Dansk fodbold blåstempler dobbeltrepraesentation
Regler. Jura. Dobbeltrepraesentation. Gab. Det lyder dødssygt, gør det ikke? Det burde sådan set vaere det, den tekniske indførelse i Danmark af nye agentregler, regler som FIFA har vedtaget og de nationale forbund skal indføre i deres respektive lande.
Men når man naerlaeser det 18 sider lange Cirkulaere 125 fra 6. september og saetter det i en sammenhaeng, er det faktisk både interessant og temmelig foruroligende.
Der har vaeret skaenderier og politiske slagsmål om de her regler i årevis.
De helt store internationale agentfirmaer har lagt sag an i flere lande mod reglerne, der saetter et maksimumsloft på agenthonorarer i en transfer til seks procent, tre fra spilleren og tre fra en klub.
Derfor står reglerne lige nu til ikke at blive indført i Tyskland og Frankrig, i hvert fald ikke her fra 1. oktober, som FIFA ellers har kraevet af alle medlemslande, hvilket i sig selv kan blive noget rod og i teorien gøre det mere attraktivt for agenter at få gennemført handler i de lande.
FOR KONTRAKTER TIL en vaerdi under 200.000 dollar om året gaelder de graenser ikke, og mens reglerne i det store hele slet ikke laver nok om på et løbsk og til tider meget usundt transfermarked, er der dog idéer og tiltag, der er positive.
Et af dem er et klart signal fra FIFA om, at man meget gerne ser dobbeltrepraesentation begraenset så meget som muligt, og at det kun må foregå, når alle parter er indforstået med, at spillerens agent også arbejder for en af klubberne i handlen.
I langt de fleste tilfaelde burde det give bedst mening for en spiller at have en agent i en handel, der kun repraesenterer ham og ikke samtidig den købende eller saelgende klub.
JEG TROR, DET vil overraske jer, kaere laesere, hvor stor en del af mange agenters forretning, der består af at repraesentere klubber, når der skal købes eller saelges spillere. Det er også helt normalt, og vil fortsat vaere tilladt fremover, at en agent i dag kan forhandle en spillers nye kontrakt i en Superliga-klub, hvorefter agenten i morgen er sendt i byen af selvsamme klub i forsøget på at hente en anden spiller. Mod betaling til agenten, selvfølgelig. Den praksis burde efter min mening ikke vaere lovlig eller i hvert fald vaere langt strengere reguleret, mens jeg ikke forstår, at FIFA overhovedet fortsat vil tolerere dobbeltrepraesentation inden for en enkelt handel.
Men kaeden hopper helt af for mig, når DBU i indførelsen af de nye agentregler fra FIFA også gør opmaerksom på, at man har en standardiseret kontrakt for dobbeltrepraesentation.
Det var meningen, det skulle vaere svaerere, ikke lettere, at indgå den type aftaler, men nu kommer der et officielt DBU-dokument, der for mig og mange andre at se kommer til at fungere som en blåstempling af et faenomen, FIFA for en sjaelden gangs skyld skal have ros for at forsøge at bremse.
MAN KAN UNDRE sig over, hvorfor i alverden, dobbeltrepraesentation på den måde skal hjaelpes på vej, når konsekvensen er tydelig at få øje på.
Hvor mange purunge fodboldspillere kan argumentere mod deres agent eller en klub, når der findes et officielt DBU-dokument, der gør dobbeltrepraesentation til en formsag? Hvis det ikke kommer til at fungere som et nyt, nyttigt vaerktøj for klubber og agenter, der vil stille sig selv og hinanden så godt som muligt, bliver jeg meget overrasket.
Jeg mener, det er logisk.
Med mindre vi taler den absolutte elite, som udgør en promille af verdens professionelle fodboldspillere, er spillerne de små i det her spil om transfers og kontrakter.
Hvordan kan man komme i tanker om at systematisere situationer i dansk fodbold, hvor man kan vaere i tvivl om, om en agent nu også repraesenterer en klub eller den spiller, han har på kontrakt?
REGLER OG PROCEDURER kan heldigvis laves om, og det her burde vaere et område, man i toppen af dansk fodbold tog et kig på igen.
Klubberne i Danmark skal i øvrigt ikke vaske haender og pege bebrejdende på DBU. De og Divisionsforeningen har et medansvar for, ja hvis ikke hovedansvaret, for at der bliver sat fornuftige regler op, og at man passer på isaer de unge spillere. Vi skal helst ikke efterladesmed den bagtanke, at det sådan set passer klubberne meget godt at få lagt en helt ny landevej til endnu mere dobbeltrepraesentation.