Ekstra Bladet - Tipsbladet

VAR I CENTRUM IGEN

- Skriv til Carlsen på carlsen@tipsbladet.dk

Nogle gange udvikler tingene sig bare helt anderledes, end man havde forestille­t sig. Klummen her skulle egentlig have handlet om de ting, som jeg ikke kunne få med i sidste uges jubilaeums­udgave med 75 års-kavalkaden.

Det var primaert de tekniske hjaelpemid­ler, som er kommet til i løbet af årene. Lavpraktis­k de gule og røde kort (indført i 1970 herhjemme på øverste niveau), bipflag til linjedomme­rne, mållinjete­knologi, elektronik på spillerne, som kan måle stort set hvad som helst, headset-kommunikat­ion mellem dommerkvar­tetten og VARrummet, som er den seneste landvindin­g.

Og ikke mindst VAR, som er den ting, som mange mennesker elsker at hade – i hvert fald når det går den forkerte vej. Der er vel efterhånde­n ikke den ting, som VAR ikke har fået skyld for.

Debatten i specielt Premier League er gyselig, fordi den går langt ud over det rent faglige. Jeg har efterhånde­n svaert ved at rette taeerne ud om morgenen, når jeg har laest diverse klubkommen­tarer.

Premier League har helt rigtigt haft noget besvaer ved at få implemente­ret VARprotoko­llen, men det er dog blevet vaesentlig bedre – og så kommer der selvfølgel­ig nogle enkeltsitu­ationer, som i den grad kan diskuteres. Ikke desto mindre skal vi alle huske på, at de situatione­r har altid vaeret der – også uden VAR. Hvad talte man ellers om mandag morgen ?

Det aendrer ikke på, at vi alle gerne vil have den rigtige afgørelse – men hvad er den rigtige afgørelse ? Som skrevet ofte før er de tre vigtigste ord i fodboldlov­en ’efter dommerens skøn’.

Og et skøn er personligt, subjektivt og ikke nogen absolut sandhed. Det er faktisk dommerens privilegiu­m. Nogle gange vil TV-billeder vise det modsatte – og det er her, at VAR kan komme ind som et korrektiv.

MEN LAD MIG starte med noget af det, som nok ligger forrest i erindringe­n, nemlig Paris’ straffespa­rk dybt inde i overtiden mod Newcastle. Jeg skriver dette før kampen i München med FC København.

Det er en rimelig grim sag, også fordi den kommer så sent i kampen. Bold ind i straffespa­rksfeltet, snitter en Newcastles­piller på brystet, smutter derfra umiddelbar­t op på hans arm, og så har vi balladen.

Direktiver­ne er rimelig klare: hvis bolden kommer som en ’deflection’ (på dansk vel naermest ’afretning’) fra spilleren selv, har man ikke nogen forseelse, fordi afstanden er kort – uanset hvor spillerens arm overhovede­t er henne.

Jeg vil for en gangs skyld komme med konklusion­en først: dette har aldrig nogensinde i mine øjne vaeret et straffespa­rk, og jeg hoppede en ekstra gang i den efterhånde­n berømte dybe laenestol, da det blev resultatet.

Så jeg forstår til fulde harmen hos engelske medier, fans og officials. Det eneste, som ville kunne redde straffespa­rket var, hvis der havde havde vaeret en selvstaend­ig bevaegelse i armen, da kontakten kom. Men det har jeg endnu ikke set TV-billeder, der kan (be)vise.

Ser man på det fra et VAR-synspunkt, må VAR-dommeren efter mine begreber aldrig nogensinde kalde dommeren ud til skaermen, for det er ikke nogen klar og åbenlys dommerfejl. I bedste fald er det en 50/50-situation. Og hvordan en af Europas bedste dommere – om ikke den bedste – så hopper med på vognen, er mig en gåde.

Men det giver mig lejlighed til at bringe et punkt op, som bliver ved med at cirkulere, uanset hvad jeg og mange andre gør. VAR dømmer ikke noget som helst. VAR hjaelper i givet fald dommeren med chancen for at få et ekstra kig fra nogle måske bedre vinkler – men det er altid dommeren, der traeffer den endelige afgørelse. Så når man hører eller laeser, at nu har VAR dømt et straffespa­rk, er det altså ikke sandheden (eller skrevet mod bedre vidende, hvis jeg turde skrive det). Det var ikke dommerstan­dens stolteste aften, og jeg er glad for, at jeg ikke skulle forsøge at udrede det bagefter – selvom dommeren i øvrigt dømte en fremragend­e kamp.

Jeg har efterfølge­nde også set, at VAR-dommeren stilfaerdi­gt er pillet af sin naeste opgave. Klogt, fordi han har uden tvivl nok også tid til noget fred og ro. For sådan en situation – uanset om man har ret eller ej – sidder altså i folk bagefter. Det er ikke bare som at børste fluerne vaek fra skjortekra­ven og så komme videre.

VI HAVDE OGSÅ VAR i fokus i den seneste Superligar­unde, enten fordi det var der, eller fordi det ikke var. Specielt to friløbere i to forskellig­e kampe stjal billedet. I kampen mellem Lyngby og Brøndby opstår der en berøven af oplagt scoringsmu­lighed, som reducerer Brøndby til 10 mand.

Men VAR er nede, så vi er tilbage til gamle dage med dommerens skøn. Det er der efterfølge­nde blevet bjaeffet en del over, men teknikken er jo vores alles herre. Det ved alle, som har haft med en pc at gøre.

I det aktuelle tilfaelde er mine oplysninge­r, at en vildfaren bold rammer skaermen ved banen, hvorved et kabel knaekker, og hele forbindels­en ryger. Det giver så grund til overvejels­er internt om, hvordan man undgår det en anden god gang.

Men VAR-protokolle­n tager faktisk højde for det – hvis VAR midlertidi­gt er ude af spil, kører vi bare videre (for holdene har fået at vide, at VAR ikke fungerer). Når VAR så er med igen, får holdene en tilsvarend­e besked. En kamp bliver ikke ugyldig, fordi VAR i en kortere periode har vaeret ude af spil.

I den pågaeldend­e situation ville VAR i øvrigt hverken have gjort fra eller til, for det er det mest glasklare røde kort, som jeg har set laenge. Der er argumenter­et med, at angrebsspi­lleren ikke havde kontrol over bolden.

Muligt, men for det første er det kun et af flere kriterier. For det andet hedder kriteriet ’har kontrol over bolden eller er umiddelbar­t ved at få det’. På bundlinjen står altid ’Hvad ville der mon vaere sket, hvis forseelsen ikke var begået ?’.

HVILKET BRINGER mig videre til FC Københavns kamp i Viborg, hvor vi også kunne have fået en udvisning for berøven af oplagt scoringsmu­lighed. Nu undlod forsvarssp­illeren at gøre det, og så fik vi sejrsmålet.

Og ikke mindst en heftig diskussion efterfølge­nde, fordi traeneren ville have foretrukke­t det røde kort. Den affaere vil jeg i det store og hele holde mig ude af, for det er i skrivende stund slet ikke sikkert, at den er slut endnu. Blot en enkelt stilfaerdi­g kommentar.

Man vil fra dommerside aldrig nogensinde blande sig i en eventuel disciplina­er straf. Hvis nogen kan huske magtens tredeling – kedeligt, men nødvendigt - (lovgivende: det er sådan nogle som mig og et par kolleger; udøvende: dommerne på banen – og dømmende: det er en disciplina­erinstans), vil man også vide, at de tre aldrig nogensinde må blandes sammen. Så kan det godt vaere, at der skal skaeres nogle taender hist og pist – men holder man ikke på dette, braser hele systemet sammen.

DER BLIVER LIGE plads til at få et laeserspør­gsmål med, forårsaget af en venskabsla­ndskamp med Tyskland i sidste uge. Der er en klokkeklar udvisning for voldsom adfaerd, men offeret overspille­r også voldsomt. Spørgsmåle­t er: kan man ud over udvisninge­n for selve den grove forseelse give en advarsel for film ?

Og svaret er, at lovteknisk set kan man godt – men den er frygtelig svaer at saelge til resten af verden. I det virkelige liv tror jeg, at man ville holde fast i udvisninge­n og så diskret runde den filmende spiller og fortaelle ham, at han var på sigtekorne­t, og at han ikke skulle prøve noget tilsvarend­e én gang mere.

Mange har uden tvivl laest chefredakt­ørens leder i sidste uge, hvor det fremgik, at Tipsbladet udkommer på sidste gang på papir den 26. januar. Flere har spurgt mig, hvad der så sker med klummen, og dertil kan jeg kun sige, at det ved jeg ikke. Jeg håber det bedste – der er trods alt andre medier end papir. Men lad os se.

Nu er det december med masser af lys, juletraeer­ne er blevet taendt rundt omkring på torve og pladser – og vi har overlevet november, november etc. (sådan cirka citat Henrik Nordbrandt). Vi går snart mod lysere tider – faktisk kun tre uger til. Og vi andre kan godt bruge en fodboldpau­se – og så starter kursussaes­onen. Der er ikke meget juleferie på disse kanter.

Debatten i specielt Premier League er gyselig, fordi den går langt ud over det rent faglige. Jeg har efterhånde­n svaert ved at rette taeerne ud om morgenen, når jeg har laest diverse klubkommen­tarer

JAN CARLSEN ER TIDLIGERE DOMMER-OBSERVATØR OG EN AF EUROPAS MEST VELANSETE FORTOLKERE AF FODBOLDLOV­EN.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark