Ekstra Bladet - Tipsbladet

LUFTKASTEL­LER ELLER UBETINGET SUCCES? LAPORTAS PROJEKT ER I HVERT FALD VOVET

- TEKST: NICOLAI LISBERG

FC Barcelona er tilbage. La Masia producerer igen talenter, de største stjerner vil fortsat gerne til klubben, og i sidste saeson lykkedes det også at vinde det spanske mesterskab. For nylig praesenter­ede klubben med den pressede økonomi et overskud på 300 millioner euro. Men succesen er i høj grad bundet op på lånte penge og et dyrt stadionpro­jekt, og i kulissen truer sager om bestikkels­e med at rive taeppet vaek under praesident Joan Laportas storstiled­e projekt om at genrejse den catalanske stolthed.

Jeg har gjort det før, og jeg kan gøre det igen.” Joan Laporta havde ikke brug for store dybdegåend­e praesentat­ioner af sit projekt, da der for over to et halvt år siden var valgkamp til posten som ny praesident for FC Barcelona. Måske fordi han på davaerende tidspunkt ikke havde den store plan, da han forholdsvi­s sent besluttede sig for at stille op, eller måske fordi han bare havde ret. Han havde jo gjort det før. Taget et relativt ordinaert Barcelona-hold i 2003 og i løbet af få år gjort dem til Europas bedste under først Frank Rijkaard og siden Pep Guardiola. Med en attraktiv spillestil og egenproduc­erede talenter.

Men denne gang virkede opgaven alligevel noget større. For Barcelona var i marts 2021 en klub i afgrundsdy­b krise. Økonomien var til rotterne efter flere års overforbru­g og konsekvens­erne af COVID-19. Den tidligere praesident Josep Bartomeu måtte traekke sig for ikke at få et mistillids­votum, og klubbens største stjerne Lionel Messi, havde saesonen forinden ønsket at skifte vaek, som han havde meddelt klubben om i en meget famøs burofax. Samtidig vaeltede den ene skandale efter den anden ned over klubben.

Da Joan Laporta officielt blev indsat som ny praesident af klubbens omtrent 144.000 medlemmer, blev det fejret med champagne og sang. Men tømmermaen­dene meldte sig hurtigt, da han indså, hvad det var for en ruin, han havde overtaget fra sin forgaenger. For da den nye ledelse begyndte at granske i regnskaber­ne, var gaelden langt større end først antaget, og det stod hurtigt klart, at der skulle foretages nogle drastiske valg. Ikke bare for at få Barcelona tilbage til toppen af europaeisk fodbold, men for at få klubben til at overleve.

”Hvis man skal beskrive Joan Laporta, kan man sige, han er en modig mand, der ikke er bange for at traeffe de store beslutning­er på svaere tidspunkte­r. Det var vovet at saelge ud af de fremtidige indtaegter, men det var også utrolig fremtidssy­net at han turde, og ikke mindst formåede, at finansiere stadionren­overingen i en periode, hvor klubben befandt sig i den vaerste økonomiske krise nogensinde,” siger Albert Capellas til Tipsbladet. Den tidligere danske U21-landstraen­er har i to omgange arbejdet sammen med Joan Laporta i FC Barcelona, og han var også en del af praesident­ens seneste projekt, indtil han i februar sidste år blev traener i FC Midtjyllan­d.

”Laporta fortjener stor kredit for, at han på så kort tid har formået at aendre klubben og sammensaet­te et hold, der for hver dag har mere og mere talent i sig. Vi er ikke i mål nu, men vi er på vej i den rigtige retning,” lyder det fra Albert Capellas.

EN ØKONOMI I BEDRING

For at forstå de modige, men også dristige beslutning­er, som Joan Laporta har foretaget, spoler vi tiden halvandet år tilbage. For her blev ordet palanca pludselig en del af den spanske fodboldret­orik. For i et forsøg på at generere indkomst til at drive forretning­en, leve op til La Ligas økonomiske spilleregl­er og samtidig omstruktur­ere gaelden, aktiverede Joan Laporta flere økonomiske løftestaen­ger. Først solgte klubben 25 procent af tv-rettighede­rne til amerikansk­e Sixth Street for de kommende 25 år til en samlet vaerdi af 582 millioner euro. Siden solgte de 49 procent af rettighede­rne til Barcelona Studios, hvilket medførte en check på cirka 200 millioner euro. Det var risikabelt sådan at saelge ud af de fremtidige indtaegter, og Barcelona blev udefra beskyldt for at gamble med klubbens fremtid, men spørger man sportsøkon­om Kenneth Cortsen, så var det eneste mulighed, hvis Barcelona skulle holde sig oven vande.

”Det var en af de løsningsmo­deller, de var tvunget til at gribe ud efter. Det var et udtryk for et økonomisk svaghedste­gn, for du er jo ikke tvunget til at saelge ud af arvesølvet, hvis det hele bare spiller, men efter årevis med mismanagem­ent og med konsekvens­erne af Covid-19, der ramte dem saerligt hårdt, så var de i så stort et økonomisk morads, at der skulle noget drastisk til.”

Pengene, der kom ind blev ikke kun brugt til at lappe huller, men også investere i truppen, hvor navne som Robert Lewandowsk­i, Raphinha, Jules Koundé og Pablo Torre blev hentet til for 158 millioner euro, mens transferfr­ie spillere som Andre

as Christense­n og Franck Kessié ligeledes kom til. I samme periode steg udgifterne med godt 300 millioner euro i forhold til året forinden, men ifølge Kenneth Cortsen, var der ikke et udtryk for en økonomisk skødesløsh­ed. Tvaertimod.

“Det, vi som sportsøkon­omer har laert af Barcelonas ageren de seneste par år, er, at de har et helt enormt appelleren­de brand, men det brand fader også, hvis man over en årraekke ikke leverer rent sportsligt. Kontrollen med økonomien må ikke spaende ben for, at man ikke investerer, og det er derfor, at balancen er så vigtig. Det vi nogle gange ser er, at når virksomhed­er skal spare, så skaerer de helt ind til benet. Hvis en virksomhed eksempelvi­s har ti butikker, og de så beslutter at lukke otte af dem for at spare, så er det jo ikke en god idé, hvis tre af de otte butikker kunne blive rigtig gode indtaegtsk­ilder i fremtiden. Så bliver offeromkos­tningerne ganske enkelt for store. Derfor er det det positivt, at Barcelona ikke kun har lukket huller, men også investeret i fremtiden.

Et af de steder, hvor de i øjeblikket investerer stort, er i renovering­en af Camp Nou. Det gamle, ikoniske stadion havde flere defekter og havde blandt andet svaert ved at stå imod de store vandmaengd­er, der nogle gange rammer byen Barcelona. Uden et tag på tre af fire af tribunerne var det ikke altid videre befordrend­e at gå til fodbold i Barcelona på en regnvåd aften, og nogle gange traengte vandet ligefrem ind i spillertun­nellen, hvor man som spiller eller journalist kunne risikere at få våde ankler på de saerligt regnvåde dage. Derfor besluttede den tidligere praesident Josep Bartomeu allerede i 2014, at han ville gøre noget ved stadionet. Han lancerede det storslåede projekt Espai Barça,

der skulle aendre klubbens infrastruk­tur. Det skulle vaere hans arv som praesident, men projektet, der i første omgang var estimeret til at koste 600 millioner euro, blev dyrere og dyrere, og til sidst lød prisen i stedet på 1.800 millioner euro.

BYGGERIET BEGYNDER

I juni 2022 kunne arbejdet så endelig påbegyndes, efter at Joan Laporta var lykkedes med at finde en måde at finansiere omkostning­erne på. I dag kan man kun lige akkurat betragte det storslåede stadion fra afstand, da der kun er få murbrokker af strukturen tilbage, da naesten alt er revet ned. Håbet er, at det nye stadion kan indvies i slutningen af 2024, når Barcelona fejrer sit 125 års jubilaeum. For at markere den specielle dag, men også for at indikere en af de vigtigste indtaegtsk­ilder fremover for FC Barcelona.

I sidste saeson havde de det højeste tilskuersn­it i hele Europa med 83,498 tilskuere per kamp, modsat de knap 43.000 der indtil videre i gennemsnit har lagt vejen forbi det olympiske stadion på bjerget Montjuïc, hvor Barcelona i denne saeson spiller sine hjemmekamp­e. Med renovering­en af det nye stadion og etablering­en af et tag forventer man også at kunne arrangere vaesentlig­t flere events fremover. Fra 2009 til 2023 var det således kun Bruce Springstee­n, der gav koncert på det store stadion, og dermed har Barcelona i årevis glippet en stor indtaegtsk­ilde, fordi deres stadion var håbløst umoderne.

”Samarbejde­t med Spotify, der også har ret til navnet på stadionet, har vaeret lidt af en genistreg. Til El Clásico mod Real Madrid så vi jo netop, hvad et partnerska­b kan løftes til, hvis det aktiveres på den rette måde,” forklarer Kenneth Cortsen.

Til den kamp havde Barcelona og Spotify givet pladsen på trøjen til Rolling Stones og deres ikoniske logo med den lange tunge ud af munden. Tv-produceren filmede flere gange op på Mick Jagger og Ron Wood, der havde fået en invitation til kampen, der blev døbt Rolling Stones mod Beatles, grundet Jude Bellingham (Hey Jude, red.) og hans indtog i Real Madrid. I 2003-04 saesonen havde Atlético Madrid en sponsoraft­ale med Columbia Pictures, så i løbet af den saeson reklamered­e Fer

de har et helt enormt appelleren­de brand, men det brand fader også, hvis man over en årraekke ikke leverer rent sportsligt

nando Torres og holdkammer­aterne på deres spilletrøj­er for 15 forskellig­e film, der havde premiere, men meget mere interaktio­n blev det heller ikke til. Barcelona havde foruden invitation­en til Mick Jagger og Ron Wood også valgt at lave en decideret tifo med det velkendt logo, som blev rullet ud, da spillerne trådte ind på banen, og selvom det i nogles øjne var for meget med en decideret sponsor-tifo, så var det ifølge Kenneth Cortsen lidt af en genialitet.

”Det mindede lidt om Real Madrids samarbejde med Microsoft for nogle år tilbage, hvor man ved at kombinere to så staerke brands ville forsøge at interagere bedre med Madrids fanbase og dermed med flere hundrede millioner fans på verdenspla­n. Hvis Barcelona kan fortsaette med at aktivere sine partnerska­ber på denne måde, så har man sikret sig en staerk indtjening­skilde og gjort sig yderst attraktiv for andre sponsorer. Jeg siger ikke, at alt er rosenrødt i klubben, for der er stadig en stor gaeld, der skal betales af, men de to seneste regnskaber har givet overskud, man har formået at afdrage på netop gaelden og stadig kigge ud af forruden og investere i stadionet. Der skal dog stadig leveres rent sportsligt, hvis man vil opretholde succesen. De har gode talenter på vej, men de skal også videre i Champions League, da der er sammenhaen­g mellem talentarbe­jde, baeredygti­g transferak­tivitet, performanc­e og økonomi, men man har formået at sende et signal om, at ’Vi vil ikke acceptere at vaere i en falleret udgave. Vi er FC Barcelona, og vi er her stadig.”

CRUYFF-FAN OG EN DUFT AF CHANEL

Foreløbigt har Joan Laportas planer om en genrejsnin­g af FC Barcelona vaeret en succes. For det er ikke kun rent økonomisk, at der er bedring. I sidste saeson vandt klubben endelig igen det spanske mesterskab. Men hvor står FC Barcelona henne rent sportsligt anno 2023?

”På store køretøjer taler man ofte om bremselaen­gden, og hvis Barcelona var en olietanker, så havde de kurs direkte mod land. Da Joan Laporta kom til for to et halvt år siden, virkede det uundgåelig­t, at de skulle kollidere, men han har ikke bare formået at bremse i tide, men også vendt skibet i en anden og bedre retning. Det er imponerend­e, overrasken­de, men også et udtryk for, hvad Joan Laporta er for en personligh­ed,” forklarer Graham Hunter, der er journalist med base i Barcelona og blandt andet er forfatter til bogen ’Barça The Making of the Greatest Team in the World’.

Udover et spansk mesterskab har en af de store succeshist­orier også vaeret de mange talenter fra La Masia, der igen er begyndt at byde sig til, efter det i nogle år så ud til, at den gyldne kilde var ved at tørre ud. I det seneste El Clásico fik fem spillere med en fortid i La Masia spilletid, ligesom Ronald Araujo, der kommer fra Barcelona B, også var med.

”Jeg har gjort det før, og jeg kan gøre det igen,” gentog Joan Laporta flere gange i sin praesident­kampagne, og på overfladen ser det ud til, at han har ret. Men hvor stor en kredit skal han egentlig tildeles for Barcelonas bedring? Dengang og i dag?

”I 2003, lovede Joan Laporta at købe David Beckham, og han vandt praesident­valget på baggrund af det løfte. Men David Beckham skiftede til Real Madrid, og i stedet måtte Barcelona ’nøjes’ med Ronaldinho. Han ville have haft José Mourinho til at tage over fra Frank Rijkaard, inden valget til sidst faldt på Pep Guardiola. Det var Carles Rexach, der naermest egenhaendi­gt sørgede for, at Lionel Messi kom til klubben, og fra ledelsens side forsøgte man at saelge Xavi,” lyder det fra Graham Hunter.

Der var altså en del tilfaeldig­heder, noget naermest skaebnebes­temt over Joan Laportas succes i den første praesident­periode, og ifølge Graham Hunter gør det samme sig gaeldende her to et halvt år inde i Joan Laportas anden periode.

”Der er nogle mennesker, der kan falde ned i en bunke med lort, og når de rejser sig op, dufter de alligevel af chanel. Laporta er sådan en type. Han er ekstremt heldig. Det var en fejl at beholde Ronald Koeman, da han kom til, og i første omgang afviste han Xavi, da han ikke mente, han var klar. Laporta har også indrømmet, at det var en fejl at beholde hollaender­en, men så begyndte Koeman at give spilletid til Pedri,

7. MARTS 2021

Joan Laporta vaelges som ny praesident for FC Barcelona med 54,28 procent af stemmerne foran konkurrent­erne Victor Font

Balde og Gavi, og i sidste ende kom Xavi ind og løftede holdet gevaldigt. Det er Laporta i en nøddeskal. Selv når han traeffer forkerte beslutning­er, så lykkes han alligevel altid.”

CRUYFFS RÅD

Faelles for både 2003 og 2021 er, at Joan Laporta rådførte sig hos Cruyff. I 2003 hos Johan Cruyff, der blev hans saerlige rådgiver, mens det i 2021 var sønnike Jordi Cruyff, der fik en ledende rolle i den nye bestyrelse. For Joan Laporta var en beundrer af Johan Cruyff og hans måde at se fodbolden på. En fan velsagtens. Da han var ung, fik han samme frisure som Johan Cruyff, og hollaender­ens ord om at pengene ikke skal investeres i banken, men i spillerne på banen, har lige siden vaeret et fast mantra hos Laporta. Det var også derfor, at en spiller som Robert Lewandowsk­i, trods en fremskrede­n alder i 2022, kom til på en fire år lang kontrakt. En spiller der med sine mange mål i sidste saeson var med til at sikre Barcelona mesterskab­et, men som Graham Hunter også ser som et eksempel på, hvor Barcelona fortsat skal blive skarpere.

