Olsens farvel ’Tipsbladet har betydet meget for dansk fodbold’
Nogle gange supplerede Superliga-spillerne staerke stammer af danske udlandsprofiler, andre gange kneb det mere med niveauet, isaer i anden halvdel af Olsens tid som landstraener.
For Morten Olsen at se er det ikke tilfaeldigt, FC København men også andre Superliga-klubber gør det fint i Europa i disse år.
”Superligaen er blevet bedre. Den blomstrer virkelig i øjeblikket. FC København klarer sig fremragende, og tager man et par spillere med derfra, gør det ikke så meget. Det giver et bredere udvalg af spillere end tidligere. I dag kan Danmark udtage 23 eller flere spillere, der alle sammen får god matchning på et højt niveau i dagligdagen. Der er kommet mange flere at vaelge imellem, og det er rigtig godt,” siger Morten Olsen.
”Vi har fået en mere tydelig spilleruddannelse i vores klubber. Og traenerne er blevet dygtigere. Der er kommet tydelighed i forhold til det at vaere professionel fodboldspiller på højt niveau, og det handler ikke om at spille 4-3-3 eller 5-3-2, men om spillernes kvaliteter,” siger Morten Olsen, der dog ønsker sig større tålmodighed fra nogle af de helt unge spillere, der forlader Danmark i stedet for at få lidt seniorfodbold i kroppen i Superligaen først.
Der er flere dygtige spillere i gode udenlandske klubber at vaelge mellem, men dansk fodbold kan også bryste sig af en raekke traenere, der arbejder i gode klubber i udlandet, og ledere, der er med til at laegge strategi og eksekvere planerne på transfermarkedet og ledelsen af førstehold med budgettet mange gange det, Superliga-klubberne har.
DYGTIGE LEDERE
Det går godt derude, og Morten Olsen glaeder sig over, at udlandet har fået øjnene op for, at der er andre ledere med dansk statsborgerskab end ham selv og gamle kolleger som Frank Arnesen, der er vaerd at bruge tid på.
”Der var engang, hvor svenskerne havde mange traenere i udlandet, og vi naermest ikke havde nogen. Billedet nu siger en del om, hvor dansk fodbold står,” siger Morten Olsen.
”Peter Rudbaek og Kenneth Heiner-Møller har gjort det fremragende med traeneruddannelsen."
"Jeg synes også, det er fremragende, at vi har fået en teknisk direktør i form af Peter Møller. Det er strålende for dansk fodbold, at vi får den organisation, der er brug for, og som støtter arbejdet inde på banen. Uddannelsen af traenere og af spillere er blevet bedre. Det er godt arbejde i DBU men så sandelig også akademierne ude i klubberne, der er blevet rigtigt staerke,” siger Morten Olsen om de spillere, der blandt andet når landsholdet fra Silkeborg IF, FC Midtjylland, Brøndby IF og FC Nordsjaelland, for ikke at tale om storsatsende FC København.
”Se FC København. I min tid havde de nok ikke helt den tydelighed og den økonomi i ungdomsarbejdet, som de bruger i dag. Det er en stor glaede at se, hvor mange og hvor dygtige spillere, de uddanner. Både til deres eget hold, men også spillere, der gør det godt i andre klubber i Danmark og i udlandet,” siger Morten Olsen.
”Vi skal også naevne en Mike Tullberg, som er U/19-traener i Dortmund, og som jeg ved, klubben er fantastisk glad for. Keld Bordinggaard, som jeg selvfølgelig kender rigtig godt, gør et staerkt stykke arbejde som traenerchef i Leverkusen, hvor han både arbejder med førsteholdet og med ungdomsafdelingen. Og de dygtige traenernavne og ledere, vi taler om, de gør det altså ikke i mindre fodboldnationer uden for Europa, uden at der selvfølgelig er noget forkert i at arbejde der. Nej, de gør det i store nationer i Europa.”
”Det fortaeller os, at det går rigtig godt for dansk fodbold,” slutter Morten Olsen.
Denne udgave er den sidste af Tipsbladet på papir. 75 år og to måneder er praecist gået, siden Tipsbladet udkom første gang 26. november 1948, og det er både historisk og vemodigt for mange af de laesere, der har fulgt og følger Tipsbladets trykte udgave.
For Morten Olsen er det bestemt heller ingen festdag, men han vaelger at glaede sig over den hjaelp, Tipsbladet har vaeret for ham i efterhånden mange år i fodboldverdenen.
”I har jo lige haft 75 års jubilaeum. I begyndte i 1948, jeg er født i 1949, så jeg har jo naesten vaeret med i hele mit liv,” konstaterer Morten Olsen, der både laeste bladet for fornøjelsen og faglighedens skyld.
”Det var for at få og laese de nørdede historier om fodbold. Som man jo ellers ikke kunne få i Danmark. Per Høyer kom meget ud i verden, sendte historier hjem fra Sydamerika. Det var jo i en tid, hvor sydamerikansk fodbold kun var noget, vi så hvert fjerde år til VM, eller hvis Santos med Pelé spillede en opvisningskamp,” siger Morten Olsen.
DYBERE FORSTÅELSE AF FODBOLD
”Jeg kunne bruge det både som spiller og traener. Jeg kunne få detaljer og indsigt i spillere, jeg skulle møde, og som traener i modstandere, og hvordan de taenkte. Det kunne give en indsigt i en traener og hans personlighed. Taenk på, at det var før alt var tilgaengeligt digitalt. Men det var fagbladet for fodboldfolk i mange år,” siger Morten Olsen, der er glad for de idéer men også den modstand, Tipsbladet har givet.
”Der har da sikkert vaeret tidspunkter, hvor jeg var uenig. Det har der vaeret. Men fodbold er jo dialog. Så tog jeg fat i en journalist fra Tipsbladet til en landskamp eller traening og fik en snak. Jeg synes, den dialog generelt har givet en dybere forståelse af fodbold i Danmark.”
”Vi har fået en faelles terminologi til at forstå og diskutere fodbold. Det er både i medierne, det er traenere, og det er de spillere, der bliver godt uddannet på akademierne i de danske klubber. Man har fået en faelles forståelse, så fodbold bliver diskuteret på en anden måde i dag,” siger Morten Olsen.
”Det har givet inspiration. Vi lever af dialog i fodbold, og det er ikke nødvendigt at vaere enig om alt. Og ellers var der jo heller ikke så meget at skrive om, vel? Tipsbladet var en fagligt staerk avis, og så kom internettet til at betyde meget for adgangen til information, også for os, der arbejdede i fodboldverdenen,” lyder skudsmålet fra Morten Olsen.
APRIL 1998 – FAVORITSPILLEREN SØREN LERBY
Første gang, jeg mødte Ståle Solbakken, var han hundesyg. Jeg var taget op til barndommens Aalborg med store planer om en fotosession med byen i baggrunden og en snak om alt det, der var gået galt på så kort tid i Wimbledon, men som han sad der i den lukkede morgenmadssalon på Hotel Limfjorden, traet og feberramt, droppede jeg hurtigt tankerne om en fotograf, mens det også skulle vise sig, at han ikke havde ret meget at sige om det kiksede ophold i Wimbledon.
Dengang vidste jeg ikke, at der var en klausul, der gjorde, at han ikke kunne sige noget om tiden i Premier League, så i stedet for snakkede vi om tankerne med AaB, der havde hentet syv point i de første fem kampe med nordmanden på midtbanen, uden han på nogen måde havde braget igennem, og vi snakkede om den forestående landskamp i Parken mellem Norge og Danmark.
Det var ikke, hvad jeg havde håbet på, men den 30-årige Solbakken talte godt for sig trods sin sygdom, og det blev til en ganske fornuftig artikel, uden at jeg anede, at jeg netop havde mødt den mand, som jeg ville komme til at snakke mest med i mit journalistiske virke.
At vi ville skulle snakke om livet efter døden, om hans nøglerolle i FC Københavns forandring fra middelmådighed til europaeisk magtfaktor og om pludselig at finde sig selv som norsk landstraener efter en smertefuld fyring. At jeg ville se ham sprinte rundt på Amsterdam Arena, haenge ud med morgenkaffe før flyveren til Kazan i Rusland og sidde med ham i et omklaedningsrum mens hans telefon ringede i et vaek om det forestående traenerskifte til Tyskland. For bare at naevne nogle få ting.
Men første gang handlede det også om en landskamp, og Ståle Solbakken beviste med det samme, at han ikke var bange for at sige, hvad han mente:
”På en god dag kan vi slå et hvilket som helst landshold i verden, og hvis alt virkelig lykkes, kan vi komme meget langt i VMslutrunden, måske helt til finalen,” sagde Solbakken og tippede en 1-0 sejr til Norge i Parken over Danmark i den forestående venskabskamp.
Han tog fejl i begge dele. Norge slog godt nok Brasilien ved VM, men røg ud til Italien
i 1/8-finalen, og Norge vandt ikke 1-0 i Parken. Det blev 2-0.
”Jeg var røget helt uklar med Joe Kinnear i Wimbledon og gik fra startopstillingen til tribunen, og så skulle jeg kommentere en Tipslørdagkamp for NRK, så jeg var på vej til Newcastle, men på vejen fik jeg besked af min agent Erik Soler, der sagde, at jeg ikke skulle til Newcastle. Jeg skulle til Danmark, for han havde lavet en aftale med AaB, så i første omgang skulle jeg bare tage et fly til Kastrup.”
”Jeg var jo desperat, for [den norske landstraener] 'Drillo' havde sagt til mig, at jeg skulle spille fodbold, for der var slutrunde om sommeren, så jeg var sikker på, at jeg skulle skifte klub. Så det gik rigtig hurtigt, og det eneste jeg vidste, da jeg mellemlandede i København, det var, at Hans Backe var traener, og så havde jeg spillet mod AaB en gang i en traeningskamp på Cypern, hvor jeg kunne huske en ung Jesper Grønkjaer.”
”Så da jeg landede i Kastrup, købte jeg Tipsbladet, for der var en Superliga-optakt, så den kiggede jeg igennem. Jeg havde hørt AaB, men... Så først fandt jeg AB, men der var ingen Hans Backe, så OB der lå sidst, selv om de havde et godt hold. Så jeg