STRAIGHT OUTTA MØLDRUP

Tobias Bech spurter først ud mod de jublende fans i AGF’s udebaneafsnit, men da han naermer sig, drejer han lidt til højre og saetter kurs mod FC Midtjyllands hjemmebanetilskuere. Først fører han pegefingeren op foran munden, derefter signalerer han med haenderne, at dem på laegterne bare kan blive siddende i deres saeder. Kort efter kaster hans holdkammerater sig over ham i jubel.

De havde også noget at vaere glade for – målet bragte AGF på 1-1 og sikrede dermed klubben et sent point på en svaer udebane – men for Bech rummede det flere lag. Dels var det et skridt på vejen mod en fast plads i startopstillingen, dels er han vokset op som fan af FC Midtjyllands lokalrival, Viborg FF, og dels sluttede målet en rung, der tog sin begyndelse, da han var barn.

Bech voksede op i den lille by Møldrup lidt uden for Viborg, og hans far var holdleder på det lokale seriehold. Her haeldte en ung Henrik Dalsgaard mål ind efter behag, før AaB opdagede ham, og karrieren gik videre over Belgien, England og landsholdet, inden han i 2021 kom til FC Midtjylland. Selv om Dalsgaard sad over i kampen mod AGF, var scoringen for Tobias Bech et symbol på, hvor langt han er kommet, siden han som barn fulgte med sin far til den ene seriekamp efter den anden.

”Da han røg til AaB, blev han jo det helt store forbillede for mig, fordi han kom fra Møldrup, og man kunne relatere til en professionel hovedspiller, som man kendte lidt. Og derfor var det også ekstra sjovt at score mod den klub, han spiller i, eftersom jeg har set op til ham som helt lille,” siger Tobias Bech.

De kommer fra de samme ydmyge rammer i Møldrup, men Bechs karriereforløb har vaeret ganske anderledes end Dalsgaards. Hvor sidstnaevnte var senior, før AaB fik øjnene op for ham, var Bech allerede som teenager et stort talent og blev tidernes yngste debutant for Viborg FF. Til gengaeld har vejen til først et udlandsophold i Tyskland og nu AGF vaeret brolagt med udfordringer, der ikke har noget med spillet på banen at gøre.

IKKE NOGEN STOPKLODS

Da Tobias Bech var 14 år, havde han så svaert ved at klare både sin skolegang og sin fodboldtraening, at han helt overvejede at stoppe med at spille. Det var i samme alder, at han fik diagnosticeret ADHD, hvilket han har talt åbent om, siden han begyndte at tiltraekke opmaerksomhed fra medierne et par år senere.

Men da først tingene vendte for Bech, gik det staerkt. Fra en svaer hverdag og overvejelser om at opgive fodbolden til debut for Viborg FF’s 1. divisionshold gik der kun to år. Det skyldtes ikke mindst, at fodbolden var et frirum for ham. Dag efter dag cyklede han op på det lokale stadion i Møldrup, så snart han kom hjem fra skole, så han kunne sparke på mål og forfine sit allerede staerke spark.

Steffen Højer, der gav ham debut for Viborg, kaldte for år tilbage Tobias Bech for unik, hvad angik hans selvtraening og opmaerksomhed på detaljen. Spark, lille tilpasning, ny spark. Gentag i det uendelige.

”Jeg kunne godt stå og sparke et par timer i hvert fald efter skole eller traening.

Ens krop var også et andet sted dengang, så det var nemmere bare at stå og pløkke på kassen. Den dag i dag skal det vaere på de rigtige tidspunkter, når man selvtraener. Men dengang var der sgu ikke nogen stopklods,” som han siger.

Nogle gange var Bechs ven Jacob, der var målmand, eller hans far med, men for det meste stod han der selv. Dag ud og dag ind.

”Det var meget frispark og langskud og bare at prøve at få det så kontinuerlige spark som muligt. Og så var det jo nede i nørdede detaljer i forhold til at ramme bolden på en specifik måde og så videre,” husker han.

Tobias Bech har altid vaeret fascineret af spillere, der havde et godt spark, som han kunne spejle sig i. Isaer Gareth Bale, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse, hvis man har set Bechs hårde, dykkende venstrebenshug. Og som han tilføjer, så blev han aldrig fanget af at spille computer eller rode med biler, som så mange andre teenagedrenge i landets småbyer får tiden til at gå med. For Bech handlede det altid om fodbold. Kun fodbold.

At laese de tidligste interviews med ham omkring 16-års-alderen er som at laese en lang kaerlighedserklaering til det smukke spil. Måske ligefrem en besaettelse.

”Fodbold betyder naesten alt for mig –

Jeg har det sådan, at fodbold er den eneste ting i livet, som jeg virkelig elsker

det er det, jeg bruger al min tid på,” sagde han til DR.

”Der [i skolen] kunne jeg ikke koncentrere mig. Der havde jeg mange korte dage, fordi jeg havde svaert ved at fokusere og følge med i timerne. Når jeg spiller fodbold, kan jeg traene alt det, jeg vil, uden der er noget,” sagde han til TV Midtvest. Og over for Viborg Stifts Folkeblad: ”Jeg får meget energi af at traene, og jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle gøre uden fodbolden.”

”Jeg har det sådan, at fodbold er den eneste ting i livet, som jeg virkelig elsker.”

Heldigvis for Bech var han lige så talentfuld, som han var dedikeret. For der eksisterede aldrig noget alternativ til et liv med fodbold som omdrejningspunkt.

”Skolen har aldrig rigtig interesseret mig. Og eftersom det ikke var så nemt i skolen, har jeg altid vidst, at jeg skulle spille fodbold, når jeg var faerdig med skolen. Så var jeg så heldig og dygtig, at jeg fik lov til at blive professionel fodboldspiller, naermest lige fra jeg gik ud af folkeskolen.”

”Jeg har aldrig nogensinde haft en plan B om, hvad jeg ellers skulle lave, men det må jeg tage en dag, når jeg forhåbentlig er i midt-30'erne,” tilføjer han med et smil og håbet om en stadig lang karriere foran sig.

EN, DER KAN AFGØRE FODBOLDKAMPE

I 10’erne var Steffen Højer blandt andet U19-traener, assistenttraener på førsteholdet og cheftraener i Viborg FF, og han har på ingen måde glemt den talentfulde kantspiller med det enestående traef på bolden. Tvaertimod husker han endda, første gang han så Bech på banen.

”Det var en ungdomskamp i Viborg, hvor jeg helt tilfaeldigt var ude og se hans hold spille, og lige pludselig så jeg ham, der stod helt ude på højre kant og begyndte at traekke ind i banen. Og så kan jeg huske, at der var en af tilskuerne, der sagde: 'Nå, nu skal vi endelig se nogle mål.' Allerede dengang var det et kendetegn, som han også har i dag, det der med at traekke ind i banen og så skyde med sit venstreben. Det var jo helt ekstremt, da han var ungdomsspiller isaer, så dygtig han var til det.”

Højer kunne også få øje på, hvad Tobias Bech manglede. Dels havde han meget at laere defensivt, dels var han i en periode udfordret af et klassisk teenagerproblem: Kroppen voksede hurtigere, end den selv kunne følge med til. Men først Tobias Bech knaekkede koden, var han ustoppelig. Det fik klubber i ind- og udland til at vise interesse for ham, og medier som de førnaevnte portraetterede den målfarlige Viborg-spiller.

Når Tobias Bech brugte de mange timer på at traene sine Gareth Bale-inspirerede frispark og langskud, forfinede han noget, han i forvejen var god til. Derfor så Steffen

Højer det som sin opgave som leder at guide den unge mand med kanonfoden til også at øve de ting, der ikke kom lige så naturligt til ham.

”I ungdomsraekken havde han det nogle gange lidt for let. Jeg synes også godt, at man nogle gange skal stille højere krav til spillere som Tobias, fordi der var ingen, der var i tvivl om, hvad han var god til. Det var han ekstremt god til. Nogle gange, når man er det, får man lov til at springe over, hvor gaerdet er lavest i nogle andre ting af spillet. Tobias var offensivt en fremragende spiller, men defensivt havde han rigtig meget at laere,” siger Højer.

”Det skulle han virkelig laegge på, da han blev senior, fordi det er meget få spillere, det er vel naermest kun Messi, der kan tillade sig ikke at lave noget den anden vej. I moderne fodbold skal man have en eller anden minimum i sin pakke, også defensivt, for at kunne vaere med. Der manglede Tobias rigtig meget. Til gengaeld havde han noget, som mange af de andre ikke kunne traene sig til.”

Styrkerne opvejede svaghederne i sådan en grad, at Steffen Højer i marts 2018 sendte Tobias Bech i aktion i en 1. divisionskamp mod Brabrand IF. Med sine 16 år og 20 dage blev han den yngste Viborg-spiller og yngste spiller i 1. division nogensinde. Men måske var han også for ung, raesonnerer Højer i dag.

”Bagefter kan jeg godt taenke lidt over, om det var lidt for tidligt, fordi desvaerre voksede han sindssygt meget på det tidspunkt, og kroppen ikke kunne rigtig følge med. Så selvom vi syntes, vi passede godt på ham, så fik vi ham med i for få kampe, fordi han blev skadet, og så måtte vi bruge noget tid på at bygge ham op og lave det lidt mere langsigtet,” siger Steffen Højer.

”Men han fik jo debut allerede som 16åring, og det gjorde han, fordi han var sådan en, der kunne afgøre fodboldkampe. Og det kunne vi godt bruge.”

Det var en fed rejse at vaere med til at tage Viborg fra midten af 1. division og hjaelpe dem op i Superligaen og slutte af med at få en europaeisk kamp

DEN HELT VILDE UDVIKLING

Skadesproblemerne holdt Tobias Bech ude af stort set hele 2018/19-saesonen, men da først han vendte tilbage, var han klar til at spille fast for førsteholdet. Dermed nåede han halvanden saeson som starter for Viborg, inden holdet rykkede op i Superligaen.

Det blev kulminationen på både Bechs individuelle udvikling og ikke mindst Viborg FF’s kollektive genrejsning fra at synes fanget i 1. division til saesonens positive overraskelse i den bedste raekke og ikke mindst europaeisk fodbold.

”Det var den klub, jeg havde spillet i hele mit liv på davaerende tidspunkt, så det var megafedt [at få sit gennembrud i Viborg]. Jeg husker tilbage på det som en god og mindevaerdig tid. Det var en fed rejse at

vaere med til at tage Viborg fra midten af 1. division og hjaelpe dem op i Superligaen og slutte af med at få en europaeisk kamp i Conference League-kvalifikationen,” siger Tobias Bech.

”Det [Viborgs udvikling] var helt vildt. Jesper Fredberg blev ansat, og Jacob Neestrup kom ind, og der var et godt team omkring hele klubben, og så tror jeg bare, det match, der kom med de spillere, der var der, var helt perfekt. Vi fik nogle hollaendere ind blandet med nogle gode spillere fra eget akademi og lidt aeldre danske spillere, og så ramte vi den i røven den saeson, og så tog vi det med ind i Superligaen. Det sluttede lidt uvirkeligt med, at Viborg pludselig skulle spille Europa.”

Det var samtidig i de år, Tobias Bech gik fra at vaere teenager til ung voksen. Fra at han måtte melde afbud til en U16-landsholdssamling på grund af hjemve til at etablere sig i seniorfodbold, flytte hjemmefra og til sidst tage det ultimative spring ved at blive udlandsprofessionel i tyske Ingolstadt.

”Jeg tror, det modnede mig meget, og jeg laerte at blive voksen og bo ude og gøre de ting, som man nu engang skal gøre, qua alle de oplevelser, jeg fik på fodboldbanen. Det var det, der gjorde mig klar til at flytte til Tyskland og bo,” siger han.

Den modning så Steffen Højer også. ”Alle de udfordringer, som han havde, kunne vi ikke se på fodboldbanen. Jeg havde selvfølgelig en aftale om, at hvis han lige havde en dag, hvor hovedet var tungt, så skulle han bare sige til. For det første skulle jeg vide det, og for det andet kunne vi sende ham hjem, hvis det var det, der skulle til. Eller gøre noget helt tredje. Og meget ofte ville han egentlig bare ud og traene noget fodbold. Der flyttede han sig rigtig meget,” siger han og naevner også, at Bech flyttede hjemmefra.

”Han har taget enorme skridt i forhold til, hvor svaert han havde det i de der teenageår til der, hvor han er kommet hen nu. Jeg er også meget imponeret af, at han valgte at tage til Tyskland og spille dernede. Én ting er det fodboldmaessige, hvor jeg måske havde håbet på, at han havde skiftet til et lidt højere niveau, men den der personlige udvikling, som er vigtig for alle spillere, men måske specielt for Tobias, det var et enormt sejt traek, han tog der.”

ET LAERERIGT ÅR

Det kom naeppe som et chok for nogen, at Tobias Bech blev udlandsprofessionel; det lå i kortene, at han skulle skifte til et større fodboldland. Til gengaeld overraskede hans klubvalg ikke kun Steffen Højer. Bech skiftede til Ingolstadt, der netop var rykket ned i 3. Liga, men som havde spillet i Bundesligaen så sent som i 2017 og havde ambitioner om at bevaege sig tilbage

Jeg synes, at AGF er en megafed klub. Det er en af de klubber, man har set som en af de store i al den tid, jeg har spillet fodbold, og det er en fed by og en fed fanskare

mod toppen igen. Det gik dog langt fra som håbet. Ingolstadt sluttede saesonen på 11. pladsen i den tredjebedste raekke og var dermed langt fra at indfri målet om at oprykke op igen i første forsøg. Dermed stod det også klart for Tobias Bech, at den genopbygning, han skulle vaere en del af, ikke havde udsigt til at blive til noget foreløbig.

”Det viste sig, at det hold, der var bygget op, ikke var staerkt nok, og jeg kunne ikke se mig selv fortsaette, fordi jeg syntes ikke, der var nogen udsigter til, at klubben kunne rykke op,” siger han.

Bech klarede sig ellers individuelt set godt med 13 mål og 5 oplaeg i 35 ligakampe, og på det personlige plan fik han den udfordring, han søgte.

”Det var en fed oplevelse, og jeg laerte meget af at bo i Tyskland. En meget anderledes kultur og meget anderledes land end Danmark. Så jeg fortryder ingenting. Jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg skiftede af sted. Jeg er både blevet mere moden som menneske og blevet en bedre fodboldspiller,” siger Bech. Hvad laerte du af det år i Tyskland? ”Det var mit første klubskifte, så jeg skulle laere et nyt omklaedningsrum at kende. Skulle have styr på alt uden for banen i et nyt land, hvilket er svaert i et land som Tyskland, der generelt er meget bagefter med tingene, synes jeg. Det var hårdt de første måneder, både det med at rejse vaek fra ens barndomshjem og flytte helt alene til Sydtyskland. Men jeg synes, det var fedt at prøve, og det gør bare, at det er meget nemmere med den dagligdag, jeg har i dag, fordi jeg har prøvet at bo selv og prøvet, hvordan tingene også kan vaere i udlandet.”

Hvad gjorde du for at få det til at fungere?

”Jeg var det rigtige sted som menneske, og jeg følte, jeg var klar, og jeg forventede sådan set bare, at det hårdeste ville ske. Og så bakkede min familie mig også meget op og var meget dernede. Min søster, hendes kaereste og hendes barn var også meget nede ved mig.”

”Det er sgu bare fedt at spille i AGF” Det er nu AGF, der skal nyde godt af Tobias Bechs modenhed og hans farlige venstreben. Sidstnaevnte lynede allerede efter 23 minutter af saesonpremieren mod Vejle Boldklub, da Bech hakkede en løs bold i feltet i mål. Siden har han vaeret ind og ud af startopstillingen, og da han scorede mod FC Midtjylland, var det som indskifter.

Selv kalder Tobias Bech det ”lidt ups and downs”, hvad angår det individuelle udbytte i hans første måneder som AGF’er, men når snakken falder på tilvaerelsen i hans nye klub generelt, er tonen straks mere entydig positiv.