SKABT TIL DE STØRSTE SCENER
Steffen Højer holdt i marts et møde med de U21-landsholdsspilere, der skulle starte på baenken i den kommende kamp mod Ukraine. Her fremhaevede landstraeneren Rasmus Højlund som det gode eksempel, hvordan man håndterer det, når man starter ude.
Dagen før havde Højlund scoret hattrick for A-landsholdet mod Finland, men et år forinden, i foråret 2022, havde han end ikke fået debut på U21-landsholdet endnu. Men han havde vist, at tingene kan aendre sig hurtigt i fodboldens verden, når man traeffer de rigtige valg, traener godt – og selvfølgelig giver den gas, når man får chancen.
”Det er simpelt, men en hård mental øvelse for mange – men ikke Højlund,” som Steffen Højer siger.
Episoden indkapsler både, hvor hurtigt det er gået i Rasmus Højlunds karriere, og hvor vigtig hans egen indsats har vaeret for at vende lykken. For to år siden kaempede han med at slå igennem som senior i FC
København og med i det hele taget at score i Superligaen. Men nu er han fast starter for landsholdet, Danmarks dyreste fodboldspiller nogensinde og førsteangriber i Manchester United. Han er eksemplet på, at lykken kan vende.
Det vil vaere forkert at kalde Rasmus Højlund en late bloomer – han er trods alt stadig kun 20 år – men han dominerede ikke på de hold, han spillede på som helt ung. Og selv om han eksempelvis har fik 27 Ulandskampe, scorede han kun tre mål. Som hans landstraener på U16- og U17landsholdene, Michael ”Mex” Pedersen, har sagt til Jyllands-Posten:
”Rasmus var god, men ikke det største talent i årgangen. Det var nok Maurits Kjaergaard, som også er lidt en anden spillertype. Da Rasmus kom med på U16landsholdet, var han talentfuld og et fysisk monster, men han var ikke blandt de 11 foretrukne spillere i startopstillingen.”
Sådan fortsatte det, da Højlund blev senior i FC København. Han var med på førsteholdet og spillede kampe, men de fleste var som indskifter: Han spillede i gennemsnit under 25 minutter pr. kamp i sine 32 optraedener for FCK. Hans fem scoringer faldt alle i Conference League og Conference League-kvalifikationen. Han nåede aldrig at score i sine 19 Superliga-kampe.
Det mest omtalte eksempel på, at Højlund havde svaert ved at etablere sig i FCK, er, at han i pokalkampen mod Nykøbing FC i september 2021 blev pillet ud efter bare 27 minutter. Med bøjet nakke og udsigt til et 3-0-nederlag.
Få måneder senere aflagde Steffen Højer besøg til en traening i FC København, og selvom Højlund altså kaempede med at bryde igennem som senior, så U21-landstraeneren noget i ham.
”Jeg så ham i en traening der og taenkte: ’Hold da op, mand, det er godt nok en vild pakke.’ Jeg kan huske, at jeg taenkte, at det var en ekstrem fart for så fysisk staerk en spiller at have. Så det var første gang, jeg taenkte ham ind, og vi talte om, at ham der kunne godt vaere meget spaendende på U21-holdet,” siger Højer.
Som han husker det, gik der kun to dage, før Rasmus Højlund blev solgt til østrigske Sturm Graz. Hvor de fleste danske fodboldfans nok afskrev ham som en kommende topspiller, viste skiftet sig at vaere startskuddet til den raketkarriere, der kulminerede med skiftet til Manchester United halvandet år senere, og som nu gør ham aktuel til et gensyn med FC København, der gaester Old Trafford i Champions League.
EN ROCKSTJERNE
I 2020 valgte Sturm Graz en ny vej som klub. En del af det indebar, at klubben skulle udvikle talentfulde spillere, som den senere kunne saelge til en god pris, og samtidig skulle holdet spille en aggressiv, direkte, målsøgende form for fodbold. Til det skulle den bruge angribere, der var hurtige og kunne tage de dybdeløb bag modstandernes forsvar, som var så vigtige for cheftraener Christian Ilzers stil.
Den stil var som skabt til Rasmus Højlund. Klubben var da heller ikke i tvivl om, at den havde ramte plet.
”Vi havde holdt øje med Rasmus i ret lange tid før hans skifte til Graz. Vi syntes, at ”Ras” og hans evner ville vaere en fremragende tilføjelse til vores hold med hans fart, hans fysik og hans villighed til at ar
bejde mod bolden,” fortaeller Ilzer.
”Vi forsøger at bringe angriberne i spil så hurtigt som muligt og vaere så vertikale som muligt for at gøre skade på modstanderne. Det kraever mange spurter og mange hurtige beslutninger fra vores angriberen, og jeg mener, at netop dét er Rasmus’ store styrker.”
”Som med alle andre mulige indkøb holdt vi ekstremt taet øje med Rasmus, før vi hentede ham. Udover scouting havde vi videoopkald med ham og hans familie, og det første møde ansigt til ansigt fandt sted på vores traeningslejr. Jeg havde allerede en klar idé om ham som person, men da han ankom, overraskede han mig tilmed positivt.”
Tipsbladet har vaeret i kontakt med både cheftraener Christian Ilzer, sportsdirektør Andreas Schicker og Michael Lorber, der er souschef på sportsredaktionen på avisen Kleine Zeitung, som hører hjemme i Graz. Alle fremhaever selvfølgelig hans fodboldmaessige kvaliteter, men også hans karaktertraek. Eksempelvis sportsdirektør Schicker:
”Han karakter og hans mentale styrke var ekstremt imponerende, isaer for en spiller på hans alder – han var kun 18 år gammel dengang. Fra sin første dag i Graz overbeviste han os om, at vi traf den rigtige beslutning i at hente ham, og alle så, at han var bestemt til større opgaver.” Eller som Lorber fortaeller:
”Jeg så ham i hans første traening, og jeg taenkte, at Rasmus havde meget til faelles med Erling Haaland. I mit første interview med ham fortalte han mig, at han også ser mange faellestraek med Haaland, fordi han også er hurtig, høj, aggressiv, venstrebenet og er en staerk målscorer. Mit første indtryk viste sig at vaere korrekt: Han er ekstremt moden for sin alder, meget selvtillidsfuld, men også meget nede på jorden,” lyder det fra souschefen.
Hvor Højlund havde haft svaert ved at slå igennem i FC København, blev han en øjeblikkelig succes for Sturm Graz. Han scorede to gange i sin debut, en 2-2-kamp mod WSG Tirol, og i hans anden kamp scorede han mod rivalen Rapid Wien. Hans jubel ved målet i det sjette minut laerte cheftraener Ilzer en vigtig lektie om sin danske komet.
”Han fejrede sit mål entusiastisk foran Rapid-fansene. Jeg forsøgte at få ham til at forstå, at det ikke var den rigtige måde at gøre tingene. Men jeg forstod også snart, at han har brug for den store scene, det her saerlige ”ekstra”, at spille for og imod fans, og at det ikke er nogen forhindring, men tvaertimod skubber ham til at nå de ekstra fem procent. Han har en fremragende attitude og aura omkring sig. Et fyldt stadion er ikke noget, der intimiderer ham; det betyder ikke noget, om det er hjemmefans eller modstandernes stadion,” siger Ilzer.
”Der er noget i ham, der gør ham til ét med fanene og opildner dem. Det er, som om banen er en koncertscene, og han er en rockstjerne, der gejler publikum op. Han er naturligt komfortabel på den scene, og det er derfor, han blev en øjeblikkelig fanfavorit i sin korte tid i Graz, og det er også derfor, han er skabt for de største scener i fodbold.”
KORT AFTRAEK, HÅRDT SPARK
Også Michael Lorber fra Kleine Zeitung noterede sig, at Rasmus Højlund hurtigt indyndede sig hos Graz-fansene. Det hjalp selvfølgelig at han scorede mål fra første faerd og blev ved med at score – han nåede 12 af slagsen i 21 kampe – men Lorber mener også, at Højlunds indstilling var populaer.
”Hans mentalitet var så vigtig for Sturm Graz, fordi han havde så meget energi som naermest ingen andre i truppen. Det er en af årsagerne til, at fansene elskede ham, fordi det vigtigste for fansene i Graz er, at en spiller giver alt, hvad han har,” siger Lorber.
”Årsagen til hans succes var simpel: Han var den bedste spiller i Graz. Det vidste traener Ilzer, sportsdirektør Schicker og spillerne, og de gjorde alt for at få ham til at føle sig til rette. Og han var førsteangriber fra dag ét. Han selvtillid var den primaere årsag til hans succes.”
Rasmus Højlund ankom i Graz midt i saesonen 2021/22, som holdet sluttede på andenpladsen langt fra altdominerende RB Salzburg. Efter saesonen kastede flotte praestationer en udtagelse til U21-landsholdet af sig godt et halvt år, efter Steffen Højer havde set ham til FCK-traeningen i janu
ar. Den ”pakke”, som Højer havde set den dag, havde Højlund foldet ud i Østrig, og det belønnede Højer ved at udtage ham til de tre EM-kvalifikationskampe i juni 2022. Han forklarer Højlunds succes med, at han kom til en klub, der spillede på en måde, der passede optimalt til hans styrker.
”Jeg tror, at man kan starte med at kigge på spillestilen. Hvis FCK havde spillet på den måde, Sturm Graz gjorde, så tror jeg ikke, at det ville have passet ret godt til det fodboldhold, men det passede til gengaeld supergodt til Rasmus på det tidspunkt med de ting, han havde,” siger Steffen Højer.
”De kunne ikke håndtere ham, så han kom frem til rigtig mange chancer på de simple, dybe bolde, hvor han bare løb fra dem. Og så sker der jo nogle gange det med en angriber, at så begynder han at lave mål, og til sidst fik han den der altafgørende selvtillid, der gør, at han lige pludselig forbedrede sig helt sindssygt på rigtig mange parametre,” tilføjer Højer, som selv er nummer fire på alle tiders topscorerliste i Superligaen med 124 mål.
Højlunds vej til succes var ligesom at få indholdet ud af en gammeldags ketchupflaske: Han havde spillet en del kampe for FCK og på diverse U-landshold, han havde banket og banket i bunden flasken, men der kom ikke det store ud af det. Indtil det pludselig vaeltede ud. Medgang avlede medgang.
Rasmus Højlund begyndte den efterfølgende saeson på samme måde, som han begyndte sin tid i Graz: med mål i støvlerne. Han scorede seks gange i otte kampe, inden Atalanta besluttede, at de havde set nok og hentede ham til Italien. Bare syv måneder, efter han havde forladt FCK uden at score et Superliga-mål.
En af dem, der var med til at analysere ham forud for skiftet, var Atalantas danske assistenttraener, Jens Bangsbo. Når han så videoerne med sin landsmand, så han selvfølgelig Højlunds fart og fysik, men han så også en ung spiller med et spark som få andre.
”Det var jo ekstraordinaert, at han med sit venstreben kunne afslutte på den måde, han gjorde,” siger Bangsbo.
”Dels havde han et kort aftraek. Dels havde han en meget stor styrke. Han var jo en kraftfuld person. Han havde et meget hårdt spark, men også praecise spark, som vi også så, da han var hos os. Og som vi også har set på landsholdet,” lyder det naermest profetisk fra Bangsbo få dage, før Højlund viste et eksempel på netop det, da han bankede Danmark foran mod San Marino.
Tilbage i sommeren 2022 stod det samtidig klart for Bangsbo, at Højlund ikke var faerdig med at udvikle sig.
”Jeg så også nogle begraensninger hos ham, som vi så også har arbejdet med igennem det år, han har vaeret hos os. Såsom hans førsteberøring. Såsom hans hovedspil, som ikke var specielt godt, da han kom, og som man også kunne se af de optagelser, man kiggede på, inden vi fik ham,” siger han.
”Vi har også arbejdet en del med at udnytte de muligheder, der nu opstår, når han har den hurtighed. At man vaelger de mere risikofyldte løsninger for at få udnyttet, at man har skabt noget plads for sig selv.”
NEDBRUDTE MODSTANDERE
Da Rasmus Højlund kom til Østrig, gik han direkte ind som førstevalg i angrebet, og han scorede flittigt. Anderledes afdaempet var hans første tid i Serie A, der også var et større spring i niveau end skiftet fra FC København til Sturm Graz. Jens Bangsbo kalder det ”noget af en omstilling” og fortaeller, at han og resten af traenerstaben skånede Højland en del i starten.
Noget af det, han skulle forbedre, var hans evne til at blive ved og ved og ved med at tage de spurter, som var hans varemaerke.
Det nyttede ikke noget, at han løb tør for kraefter halvvejs gennem kampene, så Jens Bangsbo, der også er professor i fysiologi ved Københavns Universitet, arbejdede målrettet med at gøre Højlund i stand til at gentage sine spurter igen og igen og dermed mørbanke sine direkte modstandere.
”Det var han fin nok til i starten, men havde ikke evnerne til at gøre det over 90 minutter. Men til sidst i den tid, vi havde ham, spillede han 90 minutter og kunne gentagne gange lave de her mere intense løb, som også var med til at nedbryde modstanderens forsvar, fordi de hele tid blev sat på hans hurtighed og på den måde belastet mere, end de var vant til.”
”I den første periode brugte vi ham som indskifter, og dermed var han noget af en trussel for de her forsvarsspillere, når han kom ind, fordi de i forvejen var lidt udmattede af at have spillet måske 70 minutter. Men det er jo ikke den optimale anvendelse af spillere, der har høj kvalitet. Det er jo mere optimalt, at de kan starte og også praestere til sidst i kampene.”
”Så på den måde har det jo en stor vaerdi for et hold, hvis man har en spiller, der gentagne gange kan gøre det her. Og som sagt var det noget, som vi arbejdede rigtig meget med, og som Rasmus selv var dygtig til at presse sig til, så vi lavede rigtig meget specifik fysisk traening med ham for at opnå den der udholdenhedskapacitet.”
I Italien havde Rasmus Højlund typisk mindre plads, end han var vant til fra Østrig, så derfor traenede Bangsbo og co. også målrettet både hans førsteberøring og hans evne til at skabe plads til sig selv. De traenede eksempelvis indlaeg og forfinter: Løb én vej, skift retning, scor fra fri position. Netop det bar frugt, da Højlund stormede ind på landsholdsscenen med et hattrick i EM-kvalifikationskampen mod Finland i marts.
Forud for 1-0-målet modtog Alexander Bah bolden ude i højre side og tog et traek mod baglinjen, mens Højlund inde i feltet først satte fart på, så stoppede kortvarigt op og satte fart på mod forreste stolpe igen.
Det fangede fuldstaendig Leo Väisänen i det finske forsvar, der pludselig var flere meter fra Højlund, da danskere kastede sig frem og prikkede Bahs indlaeg i mål. Simpelt, men effektivt. Isaer med Højlunds hurtighed.
KIG PÅ IMMOBILE
Udover at Jens Bangsbo er assistenttraener i Atalanta og professor på KU, er han også forfatter. Tidligere i år udgav han bogen ’Sådan bliver du elitefodboldspiller’, som er målrettet børn og unge fra 10 år. Selv om Rasmus Højlunds fart og fysiske styrke er medfødt og umulig at traene sig til, mener Bangsbo, at morgendagens stjerner har en masse at laere af den danske bomber.
”Jeg skriver jo en del om det mentale aspekt. At når man møder udfordringer, så er det et spørgsmål om at tage dem positivt op og sige: Hvordan kan jeg udnytte det til at gøre tingene endnu bedre? Det er jo den evne, han har, og det er jo sikkert den, han har haft igennem hele sin opvaekst i fodboldverdenen,” siger Jens Bangsbo.
”Han beskrev selv et par gange for mig, hvordan han var i forskellige klubber i sin ungdomskarriere og ikke altid følte sig veltilpas der, men hele tiden så det som en ny udfordring i forhold til at komme videre. Det er jo en af de ting, som de endnu yngre kan laere af: evnen til at se modgangen som en udfordring og bare klø ekstra på.”
Siden Rasmus Højlund forlod FC København, har han taget udfordringen op i først Sturm Graz, så Atalanta, på landsholdet og i Manchester United. Hvis man spørger Jens Bangsbo, hvad der gør Højlund i stand til hele tiden at tage et skridt op og levere, fremhaever han ikke hans fysiske eller spillemaessige faerdigheder. De er selvfølgelig fundamentet, men det er ikke altid dem, der skiller fårene fra bukkene.
”Det er hans aergerrighed. Han har evnen til at presse sig selv, fordi han også er opmaerksom på, at det er nødvendigt, hvis han skal udvikle sig. Han har også en betydelig grad af ydmyghed i forhold til de her ting, og det er jo også derfor, at han kan håndtere alle de ting, der sker på så kort tid. Han er mentalt meget staerk, og han er jo en frisk, ung gut. Så der har han nogle rigtig fine kvaliteter for at udvikle sig. Og det er jo også derfor, at han fortsat gør det og kan nå rigtig langt.”
Ja, Rasmus Højlund kan trods alt stadig udvikle sig, selv om det er gået staerkt de to seneste år. I Jens Bangsbo øjne gaelder det eksempelvis fortsat førsteberøringen, hovedspillet og evnen til at daekke bolden af over for sin direkte modstander. Eller allerhelst placere sig, så han slet ikke ender med at skulle daekke af.
”Jeg sagde, at han skulle kigge på Ciro Immobile som angriber og se på, hvad han gør. Han er ikke verdens hurtigste, Immobile, men han er rigtig dygtig til at finde nogle positioner, der gør, at når han modtager bolden, så har han nogle flere muligheder, end hvis man eksempelvis stod med ryggen til modstandernes mål,” siger Bangsbo.