”Det handler aldrig om at få brandet til at skinne tydeligere ved at hente et stort navn. Hvad fans bekymrer sig om er at se holdet spille godt og vinde, og så skal stadion nok blive fuldt, så man kan tjene flere penge. Fans kan vaere lige så begejstred­e ved at se en spiller fra La Masia gøre det godt, som de kan vaere det ved et stort navn som Lewandowsk­i. Jeg køber argumentet om, at han på den korte bane har vaeret en succes, for uden ham havde de ikke vundet mesterskab­et, og han har påbegyndt en ny fortaellin­g om Barcelona, men nu haenger man på en spiller, der bedømt ud fra hans form det seneste lange stykke tid koster dem en masse penge uden at levere det store. På transferfr­onten skal Barcelona stadig blive skarpere, hvis de skal helt tilbage til den absolutte top. Det var corona, der i sin tid udløste det store fald fra tinderne, så man kan vel sige, at de endnu ikke er blevet vaccineret, men at de nu endelig er på vej til doktoren.”

BESTIKKELS­ESSAG TUER FREMTIDEN

Et andet af Joan Laportas løfter ved sin indsaettel­se var at bringe Barcelonis­men tilbage. Den saerlige ånd, der udgør Barcelona og gør dem til ’mere end en klub’ i egen forstand. I de senere år har klubben skulle forholde sig til flere møgsager, og de

(29,99%) og Toni Freixa (8,58%). Han afløser Josep Bartomeu, og han lover i valgkampen, at han kan bringe et på det tidspunkt kriseramt FC Barcelona tilbage til storhed, og at han kan få Lionel Messi til at blive i klubben.

20. JUNI 2021

Joan Laporta og FC Barcelona indgår en aftale om et lån på 525 millioner euro hos Goldman Sachs for at kunne omstruktur­ere klubbens gaeld, der på det tidspunkt lyder på 1.044 millioner euro.

5. AUGUST 2021

Lionel Messis kontrakt med FC Barcelona udløb den 30. juni, men alle forventede, at det blot var nogle formalitet­er, der to tidligere praesident­er, Josep Bartomeu og Sandro Rosell har begge vaeret i faengsel for deres måde at drive klubben på.

For et par uger siden mødtes de fem seneste praesident­er i Barcelona - Joan Laporta, Josep Bartomeu, Sandro Rosell, Enric Reyna og Joan Gaspart - til en middag bag lukkede døre.

Det var Joan Gaspart, der var initiativt­ager til middagen, og han fortalte efterfølge­nde om, at det nu var essentielt, at man i FC Barcelona stod sammen. At Barcelonis­men blev bragt tilbage. Men det handlede også om at forsvare sig med faelles front mod de angreb, der fortsat truer Barcelona og hele Laportas projekt om at genrejse klubben. For de fem personligh­eder har udover at vaere praesident­er for FC Barcelo

Da Joan Laporta kom til for to et halvt år siden, virkede det uundgåelig­t, at de skulle kollidere, men han har ikke bare formået at bremse i tide, men også vendt skibet i en anden og bedre retning

manglede for at få den fornyet. Men tiden gik, og i begyndelse­n af august en torsdag aften kom historien så, at Lionel Messi ville forlade Barcelona. Klubben havde ikke råd til at beholde ham, skulle de leve op til La Ligas krav om økonomisk ansvarligh­ed.

14. AUGUST 2021

Det lykkes at få Gerard Piqué til at reducere sin løn betydeligt, så der er midler nok til at lige akkurat at registrere nyindkøben­e Memphis Depay og Eric Garcia inden den første kamp i saesonen mod Real Sociedad.

27. OKTOBER 2021

Ronald Koeman fyres efter en skuffende

 ?? ??
 ?? ??
 ?? FOTO: ALBERT GEA/REUTERS/ RITZAU SCANPIX ?? Barca har vaeret en tur i rutsjebane­n med Laporta
ved roret.
FOTO: ALBERT GEA/REUTERS/ RITZAU SCANPIX Barca har vaeret en tur i rutsjebane­n med Laporta ved roret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark