Ekstra Bladet - Tipsbladet

DA YANNS SOMMER SLUTTEDE

-

Det tog kun få sekunder af tv-transmissi­onen fra Sankt Petersborg, men det var et øjeblik med en vaegtig forhistori­e, da tv-kameraerne fangede, at Thiago Alcantara og Yann Sommer gav hinanden et kram efter kvartfinal­en mellem Schweiz og Spanien, som sidstnaevn­te vandt efter straffespa­rk.

For i Tipsbladet sidste fredag skrev vi om, hvordan schweizern­e stadig jagter revanche mod et spansk landshold efter U/21-EM-finalen i Aarhus for 10 år siden. Den kamp vandt Spanien 2-0, og det afgørende hug satte Thiago ind 10 minutter før tid ved at sparke et frispark over keeper Sommer og i mål fra 40 meter.

”Det var et saerligt øjeblik. Der stod 1-0, og de havde frispark taet på midterlinj­en. Jeg gik ud til en af mine midterfors­varere og råbte 'kom så, vi skal arbejde hårdere!' for fem minutter tidligere havde de vaeret taet på. Mens jeg snakkede med ham, kiggede jeg mod bolden og så Thiago røre ved den, og i det øjeblik taenkte jeg 'fuck!' Han tog to skridt, bang, og bolden var perfekt. Det var noget lort,” sagde Sommer i 2016 til Tipsbladet­s EM-magasin i et interview, hvor han grinende sagde, at naeste gang han så Thiago, ville han slå ham – men i Sankt Petersborg fredag aften, da Schweiz igen havde tabt til spanske dødbolde, nøjedes han altså med et knus.

I semifinale­n røg så også Spanien og Thiago, det samme gjorde de danske U/21-EM-deltagere Jonas Lössl, Mathias ”Zanka” Jørgensen, Nicolai Boilesen, Daniel Wass og Thomas Delaney, men der er stadig to repraesent­anter tilbage fra den jyske slutrunde: Jordan Henderson og Kyle Walker var begge en del af det engelske hold, der skuffede ved at ryge ud allerede i puljespill­et, men 10 år senere kan de i stedet vinde EM for voksne. (Stan)

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark