OPKOMLINGE TRYLLEBINDER LA LIGA
Girona har gang i en fremragende saeson. Tipsbladet ser naermere på, hvad der er gået rigtigt.
Spurgte du tusindvis af tilfaeldige spaniere på gaden, hvem der ville føre La Liga ved juletid, ville alle på naer ganske få formentlig svare Real Madrid eller FC Barcelona.
I år er historien dog en anden. Anført af et tidligere Superliga-flop, et par unge brasilianere og en omskolet hollaender med pacemaker tordner et lille hold fra Catalonien frem. Girona FC er blevet holdet at slå i Spanien.
De var det første hold til at nå 40 point i de europaeiske topligaer, og før dette efterår havde kun Real Madrid, FC Barcelona og Atlético Madrid formået at hente svimlende 44 point efter 17 spillerunder i Spanien.
Med et innovativt og sammenvaevet system har Míchel sat lille, upåagtede Girona på landkortet og gjort catalonierne til hele fodboldeuropas kaeledaegger anno 2023.
Men hvad gemmer sig bag succesen i den lille flaekke med godt 100.000 indbyggere taet på den franske graense? Og hvor varigt er projektet, der for alvor fik vind i sejlene i 2017? Det er spørgsmål som disse, Marc Bernad Suelves ofte bliver bedt om at forholde sig til i disse uger.
Skribenten på sportsavisen AS daekker fast Gironas kampe og traeninger og har derfor et indgående kendskab til udviklingen, klubben aktuelt befinder sig i.
“Hele landet er på den anden ende over hvad de praesterer i øjeblikket. De er blevet ganske populaere og høster pt. frugterne af det dygtige arbejde, der har fundet sted i klubben i årevis”.
“Der er efterhånden mange år mellem disse solstrålehistorier i Spanien, og mange finder det brugbart for ligaen, når et charmerende bekendtskab som Girona stikker naesen frem”, indleder han.
DET BLOT FJERDE ÅR I LA LIGA
Med en kapacitet på 15.000 pladser, er Gironas hjemmebane, Montilivi, for nuvaerende det mindste stadion i hele La Liga. Og selve konstruktionen og arkitekturen, ligner hvad det er.
Et levn fra fortiden.
Faciliteterne lever ingenlunde op til spillernes bedrifter på grønsvaeren i år, og indbyggerne i byen finder det heller ikke naturligt, at bruge sin lørdag aften eller søndag eftermiddag på at tiljuble Míchels udvalgte.
Dertil stikker fodboldens rødder ikke dybt nok i den urbane by, der blandt andet blev brugt under indspilningerne af TV-serien Game of Thrones og er hjemsted for flere Michelin-restauranter og gastronomiske oplevelser.
Med sin blot fjerde optraeden nogensinde i den bedste raekke, er man altså ikke for hårde ved Girona, hvis man blot udnaevner dem til en parentes i den spanske fodboldhistorie.
Fra stiftelsen i sommeren 1930 og indtil for ganske nylig var succeskriteriet derfor mere end opfyldt, hvis man befandt sig på anden eller tredje hylde og nåede en runde videre i pokalturneringen.
Og det er først i nyere tid, at Blanquivermells, de røde og hvide, er blevet relevante.
I 2010 gik en raekke lokale forretningsfolk sammen og købte godt tre fjerdedele af klubben.
Det blev startskuddet på flere fine saesoner i toppen af Segunda Division, hvor først Rubi og siden hen Pablo Machín førte Girona frem til de afgørende oprykningskampe. Det forjaettede land lod dog vente på sig, men efter et par glippede forsøg lykkedes det førnaevnte Machín at rykke holdet op i La Liga i 2017.
Førsteåret gik over al forventning. Med en organiseret og kalkuleret tilgang til kampene lukrerede oprykkerne ofte på Cristhian Stuanis veludviklede målnaese og blik for omstillingsspillet.
Evner, der kastede 21 saesonmål af sig og en plads som nummer fem på topscorerlisten bag ikoniske navne som Lionel Messi, Cristiano Ronaldo, Luis Suárez og Iago Aspas.
Hvedebrødsdagene varede dog ikke ved, og allerede året efter måtte Girona atter indstille sig på, at kampprogrammet indebar besøg på knapt så mondaene adresser i Numancia eller Mirandés, inden man igen vendte tilbage til La Liga forrige saeson.
