Ekstra Bladet - Tipsbladet

Fri for skader

-

Det ligner lidt en velkendt historie. Den tidligere Superliga-topscorer Robert Skov er meget inde og ude af holdet i Hoffenheim. Mest ude. Således også i begyndelse­n af saesonen, da alle 90 minutter i den første kamp mod Freiburg tilbringes på baenken. I anden kamp kommer han ind i anden halvleg, og det virker indledning­svist som om, at det er som indskifter, han er tiltaenkt en rolle under Pellegrino Matarazzo, der siden sin ankomst i Hoffenheim i februar sidste år kun har givet Robert Skov en enkelt startplads. Men i tredje runde af Bundesliga­en vender det. Han har kun vaeret på banen et enkelt minut, da Hoffenheim bryder Wolfsburg i egen højre side. Danskeren, fra en position som venstre wingback, tager et dybt, aggressivt løb og modtager bolden via et par spilstatio­ner, og med sit venstreben sender han den hårdt og fladt ind mellem tre Wolfsburg-spillere og lige for fødderne af Maximilian Beier, der får den skovlet i mål.

Et kvarter senere bliver bolden ingenlunde skovlet i mål, men i stedet sparket elegant over i det lange hjørne og ind via stolpen. Det er Robert Skov, der nyder godt af Andrej Kramaric’ fine forarbejde, inden han beviser, at venstrefod­en stadig kan levere trods de mange minutter på baenken. Med begge arme udstrakte, lunter han over mod sidelinjen, stopper op og kigger så ud mod de jublende Hoffenheim-fans, med et blik der siger; “Jeg er tilbage.”

Den kamp bliver et vendepunkt for Robert Skov. I de naeste syv kampe i traek er han i startopsti­llingen, indtil en skade tvinger ham til en mindre pause. En skade der også koster ham en plads i landsholds­truppen til de afgørende kvalifikat­ionskampe, efter han ellers havde fået comeback og scoret to mål mod Kasakhstan i Parken.Tre mål og tre assist bliver det til for Robert Skov i efteråret på klubplan, hvor han får spilletid i 14 ud af 16 kampe, og dermed har han allerede overgået det samlede antal mål og assist for de tre foregående saesoner. Men en baenkplads i årets sidste opgør, og kun fuldtid i to ud af 16 kampe, fortaeller også en historie om en spiller, hvis forår tegner en smule uvis. Ikke mindst med tanke på, at kontrakten med TSG Hoffenheim udløber 1. juli.

Sidste sommer overvejede Robert Skov at skifte vaek fra Hoffenheim, men sportsdire­ktør Alexander Rosen fastslog ved den lejlighed, at klubben ikke var interesser­et i at saelge.

I november sidste år skrev Bild så, at klubben og havde indledt samtaler med danskeren om en kontraktfo­rlaengelse, men siden da har der intet nyt vaeret om Robert Skovs fremtid i klubben. Selv har han givet udtryk for, at han ikke fokuserer for meget på, hvad der skal ske fra sommer af, men blot koncentrer­er sig om det kommende forår og holde sig fri af de skader, der har kostet så meget de seneste tre år.

Når han spiller, så lyser han op, og han er naturligvi­s iøjnefalde­nde med den gode sparketekn­ik, han har, da han kan score på enhver dødbold. Der har vaeret meget snak om, hvad hans position bør vaere, men det at han kan spille flere positioner, ser jeg faktisk som en klar fordel, for det har også gjort det nemmere at komme ind på holdet i begyndelse­n, hvor han sad ude.

Selvfølgel­ig kan en fast position give noget tryghed og nogle såkaldte automatism­er, menjeg ved, at klubberne vaegter spillere højt, der kan daekke både til venstre og til højre og defensivt og offensivt, og det kan Robert Skov.

Jeg synes, at han i dette efterår har fundet sig selv efter at have haft et par saesoner, der har vaeret meget praeget af skader.

Kampe: 14

Mål: 3 Assists: 3 Kontraktud­løb: 2024

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Robert Skov har vaeret plaget af skader i Hoffenheim, men er en alsidig spiller i fremgang.
FOTO: GETTY IMAGES Robert Skov har vaeret plaget af skader i Hoffenheim, men er en alsidig spiller i fremgang.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark