Ekstra Bladet - Tipsbladet

VIDUNDERDR­ENGENS VEJ TILBAGE

- TEKST: DAN GRØNBECH

Som den yngste spiller overhovede­t ved VM slutrunden i Rusland i 2018 og kommende Manchester City-spiller i en alder af 19 år havde australske Daniel Arzani retning mod fodboldens stjernehim­mel. Men bare år senere kaempede han med at komme på holdet i AGF, og nu er han tilbage i Australien for at genopbygge sin karriere. Hvad skete der med den lovende Socceroo?

Daniel Arzani var på alles laeber, da Australien i 2018 rejste afsted til VM i Rusland. Den unge dribler fra Melbourne City FC havde sikret sig en plads i truppen efter et kometforår, hvor han havde fik sin første kamp fra start i den australske A-League, sin landsholds­debut og nu stod over for sin første VM-slutrunde som den yngste spiller af alle ved VM i Rusland.

Og Daniel Arzani var ikke bare med på en laereplads. Den hollandske landstraen­er for Australien, Bert van Marwijk, fortalte de australske medier, at Arzani nok ikke var klar til fuld tid på landsholde­t endnu. Men han kunne gøre en forskel. Han var en spiller, der kunne og skulle aendre kampe for the Socceroos.

Det endte med spilletid i alle tre gruppespil­skampe for Australien, og efter VM kunne han krone sit gennembrud med et skifte til de engelske giganter Manchester City, der med det samme udlejede ham til de skotske mestre Celtic.

Forventnin­gerne til den unge mand var lige så store, som fremtiden syntes lys. Ingen kunne vide, at Arzani fem år senere ville vende retur til Australien for at genopbygge en grundstødt karriere.

DA DET HELE TOG FART

Daniel Arzani blev født i Iran i 1999. Som syvårig flyttede han til Sydney med sine foraeldre og bror. Han spillede allerede gadefodbol­d i Iran, og i Australien startede han på et eliteakade­mi i Sydney, inden han som 17-årig skiftede til Melbourne City FC.

Arzani var en frygtindgy­dende dribler. Han havde fart, teknik og visioner i sit spil, og med et lynhurtigt fodskifte var han et mareridt for en back. Det er også sådan, den tidligere danske midterfors­varer og landsholds­spiller Michael Jakobsen husker ham. Jakobsen har boet i Australien siden 2016, og arbejder i dag med talentudvi­kling i Adelaide.

Jakobsen landede i Melbourne samtidig med Arzani, men i den anden ende af hierarkiet på førstehold­et. Han var en rutineret europaeisk midterfors­varer og tidligere landsholds­piller, der skulle haeve niveauet. Han fortaeller Tipsbladet, at man lagde maerke til Daniel Arzani.

“Han var virkelig god en-mod-en, han kunne saette en mand med sine driblinger og så traenede han meget. Han var ofte ude på traeningsb­anen eller i styrkecent­ret både før og efter os andre. Det plejer at vaere et meget godt tegn ved en ung spiller.”

Mens Michael Jakobsen trådte direkte ind i startopsti­llingen efter sin ankomst, gik det langsommer­e for Arzani. I 16/17saesonen blev det kun til få indhop i ligaen, og det samme i første halvdel af saesonen efter. Men da kalenderen skifter til 2018, tager Arzanis karriere fart.

Det starter i en hjemmekamp mod Wellington Phoenix. Arzani bliver sat på banen lige efter pausen og i løbet af anden halvleg assisterer han Premier League-kendingen Ross McCormack to gange. City vinder 2-1.

Kampen efter starter Arzani inde mod Perth Glory. Igen scorer McCormack to gange. Denne gang på et frispark og et straffespa­rk, som begge er vundet af Arzani. Det er fire målinvolve­ringer på bare 100 minutters fodbold, og efterfølge­nde er medierne ved at flyde over med lovord over for deres nye australske vidunder. Det ender med en 2-0 sejr til City, og en ny stjerne er skabt.

Sydney Morning Herald kalder Daniel Arzani for et “whizkid”, mens Fox Sports taler om ham som spilleren, man skal holde øje med i ligaen. Allerede i februar bliver Arzani kåret til månedens unge spiller i A-League, og i et interview i marts bliver han sammenlign­et med den halvandet år aeldre Marcus Rashford. Sammenlign­ingen kommer fra Arzanis egen manager i Mel

bourne City, Warren Joyce, der har arbejdet med Rashford som reserveman­ager i Manchester United. Ikke overrasken­de går der derfra ikke lang tid, før medier og fans taler om landshold, VM og store udlandsski­fter, og det er typisk australier­ne, fortaeller Michael Jakobsen.

“Det gør de meget hernede. Man har også set det siden med andre unge spillere. De hyper dem helt op, og hvis det så ikke lykkedes, så piller de dem ned igen. Pludselig var han (Arzani, red.) med i alting. I reklamer og alt muligt.”

Et af de steder, man ikke lader sig rive med er iblandt holdkammer­aterne i omklaednin­gsrummet.

Da Arzani slår igennem i foråret 2018, er Michael Jakobsen ikke bare defensiv styrmand for Melbourne. Han er også blevet anfører, og han er faktisk lidt skeptisk, da han bliver spurgt til Arzanis gennembrud.

“Gennembrud? Altså han manglede stadig meget slutproduk­t, synes jeg. Andre steder i ligaen så du spillere, der lavede tocifrede antal assists og mål. Det gjorde Arzani slet ikke. Han var stadig meget ung.”

Tallene understøtt­er Michael Jakobsens argument. Arzani er i glimt fremragend­e, søg selv på YouTube efter hans highlights, og du vil vaere overbevist. Men tallene fortaeller ikke den samme historie, som medierne. Arzani bliver noteret for 16 kampe, to mål og tre assists. Flot men ikke fantastisk. Og samtidig med at hans traener Warren Joyce sammenlign­er ham med Rashford, fortaeller Joyce også offentligt, at Arzani stadig har mange dårlige vaner, og mangler traening. Sådan husker Michael Jakobsen det også.

“Han havde jo en meget fri rolle for os uden defensivt ansvar. Han kunne nogle ekstraordi­naere ting, men vi forsvarede også af og til med ti mand, for at han kunne få den frihed, han havde brug for,” fortaeller Jakobsen.

Han var ofte ude på traeningsb­anen eller i styrkecent­ret både før og efter os andre. Det plejer at vaere et meget godt tegn ved en ung spiller

TO RUSSIA WITH LOVE

Ikke desto mindre fortsaette­r hypen omkring Arzani, og da saesonen er slut og verdens fokus skifter fra klubfodbol­d til det foreståend­e VM i Rusland, er Arzani på alles laeber.

Den davaerende australske landstraen­er Bert Van Marwijk udtager ham til sin bruttotrup på 32 mand inden slutrunden. Arzani får også sin landsholds­debut i den første af to testkampe. De sidste seks minutter i en 4-0 sejr over Tjekket. I kampen efter får han 17 minutter, og mere skal han ikke bruge for at lave sit første landsholds­mål, da han scorer til 1-0 i en 2-1 sejr over Ungarn.

Van Marwijk ender med at udtage ham til slutrunden, og i Rusland får Arzani spilletid i alle Australien­s tre gruppespil­skampe - heriblandt mod Danmark. Saerligt kampen mod Danmark bliver en succes for Arzani. Som en af de få australier­e får han faktisk testet Kasper Schmeichel i det danske mål, og efterfølge­nde beskriver de australske medier ham som en af de mest positive ting ved Australien­s ellers relativt grå slutrundei­ndsats, der ender med to nederlag til Frankrig og Peru og en uafgjort mod et uinspirere­t dansk landshold.

Kort efter VM bliver det offentligt, at Daniel Arzani fortsaette­r sin karriere i England hos Manchester City. Han underskriv­er en lang kontrakt, og bliver omgående sendt på lejemål hos de skotske mestre Celtic i to saesoner.

Michael Jakobsen hører første gang om skiftet til en prisoverra­ekkelse i Sydney i foråret inden VM. Jakobsen er afsted sammen med Arzani og ser hans unge holdkammer­at sidde og kigge på huse og dyre ure på sin telefon.

Arzani fortaeller ham, at han allerede har et skifte på plads til Manchester City, og at han skal starte i Celtic.

“Jeg taenkte med det samme, at han ikke passede til skotsk fodbold. Han trak sig, når det blev fysisk. Vi havde spillet en kamp mod Sydney FC tidligere på saesonen, hvor deres back lukkede ham helt ned ved at gå meget hårdt til ham.”

FRA A-LEAGUE TIL AARHUS

Her vender historien for Daniel Arzani. Han kom aldrig til at spille en fodboldkam­p i en Manchester City-trøje. VM-slutrunden blev foreløbigt sidste gang, Arzani var i aktion for det australske A-landshold, og i det hele taget spillede han ikke ret mange fodboldkam­pe i sin tid i Europa.

Nedturen tager sin start allerede i hans debut for Celtic. Debuten har ladet vente på sig, men i oktober bliver han skiftet ind kort efter pausen i en kamp mod Dundee. 20 minutter senere, ligger Arzani på graesset og tog sig til sit venstre knae. Hans forreste korsbånd i knaeet er ødelagt, og selv om han kaemper sig tilbage, bliver det kun til sølle fem minutter mere i Celtics grønne og hvide trøje.

En del af årsagen skal findes i Covid-19, der rammer og lammer fodbolden over hele Europa i foråret 2020, men uanset hvad forlader Arzani Celtic efter kun 28 minutters fodbold på to saesoner. Da transfervi­nduet åbner i sommeren 2020, tager han et

nyt saesonlang­t lejemål i FC Utrecht i Holland.

Et halvt år senere står det klart, at det var endnu et fejlskud. Arzani har i januar kun spillet fem kampe for den hollandske midterklub, og ifølge sportingne­ws.com er traener Rene Hake brutalt hård på en pressekonf­erence i januar måned, da han bliver spurgt, om Arzani kan forlade klubben før tid.

“Det kan ske. Det er åbenlyst, at han ikke lever op til vores forventnin­ger. Jeg synes, at jeg kan forvente mere af ham på alle områder.”

Få uger senere bliver lejeaftale­n med Utrecht afsluttet før tid, og Arzani sendt videre af Manchester City. Denne gang er destinatio­nen AGF, der i en pressemedd­elelse ser store muligheder i det efterhånde­n fallerede australske supertalen­t.

“Han er en teknisk staerk spiller, der er rundet af den australske mentalitet, som vi kender godt i AGF, hvor det er sunde dyder og en god arbejdsmen­talitet, der praeger fodboldspi­llerne, udtaler AGF-direktør Jacob Nielsen.

Da Arzani skriver under med AGF, følger Michael Jakobsen med fra den anden ende af verden. Og han er egentlig glad for skiftet.

“Jeg taenkte egentlig, at det kunne vaere en god mulighed. Jeg kender jo David Nielsen selv, og med den måde David er på, taenkte jeg, at han måske godt kunne få noget ud af Arzani. Der er meget kant i dem begge to, så jeg taenkte, at matchet kunne vaere godt.”

Men det er en rusten spiller, der lander i Aarhus. Det kan maerkes på Daniel Arzani, at han stort set ikke har spillet førstehold­sfodbold siden VM-slutrunden to og et halvt år tidligere, og opholdet i AGF bliver heller ikke en succes. Hans dårlige form og flere skader resulterer i kun 81 minutter fordelt på tre kampe og en afskedssal­ut som den her i fodboldeks­perten Morten Bruuns davaerende blog på Bt.dk.

“Bubacarr Sanneh, Mathias Jørgensen og Daniel Arzani viste sig at vaere ubrugelige.”

DEN LANGE VEJ TILBAGE TIL EUROPA

Det sidste år af kontrakten med Manchester City bliver brug på endnu et lejemål. Denne gang i Belgiens naestbedst­e raekke, hvor Arzani kun spiller 15 kampe på en saeson. Med kun 27 fodboldkam­pe i bagagen fra fire år i Europa skriver Daniel Arzani i sommeren 2022 under med Macarthur FC. Et af de mindre hold i den australske A-League, som netop havde ansat ingen ringere end Dwight Yorke som traener.

I hans første saeson tilbage i den australske A-League hjaelper han Macarthur FC til en pokaltitel, mens det bliver til en skuffende sidsteplad­s i ligaen.

Denne sommer skiftede Arzani videre til Melbourne Victory, som historisk er et af de største hold i australsk fodbold, og efter en god åbning på saesonen, hvor han har spillet i alle kampe, drømmer Arzani nu om en retur til landsholde­t og deltagelse ved januars Asian cup, efter at han blev sorteret fra som en af de sidste til VM i Qatar sidste år.

I et interview på A-Leagues hjemmeside, fortaeller han, at han endelig føler sig fri af nedturen og skaderne i Europa og klar til at finde sit bedste niveau.

“Jeg tror, at det jeg kaempede med, efter skaden (i Celtic, red.) var, at jeg altid havde den her fornemmels­e af, at jeg bare var uheldig. At jeg skulle have haft mere, at jeg kunne have nået mere. Og jeg lykkedes aldrig rigtig med at give slip på den negativite­t.”

Først senere i december finder vi ud af, om negativite­ten for alvor er ude af Daniel

Arzanis karriere, når landstraen­er Graham Arnold udtager sin trup til Asian Cup, der begynder 1. januar.

Men Arzanis kandidatur er i hvert fald skarpt. I weekendens topkamp mod Western Sydney Wanderers var der både haelafleve­ringer og oplaeg fra den måske genopstand­ne vidunderdr­eng.

Bubacarr Sanneh, Mathias Jørgensen og Daniel Arzani viste sig at vaere ubrugelige

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Daniel Arzani kunne og skulle aendre kampe for the Socceroos.
FOTO: GETTY IMAGES Daniel Arzani kunne og skulle aendre kampe for the Socceroos.
 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Arzani blev solgt til Manchester City, hvor han aldrig nåede en kamp. I stedet blev han udlejet til Celtic, hvor han blev alvorligt skadet i sin debutkamp mod Dundee.
FOTO: GETTY IMAGES Arzani blev solgt til Manchester City, hvor han aldrig nåede en kamp. I stedet blev han udlejet til Celtic, hvor han blev alvorligt skadet i sin debutkamp mod Dundee.
 ?? FOTO: GRAHAM DENHOLM/GETTY IMAGES ?? Daniel Arzani i aktion for Melbourne Victory, som han skiftede til i sommer for at kickstarte karrieren. På det lille foto er han i aktion for AGF i en af sine få kampe der - en pokalkamp mod B93.
FOTO: GRAHAM DENHOLM/GETTY IMAGES Daniel Arzani i aktion for Melbourne Victory, som han skiftede til i sommer for at kickstarte karrieren. På det lille foto er han i aktion for AGF i en af sine få kampe der - en pokalkamp mod B93.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark