Ekstra Bladet - Tipsbladet

”ALLE TALER OM, AT VI KAN BLIVE MESTER PÅ LØRDAG”

-

Der er ingen tvivl om, at man kan mærke, at det hele vibrerer i øjeblikket.” Borussia Dortmund kan vinde sit første tyske mesterskab i 11 år, hvis klubben sørger for at holde Bayern München bag sig på sidste spilledag på lørdag. Som U19-træner i klubben følger Mike Tullberg med i, hvordan byen, der i forvejen var opslugt af fodbold, ser frem til afgørelsen­s time med åndeløs spænding. Som han siger:

”Dortmund lever fodbold. Ikke kun klubben, men også byen. Så man kan godt mærke i øjeblikket, at der kan ske noget, der ikke er sket i over ti år.”

LANG VENTETID

Dortmund har ikke vundet mesterskab­et siden 2012, da cheftræner­en stadig hed Jürgen Klopp, profilerne hed Robert Lewandowsk­i, Shinji Kagawa og Roman Weidenfell­er, og Mohamed Zidan stadig var i klubben. Nu er holdet snublende tæt på at bryde Bayern Münchens monopol på guld: Der er to point ned til sydtyskern­e med én spillerund­e tilbage. Dortmund møder Mainz 05, der ikke har noget at spille for, og Bayern møder Köln, der heller ikke har andet på spil end den profession­elle stolthed.

De to tophold er skiftedes til at tage førsteplad­sen de seneste uger, men med 3-0 over Augsburg i den forgangne runde generobred­e Dortmund fordelen forud for sidste spilledag. Det er altså på det bagtæppe, at den fodboldfeb­er, der synes at være en permanent tilstand i byen, er steget adskillige grader.

”Folk er spændte og glæder sig til weekenden og tror også på, at det kan lade sig gøre nu. Det er jo alle i og omkring klubben. Om det er de 15, der går og ordner banerne, eller om det er dem, der laver mad. Det er jo alle, der snakker om, at vi kan blive mester på lørdag,” fortæller Mile Tullberg.

Borussia Dortmund er berømt for sine lidenskabe­lige og højlydte fans, der danner rammerne for kampene hjemme på Signal Iduna Park, men hele byen lugter med Tullbergs ord af fodbold. Der er altid gule og sorte BVB-flag alle vegne, ikke kun før afgørende kampe som nu, og selv klubben andet- og ungdomshol­d spiller somme tider velbesøgte kampe.

Mike Tullbergs U19-mandskab spillede eksempelvi­s finale om det tyske mesterskab i slutningen af april, og her havde knap 16.000 tilskuere fundet vej til stadion. Dortmund kunne mønstre nogenlunde samme tilskuerta­l, da ungdomshol­det spillede kvartfinal­e i UEFA Youth League, ungdommens svar på Champions League.

”Det er et meget specielt sted at være.

Jeg er meget taknemmeli­g for, at jeg har kunnet være der i så mange år (foreløbig fire) og stadig har muligheden for at arbejde videre i klubben. Det er fantastisk,” siger Mike Tullberg.

”Selv om klubben er så kæmpestor, så er det meget familiært. Der er selvfølgel­ig et hierarki, men man føler, at man bliver taget med omkring. Så det er et fedt sted at være.”

DE UNGE DRENGE

Den 37-årige danske træner har gjort sit for at betale sin arbejdsgiv­er tilbage med gode resultater.. Udover førnævnte finale og kvartfinal­e, som i øvrigt er klubbens bedste Youth League-resultat nogensinde, havde Dortmunds U19-hold ikke tabt en regulær ligakamp i de to et halvt år, Tullberg havde haft ansvaret, indtil begyndelse­n maj måned (førnævnte finale er en del af et særligt slutspil).

Derudover har Tullberg været med til at føre flere spillere fra ungdomshol­det op på førstehold­et. Det har han haft så stor succes med, at den store tyske avis Bild tidligere på foråret kaldte ham ’Dortmunds Talente-Flüsterer’, talenthvis­ker.

Tullberg nåede blandt andet at have supertalen­tet Youssoufa Moukoko, der scorede flere mål, end han spillede kampe for

Dortmunds ungdomshol­d, under sine vinger. Det samme havde han med Tom Rothe og Jamie Bynoe-Gittens, mens Soumaïla Coulibaly var med i nogle Youth Leaguekamp­e.

Selv om Tullberg har afleveret dem hos cheftræner Edin Terzic på førstehold­et, har han stadig i varierende grad kontakt til dem.

”Youssoufa nåede jeg ikke at træne i så lang tid, så det er mere, hvis man lige støder på ham og siger hej. Men Jamie nåede jeg at have i et langt stykke tid, da han kom som udlænding og desværre var han en del skadet. Han skulle bygges op på U19 og gøres klar til at spille på førstehold­et. Så det er selvfølgel­ig ham, som man kom tæt på,” fortæller Mike Tullberg.

”I løbet af sæsonen, hvor han kom ind og gjorde en forskel og scorede nogle vigtige mål [tre i alt], faldt der lige en sms, eller man snakker med ham, når man møder ham. Ham har jeg et noget tættere forhold til, fordi jeg har haft ham i længere tid.”

De har spillet vidt forskellig­e roller på førstehold­et i denne sæson – fra Moukokos 34 kampe og Bynoe-Gillens’ 20 til Rothes fem – men fælles for dem alle er, at de stadig kunne have optrådt på Mike Tullbergs U19-mandskab.

Det samme kunne Abdoulaye Kamara og Julien Duranville, som også er inde omkring førstehold­et.

Det fortæller en historie om et ungt Dortmund-mandskab, der med sine 26,2 år i gennemsnit er blandt de yngste i Bundesliga­en i denne sæson. Men selv om det

Selv om klubben er så kæmpestor, så er det meget familiært. Der er selvfølgel­ig et hierarki, men man føler, at man bliver taget med omkring. Så det er et fedt sted at være

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Mike Tullberg - Talenthvis­keren, som Bild kaldte ham - har skudt en lind strøm af unge stjernefør opad i systemet i BvB.
FOTO: GETTY IMAGES Mike Tullberg - Talenthvis­keren, som Bild kaldte ham - har skudt en lind strøm af unge stjernefør opad i systemet i BvB.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark