Brøndbys stille transfermarked er et opgør med Zorniger-aeraen
Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan Brøndby IF's trup ser ud, når transfervinduet lukker om en måneds tid.
Men det er ikke meget, der er sket indtil nu. Rezan Corlu er vendt tilbage fra udlån i Lyngby, Simon Tibbling er solgt til Emmen, mens Samuel Mraz er vendt tilbage til Empoli efter endt lejemål og Kasper Fisker er taget til Amager for at spille på Sundby Idraetspark efter kontraktudløb.
Som cheftraener Niels Frederiksen siger i fredagens udgave af Tipsbladet, kan det aendre sig i de sidste uger af transfervinduet, hvis de rette tilbud dukker op.
Men jeg tør godt love, at Brøndby igen denne sommer har en helt anden tilgang end i 2018 og årene før, ja for den sags skyld også sammenlignet med transfer-sommeren sidste år, hvor Tobias Børkeeiet og Sigurd Rosted hver kostede adskillige millioner kroner.
Niels Frederiksen er i interviewet i Tipsbladet inde på, at han ankom til en klub, hvor der var stor forskel på det, man havde sagt var strategien, og det, der rent faktisk var sket.
Jeg bebrejder bestemt ikke Alexander Zorniger noget, han forsøgte og var snublende naer på at vinde mesterskabet, og gjorde det med en dygtig trup med mange spillere, der forstod Zornigers presspil og spillestil efter års erfaring i tysk fodbold.
Men denne sommer må da endegyldigt gøre op med myten om alt det, der blev bygget op i årene under Alexander Zorniger.
For der blev ikke bygget noget som helst vedvarende op omkring førsteholdet, og både på transfermarkedet og i udviklingen og brugen af unge spillere er Brøndby sakket agterud.
I den sidste saeson i 2015/16 før tyskerens ankomst sluttede Brøndby som nummer fire i Superligaen med 54 point, fem point efter FC Midtjylland.
I 2019/20 sluttede Brøndby IF som nummer fire i Superligaen med 56 point (for tre kampe mere end i 2015/16), otte point efter AGF.
I perioder har FC København og FC Midtjylland distanceret Brøndby sportsligt og på transfermarkedet med at købe og saelge spillere, samtidig med at Brøndby var en af de klubber i Europa, der brugte flest udenlandske spillere.
Det er en genstart, Niels Frederiksen og Carsten V. Jensen har gang i, isaer her i 2020, og den er fornuftig i forhold til at bygge en lidt mindre urentabel fodboldklub op, der kan saelge spillere, hvilket man som Superliga-topklub er nødt til, uanset hvor irriterende, man måtte synes, det er.
Genstarten er også nødvendig, fordi Jan Bech Andersen ikke vil skrive flere checks til at daekke underskuddene.
Det vil også klaede klubben og gavne arbejdet, at en yderligere erkendelse af ovenstående kom og blev meldt ud offentligt fra øverste sted i klubben.
Cheftraener Niels Frederiksen kan hurtigt blive klemt mellem en Top 3-målsaetning og en virkelighed, hvis det samtidig er en del af historiefortaellingen fra klubbens side, at de seneste år har vaeret en stor strategisk succes, deraf Top 3-målsaetningen. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, vildere er konkurrencen fra AGF, AaB, FC Nordsjaelland og OB ikke. Men det skal denne gang ske på helt andre økonomiske forudsaetninger end tidligere, blandt andet fordi man i årene forinden har brugt alle pengene på erfarne spillere i jagten på et mesterskab.
Det er menneskeligt at komme til at gøre noget andet, end man har sagt, man ville, der har vi alle vaeret. Men det kan ikke nytte, at man efterfølgende ikke erkender det og ikke vil handle derefter.