Prisen for stabilitet
Det var Søren Moths farmor, der tog ham med i Parken for at se FC København for første gang i 2023, og fra sine pladser på nedre og øvre C har han gennem årene set klubben udvikle sig til en milliardkoncern med tre saerdeles velhavende maend i spidsen. Det har både plusser og minusser, men Moth saetter isaer pris på én ting ved sin klubs ejerskab: stabiliteten.
Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjaerbaek har vaeret storaktionaerer i halvandet årti, og for knap fem år siden købte Lars Seier Christensen sig ind.
”Vi har en ejergruppe, der er blevet suppleret inden for de seneste år, men ellers er det de samme storaktionaerer, der sidder på magten. Det giver en stabilitet, jeg som fodboldfan synes rigtig godt om,” siger Søren Moth.
Men han er også bekymret for, hvad fremtiden bringer. For Parken Sport & Entertainment er børsnoteret, så enhver kan i princippet komme og købe aktier, og de nuvaerende aktionaerer kan selvfølgelig vaelge at saelge deres.
”Der er jo en risiko for, at der lige pludselig kommer en amerikansk investor eller en saudiarabisk investor og siger:
Hey, jeg har penge nok til, at det her er umuligt for aktionaererne at sige nej til. Og den risiko, den synes jeg da ikke er saerlig rar at leve med,” siger Moth. Hvorfor? ”Jeg tror på, at FC København har bevist over for sig selv og omverdenen, at vi ikke behøver at have en økonomisk staerk ejer, der puster penge i klubben, for at vi kan blive en succes.”
Han henviser eksempelvis til, at selskabet i modsaetning til de fleste andre fodboldklubber har for vane at udbetale udbytte til sine aktionaerer, hvilket vidner om en koncern, der oftere laver overskud end underskud. I Søren Moths øjne skal klubben gerne blive ved med at tjene sine egne penge, og ejerskabet skal fungere som en slags sikkerhed for, når eller hvis FCK rammer en dårlig saeson og mangler penge i en kortere periode.
Men ville det ikke vaere rart med nogle ejere, der i stedet for at tage udbytte ud pumpede penge ind i FCK?
”Jeg aergrer mig over, at mange af de penge, som fodboldklubben FC København tjener, faktisk på en eller anden måde forsvinder ud af fodbolden. Det kunne da vaere rigtig fedt, hvis de blev geninvesteret i fodbolden. Men for mig at se er det en pris, vi betaler for den stabilitet, vi har haft, fordi der har også vaeret perioder, hvor klubben ikke har genereret de så store penge. Og der har det vaeret muligt at køre videre på samme omkostningsniveau, til trods for at vi ikke har tjent lige så mange penge,” siger han.
”Som fan af en fodboldklub, som har kaempet sig til en magtposition og en sportsligt gunstig position, så ser jeg det ikke saerlig attraktivt at skulle begynde at rykke sindssygt meget på de her ejerskabsforhold.”
BEKYMRINGER FOR FREMTIDEN
Netop frygten for skiftende ejerskab er steget det seneste års tid. I februar 2023 udskilte Parken Sport & Entertainment fodbolddelen i et selvstaendigt selskab, der dog stadig er ejet af koncernen. Manøvren fik en raekke analytikere til at konkludere, at det ville gøre klubben mere oplagt som salgsobjekt.
For tilhaengeren Søren Moth betyder det ikke i sig selv noget, hvordan koncernen er skruet sammen. Han siger, ligesom sportsøkonomen Jesper Jørgensen påpeger andetsteds på disse sider, at ”hvis der kommer en person med nok penge, så skal man nok finde ud af, hvordan den person får praecis det, han vil have.”
Men manøvren har sat spekulationer i gang.
”Og den her bekymring for, hvilke ejere der eventuelt kan komme hjem, den er da steget,” som Moth siger.
”Hvem er det så, der kommer? Er det nogle, som vi i København kan forene vores vaerdier med?”
”Nu siger jeg vaerdier. Det bliver hurtigt meget blødt og upraecist. Men jeg ser i hvert fald ikke, at en flerklubsejer vil vaere foreneligt med de vaerdier, som FCK er bygget op på. Jeg siger ikke, at det skal vaere en dansk ejer, eller at det skal vaere en københavnsk ejer. Men for at FCK har de bedste forudsaetninger for at kunne få succes, så skal ejeren forstå, hvad det er, der har gjort FCK til den klub, FCK er i dag.”
Af de tre nuvaerende storaktionaerer er det kun Lars Seier, der for alvor går op i fodbold, så et eventuelt ejerskifte ville jo også betyde muligheden for at få en eller flere nye investorer, som prioriterer FC København i højere grad. Det kan Søren Moth bestemt se det gode i, men hvad sker der, hvis interessen falder, eller de sportslige resultater svigter? Bliver de nye ejere så ved med at investere lige så meget, spørger han.
På bundlinjen står der også, at de fleste nye ejere i Superligaen og divisionerne er udenlandske.
”Og der må jeg bare sige, at der har ikke vaeret mange succeshistorier med udenlandske ejere i dansk fodbold. Det er vel taet på, at FC Midtjylland og FC Nordsjaelland er blandt de eneste rigtige succeshistorier,” siger Søren Moth.
MANGLENDE ÅBENHED
Hvordan ser det optimale ejerskab så ud? Det har Moth to svar på: et, der tager udgangspunkt i det faktum, at Parken er børsnoteret, og at investorer fra naer og fjern kan købe sig ind, og et mindre realistisk drømmescenarie. Det sidste først:
”Hvis vi bare snakker sådan helt hypotetisk og lidt lalleglad, så er det jo, at klubben ejer sig selv. Det er da klart, at det ville vaere det ideelle set fra et fanperspektiv. Om det er realistisk, det tror jeg ikke på. Jeg tror heller ikke, at bankerne ville synes om det, hvis vi skal investere stort i noget, og de skal låne os penge, at vi så ikke har den sikkerhed, der er i at vaere børsnoteret med nogle store aktionaerer.”
”Men rent følelsesmaessigt så er det klart, at FCK skal da eje sig selv.”
Og så det mere realistiske scenarie: ”Hvis børsnoteringen er en forudsaetning, så er det jo en ejerkreds, som forstår FCK. Det er en ejerkreds, der vil, at klubben skal lykkes på kort og langt sigt. Om det så er dem, der sidder nu, eller om det er nogle andre med den forståelse, det spiller ikke nogen stor rolle for mig,” siger han.
”Men graensen går naturligvis ved flerklubsejere. Den går også ved en rigmand, der skal komme ind, og så skal FCK vaere hans nye legeplads. Det synes jeg i hvert fald ikke om.”
”Hvis jeg kunne sidde og plukke lige nu, så kunne jeg da godt taenke mig at tage de tre storaktionaerer, der er lige nu, og kigge på: Findes der en sammensaetning, der er endnu mere interesseret i FCK? For det er mit indtryk, at det kun er en af de tre, der reelt set for alvor interesserer sig for FCK som fodboldklub. Ideelt set var FCK's ejerkreds endnu mere ambitiøse på FCK's vegne uden at gå på kompromis med den
Som fan af en fodboldklub, som har kaempet sig til en magtposition og en sportsligt gunstig position, så ser jeg det ikke saerlig attraktivt at skulle begynde at rykke sindssygt meget på de her ejerskabsforhold