Her er Superligaens standpunktskarakterer
Vi er halvvejs i grundspillet i Superligaen, og turneringen er i faerd med at saette sig med en tydelig bund og nogle staerke, ofte velspillende, tophold. I denne weekend skal 12. runde spilles, men før vi siger farvel til den første tredjedel af Superligasaesonen, er det tid til nogle strenge men retfaerdige standpunktskarakterer efter tre hektiske måneder i saesonen.
BRØNDBY IF
Det begyndte skidt, men hvor er det dog gået godt for Brøndby siden juli. Det ligner en genistreg at spille med angriberen Marko Divkovic som venstre wingback, Mathias Kvistgaarden er ved at blive bedre, end jeg nogensinde havde troet muligt uanset hans ubestridelige fighterhjerte, og selv om Brøndby stadig ikke er taet på at vaere undertegnedes favorit til guld eller til top 2, har de to seneste måneder bragt optimismen tilbage.
FC KØBENHAVN
Er det højt sat med tanke på FCK’s vilde budget, og at man ikke ligger nummer ét? Det synes jeg ikke. FCK begynder at ligne ’det gamle FCK’, der magter både Superligaen og Europa, og som har den klart staerkeste trup i Superligaen efter års jaevnbyrdighed med FC Midtjylland. Defensiven er stadig ikke vandtaet i hver kamp, men dette hold er storfavorit til guldet, med mindre noget går helt galt i efterårets seks sidste ligakampe.
SILKEBORG IF
Der var en uge eller to i foråret, hvor nedrykning begyndte at spøge for SIF, og på den baggrund er det umanerligt imponerende at ligge treer efter nogle små justeringer i truppen og Alexander Linds vildt imponerende gennembrud som topnavn i Superligaen.
Det bliver ikke ved for Lind og måske heller ikke for SIF, men det er flot styret fri af sidste saesons problemer.
FC NORDSJAELLAND
Den flotte tur i Conference League-gruppespillet traekker op, det samme gør de eminente første seks uger i ligaen, mens efteråret har vaeret noget af en nedtur for holdet, der har bøvlet enormt med at nedbryde lavtstående forsvar.
Det virker jo mystisk, når FCN har gennembrudsspillere og spillere med kompetencer i små rum, der kunne gå ind på hvert af de andre 11 hold, men i et kollektivt orienteret klub kan det tage tid at spille et hold sammen, selv om man med naeb og kløer forsøger at undgå netop dyk efter store afgange som dem, der skete i sommer.
FC MIDTJYLLAND
FCM var en straffesparkskonkurrence mod Legia Warszawa fra gruppespillet i Conference League, men lige ved og naesten er jo ikke noget gruppespil, som midtjyderne også selv er de første til at erkende. FCM er blandt de hold, der har bolden mindst, og man har et tydeligt indtryk af, at dette hold er ved at finde en identitet og at laere sidemaendene at kende. På papiret er truppen den staerkeste siden 2020, men det skal pinedød veksles til flere sejre og mere dominans og kontrol, end man har nu.
AGF
Truppen ser jo staerk ud, så det er ikke så underligt, at saesonstarten frustrerer. Svagheder fra sidste og forrige saeson med en desperat mangel på målscorere og gennembrudsspillere er der igen. Det er voldsomt uheldigt, at dygtige Mikkel Duelund er langtidsskadet, for i topform kan han netop både skabe chancerne og selv score, så alt ikke haenger på Patrick Mortensen. Vaer forvisset om, at Uwe Rösler og traenerstaben har knoklet i landsholdspausen på at finde løsninger.
LYNGBY
De var døde og borte på banen for et år siden i en omtrent lige så håbløs position, som Hvidovre ligger i nu. Nu ligner Lyngby et seriøst Superliga-hold med danske spillere tilsat en tiltraengt portion islandsk indaedthed og vildskab, og der er intet tilfaeldigt eller heldigt over Lyngbys flotte udlaeg med en top 6-plads her i landsholdspausen.
RANDERS FC
En skidt, skidt start og et meget flot comeback i september. Rasmus Berthelsen har fået gang i Stephen Odey og er ved at få et hold med mange nye navne til at klikke. Man begynder igen at ane det skarpe, hurtigtspillende Randers, og efter den dårlige sommer ligner det her nu et hold, der kan koncentrere sig om at jagte top 6.
VIBORG FF
Det er ikke så maerkeligt, at et år med spillersalg i nogen grad har indhentet VFF. De nye spillere hentet ind i sommer er på papiret interessante, nu skal de formes til en enhed og hive i hvert fald et par sejre i land, så stregen ikke er noget tema i vinterpausen.
OB
Det var knageme en vigtig sejr over FC Nordsjaelland i seneste spillerunde, men det hiver altså ikke OB op på bestået efter nogle af de dårligste enkeltpraestationer i saesonen hidtil. De har spillere nok, OB, men man taenker jo i sit stille sind over, om de nu også er gode nok til at komme i top 6, som den fynske leder og cheftraener Andreas Alm insisterer på.
VEJLE BOLDKLUB
Pengene er mere knappe i Vejle, end man nok havde fanget, da vejlenserne rykkede tilbage op i Superligaen. Man kan ikke beskylde cheftraener Ivan Prelec for at tage kaempe risici i offensiven – det er stadig et åbent spørgsmål, om der er nok scoringer og sejre i dette VBhold til, at man ikke står med en kaempestor udfordring, når nedrykningsslutspillet begynder til april.
HVIDOVRE IF
Jeg ved godt, oprykningen var vildt flot og overraskende, men halvvejs i grundspillet er det ikke til at komme udenom: Hvidovre er med afstand det svageste hold i Superligaen og ligner det mest overmatchede hold, der har vaeret i ligaen i årevis. Uanset den gigantiske forskel i modstandernes niveau formår holdet ikke at skabe ret meget, selvom man har bolden en del, og modstanderne skaerer for ofte gennem Hvidovre som blødt smør.