Programmet og virussen begraenser Hjulmands muligheder
Forestil dig, at du er direktør i Inter.
Coronavirussen lagde byen ned i måneder, I var de sidste til at spille saesonen faerdig sammen med spanierne, og så nåede I oven i købet Europa League-finalen fredag 21. august, og tabte den på smertelig vis.
Og virussen giver ingen hvile; allerede i tredje weekend i september åbner I turneringen ude mod Benevento, og hvem ved, hvor mange afbrydelser og udsaettelser den satans virus kommer til at udløse i saesonen.
Havde du så vaeret begejstret for, at Christian Eriksen var taget med det danske landshold?
Det er i forvejen ikke let at vaere landshold eller landstraener, og Kasper Hjulmand har fået cirka den svaereste begyndelse, man overhovedet kunne have drømt om.
For det er ikke kun Christian Eriksen, der har en arbejdsgiver, der meget nødig ser deres spiller (for ja, sådan taenker klubberne om spillerne) komme til skade på landsholdet. Situationen er tilspidset for samtlige landshold og landsholdsspillere, og hvis man i normale tider står til skulende blikke og stille bebrejdelse, hvis man vender skadet hjem fra landsholdet, tør jeg ikke taenke på de skideballer, der bliver delt ud i naeste uge, når spillere fra hele verden vender hjem til deres klubhold med blytunge staenger og småskader, der er blevet til skader.
Som Kasper Hjulmand sagde ved landsholdsudtagelsen i sidste uge, har han naermest kun en uges traeningspas med spillerne, før der er EM-optakt til maj naeste år.
Laeg dertil, at de første modstandere hedder verdensranglistens nummer 1, Belgien, og nummer 4, England, og at det er Danmarks fortsatte plads i bedste raekke i Nations League, der er på spil.
Derfor forstår jeg til fulde, at Kasper Hjulmand ikke har kastet sig ud i de store eksperimenter i hverken trupudtagelsen eller det taktiske oplaeg.
Indrømmet, jeg ved ikke, om førnaevnte Eriksen bliver smidt op som falsk nier, eller om Kasper Dolberg laegges ned på en 10'er-position, men jeg tvivler kraftigt på det.
Kasper Hjulmand kommer til at saette sit klare aftryk på landsholdet og på hele kursen for herrelandsholdene, hvor koblingen til unglandsholdene bliver meget staerkere end i de seneste fire år. Men verden anno 2020 spaender ben for Hjulmand, uanset at han har haft 15 måneders forberedelsestid, og det bør vi have i baghovedet før mødet med to af forhåndsfavoritterne til det EM, der forhåbentlig bliver spillet til sommer naeste år.