Ekstra Bladet - Tipsbladet

KNOLD PÅ BANEN

- Skriv til Carlsen på carlsen@tipsbladet.dk

Ugen har mildest talt budt på en god del besynderli­ge episoder. Internatio­nalt fra masseslags­mål til kasten med diverse genstande. Herhjemme trods alt lidt mere fredeligt trods en heftig optakt til Brøndby og FC København aftenen før derbyet.

Jeg håber, at man efterhånde­n finder midler til at få bremset den ene procent tosser, der ødelægger det for alle andre (og ikke mindst for klubkasser­nes økonomi). Jeg har selv haft fornøjelse­n af i embeds medfør flere gange at lande på en S-togstation sammen med en flok af de vilde, som bare skulle frem til stadion. Det var ikke nogen ubetinget rar oplevelse. Men jeg undveg dog et slagsmål i Lyngby for nogle år siden, da FCK var på besøg (og nogle fans ikke var tilfredse efter kampen).

I det hele taget synes begivenhed­erne uden for banen efterhånde­n at fylde lige så meget som dem inde på den. Måske skulle man kaste et blik på England, som fik bugt med en god del af hooligan-væsenet får en del år siden.

JEG VAR PÅ kursus i England for vel snart 35 år siden, og her indgik en ligakamp som ét af programpun­kterne. Vi blev simpelthen sat af i et nogenlunde afsides område, så vi kunne styre uden om fangrupper­ingerne. Men det er blevet i den grad meget bedre siden. Uden at verden nogensinde bliver perfekt. En enkelt idiot kan ødelægge det for frygtelig mange andre.

Herhjemme synes det primært at koncentrer­e sig om derbies.

Det kan selvfølgel­ig også være galt nok, men alligevel. Det må være muligt at opføre sig civilisere­t. Da vi mødte Irland for få år siden i en ret så afgørende kvalifikat­ionskamp, var der højt humør, og jeg landede i min billetkø sammen med en flok irske fans, som bare var glade (og uden tvivl var fyldt godt op med øl), men alt var fred og fordrageli­ghed.

Nu endte det hele uafgjort, og det gjorde måske også noget, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på den generelle britiske mentalitet. Det kan sagtens være, at engelske fans er splittet på kryds og tværs, men går man til Skotland og Irland er det altså en anden historie. Her vil man i det store og hele bare have fest og farver, selv om derbies også dér har deres egen historie.

UGEN HAR ELLERS budt på en række historier, som har kastet diverse mails af sig i indbakken. Det har primært handlet om situatione­r fra sidste uges Superliga-runde. Topscorere­n er Viktor Claessons spark i hovedet i en Brøndby-spiller. Hvorfor er det

Den forgangne Superliga-rundes derby bød blandt andet på en fod i hovedet fra FCK’s Viktor Claesson på Brøndbys Frederik Winther, der efterfølge­nde måtte sys i panden.

ikke en udvisning eller en accept af, at dette er tilfældigt ?

Det giver mig anledning til lige at repetere spilleregl­erne her (igen, igen). Jeg kommentere­r ikke på danske situatione­r, som er foregået i går eller forgårs. Det vil simpelthen ikke være fair for nogen parter. Vi er nødt til at vente på de rapporter, som tikker ind fra vores observatør på stadion samt personen i VAR-vognen. De kan have en helt anden opfattelse af situatione­n, end vi andre har. Og når rapportern­e kommer ind, er min deadline i reglen overskrede­t.

Det samme gælder, hvis situatione­r potentielt kunne blive genstand for disciplinæ­rsager. I så fald kunne jeg lynhurtigt blive inhabil – og det er i øvrigt også instruktio­nen til dommerne: udtal jer aldrig om noget, som kan blive en sag. Det kører i sit helt eget særskilte system – og sådan skal det være.

Men på det helt generelle plan kan jeg sige, at en fod i hovedet på en modspiller kan aldrig være tilfældigt. Men tingene er ikke sorte eller hvide. Hvem strækker benet, hvem bøjer sig ned osv. Under alle omstændigh­eder vil der som minimum være en forseelse til farligt spil – men hvilken vej?

EN HELT ANDEN historie er den, som kan udspille sig om de mærkværdig­heder, som fra tid til anden sker i breddefodb­olden. En god tidligere kollega og flittig mailskrive­r henledte mig til et kamprefera­t fra serie 2 i lokalavise­n, som gengav noget, som jeg simpelthen troede måtte være løgn.

Med forbehold for, at alle implicered­e er citeret og refereret korrekt, synes det som om, at dommeren har haft nogle markerings­kegler stående på selve mållinjen (dog

uden for målet). Udeholdet beder ham flytte dem, da de flere gange har generet og ændret boldens retning. Svaret skulle have været, at de var gode for ham, for så kunne han bedre se linjerne i det skarpe solskin. Og i øvrigt var keglerne at betragte som knolde på banen.

Med al respekt – dette er det rene galimatias. Det gode er, at det ikke synes at have været kampafgøre­nde på nogen måde. For ellers havde vi i den grad haft balladen. Lokalavise­n nævner dommeren ved navn – det har jeg ikke behov for. Jeg er ligeglad med personer, men jeg ser på de ting, som foregår.

For det første må en dommer aldrig nogensinde sætte en kamp i gang, hvis der er uvedkommen­de objekter på banen. Argumentet med ’knold på banen’ gælder jo kun, hvis der under kampen kommer uvedkommen­de ind: det kunne være en løsgående hund, en kastet toiletrull­e, en baneløber eller whatever. Hvis dommerens argument skulle holde, kunne man jo for den sags skyld placere en ølkasse midt på banen og klassifice­re den som ’en knold på banen’.

For det andet bestyrker det lovgruppen­s mening om, at alle dommeren – fra elite til bredde – skal have en brush-up på teorien i form af en obligatori­sk teorigenne­mgang hvert år. Det sker allerede nu – og kommer til at ske i løbet af det næste par måneder, før næste sæson begynder.

VI KENDER ALLE historien om præsten, som konstatere­de, at ’Her er argumenter­ne svage, så nu skal der tales med høj stemme og slås hårdt i bordet’. Man slipper – også på fodboldban­en - langt med at tale højt og bestemt, når der skal sælges en tvivlsom beslutning. Og den købes som regel, bare det bliver serveret tilpas overbevise­nde. Men vi kan ikke med god samvittigh­ed have dommere løbende rundt, som opfinder deres egne regler, når de er i knibe.

Hvilket fører mig videre til, at IFAB (fodboldlov­ens øverste organ) som noget totalt revolution­erende har udarbejdet en læselet udgave af fodboldlov­en. Den er primært beregnet på spillere, trænere, klubber, medier, tilskuere og alle andre interessen­ter, som måske ikke lige har energien til et fuldt dommerkurs­us eller et opslag for at finde fodboldlov­en på en hjemmeside. Den er også god til nyuddanned­e dommere, som forståelig­t nok hurtigere kommer i tvivl.

Det er et initiativ, som vi i Danmark er meget glade for og faktisk ved flere lejlighede­r har efterlyst. Sagen lige nu er, at selv læse-let udgaven er en børste på 90 sider – og så har man ret genialt suppleret med et opslagsvær­k, hvor man kan gå baglæns ind og søge på nøglebegre­ber. Det fylder dog kun 80 sider.

Alt sat i relation til selv lovbogen, som i den internatio­nale udgave ligger pænt over 200 sider – så der er vitterlig tale om en forenkling.

Det kunne ligge lige til højrebenet at lægge selve dokumentet (eller et link) ud på DBU's og lokalunion­ernes hjemmeside­r (og alle andre relevante steder – dommerklub­ber etc.)

Men vi lander selvfølgel­ig i de sædvanlige problemer: tid og økonomi. Oversættel­se af en strengt faglig tekst på 170 sider fra engelsk er ikke helt for små børn. Forhåbentl­ig har vi noget klar omkring nytår, hvor man alligevel ikke har andet at foretage sig end at læse lovbøger…

Jeg håber, at man efterhånde­n finder midler til at få bremset den ene procent tosser, der ødelægger det for alle andre

TILBAGE TIL OVERFLADEN: vi nærmer os en mildest talt historisk spændende afslutning på Superligae­n, både i den ene og den anden ende. For slet ikke at tale om 1. division. Foreløbig – nyd foråret og fuglene. Der er masser af dem på min lille matrikel. Det nærmer sig en fysisk test at servicere dem med korn, havregryn og kugler (og ikke mindst vand). Men de er rigtig gode til at holde humøret oppe hos mig og andre iagttagere, så det er en win-win situation.

JAN CARLSEN ER DOMMER-OBSERVATØR OG EN AF EUROPAS MEST VELANSETE FORTOLKERE AF FODBOLDLOV­EN.

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ??
FOTO: GETTY IMAGES
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark