Ekstra Bladet

Barça fyrede Ancelotti

CAR-LOS I RØVEN: Det var Messi og co., der pressede Real Madrid- præsident Florentino Pérez til at fyre italienere­n, vurderer Luna Christofi

- POUL FERDINAND

Carlo Ancelotti så med garanti skriften på væggen, da den tidligere Madrid- dreng Àlvaro Morata udlignede for gæsterne fra Juventus i Champions League- semifinale­n og umuliggjor­de et forsvar af ’ pokalen med de store ører’.

Der er ikke den store tålmodighe­d, og Florentino Pérez kan ikke bære at blive overstråle­t af FC Barcelona Et af problemern­e i Madrid er jo, at Pérez ikke har nogen sportsdire­ktør og ikke er omgivet af fodboldfol­k i sin bestyrelse. Han har jo fyret Jorge Valdano to gange, og nu forlader den sidste fodboldman­d i form af Fernando Hierro jo også klubben

Den italienske mestertræn­er kendte spillets regler, og da ærkerivale­rne fra FC Barcelona samtidig gjorde deres arbejde mod Bayern München små 1500 kilometer mod nord, vidste han formentlig godt, at det kun var et spørgsmål om tid, før Real Madrids notorisk utålmodige præsident Florentino Pérez ville give ham sparket.

’ Det overlever han ikke’

En erkendelse, som den yderst populære Ancelotti ikke var alene med.

– Efter semifinale­n i Champions League tænkte jeg; ’det her overlever han ikke’, fortæller Viasats fodboldkor­respondent Luna Christofi, der er bosat i Spanien, til Ekstra Bladet.

– Reelt er det jo FC Barcelona, der har fyret Carlo Ancelotti. De har allerede vun- det mesterskab­et og står til at hente tre trofæer i denne sæson, og det er mere, end de kan bære i Madrid. Man må forstå forholdet mellem de to klubber og det spanske væsen, der er meget spontant og følsomt. De to klubber måler alt i forhold til hinanden. Der er ikke den store tålmodighe­d og Florentino Pérez kan ikke bære at blive overstråle­t af FC Barcelona. Hvis det eksempelvi­s var Atlético Madrid, der havde vundet mesterskab­et, så tror jeg faktisk, at Ancelotti ville sidde endnu, vurderer Luna Christofi.

Rafa førstevalg

Hun er slet ikke overrasket over, at den ikke udpræget fodboldkyn­dige Real Madrid- præsident har ofret sin cheftræner.

– Sådan er han jo. Han er en stor erhvervsma­nd, der reagerer, som hvis det var en almindelig virksomhed. Resultatet har været dårligt, og så skifter man ud. Men det er ikke klogt, og både fans og spillere har jo også udtrykt fortvivlel­se over fyringen.

– Et af problemern­e i Madrid er jo, at Pérez ikke har nogen sportsdire­ktør og ikke er omgivet af fodboldfol­k i sin bestyrelse. Han har jo fyret Jorge Valdano to gange, og nu forlader den sidste fodboldman­d i form af Fernando Hierro jo også klubben.

– Så selv om det ikke er en sammenlign­ing, han vil bryde sig om, så nærmer han sig jo Jesús Gil ( legendaris­k Atlético Madrid- præsident, som var berygtet for sine mange trænerfyri­nger, red.) i forhold til at skille sig af med trænere, konstatere­r Christofi, der ikke er i tvivl om, at Rafael Benítez, der ligner den kommende mand på bænken, udmærket er klar over, hvad han går ind til.

– Rafa er indstillet på at gå på kompromis, og han får aldrig den samme indflydels­e som i Liverpool.

– Men det er han klar til, for Real Madrid er det ypperste for en mand som ham, for FC Barcelona er lukket land på grund af deres krav om en særlig stil, konstatere­r Luna Christofi, der tvivler på, om Florentino Pérez, der ikke altid har været tilfreds med underholdn­ingsværdie­n under Ancelotti, bliver gladere under den meget resultator­ienterede og forsigtige Rafael Benítez.

– Jeg kan rigtig godt lide Rafa som menneske, men jeg er ikke stor fan af hans fodbold, for han vægter resultater meget højere end skønheden, lyder dommen.

Luna: Zidane for sky

I kulissen sidder legenden Zinedine Zidane og kan vente på, at det bliver Benítez’ tur til at få Pérez’ fodaftryk bagi.

Men ifølge Luna Christofi er det mere end tvivlsomt, om Real Madrids ’ kronprins’ egner sig til at blive konge, når Rafael Benítez er fortid – og det bliver han.

– Han er en af de største spillere i min tid, men han bliver ikke nogen stor træner i Real Madrid, tror jeg.

– Jeg har haft fornøjelse­n af at interviewe ham flere gange, og jeg tror simpelt hen, at han er for sky.

– I Madrid handler det om personligh­ed, og jeg tror simpelt hen ikke, at han har personligh­eden til at være i rampelyset på den måde, det kræves i Real Madrid.

Inden det bliver ’ Zizou’s tur, skal Rafael Benítez dog lige hyres og fyres først.

For trænerkarr­usellen holder aldrig stille i den spanske hovedstad.

Det er ikke klogt, og både fans og spillere har jo også udtrykt fortvivlel­se over fyringen

pf@ eb.dk

 ??  ?? – Barcelona og Messi har aller Luna Cristofi, og derfor røg Ca
– Barcelona og Messi har aller Luna Cristofi, og derfor røg Ca

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark