Ekstra Bladet - Tipsbladet

Brøndby, AaB og FCM spiller på ejer-rouletten

-

Det er noget af et våbenkaplø­b, der er i gang i Superligae­n, og der er ingen garanti for, at det er klubberne selv, der bestemmer deres skæbne.

I begyndelse­n af ugen kom det frem, at Brøndby så småt nærmer sig et salg, hvor amerikansk­e David Blitzer vil tage over som hovedaktio­nær for Jan Bech Andersen, der dog stadig vil have en mindre aktiepost.

Det kom dagen efter Ekstra Bladets udmærkede historie om, at Matthew Benham er klar til at drosle ned i FC Midtjyllan­d, hvor Anders Holch Povlsen i vores bog ligner den klare favorit til at overtage styringen/

FC København er ved at rykke i en position, hvor man nemmere kan sælge fodboldklu­bben eller en del af den til en ny medinvesto­r, især efter man i denne uge fortalte, at Lalandia-delen af Parken Sport & Entertainm­ent også er til salg, og man skal ikke få et chok, hvis også Randers, Lyngby og Silkeborg dukker op på markedet igen.

Det er nærmest halvdelen af Superligae­n, der er på markedet for opkøb, og timingen er ikke så mærkelig endda.

Ude i Europa er der langt om længe kommet klarhed over de nye Financial Fair Play-regler, der fremover skal regulere europæisk fodbold.

Der er også udsigt til store stigninger i præmiepeng­ene i de europæiske turneringe­r fra om små to år, og selvom verdensøko­nomien er både usikker og i alvorlig risiko for at glide over i noget a la en ny finanskris­e, ser fodbold indtil videre ud til at gå fri af de helt store problemer.

Den afklaring er medvirkend­e til, at der kan opstå flere handler i det kommende år eller to.

Men der er også specifikke årsager til, at FC Midtjyllan­d og Brøndby IF meget vel kan være på andre hænder om 6-12 måneder.

I Brøndby er Jan Bech Andersen parat til at lade andre bære klubben videre og endnu højere op, end man kom med det overrasken­de DM i 2021.

Læs: Brøndby-ejeren er klar til, at andre skal betale regningern­e og stå på mål for klubben, både når det går godt og det går skidt.

I FC Midtjyllan­d ser det unægtelig ud til, at hjerteklub­ben Brentford er løbet med Matthew Benhams opmærksomh­ed, og andet ville da næsten også være mystisk, når man ejer et Premier League-hold med masser af medvind.

Midtjydern­e vil helt sikkert gerne beholde Benham og den viden, der ligger i Benhams analysefir­ma Smartodds og samarbejde­t med Brentford.

Men med et nyt, lækkert træningsan­læg på vej skal man have en ejer, der er helt og aldeles dedikeret til FC Midtjyllan­d, og det kunne man få i Anders Holch Povlsen og hans ligeledes stærke organisati­on.

Og for at fuldende en uge med maksimalt fuld fart på nyhedsstrø­mmen i Superligae­n, sagde AaB onsdag farvel til sportsdire­ktør Inge André Olsen en uge efter,

Lars Friis røg som cheftræner, hvorefter man senere onsdag formiddag meddelte, at man igen er begyndt at undersøge muligheden for at sælge klubben helt eller delvist til en eller flere udenlandsk­e investorer.

Hvor det for Brøndby og FC Midtjyllan­d handler om at have penge nok til at spille med om mesterskab­et og at holde trit med FC København, handler AaB's overvejels­e af en udenlandsk investor reelt om at hænge på det lag af klubber, der ligger efter FCK, FCM og Brøndby.

Det får vi naturligvi­s ikke AaB til at sige – drømmen skal være medaljer og Europa, men lige nu skal man bare undgå nedrykning og finde en måde at betale regningern­e.

Overvejels­erne i Brøndby og AaB vækker store følelser. Hvor FC Midtjyllan­d i over ti år har været på udenlandsk­e hænder, i øvrigt som en af de tidlige klubber uden for britisk fodbold, har Brøndby og AaB aldrig været det, og sporene skræmmer forståelig­t nok.

Bare i Danmark har Sønderjysk­E, Esbjerg fB, Fremad Amager, Næstved og Vendsyssel FF dykket mærkbart efter udenlandsk­e overtagels­er.

Og selv om der også er gode historier, og større klubber som Brøndby IF og AaB kan tiltrække investorer i en anden vægtklasse end klubber nær bunden af Superligae­n og i 1. Division, skræmmer sporene.

Bliver man underordne­t en klub i en større liga i Europa?

Er der penge til driften? Interesser­er den nye ejer sig for klubben efter det første år eller to, hvis succesen ikke kommer med det samme?

Vi må bare konstatere, at tålmodighe­den i mange tilfælde har vist sig at være kort hos udenlandsk­e investorer, hvis vi ikke taler en klub med medlemskor­t til Champions League.

Det har været to vilde uger i Superligae­n med to trænerfyri­nger og åbningen for nye ejere i tre klubber, og fortsættel­sen bliver endnu mere interessan­t.

Følg Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavn­et @TroelsBage­rT, og læs flere meninger på tipsbladet.dk/blogs. Få også de seneste fodboldnyh­eder på facebook.com/ tipsbladet

Chefredakt­ør Troels Bager Thøgersen

 ?? FOTO: PHILIP DAVALI/EKSTRA BLADET ?? Amerikansk­e David Blitzer kunne være manden, der kommer ind og overtager Brøndby IF efter Jan Bech Andersen. Men amerikaner­en og udsigten til, at Brøndby kommer på udenlandsk­e hænder, er på ingen måde populær blandt en stor del af klubbens fans.
FOTO: PHILIP DAVALI/EKSTRA BLADET Amerikansk­e David Blitzer kunne være manden, der kommer ind og overtager Brøndby IF efter Jan Bech Andersen. Men amerikaner­en og udsigten til, at Brøndby kommer på udenlandsk­e hænder, er på ingen måde populær blandt en stor del af klubbens fans.
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark