DET AGGRESSIVE PRES HAR TABT PUSTEN
Aggressivt presspil har vaeret en af de staerkeste tendenser i fodbold i de seneste år, men efter coronavirussen spredte sig til det meste af kloden for et år siden, har naermest samtlige topklubber i Europa taget foden af pres-pedalen. Tipsbladet ser naermere på en påfaldende tendens i Europas fodboldelite.
Da Liverpool i sidste weekend spillede uafgjort med Manchester United, var det 9. gang i 18 ligakampe i denne saeson, at Jürgen Klopps mandskab satte point til.
Det gjorde Liverpool kun seks gange i hele sidste saeson på vejen mod 99 point i 38 spillerunder.
I Italien bøvler Juventus gevaldigt med flowet og ligger på femtepladsen, i Frankrig er PSG i en uvant taet kamp med Lyon og Lille cirka halvvejs i saesonen, og selvom Bayern München er klar favorit til at genvinde det tyske mesterskab, bider RB Leipzig fra sig.
Endelig er Real Madrid og FC Barcelona voldsomt udfordret af Atlético Madrid, der kun har lukket seks mål ind i La Liga og ser ud til at trives gevaldigt i denne saeson i den trygge og slidstaerke Simeone-defensiv.
Faelles for disse hold? Deres presspil er faldet i intensitet i denne saeson, ligesom det er for naermest alle deres rivaler i Europas største ligaer.
"Jeg er forsigtig med at drage konklusioner, for der var muligvis en udvikling i gang, hvor presspillet blev mere nuanceret og varieret, end da det toppede i Europa i 2018/19-saesonen," siger Mounir Akhiat, analytiker for A-landsholdet.
"Men det er markant, at det ikke bare er topholdene men naermest alle klubber i de store ligaer i Europa, der presser mindre i denne saeson. Og det er naerliggende at taenke over, hvad den kortere traeningsopstart og det komprimerede kampprogram har haft af betydning for den forandring, vi ser i denne saeson," siger Mounir Akhiat.
TRYKKET FALDER
Lad os tage et kig på tallene først.
Tipsbladet har via statistikmediet FBRef, der får leveret data fra Statsbomb, set naermere på presspillet til og med den seneste weekends kampe i Premier League, La Liga, Serie A og Bundesligaen.
Pres er her defineret som de gange, et hold har presset en modspiller, der enten havde boldbesiddelse eller var lige ved at modtage bolden.
Tallene viser, at antallet af presaktioner er faldet med 19,2 procent i Premier League sammenlignet med i saesonen 2019/ 20, og det er samtlige hold, der presser mindre.
I Tyskland er det tilsvarende fald på 14 procent, i La Liga er der 9,1 procent faerre presaktioner, og i Serie A er faldet på 10 procent.
"Det er bemaerkelsesvaerdigt, at det ikke bare er nogle de hold, der presser mest i Premier League, som Chelsea, Leicester, Liverpool og Manchester City, hvor man presser mindre. Det gaelder samtlige 20 klubber i raekken. Det er jo ikke tilfaeldigt, når alle falder samtidig. Det kunne se ud til, at man aendrer på stilen for at passe på spillerne og for at spare på krudtet," siger Mounir Akhiat.
I det samlede fald er der stadig forskelle fra klub til klub.
I Sampdoria, Cagliari, Alavés, Celta Vigo og Hoffenheim har traenerne skruet op for det aggressive genpres med mange flere bolderobringer taet på modstanderens straffesparkfelt, og i Bayern München har man holdt fast i det samme, ekstremt aggressive genpres, der gav så stor succes i sidste saeson under Hansi Flick.
Men i mange klubber er faldet markant, både i antallet af presaktioner og i, hvor højt på banen, man forsøger at presse modstanderen til boldtab.
Topholdene Liverpool og Manchester City presser markant mindre end i sidste saeson, også i forsøgene på at generobre bolden højt på banen, og de dygtige preshold Southampton og Burnley har også gearet gevaldigt ned for deres pres sammen med Chelsea og Arsenal.
I Spanien har sidste saesons overraskende succeshold Getafe droslet kraftigt ned på presset, og generelt er de fleste klubber bare faldet i antal aktioner og dermed også den intensitet og de spurter og kraftanstrengelser, hvor man forsøger at tvinge bolden fra modstanderen.
BESKYT SPILLERNE
Presspillet siger meget om den måde, moderne fodboldhold forsvarer sig på, og presset er notorisk svaert at måle og analysere sammenlignet med disse års fokus på Expected Goals og chanceskabende afleveringer.
At hold som Bayern München, Liverpool, Manchester City, Sevilla og FC Barcelona har relativt få presaktioner sammenlignet med de fleste andre siger intet om, at disse hold og deres spillere er dovne eller traekker sig fra presset.
Det fortaeller derimod, at disse klubber ofte har bolden 60, 70 nogle gange endnu flere procent af spilletiden, og dermed ikke har behov for at presse lige så mange gange i en kamp eller måske kun sjaeldent forsvarer sig taet på deres eget hold.
At man har få presaktioner som hold eller få pres taet på modstanderens mål kan også vaere et bevidst valg af traeneren. Har man et par hurtige angribere eller kantspillere, kan det vaere langt mere intelligent at forsvare sig omkring midten af banen eller nede på egen banehalvdel, så der er masser af plads til hurtige kontraløb på modstanderens mennesketomme banehalvdel, når man endelig får fat i kuglen.
"Der har vaeret en udvikling i presspillet. Mod boldsikre hold kan det vaere farligt at presse meget intenst og højt på banen, fordi modstanderen så spiller sig igennem det pres og kommer til nogle store chancer. Statistisk ser det ud til, at presspillet toppede i 2018/19-saesonen, og at man presser mere varieret og situationsbestemt i dag," siger Mounir Akhiat.
Men det brede fald i antallet af presak
tioner i de store ligaer daekker naeppe over, at klubberne i Europas største ligaer på én og samme tid har besluttet sig for at laegge spillestilen og intensiteten i presset om af rent taktiske årsager.
"Når antallet af presaktioner falder i naermest samtlige klubber, er det en klar indikation af, at der er sket en aendring ud over det taktiske," siger Mounir Akhiat.
"Moderne presspil er ubønhørligt, og det er finjusteret til modstanderens rytme. Det kraever fitte og friske spillere, men også tid på traeningsbanen, så det kan blive justeret fra kamp til kamp. Med den komprimerede traeningsopstart, er spillerne ikke i så god form i denne saeson, som de plejer at vaere. Med to kampe om ugen, er udmattelse et endnu større problem, og der er ganske enkelt ikke tid til skraeddersyet forberedelse til hver kamp," skrev Guardians journalist og taktikekspert Jonathan Wilson i det britiske medie umiddelbart før nytår.
INGEN PAUSE FORUDE
Med en saesonafslutning i slutningen af juli i de fleste større europaeiske ligaer og premiererunde i ligaerne igen få uger senere i september måned har saesonforberedelserne rigtigt nok vaeret kortere end saedvanligt.
Som adskillige traenere har fremført i Tipsbladet det seneste halve år, var den tvungne coronapause fra marts 2020 og tre måneder frem hverken ferie eller afslappende for spillerne.
I både Premier League og Bundesligaen har man registreret flere skader i begyndelsen af denne saeson, og traenere frygter for de sidste måneder af saesonen.
Der var ekstra landskampe i efteråret, og det kommer der igen til marts i både Europa og på andre kontinenter, hvor man er bagud med VM-kvalifikationskampene, så heller ikke her kommer der tiltraengte pauser.
Da Tipsbladet umiddelbart før jul interviewede Thomas Frank om det hektiske program for Brentford, fortalte den danske traener om at lede efter tid og hvile til spillerne alle de steder, han og kollegerne kunne.
"Vi går helt ned i detaljer som at mødes senere på dagen til afgang til udekampe, end vi normalt har gjort i tidligere saesoner. Selv de mindste ting tager vi med," sagde Thomas Frank.
Og pausen kommer ikke.
Bayern München skal til klub-VM i Qatar om 10 dage, der er VM-kvalifikationskampe i marts, EM, Copa América og det mellem- og nordamerikanske mesterskab Gold Cup til sommer, den nye landsholdsturnering Arab Cup til december og et nyt klub-VM til januar om et år, før der er VM i fodbold i Qatar i november og december 2022.
Saesonen 2020/21 skal spilles med det planlagte antal kampe og en måned mindre end normalt, og 2021/22 bliver også taet, før 2022/23 bliver med seks ugers pause undervejs til VM-slutrunden i november og december 2022.
"Det komprimerede kampprogram fortsaetter, og selvom det er svaert at forudsige, hvad der sker, kunne man jo godt forvente, at begraensningerne i presspillet og forsøget på at spare spillerne fortsaetter i et stykke tid endnu," siger Mounir Akhiat.