Holdet og juryen
Hvordan laver man en liste over de vigtigste og mest betydningsfulde personer i dansk fodbold gennem de seneste 75 år? Det er ikke let, men vi har primaert sket til tre afgørende kriterier.
Her er de kriterier, der har defineret udvaelgelsen af navne til listen:
1: PERSONENS AFTRYK PÅ DANSK FODBOLD
Har vedkommende flyttet noget afgørende eller vaeret en del af dansk fodbold, mens en markant udvikling har fundet sted på eller uden for banen?
2: PERSONENS BETYDNING FOR DANSK FODBOLDS POPULARITET
Har personen vaeret med til at gøre fodbold populaert eller kendt i Danmark i kraft af sine praestationer eller i kraft af de resultater, vedkommende har haft andel i?
3: PERSONENS INTERNATIONALE AFTRYK
Har personen vaeret med til at saette dansk fodbold på det internationale landkort og gøre dansk berømt på verdensplan gennem resultater eller andre bedrifter?
Med til at lave listen og byde ind med kommentarer og synspunkter har vi allieret os med tre maend, der har fulgt fodboldens udvikling gennem årtier fra forskellige perspektiver.
Her er de tre panelister, der har deltaget tilblivelsen af listen:
Morten Bruun
Journalist og tidligere fodboldspiller med mere end 200 Superliga-kampe på cv’et samt en traenerfortid i Silkeborg IF og SønderjyskE. Siden 2001 kommentator, ekspert og skribent hos en lang raekke danske medier og forfatter til bøgerne ’På banen’, ’Matchday’ og ikke mindst Kampdag – et vaerk om dansk fodbold historie på klubplan.
Dan Hammer
Direktør i Royal Arena og nuvaerende bestyrelsesmedlem i FC Nordsjaelland. Tidligere leder gennem et årti i FC København og Parken Sport & Entertainment samt forfatter til bøgerne ’Ståle’ om Ståle Solbakken og ’Hvor svaert kan det vaere’ om fodboldledelse. Herudover livslang fan af Fremad Amager og kommentator og ekspert hos blandt andre fodboldmediet Mediano gennem en årraekke.
Joakim Jakobsen
Journalist på Weekendavisen og forfatter til to markante bøger: ’Guld Harald’ om Harald Nielsen og ’Tynd Luft’ om dansk landsholdsfodbolds kulturhistorie med VM i 1986 som omdrejningspunkt. Desuden skarp debattør og iagttager af fodboldens udvikling i Weekendavisens spalter.
Herudover har Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen og Mediano-journalist Sebastian Stanbury (tidligere Tipsbladet) bidraget med deres synspunkter til listen, der i sidste ende er redigeret af journalist og forfatter Martin Davidsen.
i
aerlige, siger det nok også noget om niveauet på de tre landshold, men det handler nok mere om tiden og så selvfølgelig et unikt boldtalent. Men der er ingen tvivl om hans almene betydning,” siger Dan Hammer, mens Morten Bruun også fremhaever hans betydning som sportsmand.
”Det hjaelper ham helt sikkert, at han også spillede på landsholdet, han er også kendt for at have opfundet indendørs fodbold, og i AB har de Knud Lundberg-dagen. Jeg har ikke levet i de år, hvor han spillede, og jeg forbinder ikke Knud Lundberg med nogen kvantespring fra dansk fodbold. Han er en stemme fra en anden tid, men i forhold til en anden formidler som Gunnar Nu Hansen, så har Knud Lundberg helt sikkert en meget staerkere position.”
10: Hans Bjerg Pedersen
Som Lyngby-leder havde Hans Bjerg-Pedersen en stor aktie i klubbens opstigen i dansk fodbold gennem 1980’erne, men han er med på listen for hans rolle som fodboldpolitiker i DBU og Divisionsforeningen. Han var om nogen en af faedrene til fødslen af Superligaen og kommercialiseringen af dansk klubfodbold, der fra 1991 og frem tog markante skridt fremad.
”Han skal med på listen, fordi han var en direkte faktor i at løfte dansk klubfodbold i almindelighed. Han var fremsynet, og derfor hører han naturligvis hjemme på listen. Han flyttede nogle ting på et bredt niveau i samarbejde med Claus Rode, der dengang var direktør for Divisionsforeningen. Helt vaesentligt fik man lavet den første store TV-aftale, og det er helt sikkert et brydningspunkt for det, der kom til at hedde Superligaen,” siger Dan Hammer.
Hans Bjerg Pedersens eftermaele i dansk fodbold er ikke rosenrødt, blandt andet på grund af hans modstand mod ansaettelsen af Richard Møller Nielsen som landstraener i 1990, men på de indre linjer i DBU og Divisionsforeningen var han en afgørende figur.
”Superligaen blev et kvantespring for dansk fodbold ligesom Premier League gjorde i starten af halvfemserne, og man må sige, at det gjorde noget for dansk fodbold. Og der var Hans Bjerg jo mere end nogen anden mand arkitekt bag. Der er nok mange, der ikke kender ham saerligt godt, og han har også fået en underlig position i dansk fodbold, fordi de fleste forbinder ham med, at han sagde, at hans egen bedstemor kunne have lavet de samme resultater som Richard Møller Nielsen. Men han kommer med på listen, fordi han var vigtig i DBU og Divisionsforeningen i en vigtig tid,” siger Morten Bruun.
9. Peter Schmeichel
Når talen falder på Peter Schmeichel, er Morten Bruun ikke i tvivl:
”Hvis ikke han havde vaeret målmand, så havde han vundet Ballon d'Or en eller anden saeson. Jeg siger stadig, at jeg ikke kan pege på nogen bedre målmand i verdenshistorien. Jeg vedkender, at jeg siger det som dansker, men folk kan komme med Lev Yashin, og de kan komme med Peter Shilton, og de kan komme med hvem som helst. Jeg synes, at Peter er den bedste målmand, der nogensinde har eksisteret,” siger han.
Et udpluk af Peter Schmeichels imponerende cv som fodboldspiller taler sit tydelige sprog: 10 nationale titler, et Champions Leauge-trofae og et europamesterskab, som han havde en stor andel i.
”Hvis vi en dag tog uden for landets graenser og ville lave denne liste, ville Michael Laudrup og Peter Schmeichel blive naevnt som de første. Schmeichel fyldte så meget i en aera, hvor han både vandt med landsholdet og i den største europaeiske turnering. Han har måske den fineste trofaesamling af alle danskere i moderne tidsalder, og så havde han en ekstrem og på mange måder udansk attitude og adfaerd, hvor han var fuldstaendig kompetitiv helt ud til fingerspidserne,” siger Dan Hammer om Schmeichels personlighed.
Morten Bruun mindes sommeren 1992, hvor han selv var en del af samme landsholdstrup som Peter Schmeichel.
”Hvis man skal pege på én enkelt spiller som årsag til at vi vandt EM i 1992, vil jeg pege på ham anytime. Og så havde han jo også bare en kaempemaessig klubkarriere. Manchester
United var jo uden tvivl verdens staerkeste fodboldklub i de 10 år, hvor han spillede derovre. Der var han 100% sikker mand på holdkortet og anfører i Champions League-finalen i 1999. Der er ingen tvivl; han er en kaempemaessig figur i dansk fodbold.”
8. Richard Møller Nielsen
Vi bliver ved EM 1992 og fremhaever landstraeneren, der måtte så grueligt meget igennem, inden han vandt EM-trofaeet og det halve kongerige. Men Richard Møller Nielsen var ikke kun landstraener; han var også landsholdsspiller i 1960’erne og en stor succes som cheftraener i OB. ”Han er jo gigantisk på Fyn, og det er han jo af en årsag. Der er nok mange, der kun forbinder ham med EM i 1992, men han er jo en kaempemaessig skikkelse i fynsk fodbold. Han førte OB til to danske mesterskaber, og OB er en stor og betydningsfuld klub i Danmark. Han førte dem op fra sølet til toppen, og der er folk på Fyn, der siger, at årsagen til, at det blev OB og ikke nierne eller B1913, det var at Richard Møller valgte OB i 1975,” siger Morten Bruun. Men det er på grund af EMguldet i 1992, at Richard Møller Nielsen hører til på denne liste.
”Der er bare en saerlig aura over EM i 1992. Sådan må og skal det vaere. Det er langt større at vinde en turnering, end at komme i semifinale eller kvartfinale. Det er jo helt
vildt, at vi vandt, og det er jo det, der står som et pejlemaerke. Det gør det jo stadigvaek. Spørg en vis om helst dansker, hvornår vandt vi EM? Det vil de jo sige 1992. Og hvis du spørger på samme måde, hvornår kom vi i semifinalen i EM, så vil de vaere i tvivl. Det er bare et bevis på, at EM 1992 og EM-triumfen bare trumfer alt. Vi vandt, så selvfølgelig skal han med,” siger Morten Bruun om en figur i den danske fodboldmytologi, der både havde venner og fjender.
Som Dan Hammer udtrykker det: ”Jeg kom først ind i Richard Møller Nielsens fanklub, efter han holdt op ved at vaere traener.”
I dag er Richard Møller Nielsen en mytisk figur i dansk fodbold og en legende af rang, men i hans samtid blev han ofte kritiseret.
Richard Møller Nielsen stod fast på sine meninger og var ofte i stormvejr som traener, men han vandt EM i 1992 til Danmark og skabte dermed en historisk bedrift. Måske derfor kommer han heller ikke højere op på denne liste.
”Mange af dem, der har spillet under ham, var vilde med ham som leder, men jeg synes ikke, at han tegnede dansk fodbold saerlig godt, når han stillede sig op og tog verbale slagsmål med journalister. Men han stod med pokalen til sidst, og det er en god ’Den Grimme AElling’-fortaelling, som vi også godt kan lide herhjemme,” siger Dan Hammer.
7. Flemming Østergaard
Han blev kaldt Don Ø, da han i en årraekke som direktør og bestyrelsesformand stod i spidsen for FC København, mens klubben overtog herredømmet i dansk fodbold og blev en mastodont, som også klarede sig internationalt. Derfor er Flemming Østergaard sikret en plads på listen på trods af det kedelige efterspil, der fulgte i hans karrieres kølvand.
”Der var jo nogle år, hvor alt omkring Flemming Østergaard var breaking news. Han placerede virkelig klubfodbold og i saerdeles FC København et sted i dansk showbiz, hvor det ikke havde vaeret før. Politikere og sangere og kunstnere og musikere; de ville jo give deres højre arm for at få lov til at gå op i Flemming Østergaards lounge i Parken. I dag er Parken naermest fyldt til ganske almindelige klubkampe, hvor der kommer 25.0000 tilskuere til en kamp mellem FCK og Viborg. Det er vanvittigt, og det var Flemming Østergaard, der startede det. Det var hans vision. Der skete en masse ting efterfølgende, men det fjerner ikke hans aura,” siger Morten Bruun om Flemming Østergaard, der transcenderede fodbold og blev berømt uden for sporten.
Men mest af alt var han en afgørende faktor i dansk klubfodbold gennem mere end 10 år, hvor det at drive en Superligaklub kom til at handle om store millioner og flere forretningsben.
Det er ingen hemmelighed, at vores ene ekspertkilde Dan Hammer har arbejdet sammen Flemming Østergaard i en årraekke, og han husker også Østergaards betydning.
”Han forstod elitesportens inderste kerne i forhold til hvilken rolle, en ikke sportslig leder har; nemlig at beskytte dem, der skal praestere hver søndag samtidig med at han stillede krav til dem. Flemming havde et samspil med traenerne i FC København, så han kunne traekke alle op. Det var en helt ekstrem egenskab. Jeg kunne godt haenge lidt med muffen, når Rangers havde slået os i Champions League-kvalifikationen eller hvis vi havde tabt til Brøndby, men så stod Flemming i min døråbning på kontoret og sagde: ’Nu graeder du lige ud, og så går du på arbejde i morgen og arbejder endnu hårdere!’ Sådan nogle mennesker har man brug for i verden som fodbold, hvor alle har en mening, og hvor det kommer til at gå både op og ned.”
6. Per Bjerregaard
Per Bjerregaard er den tredje klubleder på listen, og Brøndby-legenden kommer lige et nøk over de andre, fordi han gennem mere end 25 år stod i spidsen for Brøndbys utrolige rejse fra Danmarksserien til Champions League. Doktoren var en kaempe skikkelse i dansk fodbold, og han var manden bag børsnotering, fuldtidsfodbold og en masse andre landvindinger i dansk klubfodbold.
”Der var flere personer, der stod for innovationen, men ude i forstaederne skabte han en ny klub i det danske toplandskab. Det var den anden klub i verden, der blev børsnoteret, og hele den evolution, der fulgte, stod Per Bjerregaard for. Der er meget vigtige skikkelser som Hans Bjerg og Flemming Østergaard, der spillede en stor rolle, men for mig er det Per Bjerregaard, der må fremhaeves foran dem,” siger Joakim Jakobsen.
Morten Bruun fremhaever Bjerregaard for de kvantespring som dansk fodbold tog med indførelsen af fuldtidsprofessionel fodbold.
”Per Bjerregaard viste alle andre, hvad der kunne lade sig gøre. Op gennem 70’erne og 80’erne havde jeg aldrig haft en følelse af, at danske klubhold kunne gøre sig for alvor i en europaeisk sammenhaeng. Brøndby kom til en europaeisk semifinale, og jeg har hverken før eller siden oplevet, at hele Danmark holdt med det samme hold, men sådan var det med Brøndby i Europa dengang,” siger Morten Bruun om Europa-kampagnen i 1991, hvor Brøndby naer var kommet i UEFA Cup-finalen.
”Det var Per Bjerregaards vaerk, og det fortsatte op gennem 90’erne på trods af Interbank. Brøndby var lokomotivet i mange år. Per Bjerregaard var i spidsen for Brøndby i mere end 20 år, og så kan det godt vaere, at han mistede sit gyldne touch til sidst. Det var lidt sørgeligt at se, hvordan det endte for ham, for hvis der skulle rejses en statue på Brøndby Stadion, skulle den vaere af Per Bjerregaard.”
Dan Hammer arbejdede i adskillige år for Bjerregaards rivaler i FC København, men han taler også med stor respekt om Brøndby-lederen, som også oplevede problemer undervejs.
”Folk der ikke anerkender Brøndbys betydning for dansk fodbold de sidste 40 år, er fanblinde. Det var nogle kolossalt modige og moderne tanker, som Brøndby blev bygget op omkring, og det er ironisk, at
allemandseje: ”Hele historien om Harald og Rudi er jo en ren Beckham-historie. For min mor var Harald Nielsen den store spiller, og hun interesserede sig ellers ikke meget for fodbold,” siger Dan Hammer om årene i 1960’erne, hvor Harald Nielsen i en periode var verdens dyreste fodboldspiller, men ikke måtte spille på det danske landshold på grund af DBU’s regler om, at professionelle fodboldspillere ikke måtte optraede i landsholdstrøjen.
Senere tog Harald Nielsen revanche ved sammen med Helge Sander at stå bag indførelsen af betalt fodbold i Danmark.
”Det var hans revanche overfor de fodboldledere, der i 1960erne havde behandlet ham så dårligt, fordi han var åbenmundet, og fordi han tog til Italien som 19-årig og blev Serie A-topscorer og italiensk mester i Bologna. Han fik livslang karantaene for landsholdet på grund af det, og undervejs ville et italienske fodboldforbund give ham et pas, så han kunne spille for dem. Han var bare en kaempe spiller, og en helt speciel person, som to gange fik sparket sparket gang i dansk fodbold,” siger Joakim Jakobsen.
3. Michael Laudrup
Hvad kan man efterhånden skrive om Michael Laudrup, som ikke allerede er naevnt i de utallige bøger, artikler, tv-klip, radiomontager og film, der er lavet om manden? Michael Laudrup vandt stribevis af titler i Juventus, Barcelona, Real Madrid og Ajax og var gennem 104 landskampe den mest elegante spiller, dansk fodbold har set. Og det er netop elegancen og hans måde at spille fodbold på, som bliver fremhaevet, når den høje placering på listen til dansk fodbolds ambassadør gennem årtier skal retfaerdiggøres.
”Han inkarnerer mere end nogen anden spiller det danske ideal. Der er ingen hårde tacklinger. Det er det lille yndige land, som blev meget harmløst og meget lille i 1864. Vi vil have den yndefulde sommerfugl til at repraesentere os. Og det har ingen i hele verden kunne gøre som Michael Laudrup. Og det er jo ikke bare os, der har den her opfattelse af ham som en enestående skønhed,” siger Joakim Jakobsen om Laudrup, der har fået royal status i Danmark – men også i udlandet.
”Man kan ikke fravaelge den person, der bliver kåret til dansk idraets største navn i 100 år. Jeg vil heller ikke drømme om at fravaelge Michael Laudrup,” siger Morten Bruun, der peger på Laudrups store karriere som endnu et afgørende parameter:
”På sin egen måde er han den, der favner to epoker i dansk landsholdshistorie, og så er der hans fuldstaendig vanvittige klubkarriere. Jeg beskaeftiger mig jo rigtig, rigtig meget med spansk fodbold, og når man gør det, så er man ikke i tvivl om, hvor stort navn han er. Han var også indbudt til taffel hos det danske kongehus, da det spanske kongepar var på besøg for nylig. Han er deroppe.”
Dan Hammer fremhaever også auraen omkring ambassadør Laudrup som noget saerligt.
”Jeg er lige så kongetro som alle andre danske fodboldfans. Michael er personliggørelsen af det, vi vil. Hvis du kunne tage en maggi-terning af det, som danske fodboldfans ønsker af fodbold, så ville den blive markedsført som Michael Laudrup-terningen. Man kan sige om Michael, at han naesten er royal, fordi han både har fået folks respekt og kaerlighed, og så er der noget dansk ved ham, fordi han er afklaret med det. Han har ikke ønsket at blive dansk fodbolds gudsøn, og han gør ikke sig selv større, end han er.”