DE SMÅ SPILLERE MED DE STORE TALENTER OG DEN LANGE VEJ TIL TOPS

Selv om det har vaeret et tema i over 10 år, har spillere, der er født sidst på året, og som skyder sent i vejret som teenagere, fortsat dårligere chancer for at blive professionelle og komme på landsholdet. DBU har udvidet et projekt, der skal gøre op med den tendens, der kan koste dansk fodbold nogle store talenter.

Septemberfødte Thomas Delaney var med til at vinde DM, da han var 12 år, og samtidig blev han kåret til bedste spiller. Men i ungdomsårene fik han problemer. ”Jeg var skidelille og voksede ikke i lang tid. Jeg var vildt frustreret (…) Det var først som senior, jeg begyndte at vokse. Da jeg skrev min første kontrakt med FCK som 17-årig, vejede jeg 69 kg, i dag vejer jeg 79 kg,” har han fortalt til Euroman.

Eftersom Delaney var to hoveder mindre end sine med- og modspillere i ungdomsårene, måtte han finde en anden måde at overleve på. Derfor laerte han at saette sig igennem i duellerne og i hovedspillet, hvilket har kendetegnet hans spillestil i alle de år, han har spillet på topniveau.

Men det er ikke alle, der formår at kompensere for deres fysiske mangler, indtil kroppen kan følge med deres jaevnaldrende igen. Af den årsag har dansk fodbold i mange år talt om, at dem, der er født sent på året, og dem, der vokser sent som teenager, sjaeldnere når til tops i fodboldens verden. Det er et problem, fordi vi potentielt går glip talentfulde spillere, som kunne have udviklet sig til at nå landsholdsniveau, men som ikke får den fornødne opmaerksomhed eller matchning – eller helt falder fra – i ungdomsårene.

Et DBU-projekt vil gøre op med problemet, som i den grad stadig er til stede. Ser man eksempelvis på de U- og A-landshold, som DBU samlede i september og har samlet igen i disse dage, tegner der sig et velkendt billede: De fleste er født tidligt på året.

Af de i alt 254 spillere er 104 af dem – det vil sige lige 41 procent – født i første kvartal. 27 procent er født i andet kvartal, 17 i tredje, og 15 i fjerde. Taler vi i halvår, er 68 procent født i første og 32 procent i andet.

Allermest tydeligt er tendensen på de yngste landshold. Da U16-landsholdet var samlet i september, var 14 af de 22 spillere født i første kvartal, mens 11 af de 20 spillere, der er aktuelt med U17-landsholdet til EM-kvalifikationsturnering i Georgien, er født i første kvartal.

DEN FORKERTE FØDSELSDAG

Bag alle de tal gemmer der sig et problem, som de også kaemper med i alle andre lande, og som DBU har kaempet med i lang tid. For to år siden opgjorde Euroman eksempelvis U16-landsholdets trup og fandt, at 26 ud af 27 spillere var født i første halvår. Dengang sagde davaerende udviklingschef i DBU, Flemming Berg:

”Hvis man er født på et ’forkert’ tidspunkt, har man dårligere muligheder både inden for skole og idraet. Det kan vi ikke vaere tjent med. Der er en stor uretfaerdighed, og det går ikke, så vi gør alt, vi kan for at løse det.”

Han ramte i samme interview hovedet på sømmet, hvad angår de potentielle konsekvenser:

”Jeg vil ikke sige, at 50 procent af vores børn og unge er afskåret fra at blive landsholdsspillere, men der er helt tydeligt en skaevvridning. Det kan have den betydning, at der er nogle ungdomsspillere, der er født sent, som allerede tidligt mister lysten til at spille fodbold, fordi der ikke bliver kigget deres vej, og som måske kunne vaere blevet store talenter og landsholdsspillere. Dem risikerer vi at miste. Så det har en sportslig konsekvens, men jeg er mere bekymret for den uretfaerdighed, der er i systemet.”

Hvis man er født tidligt på året, kan man vaere op til naeste et år aeldre end sine yngste holdkammerater. Er man eksempelvis 10 år gammel, kan et år have stor betydning for, hvor udviklet man er kognitivt og fysisk. Og er man allerede i den alder laengere fremme i sin udvikling, kommer man måske på førsteholdet, får den bedste traening, spiller mod de bedste modstandere og øger dermed kun afstanden.

Det er det, der kaldes den relative alderseffekt. I DBU er man dog mindst lige så opmaerksom på det, der kaldes den relative vaeksteffekt. Den går ud på, at teenagere vokser på forskellige tidspunkter. De fleste har nok set klasse- eller holdbilleder af unge drenge, der er naermest komisk højere end sine jaevnaldrende. Men udover at billigt grin for dem, der kigger med, kan det tidlige voksevaerk også give nogle åbenlyse fysiske fordele.

Man er måske højere, hurtigere, tungere, staerkere, løber laengere med høj intensitet og har flere højintense løb. Alt sammen noget, der hjaelper gevaldigt på en fodboldbane, men som ofte er midlertidigt i ungdomsårene.

Problemet er bare, at de talentfulde spillere risikerer at blive fravalgt, fordi de i en periode har det svaert, fordi de er mindre. Nøjagtig ligesom Thomas Delaney formentlig også var blevet, hvis ikke han havde

Jeg var skidelille og voksede ikke i lang tid. Jeg var vildt frustreret (…) Det var først som senior, jeg begyndte at vokse

laert at knokle – og hvis han ikke fysisk var kommet efter det senere hen.

TRIVSEL OG TALENTUDVIKLING

I DBU er isaer én mand dedikeret til at mindske effekten af den relative alderseffekt og den relative vaeksteffekt. Rasmus Porse hedder han, og de seneste to år har han stået i spidsen for et projekt, der skulle imødegå de problemer, som denne artikel behandler. Det projekt er blevet udvidet og løber nu også de kommende godt tre år.

Der er to hovedårsager til, at DBU saetter fokus på emnet og udbygger Porses projekt: trivsel og talentudvikling.

”Det skal vaere så fedt som muligt for den enkelte spiller at spille fodbold i Danmark. Det er en mission, vi har, og for at komme så taet på den som muligt er vi nødt til at tage højde for den enkelte spiller. Så derfor er vi nødt til at finde ud af, hvad den her problematik betyder for den enkelte spillers trivsel ude i en fodboldklub,” siger Rasmus Porse.

”Når vi taenker talentmaessigt, så skal vi så vidt muligt vaere i stand til at forløse spillere med stort potentiale. Danmark er et land, der er markant mindre end nogle af de lande, vi gerne vil måle os med. Derfor har vi ikke råd til at overse spillere, der kan vaere talentfulde, men som skal bruge en lidt anden vej for potentielt at blive landsholdsspillere. Det kan man måske bedre, hvis man har så stor en talentmasse, som man har i Frankrig eller England.”

De to perspektiver haenger selvfølgelig også sammen. Det er ikke kun poderne i breddefodbolden, der skal trives; det skal talenterne også. Ellers risikerer de netop at falde fra, før de forløser deres potentiale.

Projektet er da også rettet mod dels breddefodbolden, dels talentmiljøerne i klubberne, dels hos DBU selv.

”Vi er meget interesseret i, hvad det egentlig betyder for den enkelte spiller, når vi har valgt en model i dansk fodbold og i mange andre idraetsgrene, hvor man skal spille i årgange, men hvor der kommer det her tidspunkt i ungdomsfodbolden, hvor nogle begynder at vokse, mens andre kan vaere tre, fire, fem år forskudt i forhold til det,” siger Rasmus Porse.

”Vi vil rigtig gerne finde ud af, hvad det betyder for muligheden for at opleve succes. Hvad betyder det for glaeden ved at deltage i fodbold i en ganske almindelig breddefodboldklub ude på U14- og U15-årgangene?”

”Så er der den del, der peger ud mod de licensklubber, som spiller i de højt rangerede turneringer, og som arbejder med talentudvikling. Når vi har kigget meget ind i forskningen på det her område, så ser vi en tendens til, at dem, der bliver udvalgt til talentakademier rundt omkring i verden, er dem, der er ikke kun født tidligt på året, men det er ofte også dem, som går tidligt i vaekstspurt.”

”Vi taenker, at det ikke er repraesentativt for hele talentmassen i dansk ungdomsfodbold, at det kun er dem, der vokser tidligt, som identificeres som talentfulde. Men det er klart, der følger nogle fordele med Så vi samarbejder med licensklubberne om at finde nogle modeller og udviklingsmuligheder for de spillere, der ikke lige vokser tidligt, men som stadigvaek i vores optik er talentfulde, og som besidder et potentiale, men som måske skal bruge en lidt anden vej end dem, som i udgangspunktet lige er mest fremtraedende i vores model.”

DBU’s eget arbejde med talentudvikling begynder med talentcentrene, der gaelder for U13-U15-årene, og landsholdsholdene, hvoraf U16 er det yngste. Derudover saetter DBU rammerne for de såkaldte ATK+centre, som er administreret af klubberne, og som samler nogle af de børn i et lokalområde, som vurderes at have saerlige forudsaetninger.

”Vi er selvfølgelig også nysgerrige på at få skabt nogle muligheder for de spillere med størst potentiale – og ikke dem, der i en periode praesterer bedst, fordi der kan den relative vaeksteffekt vaere noget, som har betydning for, hvor vi er henne på den aktuelle praestation,” siger Rasmus Porse.

80 PROCENT

Allerede fra spillerne er børn, er der tendenser til, at dem, der er født sent på året, sakker bagud. Tidligere DBU-chef Flemming Berg fortalte i førnaevnte interview, at de kunne se en skaevvridning allerede i U5, og ifølge Rasmus Porse bliver det rigtig tydeligt, når klubberne indstiller deres spillere til ATK+-centrene.

Centrene drives af klubber i samarbejde med DBU og tilbyder kort fortalt ekstra traening for talentfulde børnespillere. Eller dem med ”saerlige forudsaetninger”, som det hedder i DBU. Her samler klubber fra de bedste raekker spillere fra breddeklub

Hvis man er født på et ’forkert’ tidspunkt, har man dårligere muligheder både inden for skole og idraet. Det kan vi ikke vaere tjent med

ber i lokalområdet op til 40 gange om året, mens spillerne bliver ved med at spille i deres egen klub.

Det er typisk breddeklubberne, der indstiller deres spillere til ATK+-centrene, og selvom de kun er U10-U12, er de tidligt fødte allerede overrepraesenteret.

”Mange steder hører vi fortaellinger fra ATK+-centre, der oplever, at 80 procent af de spillere, der indstilles til centret fra deres partnerklubber, er fra første halvår,” fortaeller Rasmus Porse.

”Så det er allerede, fra de er 9 år gamle, at der er sket et eller andet, hvor et sammensurium af en lang raekke årsager gør, at vi allerede ser det ske i børnefodbolden.”

KOMPLEKS UDVIKLING

Fra U13 går det fra at hedde børnefodbold til ungdomsfodbold, og det er typisk også omkring den alder, at den relative vaeksteffekt begynder at gøre sig gaeldende. Altså at spillerne ikke bare er født på forskellige tidspunkter på året, hvilket i sig selv skaevvrider sammenligningsgrundlaget, men at de også vokser i vidt forskellig tempi.

”Det bliver mere komplekst, for så er vi nødt til at forholde os til to effekter. Der stadig er den relative alderseffekt, fordi vi spiller stadig i årgange. Men der er også noget, der hedder vaekstspurt, som betyder, at vi kan have nogle spillere, som ikke bare er 12 måneder forskudt af hinanden, men som kan vaere helt op til fem år forskudt af hinanden [i såkaldt biologisk alder],” forklarer Porse.

Samtidig er årene fra U13 og frem netop de år, hvor klubberne og DBU formelt begynder at selektere, det vil sige udvaelge hvilke spillere der bliver prioriteret i talentarbejdet.

”Det er jo klart en udfordring for os,” som Rasmus Porse siger om, at klubber og forbund vaelger, hvem der satses på, netop som de midlertidige forskelle i højde og drøjde kan vaere størst.

Så hvad kan man gøre for at modvirke, at talentudviklere konsekvent overvurderer tidligt udviklede spillere? I dette efterår udvider DBU et projekt, der skal give sent udviklede spillere mulighed for at spille med årgangen under dem og dermed give mere relevant kamptraening. Den såkaldte 3+1-regel har hidtil kørt i U13- og U14-raekkerne øst for Storebaelt samt i U15-ligaen, som er landsdaekkende og administreret af DBU, mens lokalunionerne administrerer årgangene under. I efteråret 2023 og foråret 2024 kan holdene i U13og U14-ligaerne vest for Storebaelt også anvende reglen.

Den går kort fortalt ud på, at tre spillere, der er sent udviklet, kan deltage i kampene med årgangen under sig. Eksempelvis tre U15-spillere, der endnu ikke er gået i vaekstspurt, som kan spille med sin klubs U14-hold. Derudover kan en ekstra spiller fra årgangen over uanset biologisk udvikling spille en årgang ned, hvis klubben vurderer, det er godt for spillerens udvikling. Det kan eksempelvis vaere relevant for spillere, der går i klasse med årgangen yngre.

Der er objektive kriterier for, hvem der er sent udviklet, hvilket udregnes med en PHV-måling. Det står for peak height velocity og er et estimat over, hvornår børn rammer deres vaekstspurt. For at udregne den skal man kende den enkelte spillers højde, siddehøjde, vaegt og fødselsdato.

Rasmus Porse glaeder sig til, at ordningen nu bliver udbredt til Vestdanmark, og fortaeller, at de foreløbige tilbagemeldinger er positive.

”Vi har interviewet alle klubberne og talt med dem om, hvad de synes om den her 3+1-regel. De siger, at der langt hen ad vejen er et stort plus i forhold til maengden af positive ting. Noget af det mest fremtraedende er, at de synes, at der er skabt en vej for, at nogle af de spillere, der ikke er så langt i deres biologiske udvikling, men som de egentlig ser et stort potentiale i, kan komme igennem talentsystemet,” fortaeller Porse.

Det skal vaere så fedt som muligt for den enkelte spiller at spille fodbold i Danmark. Det er en mission, vi har

”De fortaeller de også, at det har ført til – og det er mindst lige så vigtigt – at der er kommet en øget refleksion og dialog om, hvad biologisk udvikling betyder.”

FOR SPILLERENS BEDSTE

Nogle vil måske studse over, at børn og unge får målt deres højde og vaegt. Sportspsykologisk konsulent Janne Mortensen udtrykte også bekymring over PHV-målingerne over for TV2 sidste år:

”Jeg synes ikke, vi skal have så meget fokus på sammenligninger, og hvornår børn topper. Fra et psykologisk perspektiv kan jeg kun se, at det skaber et øget fokus på, at de skal kunne noget på et bestemt tidspunkt,” sagde hun.

I begyndelsen af 2023 udgav DR dokumentaren ’Fodboldens usynligt syge’, hvor nuvaerende og tidligere kvindelige A- og Ulandsholdsspillere fortalte, at de havde symptomer på psykiske lidelser, efter de i 2013 blev eksempelvis vejet. Der er dog flere afgørende forskelle på dén praksis, der i øvrigt er skrottet, og det arbejde, som foregår i Rasmus Porses projekt.

Han fortaeller blandt andet, at DBU konsulterede børnepsykologer, inden de satte projektet i søen, så de kunne give råd og vejledning til, hvad man bør vaere opmaerksom på, og hvordan proceduren kunne udformes så hensigtsmaessigt som muligt. Det førte eksempelvis til, at spillerne ikke bliver målt og vejet foran hinanden, og at de har tøj på imens.

Ifølge Rasmus Porse bliver tallene i PHVmålingerne heller ikke brugt som et mål i sig selv. De er udelukkende faktorer i en udregning, der skal give lederne bedre forudsaetninger for at hjaelpe spillerne.

”Det er enormt vigtigt for os at beskrive, at der ikke er noget rigtigt og forkert. Vi bruger kun det aggregerede tal, der kommer ud af algoritmen. Der er ikke en vaegt, der er mere rigtig end en anden vaegt. Der er ikke en højde, der er mere rigtig end en anden højde. Der er ikke noget facit,” siger han.

Målingerne udføres heller ikke af tilfaeldige foraeldre/traenere ude i alle de mindste breddeklubber i landet.

”Det er vigtigt for os, at vi kun arbejder med klubber, der har fagpersonale på det her område. Så når vi har lavet noget arbejde ude i bredden, var det fagpersonale, som vi bragte ud til klubberne og lavede det her stykke arbejde. Og vi kommer aldrig derhen med det her projekt, hvor vi beder en ganske almindelig breddetraener, der står derude uden at have en faglighed på det her område, om at lave det her arbejde,” understreger Porse.

Ifølge Rasmus Porse er der i det hele taget ikke noget tilfaeldigt ved, hvordan det foregår.

”Vi har gjort os en masse overvejelser. Vi har taget en masse forbehold. Vi oplever ikke nogen udfordringer. Jeg tror, det vigtigste er, hvordan vi talesaetter det, altså der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert.”

Det sidste, Rasmus Porse og hans kollegaer vil, er at give spillerne en dårlig oplevelse. Tvaertimod mener de, at viden om, hvor spillerne er i deres fysiske udvikling, kan hjaelpe med at give dem en bedre oplevelse med at spille fodbold og føre til flere succesoplevelser. Og altså øge trivslen. ”Grundlaeggende mener vi, at det er for spillerens bedste, at vi ved, hvor de er henne biologisk. Dels ligger der en del forskning, der peger på, at man kan undgå en ret stor procentdel af skader ved at vide, hvor man er henne biologisk. Men det betyder også noget i forhold til, hvordan vi forstår spilleren, og hvilke muligheder spilleren får. Hvis de kommer til fodbold hver dag, så vil vi også gerne forstå spillerne og hjaelpe dem på vej både i forhold til at undgå at blive skadet, men i høj grad også i forhold til at give dem den matchning, som de har behov for for at kunne vise sig frem,” siger Porse.

Bare fordi der er flest fra første halvår, der bliver vurderet relevante for U16-landsholdet, så er det ikke nødvendigvis dem, der kommer igennem nåleøjet og bliver professionelle fodboldspillere

EN ANDEN VEJ

I maj 2017 lagde DBU en video med en meget ung Morten Frendrup på sin hjemmeside. Dengang var han bare 16 år, og han var en del af future-landsholdet, som DBU havde lanceret i 2012 for at give chancen til nogle af de talenter, der ikke var skudt i vejret endnu.

I indslaget satte Frendrups U17-traener i Brøndby IF, Frank Hjortebjerg, ord på, hvad future-landsholdet havde givet midtbaneknaegten. Det var isaer den offensive del af spillet, han havde mulighed for at udvikle, fordi han ikke konstant var sine modstandere fysisk underlegen.

”Han scorede for eksempel mål til sidste

future-samling, og han scorer ikke så mange mål i ligaen jo, så det er jo et tegn på, at han kan komme lidt laengere frem på banen og kan daekke banen noget nemmere, end han kan i en ligakamp, hvor han er presset på nogle af de fysiske parametre,” sagde Hjortebjerg.

Konceptet bag future-landsholdet stammer fra Belgien, som allerede i 2008 oprettede deres af slagsen, og som i mange år er blevet set som et foregangsland, hvad angår sent fysisk modnede spillere. Og Morten Frendrup er et godt eksempel på en spiller, som var lille i sine tidlige teenageår, men som siden voksede nok til at kunne begå sig fuldt ud.

SKAL BRYDE MØNSTERET

Efter han fik sit gennembrud for Brøndby i Superligaen, skiftede han i sommeren 2022 til Genoa i Serie A. Og noget tyder på, at hans udvikling i den offensive del af spillet er fortsat; han har scoret fire mål i ni kampe i denne saeson fra sin plads på den centrale midtbane.

Future-landsholdet har hele tiden vaeret taenkt som en anden vej for de små, men talentfulde teenagere i dansk fodbold, og foruden Frendrup har spillere som Emre Mor, Jesper Lindstrøm og Mikkel Duelund også gået den vej.

Da årgang 2007 i efteråret i fjor spillede sine første kampe som U16-landshold, tegnede samme billede, som indledte denne artikel, sig: 60 procent af spillerne var født i første kvartal. Til gengaeld var spillerne på U16-future-landsholdet overvejende fra årets anden halvdel. Hvis man lagde trupperne for begge U16-landshold sammen, var der faktisk en lille overvaegt af spillere fra tredje og fjerde kvartal, helt praecis 55 procent ifølge tal, som Rasmus Porse har praesenteret for Tipsbladet.

”Vi ved, at bare fordi der er flest fra første halvår, der bliver vurderet relevante for U16-landsholdet, så er det ikke nødvendigvis dem, der kommer igennem nåleøjet og bliver professionelle fodboldspillere. Så for os er det enormt vigtigt at have flere veje til at nå målet,” siger Porse.

Omvendt viser optaellingen fra begyndelsen af artiklen, at der stadig er noget at arbejde med, hvis små spillere med store talenter ikke skal glide dansk fodbold af haende. Men uanset hvor meget Rasmus Porse og co. skruer på knapperne i ungdomsfodbolden, mener han, at det kraever en indsats på tvaers af dansk børne- og ungdomsfodbold at komme udfordringen til livs.

”Når man kan se allerede på U10, at 80 procent af de spillere, der bliver foreslået som nogle, der har saerlige forudsaetninger, og man kan se på U13, at naesten alle de spillere, som bliver foreslået til akademierne, er spillere, der er født først på året, så bliver puljen skaevvredet allerede i børnefodbolden.”

”Så dem, der får den bedste traening frem mod U16-landsholdet, og dem, der får den bedste matchning og de bedste forudsaetninger for at nå dertil, det vil også vaere de spillere, der har fået flest minutter inde på banen, har vaeret mest vaerdsat af deres traener, ikke altid men ofte har vaeret dem der er vokset først. Så det er symptomet på alt det, der er sket fra årgang til årgang, siden de startede med at spille fodbold i et fodboldmiljø.”

Future-landsholdet og 3+1-reglen er ”kun” metoder til at modvirke den skaevvridning, men hvis man helt skal undgå, at den finder sted i første omgang, ønsker

Rasmus Porses ønske, at problemet bliver adresseret tvaers af ungdoms- og børnefodbolden.

”Jeg håber på, at vi i både børne- og ungdomsfodbolden kan undgå, at man hver gang spiller på samme måde. At man også udbyder tilbud i dansk fodbold, hvor det ikke er de dygtigste spillere, der får mest tid på banen. Det handler om at bryde den årsagskaede, der starter i børnefodbolden, og som tager yderligere fart i ungdomsfodbolden,” siger Rasmus Porse.

”Det er netop det, som DBU’s børnestrategi laegger op til ved at saette barnet i centrum, uanset hvornår på året det er født, og hvornår det går i vaekstspurt.”

”Der drømmer jeg om, at vi kan tage nogle flere skridt.”

Det handler om at bryde den årsagskaede, der starter i børnefodbolden, og som tager yderligere fart i ungdomsfodbolden

Tilbuddet gaelder og er gyldigt 1. – 22. okt. 2023. Frit Spillet kan kun bruges på én kupon og kun på pre-live spil, dog ikke systemspil, og udløser kun nettogevinster. Tilbuddet er kun tilgaengeligt i butikkerne via Oddset appen eller iPad’en, kan kun anvendes én gang pr. kunde og kraever, at du har opdateret Spil-id. Laes alle regler og vilkår på forhandlerfritspil.dk