”Så kan han [Højlund] måske blive endnu mere udfordrende i sit spil. At han ikke nødvendigvis er tilfreds med, at han bevarer bolden og får den spillet tilbage, men
at han kan sige: ’Okay, jeg kan godt tage en chance her, så kan jeg miste den tre ud af fem gange, men de to gange, jeg lykkes med det, har jeg skabt en mulighed for mig selv’.”
Jens Bangsbo har gennem sine mere end to årtier i fodboldens verden arbejdet med nogle af dette årtusindes mest markante offensivspillere som Zinedine Zidan, Alessandro Del Piero og Carlos Tevez, så han har en idé om, hvad det kraeves at blive den bedste.
Lykkes Højlund med at forbedre sig endnu mere, tror Bangsbo på, at han kan nå toppen.
”Jeg har jo arbejdet med en del spillere på et ret højt niveau med gode kvaliteter, og han har nogle andre kvaliteter end mange af dem, jeg har arbejdet med. Men der er ingen grund til, at de kvaliteter ikke skulle kunne udvikle sig yderligere. Han er jo kun 20 år, den dreng der. Han har alle muligheder for at udvikle sig til en absolut topspiller,” vurderer Bangsbo.
”Nogle vil jo sige, at når man spiller for Manchester United, så er han det allerede. Men der er stadig et stykke vej til at vaere den her reelle topspiller, hvor man ved, at man kan score 20-25 mål om året. Men det kan jeg sagtens se, at han bliver en dag.”
INSPIRATION
Rasmus Højlund nåede én saeson, 34 kampe og 10 mål for Atalanta. Isaer i foråret begynde han at traede i karakter med ni scoringer i Serie A og pokalturneringen, og så var det i sommer igen tid til at skifte klub. For tredje gang på halvandet år.
Med skiftet til Manchester United var var springet i niveau måske ikke lige så stort som fra Østrig til Italien, men hvad angår historie, fans, forventninger og årvågenhed, er Højlund trådt op på en hylde, hvor kun en håndfuld klubber befinder sig.
Hyldens placering i det globale fodboldhierarki lader dog ikke til at give Højlund højdeskraek eller svedige håndflader. Det tyder tvaertimod på, at han har taget samme selvtillidsfulde ukuelighed, som østrigerne så fra første dag i Graz, med til Premier League.
”Hvis jeg ikke er god nok nu, skal jeg nok blive det. Jeg er slet ikke bange for alt det der. Jeg er her af en grund,” sagde han i august til DR.
”De har købt mig for mange penge af en grund, så jeg må kunne et eller andet. De må se et potentiale, og på nuvaerende tidspunkt mener jeg, at jeg har niveauet til det. Jeg er sikker på, at jeg nok skal slå igennem. Det er bare et spørgsmål om tid.”
Det er også svaert at argumentere mod, at Rasmus Højlund hidtil har klaret de udfordringer, som han har givet sig selv med sine klubskifter.
Han har ramt plet, hvilket er afgørende, som U21-landstraener Steffen Højer ser det. Højlund har passet som fod i støvle på sine hold, siden han forlod FC København, og det er et godt billede på, at selv de største talenter også har brug for de rette forudsaetninger for at blomstre. ”Nogle gange, selvom én klub gør noget, som er fuldstaendig rigtigt, så kan det godt vaere, at en spiller ikke passer ind, og så kommer han til en anden klub, hvor det
Han er jo kun 20 år, den dreng der. Han har alle muligheder for at udvikle sig til en absolut topspiller
hele bare spiller, og det hele bare passer,” som Højer siger.
Det er blandt andet derfor, Rasmus Højlund er et godt eksempel at traekke frem, når Højer skal motivere en gruppe spillere, der givetvis et skuffede over at starte ude for U21-landsholdet. For i situation har Højlund også vaeret i på samtlige U-landshold og i sin første tid som senior, men han har alligevel nået den højeste hylde i international fodbold.
”Rasmus skal vaere en kaempe inspiration for de andre drenge, fordi Danmark er et lille og specielt land, og der er mange veje til at nå det, man gerne vil nå,” siger Steffen Højer.
”Det, der er så spaendende ved det, er, hvor meget den her aergerrighed har fuldt ham. Han bliver ved med at dygtiggøre sig også i de perioder, som måske ikke har vaeret de sjoveste for ham. Jeg taenker, at han gerne ville have spillet noget mere for FCK, men det er jo ikke sådan, at han gav op af den grund. Så jeg synes, at det er en spaendende historie.”
Nu kan Rasmus Højlund skrive endnu et kapitel til den, når hans gamle venner fra København besøger hans nye i Manchester.