170 millioner kroner, og elles forstaerkede man sig mest med låneaftaler og en kontrakt med den belgiske landsholdsstopper Dedryck Boyata, der havde udløb med Celtic.
Saesonen begyndte også godt med en overraskende 2-2 ude mod de forsvarende mestre fra Bayern München, og efter tre nederlag kom skuden på ret køl igen med 10 point i de naeste fire kampe og en 11. plads i tabellen med pilene pegende opad. Så fulgte dog fire nederlag i rap, blandt andet i prestigeopgøret ude mod Union og 0-4 til Augsburg, og i slutningen af november var det slut for Covic med Hertha placeret lige over nedrykningsstregen. Men det skyldtes ikke kun det sportslige dyk, Hertha havde også pludselig en oplagt afløser siddende klar i kulissen.
KORT VISIT FRA KLINSMANN
Den 13. november fuldførte Lars Windhorst nemlig naeste fase i den fastlagte investeringsplan, da han købte 12,4 procent yderligere aktier for hele 740 millioner kroner. Dermed nåede han op på de maksimale 49,9 procent af aktierne i klubben, hvilket også øgede hans andel af saeder i bestyrelsen fra to til fire ud af de ni. Og på det ene af de to nye saeder placerede han den tidligere tyske landstraener Jürgen Klinsmann.
Han havde stor succes op til og under VM i 2006, mens han til gengaeld holdt under en saeson i Bayern München et par år senere, hvorefter han var amerikansk landstraener fra 2011 til efteråret 2016, hvor USA kom skidt i gang med VM-kvalifikationen. Siden 4-0 nederlaget til Costa Rica i november 2016 havde han ikke lavet noget fodboldrelateret, men nu dukkede han altså op i Berlin tre år senere, og der gik kun 14 dage, før han afløste Ante Covic som cheftraener for Hertha.
”Min far var stolt Hertha-tilhaenger, og min søn spillede her i to år … Nogle gange sker tingene meget hurtigt i fodbold, men det kan man ikke sige om mit forhold til Hertha. Jeg blev spurgt, om jeg ville hjaelpe klubben med at stabilisere saesonen. Det er en aere at få så spaendende en udfordring, og jeg er utroligt motiveret for at gøre det. Når jeg traeder ind i sådan en rolle som nu, giver jeg 100 procent,” sagde Klinsmann ved praesentationen den 27. november, da Hertha Berlin pludselig stjal overskrifterne i de tyske sportsmedier med det overraskende comeback til den gamle kending på en aftale for resten af saesonen.
Den 55-årige Klinsmann har nu aldrig vaeret set som en stor taktisk taenker. Han er først og fremmest motivator, så den tidligere Werder Bremen-traener Alexander Nouri blev ansat til at styre traeningen, mens medierne flokkedes til weekendens hjemmekamp. Da den stod mod Dortmund, var den allerede udsolgt – som regel er kun saesonåbneren og hjemmekampene mod Bayern og Dortmund udsolgt i Berlin, mens lokalopgøret mod Union også var det i denne omgang – men opmaerksomheden om den nye traener var selvfølgelig enorm.
Det begyndte dog ikke med en sejr. Hertha tabte 2-1, selv om Dortmund spillede 2. halvleg med en mand i undertal, men der var alligevel en fornemmelse af medvind, som da også blev konverteret til to sejre og to uafgjorte i de sidste fire kampe inden vinterpausen, omend spillet var meget defensivt og baseret på omstillinger. Men Hertha rykkede vaek fra bunden, og fremtiden tegnede lys, for nu skulle Windhorsts mange penge i spil på januars transfermarked.
Klinsmann snakkede om at købe landsholdsspillere, og der blev også lagt et bud på 150 millioner kroner på Arsenals schweiziske midtbanemand Granit Xhaka, som ikke var uinteresseret, omend handlen stoppede, da London-klubben forestillede sig at få 100 millioner kroner mere for Xhaka. Navne som hollandske Kevin Strootmann og VM-finalematchvinderen anno 2014 Mario Götze blev også naevnt, men ingen af de tre endte dog på Olympiastadion.
Det gjorde til gengaeld de to angribere Krzysztof Piatek og Matheus Cunha – Piatek var kommet i overskud i AC Milan, efter Zlatan Ibrahimovic vendte tilbage, mens Cunha var et 20-årigt prospekt plukket fra baenken i Leipzig – og de to defensive midtbanemaend Santiago Ascacibar og Lucas Tousart – den lille argentiner var en vigtig mand for Stuttgart i 2. Bundesliga, mens Tousart med det samme blev lånt tilbage til Lyon for resten af saesonen – hvilket i alt udgjorde en samlet investering på 565 millioner kroner. Ingen klub i Europa handlede mere i januar end Hertha, mens investeringslysten også blev understreget af, at både Tousart og Piatek nu deler status som klubrekordkøb med en pris på 24 millioner euro (180 millioner kroner).
På overfladen tegnede alt altså godt, men hverken på banen eller i kulissen var det sådan. Efter fire point i de første fire kampe efter vinterpausen, afsluttende med 1-3 hjemme mod Mainz, chokerede Klinsmann både fodboldverdenen og sin klub, da han sagde sit job op med øjeblikkelig varsel.
”Vi var godt på vej, og på trods af svaere kampe var vi kommet seks point vaek fra nedrykningspladserne. Jeg er også helt sikker på, at Hertha bliver oppe.”
”Men hvis jeg skulle fuldføre opgaven, har jeg som cheftraener brug for, at alle involverede stoler på mig. I kampen mod nedrykning er sammenhold, solidaritet og koncentration nøgle-elementer. Hvis det ikke kan garanteres, så kan jeg ikke levere mit fulde potentiale som traener og dermed heller ikke leve op til mit ansvar,” lød det fra Klinsmann, mens arbejdet begyndte med at finde ud af, hvad der egentlig var foregået.
Og det var ikke kønt.
RYGTER OM KOVAC
Det viste sig nemlig, blandt andet ifølge The
➜ Athletics Raphael Honigstein, at der ikke havde vaeret enighed om omstillingsfarten i klubledelsen, hvor Klinsmann ville en hel masse meget hurtigt, mens sportschef Michael Preetz, der har haft den ledende rolle siden 2009 og desuden også er historisk topscorer i klubben, manede mere til besindighed. Det forsøgte Klinsmann så at omgå ved at kraeve en ny rolle, hvor han også havde ansvaret for transfers, som den klassiske engelske manager, han kendte fra sin aktive fortid i Tottenham, havde det dengang, hvilket han så også skulle betales yderligere for.
Men den plan mødte ingen opbakning, og så trak Klinsmann stikket uden varsel, hvilket ikke var populaert i klubben.
”Jeg er ked af, at vi ikke kunne holde fast på ham, for selv på den korte tid han var her, kunne vi se den effekt på sponsorer, markedsføring og indtaegter, som hans navn havde. Det kunne have givet Hertha stor finansiel indtjening,” sagde Lars Windhorst på pressemødet efter cheftraenerens uventede afgang, hvor han også knuste Klinsmanns plan om at fortsaette arbejdet i bestyrelsen.
”På grund af den måde han stoppede på, er det desvaerre ikke muligt fortsat at arbejde sammen med ham. Den måde var så uacceptabel set fra klubbens side, at målrettet og konstruktivt samarbejde mellem ham og alle andre ikke kan fortsaette.”
”Men vores planer har ikke forandret sig. Der er absolut ingen grund til, at Hertha ikke kan blive en af topklubberne i Tyskland og Europa. Det er ikke raketvidenskab,” sagde stor-investoren, hvilket ikke har fået modstander-tilhaengerne til at skrue ned for de ironiske sange om Hertha som en ”big city club”, der har lydt gennem saesonen. Og så blev klubbens mangeårige målmandstraener Zsolt Petry i øvrigt genansat dagen efter Klinsmanns afsked. Han havde ellers vaeret det første offer for cheftraenerens nye planer, hvilket de tyske medier hurtigt relaterede til, at Petry for et par år siden kritiserede Klinsmanns målmandssøn Jonathan offentligt for at mangle personlighed. I stedet ansatte Hertha-traeneren landsholdets Andreas Köpke som målmandstraener, hvilket straks gav Köpkes søn, den 24-årige angriber Pascal, de første chancer i startopstillingen på Herthas førstehold.
Så eventyret med Klinsmann varede ikke laenge – 76 dage helt praecist – og i stedet er det nu hans assistent Alexander Nouri, der har overtaget styringen på sidelinjen. Det åbnede med en 2-1 sejr ude over Paderborn, hvilket gav en hilsen og en lykønskning fra forgaengeren, der var taget tilbage til Californien, men siden da er Hertha-holdet knaekket sammen med 0-5 hjemme til Köln og siden 3-3 ude mod Düsseldorf og 2-2 hjemme mod Werder Bremen med en aktuel placering som nummer 13 og med et hul på seks point ned til Düsseldorf på den 16. plads, der giver playoffkampe om at undgå nedrykning.
Det er et lille fremskridt i forhold til november, men det var selvfølgelig ikke det, der var meningen med denne saeson, der skulle have vaeret det første skridt mod bedre tider qua store investeringer og ny udvikling. I stedet er man nu på den tredje traener, der endda kun regnes som midlertidig, for den store favorit til jobbet i Berlin er selvfølgelig Niko Kovac, den tidligere Frankfurt- og Bayern Münchentraener der er født i Berlin og i sin tid spillede over 200 ligakampe for Hertha – og som endda også er ledig på markedet efter fyringen fra Bayern.
Den fremtid ligger dog ikke lige om hjørnet, for Bundesligaen og Hertha Berlin er som al anden europaeisk fodbold ramt af coronavirus. Fredag den 13. marts blev kampene i Bundesligaen indstillet, lige før Hertha-spillerne stod på bussen for at køre mod Hoffenheim, men før afgang havde den unge forsvarer Maximillian Mittelstädt det ikke saerlig godt. Kort efter testede han positiv for corona, så i de seneste halvanden uge har truppen og traenerne i Hertha Berlin vaeret i karantaene. ✖