PRAESTERER SOM ET TOPHOLD
“Alle kan danse en sommer” sagde en tidligere fodbold-boss engang. Og samme frase kan bruges om Gironas efterår i La Liga.
Kan det vare ved, spørger mange sig selv?
Eller slipper kraefterne op før eller siden og hverdag bliver atter hverdag i regionen, der i så mange år har tilhørt Barca? Finkaemmer man en raekke tal og parametre, synes Gironas nuvaerende succes på banen dog mere organisk end tilfaeldig.
Lilleputten, hvis totale lønbudget svarer til Real Madrids udgifter på målmandsposten i år, er ligaens mest effektive mandskab og får netmaskerne til at blafre på cirka hver femte afslutning de sender af sted mod mål. Catalonierne er samtidig det hold, der har fået flest mål fra baenken, når kampene spidser til. Otte gange er det allerede haendt, og sidst det skete var i 4-2 sejren over naboerne, da Valery og Stuani kom ind og afgjorde tingene mod maegtige FC Barcelona tidligere på måneden.
Med kun 22 mand i aktion indtil nu i saesonen, er det kun Mallorca der har trimmet truppen mere end Míchel, og med to mand i top fem over ligaens mest pasningssikre spillere og en boldbesiddelsesprocent på over de 55 er måden hvorpå sejrene kommer i hus, til at få øje på.
Hovedarkitekten bag dette er cheftraeneren. Som ikke-catalonier, og madrilener, havde Míchel noget at skulle bevise, da han blev ansat i klubben i sommeren 2021. Han tillaerte sig derfor hurtigt sproget, så han kunne debattere i øjenhøjde med klubbens fremmeste personer, praesidenten og sportsdirektøren, Delfí Geli og Quique Cárcel.
Og efter afskedigelser og relativt lunkne ophold i Rayo og Huesca, er Míchel, eller Miguel Ángel Sánchez Munoz som det borgerlige navn lyder, på rekordtid blevet synonym med klubbens optur, forklarer Marc Bernad Suelves.
“Han har en enorm betydning for den nuvaerende succes. Som spiller kunne han også godt lide at styre og diktere spillet og
Der er efterhånden mange år mellem disse solstrålehistorier i Spanien, og mange finder det brugbart for ligaen, når et charmerende bekendtskab som Girona stikker naesen frem
de tanker, har han taget med på tegnebraettet”.
“I bestraebelserne på at bevare kontrollen i kampene, arbejder han mere proaktivt end den fleste, og han er hverken bange for at skifte system eller opstilling undervejs. Uanset om holdet fører eller er bagud”.
Stilen med de begavede pasninger og positionsløse spillere kaedes ofte sammen med et hold under Pep Guardiolas vinger. Og med berettiget grund.
Beherskelsen af det catalanske sprog åbnede nemlig sidste år op for et unikt venskab i fodboldens verden. Under VM-slutrunden i Qatar blev en traeningskamp mellem Girona og Manchester City begyndelsen på et taet bånd mellem Míchel og Pep Guardiola.
Siden er kontakten holdt ved lige via telefoniske og digitale samtaler, ligesom Guardiola ikke har vaeret sen til at invitere Girona-traeneren til Manchester for at overvaere kampene fra Etihads fineste saeder eller på traeningsanlaegget til flere milliarder kroner.
“Venskabet med Guardiola har vokset sig større og større og fylder efterhånden meget for traeneren og mennesket Míchel. De elsker begge at gå ned i detaljen og analysere hvert et komma og minder på rigtig mange måder om hinanden”, fortaeller AS-journalisten.
Helt tilfaeldigt er det dog ikke, at netop disse to traenere, med godt 1.700 kilometers afstand i fugleflugt, har fundet faelles fodslag.
EN DEL AF CITY FOOTBALL GROUP
For mens mange kender til Abu Dhabi United Group og sheik Mansours engagement i Manchester City, er det formentlig gået de flestes naeser forbi, at Girona F.C. blev en del af porteføljen i City Football Group for seks år siden.
Dengang havde Pablo Machín som tidligere naevnt netop ført holdet op i La Liga for første gang med spillere som Bono, Pablo Marí og Pablo Maffeo på taersklen til et gennembrud.
Siden konglomeratets indtog i den blå del af Manchester i 2008 har udvidelser fundet sted på flere kontinenter. Mellem opkøbene i Manchester og Girona trådte City Football Group også ind i ejerkredsene i New York, Melbourne, Yokohama og Montevideo, og efter knappenålen blev anbragt i Catalonien er investeringerne fortsat i Kina, Indien, Belgien, Frankrig, Italien og senest i Brasilien, da Esporte Clube Bahia kom med i inderkredsen i starten af maj måned i år.
I takt med Gironas faerd fra sejr til sejr i dette efterår, er koblingen og udbyttet af klubbens tilhørsforhold til City Football Group blevet et emne for debat.
“Mange peger fingre af Girona og påstår, at de kun er noget hertil grundet båndet til deres ejere. Den praemis køber jeg ikke. De profiterer af ejerskabets vidtraekkende netvaerk, men de må også anerkendes for en raekke ting”.
“De lejeaftaler og øvrige handler, de har foretaget sig forud for denne saeson, har rykket dem flere niveauer. Skulle man placere holdene ud fra deres budgetter og udgifter, ville Girona indtage 13. pladsen i La Liga”, siger Suelves.
Én af de omtalte lejesvende, Yan Couto, topper lige nu assistlisten i La Liga, ligesom kun Jude Bellingham har scoret flere mål på de spanske stadioner i efteråret end Artem Dovbyk. Du ved, ham ukraineren, der for fire-fem år siden ikke kunne komme på holdet i FC Midtjylland eller SønderjyskE og kun startede i tre af sine 36 Superliga-kampe, hvor sølle tre mål blev udbyttet.
På midtbanen spiller Aleix García og Yangel Herrera rollerne som “good cop, bad cop” bedre end de fleste politifilm fra Hollywood.
Fra hver sin side mestrer Arnau Martínez og Miguel Gutiérrez at glide ind som en ekstra centraltliggende spiller, ligesom Daley Blinds lederegenskaber får fans af de røde fra Manchester til at sukke om at comeback til Old Trafford.
Det høje pointsnit og den øgede eksponering har gjort en raekke af Girona-spillerne til attraktive varer i salgsvinduet.
Men grundet relationen til City Football Group bør et ophørsudsalg til januar ikke komme på tale.
“Flere af spillernes navne vil formentlig dukke op på diverse rygtebørser, men min forventning er egentlig, at de formår at fastholde enheden, der har bragt dem så langt”.
“Faktisk har jeg en større forventning om, at de forstaerker sig, end at de bliver svaekket."
"Et stort internationalt navn som Donny van de Beek har vaeret oppe og vende, men han ryger nok til Bundesligaen. Men det fortaeller mig, at Girona er blevet en interessant adresse for mange dygtige spillere”.
SMÅT MED OVERRASKELSER I LA LIGA
Skulle Girona ende med at fuldbyrde eventyret og indbringe City Football Group mere haeder end den Manchester City i rigelige maengder har sørget for de seneste år, vil det ikke alene vaere enestående i sin isolerede forstand, men også i spansk fodbold generelt.
Gennem en laengere årraekke - nogen vil haevde, at det mere eller mindre altid har vaeret sådan - har et trekløver suget al naeringen fra marken og efterladt raekkens øvrige blomster som vissent ukrudt.
I løbet af de seneste 39 La Liga-saesoner er overraskelsen kun fundet sted tre gange. Her har enten Valencia eller Deportivo formået at besejre overmagten og distancere Real Madrid, FC Barcelona og Atlético Madrid til sekundaere placeringer i de pågaeldende år.
Vi skal tilbage til 2004, for at finde det seneste spanske mesterskab der ikke endte i haenderne på de tre giganter, og selvom første halvdel af indevaerende saeson åbner døren på klem for en romantisk fortaelling, vil et mesterskab til Girona vaere naturstridigt i alle henseender.
“For at vaere aerlig, giver jeg dem ikke mange procenter. Flere mindre hold har praesteret godt i noget tid af en saeson, men det kraever noget helt saerligt, at slå både Real Madrid og FC Barcelona hen over 38 kampe”.
“De piller ved logikken i øjeblikket, og folk fra alle regioner har bemaerket, hvad de har bedrevet. Deres nuvaerende spil og tal matcher det, det kraeves for at blive mester. Og på mange måder ville det vaere fantastisk for spansk fodbold, med et opråb til giganterne fra et hold der under normale omstaendigheder hører til langt nede i tabellen”, afslutter den spanske journalist.
Gironas bedste slutplacering var i debutsaesonen i 2018, hvor 51 point rakte til en 10. plads. Den pointhøst kan allerede matches i midten af januar, når catalonierne gaester bundproppen fra Almeria i 20. spillerunde.