DERFOR ER SAUDI-ARABIEN EN DYBT KONTROVERSIEL VM-VAERT

Mens Qatar ifølge flere estimater brugte omkring 1.500 milliarder kroner på at gør hovedstaden Doha og VM-arenaerne klar til VM 2022, planlaegger Saudi-Arabien at bygge en helt ny futuristisk by på det, der svarer til halvdelen af Danmarks areal for i hvert fald 7.000 milliarder kroner.

Her skal man blandt andet vaere vaert for Asiens vinter-lege (ja, vinter) i 2029, hvilket blandt andet bliver med skisport ved den endnu ikke byggede by i NEOM Trojena, der ligger oppe i bjergene i op til 2.500 meters højde.

Da Tipsbladet mødes med Amnesty Danmarks generalsekretaer Vibe Klarup, er der i interviewet flere deja vu til debatten om Qatar.

”Det er et autoritaert styre, som knaegter en lang, lang raekke menneskerettigheder. Vi taler helt basale rettigheder som ytringsfrihed, retten til at forsamle sig, retten til at demonstrere og kritisere styret. Det er helt basale rettigheder, man ikke har i Saudi-Arabien,” siger Vibe Klarup.

”Derudover har landet en stor historie for at anvende og eksekvere dødsstraf, og det er uden en foregående rettergang af en kvalitet, vi vil anbefale. Problemet er isaer retssystemet, hvor der er nogle meget kritisable processer. Det er et af de lande i verden, der anvender dødsstraffen oftest, og så er der også alle historierne om moralpolitiet, kvinders rettigheder, en lang raekke basale frihedsrettigheder, hvor det står meget skidt til. I Freedom Houses rangordning af lande ligger Saudi-Arabien helt i bund sammen med lande som Afghanistan og Iran. Så når FIFA vaelger sådan et vaertsland, giver det nogle seriøse udfordringer,” siger Vibe Klarup.

I Qatar var fokus i høj grad på migrantarbejdere, der arbejdede under elendige vilkår.

10 MIO. MIGRANTARBEJDERE

Der var et par millioner udenlandske arbejdere eller lidt over, da byggearbejdet var mest intenst i Qatar.

I Saudi-Arabien går estimaterne på op mod 10 millioner migrantarbejdere i samme typer jobs som i Qatar, det vil sige byggebranchen og andet manuelt arbejde samt i housekeeping, hvor man isaer asiatiske kvinder arbejder.

”Kafala har der formelt vaeret et opgør med i Qatar. I Saudi-Arabien er det et fuldt fungerende system. Det betyder, at mange millioner arbejdstagere fra andre lande kommer til Saudi-Arabien og arbejder under slavelignende forhold,” siger Vibe Klarup.

I modsaetning til Qatar fører Saudi-Arabien gennem landets vaebnede styrker og efterretningstjenester også krig i isaer Yemen men også i flere afrikanske landes konflikter, hvor SaudiArabien ifølge Vibe Klarup og FN-rapporter er skyldig i et vaeld af krigsforbrydelser.

”Det er virkelig et risikofyldt vaertsland. Vi var højt oppe på skalaen i Qatar og var voldsomt kritiske og er det stadig. Men det er trods alt ikke et land, der på samme måde er engageret i krige eller har samme grad af brug af dødsstraf. Vi rykker et nøk op med Saudi-Arabien,” siger Vibe Klarup.

”Jeg kan undre mig over, hvad FIFA gør i forhold til sine fans. Vi har lavet en undersøgelse i 15 lande, og den viste, at fodboldfans faktisk ikke er uimodtagelige overfor argumentet om, at menneskerettigheder er vigtige. Når vi spurgte i forskellige lande, var menneskerettigheder nummer ét, to eller tre på listen for folk. Så jeg synes, man svigter fanbasen, hvis man så systematisk overhører laeringen fra VM i Qatar. Der var det forstyrrende for slutrunden og FIFA, at man hele tiden skulle tage stilling til menneskerettigheder. Alligevel insisterer man på at gentage det. En så stor sportsorganisation vaelger med fuldstaendig åbne øjne at gå den her vej,” siger Vibe Klarup.

DBU SKAL I FRONT

Det vil vaere en sensation, hvis alt andet end en regional storkrig i årene op til 2034 forhindrer Saudi-Arabien i at blive VMvaert.

Men det kan ikke nytte noget, at FIFA, fodboldverdenen og DBU bare passivt spiller med i Saudi-Arabiens nøje tilrettelagte plan for at bruge fodboldspillet til egne politiske agendaer, mener Vibe Klarup.

”Jeg har en dialog med den nye direktør, og man kan vel sagtens sige, at det var en svaer debat for DBU i forbindelse med slutrunden i Qatar. Jeg fornemmer, at der er en stor bevidsthed om, at de her spørgsmål ikke går vaek. At sport og menneskerettigheder bliver koblet taet sammen, fordi sport og isaer fodbold er så taet forbundet til den geopolitiske situation i verden. Det bliver et vigtigt emne for DBU at håndtere, for jeg tror ikke, debatten bliver lettere, end den hidtil har vaeret.”

”Mit råd til DBU er, mit håb er, at de virkelig står op for de menneskerettighedsprincipper, som FIFA selv har vedtaget. Og at man kaemper for, at det ikke bare er en skrivebordsøvelse i store beslutninger som det at tildele et VM-vaertskab,” siger Vibe Klarup.

Det danske erhvervslivs store samarbejdsaftaler og Danmark NATO-alliancens alliance med Saudi-Arabien er allerede blevet hevet frem som eksempel på, at fodboldverdenen ikke kan bremse Saudi-Arabiens planer eller brug af eksempelvis VM 2034. Men så nemt kan man ikke slippe om det, mener Vibe Klarup.

”Når man som virksomhed bevaeger sig ud i verden, skal man sørge for, at man opfører sig ordentligt, vurderer risici og laver sin due diligence. Man udsaetter sig for en enorm risiko ved at operere i et land med det track record, Saudi-Arabien har på menneskerettigheder. Det er de samme principper, som når danske våbenkomponenter indgår i de fly, der begår krigsforbrydelser i Yemen og i Afrika. Man skal forstå den sammenhaeng, man indgår i, og hvilken risiko, man løber. Og at man kan blive medskyldig.”

”Man er ansvarlig for sin egen politik, og det vil sige, at DBU også skal sørge for, at man ikke medvirker til at kraenke menneskerettighederne,” siger Vibe Klarup.

”Vi har heldigvis en kulturminister som forstår, at sport er noget helt andet end erhvervslivet. Alle de vaerdier, sport siger, man står for, er jo ikke noget, vi i omverdenen har fundet på. Det har sporten selv fundet på, og det skal vi holde dem oppe på. Det nytter ikke noget at bruge stråmands-argumenter om, at når man handler med dem, kan man også spille fodbold med dem. Her taler vi om, at sporten skal leve op til sine egne vaerdisaet og krav, så må vi lade politikere og erhvervsledere tage sig af erhvervsaftaler,” siger Stanis Elsborg.

Man er ansvarlig for sin egen politik, og det vil sige, at DBU også skal sørge for, at man ikke medvirker til at kraenke menneskerettighederne