Ekstra Bladet - Tipsbladet

VfL Wolfsburgs ukendte dansker: ER ET GODT STED

- TEKST: KENNETH JENSEN

Jonas Wind og Joakim Maehle er de to danskere, der traekker alle overskrift­er i Wolfsburg. Men der er et par andre danskere, der spiller i Wolfsburg og lige nu kaemper for deres chance. Tipsbladet har talt med Christian Østergaard.

Landsholds­angriber Jonas Wind har scoret otte gange i ni førstehold­skampe for den tyske klub Wolfsburg i denne saeson, men succesen er ingenlunde steget den smilende københavne­r til hovedet. Det kan en af de danskere, der lige nu kaemper for at få et gennembrud i klubben, berette.

For hvor Jonas Wind og landsholds­kollega Joakim Maehle uge efter uge er at finde på førstehold­et, der lige nu ligger nummer ni i Bundesliga­en, er der andre, der kaemper for at blive set og få chancen.

En af de to har Jonas Wind faktisk rost tidligere.

For halvandet år siden sagde Jonas Wind til Tipsbladet:

”Jeg har hilst på ham en del gange, og han har også vaeret oppe og traene med førstehold­et nogle gange. Det er dejligt også at kunne snakke lidt dansk i Wolfsburg. Det er ikke fordi, vi har set vildt meget til hinanden, men det er da hyggeligt at kunne tale sit eget sprog.”

”Han har vaeret med i to traeninger, og der så han god ud. Han er rolig på bolden, og hans forsvarssp­il så fint ud, så det bliver spaendende at se, hvad han kan drive det til.”

Den spiller, Jonas Wind talte om, er Christian Østergaard. Og han sender også store roser den anden vej.

KAEMPER FOR GENNEMBRUD­DET

Den danske centerback, nu 18 år, har tidligere fortalt til Tipsbladet om sin tid i det tyske, hvor han i en alder af 16 år pludseligt skulle stå på egne ben, vaske tøj, lave mad, og hvad der ellers hører sig med at vaere voksen.

Dengang var det noget af en omvaeltnin­g - i dag har den danske midtstoppe­r hår på brystet og håber på at imponere, så han forhåbentl­ig snart får chancen på førstehold­et. For han har allerede traenet en del med blandt de bedste.

”Jeg er kommet langt på det personlige og det fodboldmae­ssige, hvor jeg har udviklet mig meget. Man laerer meget af at vaere alene i et andet land, og der er andre opgaver, man skal tage stilling til.”

”Så har der også vaeret noget modgang, for jeg har vaeret skadet i en laengere periode med et braekket kraveben - det var i slutningen af sidste saeson - men jeg føler, jeg er et godt sted nu,” siger Christian Østergaard til Tipsbladet.

Den unge stopper blev for over to år siden solgt fra Randers FC til Wolfsburg.

Og han er fast mand på klubbens U19hold. Og at han er en staerk forsvarssp­iller på bolden, som Jonas Wind allerede havde set for et par år siden.

I et opgør mod Hannover 96, som Wolfsburgs U19-hold vandt med 6-0, stod den danske midtstoppe­r for tre assister.

”Den første assist var i etableret spil, hvor vi havde bolden på deres banehalvde­l. Deres bagkaede stod højt, så jeg slog en chipbold ned bag bagkaeden, og så chippede vores angriber deres keeper.”

”Det andet må var et hjørnespar­k, som jeg forlaenged­e, og så blev den prikket over stregen. Det tredje var et mål, hvor jeg tog fat i bolden og driblede den op gennem midten af banen, inden jeg slog en stikning til vores angriber, siger han om de tre måloplaeg.”

Han siger det ikke direkte, men det er vigtig saeson, han er i gang med. Kontrakten med den tyske klub løber ud til sommer. Og derfor handler det om at stille sig så godt som overhovede­t muligt i forhold til fremtiden - hvorend den måtte vaere.

”Der kommer til at vaere snakke, om det giver mening for mig og klubben at forlaenge, men jeg håber, at jeg står godt til den tid. Jeg har virkelig vaeret igennem en god udvikling, så om jeg forlaenger her, eller skal spille et andet sted, så handler det for mig om at stå staerkest muligt til den tid. Jeg har ikke lagt planer for, hvad der skal ske,” siger Christian Østergaard, der dog sagtens kan se sig fortsaette i Wolfsburg:

”Jeg har virkelig vaeret glad for at vaere her, og det er et fedt sted at vaere. Men det kommer jo også an på, hvad klubben kommer med, og hvad der eventuelt er af andre tilbud. Jeg må se, hvad der passer mig bedst. Men jeg kan virkelig godt lide stedet og menneskern­e i klubben. Tiden må dog vise, hvad der sker.”

DANSKERHYG­GE

Ved siden af sit arbejde som fodboldspi­ller, der godt kan vaere kraevende, studerer

Christian Østergaard. Han er i gang med et online skoleforlø­b, fordi det for ham er vigtigt at have noget ved siden af fodbolden, og fordi han ikke vil smide skoleforlø­bet ud af vinduet.

Og når den så ikke står på skole eller fodbold, kan han også laene sig op ad den rutinerede Jonas Wind.

”Vi har faktisk meget med hinanden at gøre - han er en rigtig, rigtig god fyr, som man kan spørge til råds om det hele. Når jeg er deroppe (traening med førstehold­et, red.), er han god til at hjaelpe.”

”Da jeg var med oppe første gang, var han selv ret ny i klubben. Det er imponerend­e at se, hvor meget han har udviklet sig. Og han har en god personligh­ed, og han er god til at tage mod mig. Det gør det hele lidt lettere, at der er en, der taler samme sprog. Tilmed en med så høj en status i truppen,” siger Christian Østergaard.

Det er dog ikke kun omkring førstehold­et, at der er dansk hygge. Det er der faktisk også på det U19-hold, som Østergaard spiller på. I sommer hentede Wolfsburg 16årige Nilas Yacobi i Brøndby IF.

”Mig og Nilas spiller på samme hold, så vi har meget med hinanden at gøre. Han har vaeret igennem et lidt svaert forløb med en skade, så der har vi forsøgt at hjaelpe hinanden. Det er rart at have en dansker hernede, og det er bare lettere med en fra samme kultur.”

Selv om Østergaard hygger sig med gode danske holdkammer­ater, må det heller ikke overskygge for årsagen til, at han er rejst til Tyskland, langt vaek fra familien: Det handler om fodbolden, om gennembrud­det, om drømmen.

”100 procent. Som du siger, så er jeg kommet ned for at spille fodbold.”

”Min drøm er at komme taettere på førstehold­et, og det er jo det, jeg kom ned for. Det er det, jeg kaemper for. Men jeg må tage det en dag ad gangen. Lige nu går jeg kun op i at udvikle mig så meget som overhovede­t muligt, så kigger jeg ikke alt for langt ud i fremtiden. Mit arbejde i hverdagen handler om at blive bedre, og så må vi se, hvor det bringer mig hen,” siger Christian Østergaard.

Den tidligere Randers-spiller er ikke helt ukendt, selv om Tipsbladet i overskrift­en til denne artikel har indikeret noget andet. I hvert fald er han inde i varmen omkring de danske ungdomslan­dshold.

To kampe for U16-landsholde­t og fire kampe for U18-landsholde­t står han noteret for. Og for et par uger siden blev det til debut for U19-landsholde­t, hvor han nu står noteret for to landskampe.

 ?? WOLFSBURG/INSTAGRAM FOTO: VFL ?? Midtstoppe­ren Christian Østergaard har erobret en fast plads på VfL Wolfsburgs U19hold. Nu kaemper han for at få forlaenget sin kontrakt med den tyske klub.
WOLFSBURG/INSTAGRAM FOTO: VFL Midtstoppe­ren Christian Østergaard har erobret en fast plads på VfL Wolfsburgs U19hold. Nu kaemper han for at få forlaenget sin kontrakt med den tyske klub.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark