SÅDAN TOG FCK MAGTEN TILBAGE FRA FC MIDTJYLLAND
For tre år siden var FC Midtjylland på toppen med kvalifikation til Champions Leagues gruppespil og Superligaens klart staerkeste startopstilling, mens FC København inden for samme uge fyrede Ståle Solbakken. Tipsbladet har talt med flere kilder i fodbold
Det er en weekend med to markante jubilaeer i toppen af Superliga-hierarkiet. Når FC København og FC Midtjylland lørdag eftermiddag går på banen i Parken, er det nøjagtig tre år siden, FCM kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet.
Erik Sviatchenko, Alexander Scholz, Pione Sisto og de andre profiler på Brian Priskes hold slog Slavia Prag 4-1 i en haesblaesende afslutning på kampen. Og selvom den coronalukkede hjemmebane i UEFAregi lagde en daemper på euforien, var det måske FCM's mest prestigefyldte efterår med kampe mod Ajax, Atalanta og sagnomspundne Liverpool. Det hedder sig også, at forholdet mellem den senere hovedaktionaer Anders Holch Povlsen og FC Midtjyllands top for alvor blev taendt på den VIP-tur til Liverpool, FC Midtjylland fik strikket sammen.
På søndag er det en anderledes trist årsdag for FC København, der 1. oktober 2020 tabte hjemme til middelmådige Rijeka fra Kroatien i Europa League-kvalifikationen.
Vaek var Europa-målsaetningen mindre end to måneder efter, man havde gjort det flot på Old Trafford i Europa League-kvartfinalen mod Manchester United, og ni dage senere var det også slut med Ståle Solbakken i en saeson, hvor FC København med en for klubben saerdeles jaevn trup blev treer i ligaen bag Brøndby og FC Midtjylland.
I dag er styrkeforholdet vendt på hovedet.
FC København har vundet de to seneste mesterskaber og er storfavorit til et tredje på stribe, mens FC Midtjylland kommer ud af sommeren med et af de dyreste transfervinduer nogensinde for en Superligaklub oven på en skuffende syvendeplads i ligaen.
Hvad skete der? Hvordan kunne et så staerkt FC Midtjylland-hold miste grebet om toppen, og hvad er lykkedes for FC København?
Tipsbladet har set naermere på de vigtigste begivenheder og faktorer, der har forskubbet magtbalancen i toppen af dansk fodbold.
1: FCK’S ERKENDELSE
Vi begynder med at dvaele ved fortiden for at forstå FC København i dag.
Da Ståle Solbakkens skaebne som FCKmanager blev beseglet i nederlaget til Rijeka, skiftede han undervejs Karlo Bartolec, Robert Mudrazija og Mikkel Kaufmann ind.
Det er noget af en kontrast til seneste weekend, hvor Brøndby havde FC København nede i saekken med en scoring midt i 1. halvleg (Peter Ankersen scorede det dybt bizarre og famøse selvmål mod Rijeka efter 20 minutter), hvorefter Jacob Neestrup
kunne saette Viktor Claesson, Orri Oskarsson og til sidst den dobbelte målscorer Roony Bardghji på banen og forvandle nederlag til en vital sejr.
Det gjorde nas på FC København, og københavnerne fastholder stadig, at sammenligningerne fra 2014 til 2020 er urimelige, fordi man spillede det, der svarede til en hel ekstra Superliga-saeson, i europaeiske kvalifikationskampe og gruppespil.
Men at man skruede så markant op for budgettet var også produkt af den svaere erkendelse, at FC Midtjylland i Superligaen havde indhentet FCK.
I løbet af 2020 og 2021 havde FC Midtjylland flere gange naermest pointhøst med FC København, siden Matthew Benham havde købt FC Midtjylland i sommeren 2014, og den stod 3-3 i danske mesterskaber siden englaenderens og Smartodds' indtog i Herning og Ikast.
Det er ikke nogen nem erkendelse at nå, og det er essentielt at have øje for den, fordi den forklarer meget af det, der siden er sket.
2: FCM’S BESVAERLIGE INDKØB
Efter mesterskabet i 2020 var Brian Priske cheftraener i FC Midtjylland en saeson til, før han røg til Royal Antwerp i Belgien. Bo Henriksen var cheftraener i 2021/22-saesonen og to uger ind i 2022/23, før han blev erstattet af den midlertidige chef Henrik Jensen.
Han fik seks uger, før Albert Capellas trådte til i september 2022, og han var så cheftraener indtil før sidste kamp i grundspillet, hvor Niels Lodberg trådte op fra assistenttraenerjobbet til cheftraener-rollen i kampen mod Silkeborg, før Thomas Thomasberg tog over.
Meget af ustabiliteten i FC Midtjyllands Superliga-resultater er blevet forklaret med cheftraenerne, ikke mindst fyringerne af dem, og traenerne repraesenterer da også forskellige måder at se fodboldspillet.
Men det er svaert at komme uden om den indflydelse, FC Midtjyllands transfers
har haft. De tre mesterskaber, FC Midtjylland vandt, var i høj grad skabt på saerdeles solide forsvar og spillere handlet ind på kløgtig facon frem for hevet i land takket vaere en tårnhøj transfer og en matchende løn.
Pione Sisto-handlen i den afgørende transferperiode i sommeren 2020 under corona bliver symbol på, hvordan FC Midtjylland følte sig klar til direkte at udfordre FC København, også på transfermarkedet, hvor Sisto som bekendt blev snuppet for naesen af københavnerne, der havde fløjet kantspilleren til København i Lars Seier Christensens privatfly.
Efter den sommer har FC Midtjylland betalt over 300 millioner kroner i transfers for nye spillere, der på papiret er hentet fra et højere niveau, end FC Midtjylland nogensinde har hentet fra før. De FCMtransfers kommer finansielt taet på de omtrent 375 millioner kroner, FC København i samme periode fra 2021 til og med i år har brugt på transfers af nye folk til klubben.
Men man kan ikke påstå, at de nye folk har gjort det vildt godt for FC Midtjylland. Anders Dreyer (som allerede var i FC Midtjylland men blev solgt og så hentet igen og igen-igen solgt i løbet af perioden) og med gode vilje Emiliano Martínez har spillet til høje karakterer, og nogle af de nye folk hentet til i år ser interessante og lovende ud.
Andre har gjort det fornuftigt og haederligt uden at flytte pilen synderligt meget i den rigtige retning, og så er der for mange saerdeles dyre spillere, der bare ikke har fungeret.
Laeg dertil, at der ikke har vaeret den samme trafik af egenudviklede FCM-spillere,
der er røget til udlandet for kaempe beløb eller på landshold, som der har vaeret i et par succesrige år for FCK's ungdomsafdeling, og man har opskriften på et FCMhold, der har haft svaert ved at holde trit med FCK men såmaend også egne succesrige udgaver af førsteholdet fra 2018 og 2020.
3: FCK SKRUER OP FOR BUDGETTET
I årevis havde Ståle Solbakken og teknisk
2014 til nu 12
direktør Johan Lange sagt det til direktion og isaer bestyrelsen: Skru nu op for det budget!
FC København klarede sig udmaerket med Champions League-gruppespillet og de gode resultater og kampe der i efteråret 2016 som højdepunkt, men i kulissen var nordmanden og hans danske højre hånd i den grad efter ledelsen, der efter deres vurdering var al for mådeholden.
De risikerede den gode placering i Europa
5 FCM HAR HAFT OVERHÅNDEN I DUELLERNE 15 46-55
FC Midtjylland har klaret sig usaedvanlig godt i indbyrdes kampe mod FC København de seneste ni år. Ingen andre Superliga-klubber med regelmaessige kampe mod FCK er i naerheden af den positive målscore og antal sejre versus nederlag, FCM stadig har, selvom FC København de to seneste år har klaret sig bedst i Superliga-tabellen.
Lørdagens kamp kunne med en storsejr til FC København blive begyndelsen til et FCKopgør med den statistik.
og på UEFA-ranglisten og monopolet på det danske mesterskab, mente Solbakken og Lange, og det viste sig sådan set at vaere rigtigt.
At for mange skaeve indkøb, en gigantisk arbejdsbyrde på Solbakken og et efterslaeb på faciliteterne så også spillede ind skal med i det store regnestykke.
Det regnestykke gik ledelsen og bestyrelsen gennem efter fyringen af Solbakken. Og vi må konstatere, at man endte med at følge års anbefalinger og skruede markant op for forbruget fra og med ansaettelsen af Peter Christiansen, der tiltrådte som sportsdirektør i april 2021.
Med en omskrivning kan man sige, at Peter Christiansen og FC Københavns ledelse har kopieret Florentino Pérez' gamle mantra om Zidanes y Pavones.
Man gør plads til flere hamrende dyre topprofiler, FC København kun lige nøjagtig kan tiltraekke, og som på transfermarkedet er milevidt foran, hvad Solbakken havde råd til i sit sidste transfervindue i den lange coronasommer i 2020, hvor Peter Ankersen, Mathias Zanka Jørgensen (leje), Kamil Wilczek og Marios Ikonomou kom til.
Den anden halvdel af ligningen er succesen med de spillere, man selv har uddannet eller købt ind som 15-, 16- eller 17årige og derefter formet, som det har vaeret tilfaeldet med Hákon Haraldsson og Roony Bardghji.
Også her er der tråde tilbage til tiden før efteråret 2020, da talentafdelingen i FC København jo har eksisteret i ikke tre men over 30 år, en afdeling der var blevet opgraderet voldsomt i Solbakkens og Langes sidste saesoner.
Men det lykkedes i højere grad end tidligere at få de unge spillere ind på holdet, og FC Københavns eget udviklingsarbejde har i perioder endda opvejet de (for) mange forbiere, FCK har haft for millionerne i det markant større spillerbudget.
FC Midtjylland er ikke den eneste forklaring på, at FC Københavns ledelse og ejere gik med til at skrue op for forbruget, som også FCK's konkurrenter til Europa Leagueog Champions League-pladserne ude i Europa har gjort.
Men FCM's succes var en vaegtig årsag til, at FC København ikke bare kunne tage fem år til i samme dur som 2015-2020 og så håbe, man denne gang vandt flere mesterskaber på at vaere lidt større og staerkere finansielt end FCM og de andre tophold.
Ansaettelsen af Jacob Neestrup og et aendret fokus på at få gennembrudsspillere og kombinationsspillere, der gør FC København mindre afhaengig af indlaeg, og spillere som samtidig kan klare sig i Europa ligesom i Solbakken-aeraen, har også fået FCK til at fremstå som en mere moderne, angrebsorienteret og attraktiv fodboldklub.
4: FCMS DYRE LAEREPENGE SOM TOPHOLD I FC Midtjyllands ledelse og traenerstab har de laert sig selv ikke at bruge det skraekkelige begreb 'laerepenge', et af de fortaerskede fodbold-begreber, der ofte kommer til at virke som et forsøg på ikke at tage ansvar for egne dårlige resultater og beslutninger. Men lige her giver begrebet mening at bruge for at forstå, hvorfor FC Midtjylland har haft svaert ved at gå fra udfordrer-rollen til at vaere et dominerende tophold, der naesten kun kan skuffe.
FC Midtjylland har vaeret Superligaens bedste nytaenker og udvikler set over de snart 25 år, siden fusionsklubben blev til i 1999.
Talentakademiet, brugen af data, dødbolde og Benhams ro har sammen med en status som Danmarks første aegte transferklub med spillersalg placeret helt inde ved siden af hjertet i klubben gjort FC Midtjylland til den staerkeste udfordrer på en anden måde end ultrapopulaere Brøndby IF og AaB's enkelte sublime saesoner med nordjyder og skandinaviske profiler har formået.
Men fra 2020 var det slut med at vaere udfordrer, hvis det ikke allerede havde vaeret det i 2018 ved det andet mesterskab.
Uden at det nogen måde er taet, har FC Midtjylland i årevis vaeret Superligaens økonomisk naeststaerkeste klub. Der har oftest vaeret langt ned til nummer tre og et paent stykke vej op til FC København, en afstand der er vokset de seneste saesoner trods FC Midtjyllands egne massive satsning på dyre køb og lønninger.
Når man i 2020 var blevet mester tre gange på fem år og nu skulle fast ud i Europa-gruppespil,
var det utrovaerdigt fortsat at give den som opkomlingen i traesko, der kun kunne overraske, og overgangen til at vaere favorit i Superligaen efter FC København har vaeret hård.
Det samme har 40 europaeiske kampe i de tre år siden mesterskabet.
FC København har i samme periode spillet otte europaeiske kampe faerre end FCM, så det Europa, der fra 2014 til 2020 lagde en tungere byrde på FCK, har altså kraevet flere minutter af FCM end Jacob Neestrups mandskab.
Med Anders Holch Povlsen som ny ejer efter Matthew Benham, der var begyndt at fade ud efter seneste mesterskab og Brentfords oprykning til og succes i Premier League, er forudsaetningerne og rammen klar til, at man får greb om den stadig ny rolle som en klub, der er enorme forventninger til og tilsvarende lille tålmodighed med. Og det er ikke nødvendigvis gjort blot med den seneste sommers enorme indkøb til førsteholdet.
5: FCK HAR BREMSET FCMS DOMINANS
Det her er ikke entydigt, for FC Midtjylland har vaeret bedre i de indbyrdes Superligaopgør i to af de seneste tre saesoner.
Men FC København har fået sat en stopper for, at man får laesterlige klø isaer i Herning, når FC Midtjylland er modstanderen.
I adskillige saesoner i de seneste ti års tid har FC Midtjyllands store energi, fysiske duelstyrke og hurtighed vaeret en akilleshael for FC København, der fortsat halter efter set over de ni år, siden Matthew Benham købte og satte turbo på FCM.
Men der er slet ikke den samme følelse af FC Midtjylland som skraekmodstander, og FC København kan gøre meget for at udviske de sidste spor af fortidens problemer ved ikke blot at vinde men tryne FC Midtjylland lørdag eftermiddag, hvilket jo ikke ser urealistisk ud efter 10 ujaevne uger i spil og resultater for gaesterne.