FOR ERIK HAMRÉN ER AAB’S OVERLEVELSE ET SPØRGSMÅL OM ATTITUDE, KULTUR OG TID
Erik Hamrén vendte i efteråret 2022 tilbage til AaB efter 14 års fravær med ét overordnet formål: AaB skal overleve i Superligaen. Men svenskerens første otte kampe bød kun på én sejr, og nu venter en forårssæson med stort pres på den nordjyske klub, der har syv point op til overlevelse med 15 kampe tilbage. Så hvordan tackler den 65-årige svensker den store udfordring? Hvad skal forandres i AaB? Og hvad vil en eventuel nedrykning betyde for hans eget renommé? Tipsbladet har mødt AaB’s cheftræner.
Det lille trænerkontor i Børge Bach Huset på AaB’s træningsanlæg på Hornevej i Aalborg Øst er sparsomt indrettet. Der er selvfølgelig et skrivebord og en computer, der er en lille reol, og så er der et mindre sofaarrangement med et bord, to lænestole og udsigt til den tomme bane 1, der ligger vinterøde hen i disse måneder, hvor AaB-truppen træner på kunstgræs et andet sted i byen.
Det kunne være hvilken som helst træner, der arbejdede her, og der har da også været ni forskellige cheftrænere i AaB de seneste syv år, men så er der alligevel noget på væggene, der illustrerer, at det ikke er hvem som helst, der sidder her i januar 2023. For på væggene hænger tre billeder fra foråret 2008, hvor AaB vandt sit tredje mesterskab – en triumf der stadig står som et højdepunkt i klubbens historie.
Det var dengang, at klubben sluttede foran FC København og FC Midtjylland med 71 point i 33 kampe og kronede sæsonen med en 2-0-sejr på hjemmebane mod OB for øjnene af mere end 12.000 tilskuere på en uforglemmelig majdag i Aalborg.
Meget er forandret siden den forårsdag i 2008; eksempelvis fandtes Børge Bach Huset slet ikke på træningsanlægget, men cheftræneren er den samme, for Erik Hamrén vendte jo tilbage til AaB i efteråret 2022 efter 14 års fravær. Men hvor han sluttede sit AaB-virke i 2008 med et mesterskab og høj cigarføring, har comebacket været anderledes udfordrende i 2022. AaB ligger under nedrykningsstregen med 14 point for 17 kampe, og i Hamréns første otte kampe i efteråret blev det kun til én sejr.
”Det er den store forskel: Da jeg forlod klubben, lå vi i toppen; nu ligger vi i bunden,” siger trænerkontorrets aktuelle be
boer, som har sat sig ovre ved vinduet til en snak om comebacket til AaB, forårets store overlevelsesmission og forskellen på fortidens og nutidens AaB.
”Da jeg forlod klubben, lå vi nummer ét, og vi var et vinderhold. Vi var blevet nummer tre året forinden, og vi vandt i den sidste sæson. Når man kommer i Top 3 to sæsoner i træk, er man et vinderhold. Det var vi ikke, da jeg kom til klubben i 2004, men vi blev det efter nogle år, hvor vi blev bedre og bedre,” siger svenskeren.
”Der er også stor forskel på, hvordan det ser ud her. Det er en meget mere professionel klub. Der er kommet den bygning, hvor vi sidder – Børge Bach Huset – der er kommet bedre baner. Alle de ting er blevet meget bedre. Der er en større stab af mennesker, der arbejder i klubben. Professionalismen er bedre i dag, men resultatmæs
sigt er forskellen størst,” siger Erik Hamrén.
Han er som nævnt er den niende cheftræner, siden en anden mesterskabstræner – Kent Nielsen – forlod klubben i 2015. Der er forskellige forklaringer på de mange trænerskift, der både har været ufrivillige og overlagte og desuden tæller et par vikarer, men tilbage står, at hverken Lars Søndergaard, Morten Wieghorst, Jacob Friis, Lasse Stensgaard, Peter Feher, Marti Cifuentes, Oscar Hiljemark eller Lars Friis lykkedes med at forløse AaB som et vinderhold, og nu er Erik Hamrén altså blevet tilkaldt som redningsmand.
”Jeg tror på kontinuitet, og jeg vidste ikke, at der havde været ni trænere på syv år. Det er lidt for meget, synes jeg. Hvis man skal have fremgang, skal man have kontinuitet på ledersiden og spillersiden,” siger Hamrén og fortsætter.
”I dagens fodbold sker der meget, og der er meget større udskiftning af spillere, som kommer og går, men man har brug for en stamme. Man kan godt skifte spillere her og der, men skifter man for meget af stammen, bliver det også et problem. Det tager tid at bygge en stamme op med den kvalitet, der findes.”
”Kigger man på de fleste hold med fremgang, har de kontinuitet på ledersiden og på spillersiden. Det kan selvfølgelig være en forklaring på de dårlige resultater, at der har været for meget udskiftning, men det kan jeg ikke tale så meget om, for jeg har ikke været her. Men hvis man vil have fremgang som klub, må man arbejde mere med kontinuitet,” siger han.
TIMEGLASSET
Erik Hamrén skal nu forsøge at bygge et nyt vinderhold i AaB under et helt andet tidspres end sidst, han kom til klubben.
”Det er en stor udfordring, når man kigger på den position, vi er i. Men jeg har også en stærk tro på, at vi kan løfte os og blive bedre i kraft af den måde, vi arbejder på. Men den store udfordring er også tiden. Vi har ikke så meget tid. Det skal ske på kort tid, for der er kun 15 kampe tilbage,” siger Erik Hamrén, der i det hele taget forsøger at kigge frem i stedet for tilbage og ikke ønsker at komme med en masse diagnoser på den sygdom, der har sendt AaB i bunden af Superligaen.
”Ja, der var ting, der overraskede mig, da jeg kom tilbage til AaB, men jeg har ikke lyst til at tale så meget om det nu. Vi har lagt det væk, og i stedet for at gentage og fokusere på det har vi i gruppen valgt at fokusere på at kigge fremad,” siger Erik Hamrén.
Han lægger dog ikke skjul på, at han oplevede en AaB-trup, der i efteråret var ramt på selvtillid og tro.