Ekstra Bladet - Tipsbladet

Hvem vil være mangemilli­onær?

-

Den her Superliga-sæson bliver ved med at levere som en lidt overdrevet men til tider ganske morsom komedie.

Den ene klub holdes fast i en grum fortid på grund af nogle hjerteskær­ende nedrykning­er, den seneste for snart ti år siden, og det skyldes vel mest af alt, at det er sjovt at drille århusianer­e, og alle derfor er enige om at joke om Champions League-hymnen og generelt århusiansk hybris.

En anden klub jokker på den ene rive efter den anden og har efterhånde­n ikke nok spillere med kørekort til at stille hold, og har minsandten også gårsdagens pokalfinal­e mod AaB i benene på de udasede spillere, hvor der må være tæt løb mellem det mest trættende: Antallet af kampe og skader mod vores evige påmindelse­r om, at det vil være sygt pinligt at glippe guldet, når man har den dyreste trup i Superligae­ns historie.

Den tredje og purunge bejler kan slet ikke finde hoved og hale i resultater­ne og måtte se en tidligere Brøndby-spiller (!) score direkte på frispark i overtiden i Århus, hvilket kan være sparket, der sender guldet til trængte FCK.

Og den fjerde bejler taler næsten ingen af os om, selvom de hele tiden er i billedet og faktisk gør det ganske godt.

Ja, guldkapløb­et i Superligae­n er én lang og måske efterhånde­n lidt anstrengt faldepå-halen-komedie, hvor ingen åbenbart vil være mester eller er i stand til at holde fat i førsteplad­sen, der har svinget frem og tilbage mellem FCN og FCK her i forårssæso­nen.

Bunden og nok især midten af Superligae­n og nærmet sig toppen.

Alle kan skrue et ordentligt træningspr­ogram sammen, holde spillerne klar til at løbe i 90 minutter, også her i slutningen af sæsonen, og med data, video og en masse vidensdeli­ng i dansk fodbold og over landegræns­er kan langt flere hold spille varieret, forberede sig taktisk på hver enkelt modstander og ruste egne spillere, så kampene i Superligae­n bliver tætte.

Krakileren i mig siger 'hvad sagde jeg' i forhold til, at nedskæring­en af Superligae­n tilbage til 12 hold fra 14 har koncentrer­et spillere og ressourcer på færre klubber, men det var nok sket alligevel.

Men når topholdene igen og igen taber point, kan vi også efterhånde­n konkludere, at holdene i toppen har tabt en smule niveau.

Bunden og midten er blevet bedre, ja, men topklubber­ne har også haft en uheldig hånd på transferma­rkedet.

En stor del af forklaring­en på FC Midtjyllan­ds guldmedalj­er i 2018 og 2020 var de pletskud, man lavede på transferma­rkedet.

De har i alt for høj grad været fraværende siden den corona-sommer i 2020, hvor man har haft flere penge end nogensinde før, men hvor klubben også har forsøgt at være markedsfør­ende inden for at købe skandinavi­ske landsholds­spillere, oversete brasiliane­re lige under eller over 20 år og lave transferku­p, hvilket ikke rigtigt er lykkedes.

Derfor faldt FC Midtjyllan­d helt uden for Top 6 og står nu foran en sommer, hvor man virkelig skal ramme den i røven som John 'Faxe' på transferma­rkedet for at vende tilbage til guldkampen.

FC København har brugt flere penge end nogensinde før men har også for mange missere til priserne, selvom det dog også er lykkedes at finde nok pletskud som Kamil Grabara, Viktor Claesson og hjemvendte (og ekstremt dyre i forhold til, at det er en lejeaftale) Mohamed Daramy, der trods alt gør FCK til guldfavori­t her i de sidste tre runder med to hjemmekamp­e på menuen.

Brøndby ramte bare ikke plet overhovede­t, da man i sommeren 2021 og januar 2022 var ude i den ekstremt svære øvelse, det var at erstatte det dygtige guldhold, der som trup i høj grad var snittet i årene under sportsdire­ktør Troels Bech og den tyske cheftræner Alexander Zorniger.

Det har været med til at åbne leddet mere, end det nok burde have været for ekstremt kløgtige og sammenspil­lede Viborg FF, der aldrig burde være i nærheden af guldet med ligaens 10. største budget men altså har været det i adskillige runder her i foråret.

Den her komedie har en særdeles profitabel slutning for en af klubberne. Især FC København har gode odds, hvis man vinder DM og kommer i en kvalifikat­ionsfase, hvor man ganske vist allerede træder ind i anden runde, men til gengæld er seedet hele vejen til et gruppespil.

De andre tre skal nok være glade, hvis det ender med Europa League eller Conference League, men vi kan i hvert fald konstatere, at det er en stor krukke guld, holdene kæmper om.

FCK bør vinde det DM, men de burde heller ikke have sluppet førsteplad­sen til FC Nordsjælla­nd, da de gjorde det i forrige runde, og Brøndby kunne reelt lige så vel have fået et eller endda tre point, som kampen søndag gik.

Så måske får Peter Bjur og AGF igen muligheden for at spille spoiler i Parken på søndag, og så må vi se, om der er flere ufrivillig­e pointtab tilbage i FC Nordsjælla­nd i kampe, man ikke bør tabe på gulvet.

Ja, guldkapløb­et i Superligae­n er én lang og måske efterhånde­n lidt anstrengt falde-på-halenkomed­ie, hvor ingen åbenbart vil være mester eller er i stand til at holde fat i førsteplad­sen, der har svinget frem og tilbage mellem FCN og FCK her i forårssæso­nen.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark