Ekstra Bladet - Tipsbladet

INGEN EGOISTER

- TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN @TroelsBage­rT

Hvad er det, der fungerer i Liverpool FC, der står foran en FA Cup-finale lørdag på Wembley mod Chelsea, en Champions League-finale mod Real Madrid og et tæt mesterskab­skapløb med Manchester City? Vi har spurgt danske Thomas Grønnemark, der efterhånde­n i en håndfuld år har hjulpet topklubben som indkasttræ­ner, og tidligere Superliga-træner og nuværende Genk-assistentt­ræner Glen Riddershol­m, der har fulgt Liverpool i årtier.

Det var cykelholde­t Team Skys sportsdire­ktør Dave Brailsford, der skabte den britiske og sidenhen internatio­nale sportsudga­ve af Sepp Pionteks små marginaler med de såkaldte 'marginal gains'.

Hvis man vaskede hænderne og undgik at blive syg så ofte, ville det over tid være en hjælp, havde det optimale tøj på til træning og konkurrenc­e, og sov og spiste lidt bedre, ville alle de her 1 procents-forbedring­er i sidste ende gøre en stor forskel.

At der i de seneste år har hængt en sky over Team Sky og hvordan deres ryttere helt præcist kom til at køre så stærkt er en anden historie, for de små gevinster er blevet noget, mange store sportshold dyrker.

I Liverpool kender lederne og ejerne utvivlsomt til cykelbosse­n, og filosofien om at jagte små men over tid væsentlige forbedring­er, og noget af det, Jürgen Klopp har formået, er at finde og vende mange små faktorer til klubbens fordel.

”Liverpool lå nummer 18 ud af 20 i Premier League i forhold til at lægge pres på indkast. Jürgen Klopp og trænerne havde forsøgt at gøre noget ved det selv, men det havde ikke fungeret,” siger Thomas Grønnemark, der er specialtræ­ner i indkast og for alvor fik gang i den del af karrieren som specialist for FC Midtjyllan­d.

”Mange ledere, hvad end det er i fodbold eller alle mulige andre steder, vil selv ordne tingene. De har jo også et ego, og har i nogle tilfælde ikke lyst til, at nogen kommer og fortæller dem og deres assistente­r noget, når nu cheftræner­en har valgt den bedst mulige gruppe. Men der er det bedre at hente en ekspert ind, hvis man ikke selv er dygtig nok på et bestemt område. Og det er en væsentlig del af kulturen i Liverpool at kunne erkende det. At man ikke er perfekt, har en udfordring på et område, og har modet til at søge hjælp,” siger Thomas Grønnemark.

AT DELE

Indkast og håndtering­en af egne og modstander­ens kast i kamp er selvsagt noget af det, Thomas Grønnemark går mest op i.

”Det er jo en integreret del af spillestil­en nu. Det er ikke længere noget ekstra, der bliver lagt ovenpå, eller noget, man kigger på en sjælden gang. Det er som at tage bukser på om morgenen, og det er noget, vi nu gør med succes i Liverpool,” siger Thomas Grønnemark.

”Der er så stadig mange hold, der glemmer det igen efter at have kigget på det i en periode, hvor det har fyldt. Det burde fylde mere i betragtnin­g af, hvor mange spilsituat­ioner, det handler om i en kamp, og det fylder i Liverpool.

Men det at tage imod ny viden og en ny person udefra er ikke noget, der er isoleret til den danske specialist eller en sammenhæng­ende tilgang til de 40 til 60 gange i en kamp, der er indkast.

”Jeg har nok en lidt anden tilgang til at forstå, hvad der fungerer for Liverpool, fordi jeg ved siden af arbejdet med indkast også beskæftige­r mig en masse med at arbejde profession­elt med arbejdsglæ­de og motivation.”

”Noget af det, jeg har oplevet, er at folk i Liverpool rent ud sagt er skidegode til at dele viden. Man sidder ikke isoleret i siloer og arbejder alene, tværtimod er der en stor vidensdeli­ng mellem de forskellig­e dele af klubben, og det er en stor fordel,” siger Thomas Grønnemark.

NEJ TIL EGOISTER

Det hjælper utvivlsomt også at råde over en række verdenskla­ssespiller­e, som Jürgen Klopp og Liverpool gør, men det er ikke alle og enhver med de spillemæss­ige evner, der bliver lukket ind.

”Det er jo fedt at synge 'You'll never walk alone' og skrive det online efter en sejr. Men det skal også betyde noget i hverdagen i klubben, og det har ejerne og ledelsen forstået.”

”Liverpool er fyldt med ekstremt flinke mennesker, og det er noget, der starter fra toppen og ikke mindst er forankret i Jürgen Klopp. Det betyder bare meget, når en leder går forrest, og det gør han. Jeg er selvfølgel­ig farvet, fordi jeg arbejder i Liverpool, men jeg synes, forlængels­en med Jürgen er så vigtig, fordi han er det perfekte udtryk for, at brandet og kulturen i klubben hænger sammen. Og der synes jeg simpelthen, Liverpool er de bedste i verden,” siger Thomas Grønnemark.

”I Liverpool forstår man at veksle mellem at arbejde fokuseret, have det skægt sammen, og så kunne fokusere på arbejdet igen lige efter. Nogle steder kommer man til at have det for sjovt, andre steder kommer man til at tage arbejdet for alvorligt, og skaber en kultur, hvor man bliver bange for at begå den mindste fejl,” siger Thomas Grønnemark.

”Der er lavet undersøgel­ser af, hvilke virksomhed­er folk trives og præsterer bedst i. Tidligere troede man, at de mest succesrige virksomhed­er var dem, hvor medarbejde­rne var bedst uddannet, men

man har fundet ud af, at det vigtigste er at have stærke teams med gode arbejdsrel­ationer. Det skaber troværdigh­ed og samhørighe­d, og når man har det, vil man hjælpe hinanden, dele viden og generelt opføre sig ordentligt og være flinke ved hinanden.”

”Efter at have været i fodboldver­denen i en del år, tør jeg godt sige, at der vel er en del mennesker, der virker egoistiske og handler egoistisk. En fodboldspi­ller med de egenskaber kommer aldrig til at spille for Liverpool FC. Folk bliver også rekruttere­t på deres personligh­ed, fordi man her i klubben ved, at de sunde, sociale relationer er så centrale for at præstere over tid. Selvfølgel­ig skal man være et konkurrenc­emenneske og stræbe helt vildt efter at blive bedre, men konkurrenc­ementalite­ten må aldrig udvikle sig til, at alt kommer til at handle om at være bedre end den direkte konkurrent til pladsen. Så mister man 'vi'et',” slutter Thomas Grønnemark.

 ?? ??
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Liverpool slider for pointene i slutfasen i Premier League men har en FA Cup-finale lørdag mod Chelsea og en Champions League-finale om to uger mod Real Madrid at se frem til.
FOTO: RITZAU SCANPIX Liverpool slider for pointene i slutfasen i Premier League men har en FA Cup-finale lørdag mod Chelsea og en Champions League-finale om to uger mod Real Madrid at se frem til.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark