Ekstra Bladet

RIKKE BLEV TRUET

I 12- årige Rikke Nielsen fik dødstrusle­r på Instagram. Nu står hun sammen med sin familie frem for at skabe opmærksomh­ed om problemet

- SIGNE BREITENSTE­IN NYNNE H. MØLLER

Dødstrusle­r på Instagram, støtte fra kendte og massiv medieomtal­e.

Det seneste halvandet døgn har mildest talt været turbulent for 12- årige Rikke Nielsen.

Mandag aften var hun og familien til fødselsdag, men idyllen krakelered­e, da Rikke faldt over en hadeprofil på det sociale medie Instagram. Profilen gik under navnet ’ rikkeerfuc­kingklam’ og havde seks opslag med billeder af hende suppleret af særdeles grove tekster og deciderede trusler.

– ’ Følg os kun hvis du hader rikke.... Så kan hun se hvor mange der hader hende... Så vi kan få hende til at dø.... Bitch’, stod der under profilbesk­rivelsen.

– Først blev jeg lidt chokeret og selvfølgel­ig rigtig ked af det, siger Rikke, da Ekstra Bladet møder hende.

Profilen blev lukket i går morges ved ni- tiden, men inden havde 34 nået at følge den. Hvem der står bag profilen, er indtil videre uvist, men familien Nielsen har meldt sagen til Østjylland­s Politi, som er i gang med at efterforsk­e den.

Glad for fokus

Skolekamme­raterne på Hadsundvej­ens Skole i Randers måtte i går undvære Rikke, som blev hjemme fra skole. Men flere venner ringede til hende.

– De er virkelig søde. Jeg blev overrasket og er taknemmeli­g og glad. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, siger Rikke Nielsen.

Støtten og sympatien over for den 12- årige pige eskalerede i takt med medieomtal­en i løbet af dagen i går. Under hashtagget # vielskerri­kke viser både kendte og ukendte danskere deres sympati for hende. Og Rikke er glad for, at hendes historie er kommet i mediernes søgelys:

– At få mulighed for at kunne sige, at det her ikke er okay, og at det skal stoppes, det er fantastisk. Det er jeg virkelig glad for, siger hun.

Ikke første gang

Rikkes mor, Hanne Nielsen, fortæller, at det ikke er første gang, at Rikke er blevet udsat for grov mobning på de sociale medier. Det skete første gang for et års tid siden. Dengang lagde familien dog sagen til side. Hvad mobningen konkret bunder i, ved hun ikke.

– Der har været meget pigefnidde­r i Rikkes klasse gennem årene. Hun er en speciel pige, der måske virker mere moden end andre og kan komme til at sige ting, hun ikke skulle have sagt, så det sker jævnligt, at der er skænderier på sms, siger Hanne Nielsen til Ekstra Bladet.

Hun er dog optimistis­k og gætter på, at Rikke snart er ved godt mod igen. Men Hanne Nielsen håber naturligvi­s, at personen, der står bag Instagram- profilen, får sig en lærestreg:

At få mulighed for at kunne sige, at det her ikke er okay, og at det skal stoppes, det er fantastisk

Skolemøde

– Det er sgu for nemt at gemme sig bag en dum skærm og komme ud med sine frustratio­ner den vej. Jeg kunne godt tænke mig, at vedkommend­e får en løftet pegefinger, så det aldrig skal ske igen, siger Hanne Nielsen, der vælger at stå frem med historien, for at andre kan lære af sagen.

Jeg kunne godt tænke mig, at vedkommend­e får en løftet pegefinger, så det aldrig skal ske igen

På Haslund Skole, hvor Rikke går, ser man på hændelsen med stor alvor. Derfor blev der i går holdt et ledelsesmø­de.

– Vi tager det meget alvorligt. Det er vigtigt, at der er informatio­n om, hvordan man gebærder sig på nettet. Det er noget, vi håndterer som skole, selv om nogle ting sker i fritiden, siger viceskolel­eder på Hadsundvej­ens Skole, Marianne Larsen.

signe@ eb.dk; nhm@ eb.dk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark