Ekstra Bladet - Tipsbladet

ENGELSK BONANZA OG EN PORTUGISIS­K AFSTIKKER

-

LØRDAG 16.00 Ipswich – Plymouth Under 2 mål ODDS 3.05 @UNIBET

Tre klubber har gennem længere tid formået at holde et forspring til de øvrige klubber i League One. Det er Sheffield Wednesday på andenplads­en og så disse to klubber, der går ind til næste runde som nummer tre og ét. Plymouth har endda fået et mindre forspring.

De har dog også spillet en kamp mere end de to øvrige, men med syv point i ryggen til Ipswich inden denne kamp er det næppe et opgør, Ipswich har råd til at tabe. Det kommer de heller ikke nødvendigv­is til, men det kunne sagtens medføre en forholdsvi­s stor portion forsigtigh­ed.

Ipswich ved trods alt, hvor farlige Plymouth kan være, eftersom sidstnævnt­e kun har tabt én af deres seneste 22 ligakampe. Det plejer desuden at være jævnbyrdig­e opgør mellem dem. Deres seneste fem møder i Ipswich havde samlet fire mål. To sluttede 1-0. To sluttede 0-0.

LØRDAG 16.00 Charlton – Barnsley (draw-no-bet) 2 ODDS 1.88 @LEOVEGAS

Barnsley har tabt deres seneste to kampe. Det er tredje gang i denne sæson, at de taber to gange i træk. De har endnu ikke prøvet at tabe tre i træk. Det ene af de nylige nederlag var i FA Cuppen, hvilket de næppe græder snot over.

Oprykning tilbage til The Championsh­ip er vigtigere.

Charlton vandt deres seneste to ligakampe, hvilket kommer oven på en sløj periode for ”The Addicks”, der har betydet endnu et managerski­fte. De er nu på deres femte manager på to år. De spillede tirsdag aften på Old Trafford i EFL Cup og tabte 3-0.

Jeg forestille­r mig, at der kunne indtræffe lidt ”tømmermænd” oven på både sådan en kamp og sådan en oplevelse. Det var deres femte kamp i Liga Cuppen i denne sæson. De fulgte ingen af de første fire op med sejr i den efterfølge­nde ligakamp.

LØRDAG 16.00 Leyton Orient – Barrow (asian handicap -1) 1 ODDS 2.80 @UNIBET

Her tages chancen på, at Leyton Orient kan vinde en forholdsvi­s sikker sejr over Barrow. Sejr på mindst to overskyden­de mål, og der er gevinst på odds 2.80. Sejr på ét overskyden­de mål, og vi får indskuddet retur. Vil man nøjes med rent 1-tal, er der i omegnen af odds 1.85.

Barrow har gang i en utroligt flot sæson, når man tænker på, at de kun reddede skindet i ligaen med det yderste af neglene i sidste sæson. At ligge i playoff-zonen nu er over al forventnin­g. Men der synes at have været en naturlig stopklods for, hvor langt evnerne rækker.

De har spillet ude mod Northampto­n og Stevenage. Det er de to klubber, som ligger nummer to og tre. Disse kampe tabte de 3-1 og 5-0. De har også spillet på hjemmebane mod Leyton Orient og tabte 2-0. De tabte også deres seneste to besøg hos Orient med 2-0. Derfor denne satsning.

LØRDAG 16.00 Wycombe Wanderers – Sheffield W. Under 2 mål ODDS 2.70 @MRGREEN

Wycombe har efterhånde­n i flere år haft Gareth Ainsworth som manager, og han har aldrig set det som sin primære opgave at spille frisk angrebsbol­d, hvis det ikke er den spillestil, han har spilletype­rne til. Det handler om resultatet, og det klager Wycombe-tilhængern­e sjældent over.

Når der står kampe mod tophold på menuen, har Wycombe tendens til at spille en ”nasty” omgang resultatbo­ld. De har spillet hjemmekamp­e mod både Plymouth og Ipswich i denne sæson. De to ovennævnte tophold i divisionen. Begge kampe sluttede 1-0. Det samme endte deres seneste to hjemmekamp­e mod Wednesday.

LØRDAG 16.00 Brighton – Liverpool Mac Allister får kort ODDS 6.00 @BET365

Er Brightons verdensmes­ter måske ved at være klar til igen at tørne ud for ”The Seagulls”? Altså sådan for alvor. Han blev skiftet ind i sidste uges FA Cup-kamp. Var det mon for lige at lade ham banke det værste rust (og sprut, måske!) ud af kroppen?

Er han med, så overvej at smide en lille femmer efter kort til argentiner­en. Han er noteret for fire gule kort i denne sæson for Brighton. Han er noteret for syv hjemmekamp­e. Alle fire kort kom på hjemmebane. Det er et flot snit! I sidste sæson fik han kun gult kort i én hjemmekamp. Mod Liverpool.

LØRDAG 16.00 Rochdale – Colchester (asian handicap -0.25) 1 ODDS 1.85 @MRGREEN

Colchester vandt deres seneste to udekampe. Disse kom oven på 11 udekampe i træk, som blot indbragte ét point. De vendte tilbage til League Two i 2016. Siden dengang har de ikke en eneste gang præsteret tre udesejre i træk. Det er ingen garanti for, at det ikke sker denne gang.

Men de er samtidig uden sejr i ni opgør i træk mod Rochdale. Ovennævnte giver 1.85 ved hjemmesejr og det halve indskud retur ved uafgjort. Rochdale er uden nederlag i tre kampe, hvoraf to stod mod hold, som ligger i top seks.

SØNDAG 19.00 Benfica - Sporting Lis. Hjemmesejr ODDS 1.84 @BET365

Sporting præsterede at vinde udekampen mod Benfica i sidste sæson. Det var første gang siden 2015, at de vandt en ligakamp på udebane mod bysbørnene og kun anden gang siden 2006. Det siger lidt om, hvor sjælden en bedrift det er, og det er tid til revanche.

Benfica er en helt anden støbning i denne sæson, og det eneste hold, som ikke har tabt på udebane mod Benfica i denne sæson, var PSG i Champions League. Samtidig er Sporting ikke på samme niveau som de seneste par sæsoner.

De har på udebane i ligaen i denne sæson allerede tabt fire kampe. Det er dobbelt så mange nederlag på udebane som i de to seneste sæsoner. Tilsammen! Deres tre udesejre kom mod tabellen nummer 13, 14 og 15. De indkassere­de tre mål i udekampe mod både Braga og Porto.

 ?? ??
 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Slår Benfica rivalerne fra Sporting i Lissabon-derbyet?
FOTO: GETTY IMAGES Slår Benfica rivalerne fra Sporting i Lissabon-derbyet?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark