Ekstra Bladet - Tipsbladet

KAN HOMOSEKSUE­LLE TRYGT TAGE TIL VM I QATAR?

-

Kan man uden bekymringe­r tage til VM-slutrunden som homoseksue­l?

Det har været et af mange temaer, der har sat et kritisk lys på VM-værten Qatar, hvor homoseksua­litet er forbudt ved lov.

DBU har haft emnet på dagsordene­n ved et møde med Qatars VM-organisati­on Supreme Committee i juni, efter danske og norske journalist­er kunne afsløre, at hoteller i Qatar ikke ville tage mod reservatio­ner fra homoseksue­lle.

”Vi forventer, og vi ønsker, at folk respektere­r vores kultur,” sagde Qatars emir Tamim bin Hamad Al-Thani til Reuters tidligere på året efter hotel-afsløringe­n.

Hos Amnesty Internatio­nal tør man ikke komme med en anbefaling til fans, da signalerne fra Qatar er stærkt blandede.

”Vores analyse er, at der er nogen med en liberal dagsorden, progressiv­e kræfter der ønsker en positiv udvikling. Men så er der også meget konservati­ve og magtfulde kræfter, der hiver den anden vej og vil have, at tingene forbliver, som de har været hidtil.”

”Vi har haft fans, der har spurgt os, om det er sikkert eksempelvi­s at have et regnbuefla­g med eller et anførerbin­d i regnbuefar­ver. Vi har sagt, at vi ikke tør svare. Vi tør ikke sige det ene eller det andet, for vi aner simpelthen ikke, hvad der sker.”

”Vi ved ikke, om de progressiv­e kræfter kan diktere mere åbenhed under slutrunden, og mere vide rammer for udenlandsk­e fans, eller om de konservati­ve kræfter får overhånden,” siger Annette Stubkjær Rimmer.

VM-ambassadør­en Mohamed Aboutrika, en ekstremt populær tidligere egyptisk landsholds­spiller, satte ufrivillig­t fokus på emnet for et lille år siden i en studiedeba­t på beINSPORTS' arabiskspr­ogede kanal, hvor han bestemt ikke lød til at ville byde homoseksue­lle velkommen til VM-slutrunden.

”Vores rolle er at stå imod over for fænomenet homoseksua­litet, da det er en farlig ideologi, der er blevet ækel, og folk skammer sig ikke over det længere,” sagde Mohamed Aboutrika blandt andet i november 2021.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark